Hvad koster det at reducere CO2-mankoen?
2 Overordnet analyseramme
Som udgangspunkt baserer projektet sig på de antagelser og principper, som blev anvendt af Energistyrelsen i projektet "Omkostninger ved CO2 reduktion for udvalgte tiltag", 2001. Det implicerer bl.a. følgende:
 | Der er tale om en samfundsøkonomisk analyse. Med dette menes en analyse af effekterne
på hele det danske samfund, der indeholder budgetøkonomiske effekter, forbrugeroverskud
og effekter uden en markedspris (eksternaliteter). Denne tilgang betyder, at der ikke
eksplicit tages højde for fordelingsmæssige aspekter. Det bemærkes, at den
samfundsøkonomiske tilgang adskiller sig fra en "statskasse-tilgang" hvor
effekter for den danske statskasse analyseres eksplicit. |
| Der anvendes en partiel tilgang til at analysere CO2-skyggeprisen. Det
betyder at en række effekter på andre sektorer og de afledte effekter heraf ikke
medregnes. |
| Den anvendte tilgang er en cost-effectiveness analyse. Hermed menes, at man
vurderer omkostningerne ved at opnå en given gevinst (her CO2 reduktion). |
| Effekter vurderes over en forholdsvis lang tidshorisont og vejes sammen via diskontering af alle fremtidige effekter til én samlet nettonutidsværdi. Til dette anvendes en diskonteringsfaktor på 6 %1. |
Udover dette bør en række problemstillinger i relation til beregningerne og behandlingen heraf uddybes. Det drejer sig om følgende:
Fastsættelse af den faktiske CO2-manko
Det er meget usikkert, hvor stor den faktiske CO2-manko i det hele taget er. Med Danmarks accept af 1990-niveauet som basisår uden korrektion for elimporten dette år er det tilladte CO2-udledningsnivieau i 2008-2012 klart.
Der er imidlertid stor usikkerhed omkring fremskrivningerne af de fremtidige CO2-udledninger. Det skyldes bl.a. at man ikke kender de fremtidige CO2 reduktioner af allerede vedtagne og igangsatte initiativer på området.
Herunder er det uklart, hvorvidt kvotesystemet for elproduktionens CO2 udledninger vil fortsætte efter 2003.
Nærværende analyse baserer sig på Miljøstyrelsens notat "Status for det forventede drivhusgasudslip i 2008-12 - hvad er den forventede manko?", februar 2002. Her opgøres mankoen til 11,2 mio. tons per år under antagelse af kvotesystemets videreførelse og 24 mio. tons per år hvis kvotesystemet ikke videreføres. Videreførelse af kvotesystemet kan ses som et tiltag på linie med andre. Da der ikke forventes at være nogen korrelation mellem en sådan videreførelse og skyggepriserne på de analyserede tiltag, har det kun betydning for den totale beregning af mankoen samt de totale reduktionsomkostninger såfremt de analyserede tiltag skal lukke hele mankoen, men ikke for CO2-skyggeprisen for de enkelte tiltag.
Koytoaftalen formuleret i beregningerne
Kyotoaftalen indeholder forpligtigelser om at reducere CO2-udledningerne i fra 2008 til og med 2012, dvs. i 5 år. Der er endnu ikke sat krav til reduktionen i årene herefter. Derfor er det uvist, hvad den samfundsøkonomiske værdi er af reduktioner, der falder uden for perioden specificeret i Kyotoaftalen.
Idet der må forventes at blive formuleret forpligtigelser efter år 2012 også, synes det mest fornuftigt også at medtage reduktioner efter år 2012 i skyggeprisberegningen. CO2-reduktionspotentialet vil endvidere blive beregnet for Kyotoaftalens tidsramme (2008-2012) særskilt.
Opstilling af referencescenariet
Udgangspunktet, som tiltaget skal vurderes i forhold til, må afspejle situationen uden det givne tiltag men med antagelse af, at allerede igangsatte eller planlagte tiltag gennemføres efter planen. Disse tiltag er listet i Miljøstyrelsens statusnotat (Februar 2002), tabel 1 fratrukket tiltagene listet i tabel 2.
CO2-udledningerne antages af svare til de i statusnotatet nævnte.
Endvidere vil det være afgørende, hvilke andre tiltag, der igangsættes. Her tænkes både på de af Energistyrelsen analyserede samt de andre tiltag, som vi analyserer inden for dette projekt. I opstillingen af scenarierne og beregningerne ser vi bort fra sammenhængen til andre initiativer, men laver dog en kvalitativ udredning for betydningen af sådanne links i konklusionen for hvert tiltag.
Behandling af nettoafgiftsfaktor og skatteforvridningstab
Nettoafgiftsfaktoren skal afspejle tabet i form af skatte- og afgiftsindtægter for staten, når produktionsfaktorerne anvendes til offentlig produktion i stedet for privat. Det er således en faktor, der skal ganges på alle offentlige investeringer.
Den skal afspejle forholdet mellem produktionsfaktorernes værdi opgjort i henholdsvis markedspriser og markedspriser ekskl. varetilknyttede indirekte skatter.
Rationalet herfor findes i den offeromkostningsbetragtning, der anvendes i velfærdsøkonomiske analyser. Produktionsfaktorerne kunne alternativt være anvendt til produktion i den private sektor og samtidig have genereret et afgiftsprovenu. En investering på 1 mio. kr. i henholdsvis offentlig og privat regi har altså forskellige velfærdsøkonomiske omkostninger for samfundet.
Nettoafgiftsfaktoren er på 1,17 (jf. Finansministeriets anbefalinger) og ganges altså på alle offentlige omkostninger. Hvis et projekt, der netto koster 100 DKK gennemføres af private koster det 117 DKK pga. afgiftsbetalingen. Hvis det alternativt gennemføres for offentlige midler betaler den offentlige sektor nettoprisen, dvs. 100 DKK, idet afgiftsbetalingen jo kommer retur til den offentlige sektor. Således har den offentlige udgift på 100 DKK en værdi svarende til 117 opgjort i markedspriser.
Skatteforvridningstabet opstår som følge af at offentlige investeringer skal finansieres gennem opkrævning af skatter og afgifter. Således stiger den samlede skattekile i økonomien, hvilket medfører en skatteforvridningsomkostning ved opkrævning af det ekstra skatteprovenu. Skatteforvridningstabet beregnes normalt som 20 % af det ekstra beløb der må inddrages i form af skatter.
Behandling af skatteforvridningstabet i forbindelse med skatteomlægninger vil principielt blive behandlet som ændringer i offentlige investeringer. Dette er der imidlertid noget diskussion omkring blandt økonomer, og det er uvist, om dette er mere rigtigt end at udelade tabet. Det vurderes dog ikke at have den store betydning for vores beregninger.
Behandling af usikkerheder
Der laves usikkerhedsvurderinger på centrale usikre parametre. Usikkerhederne foretages som partielle følsomhedsanalyser af betydningen af usikre, kritiske parametre. Principielt bør de lave og høje skøn bør illustrere et realistisk skøn for parametervædierne.
Behandling af ikke-medregnede effekter
En række effekter kan ikke kvantificeres/monetariseres og vil derfor ikke indgå i CO2-skyggeprisen. Det er vigtigt at disse effekter præsenteres som en del af resultatet. Dette bør bestå af en kort kvalitativ beskrivelse af effekten samt en vurdering af dens betydning i forhold til skyggeprisen.
| 1 | I overensstemmelse med Finansministeriets retningslinier |