| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hvad koster det at reducere CO₂-mankoen?

4 Screening af reduktionspotentiale for metan i spildevand

Ved behandling af spildevand kan der ske udslip af tre drivhusgasser: CO₂, metan og lattergas. CO₂ dannes primært ved aerob nedbrydning af det organiske stof i spildevandet, metan dannes ved anaerob nedbrydning af det organiske stof og en mindre mængde lattergas dannes i forbindelse med kvælstoffjernelsesprocesser. Derudover vil strømforbruget, som er betydeligt i forbindelse med spildevandsrensning, typisk give anledning til en CO₂-udledning ved elproduktionen.

Der er begrænset mulighed for at reducere emissionen af CO₂ stammende fra den aerobe nedbrydning af det organiske stof i spildevandet. En vis reduktion kan opnås ved en større anvendelse af anaerobe processer, men typisk vil CO₂ stadigt dannes ved den efterfølgende afbrænding af den dannede metangas. Endvidere er anaerob spildevandsrensning normalt ikke rentabel for almindelig husspildevand.

CO₂-udslippet stammende fra energiproduktionen kan minimeres ved at anvende energieffektivt udstyr samt ved en præcis styring af specielt luftindblæsningen til de forskellige rensetrin.

I forbindelse med anaerob spildevandsrensning og slamstabilisering dannes biogas, som typisk indeholder ca. 65-70 % metan og ca. 30-35 % CO₂. 1 kg metan svarer til 20-25 kg CO₂-ækvivalenter. Således giver metan, hvis det undslipper til atmosfæren anledning til en væsentlig kraftigere drivhuseffekt end CO₂. For de fleste moderne renseanlæg opsamles gassen dog og udnyttes til varme- og/eller strømproduktion, hvorved metanen omdannes til bl.a. CO₂. I en række lande - for eksempel nogle af de central- og østeuropæiske lande - sker der dog ikke en fuld udnyttelse af gasproduktionen fra rensningsanlæggene. Ligeledes sker der i disse lande ofte ikke en tilstrækkelig stabilisering af spildevandsslammet, som - når det bringes ud i såkaldte slamlaguner - kan give anledning til et betydeligt udslip af metangasser.

Emissionen af lattergas er meget begrænset, og har i praksis ingen betydning.

4.1 Nationale muligheder

Beskrivelse af instrumentet: Danmark gør en forøget indsats ved en mere energieffektiv spildevandsrensning samt ved større anvendelse af anaerobe processer med den deraf bedre udnyttelse af energipotentialet i spildevandet.

Forventet effekt: Den forventede effekt er rimeligt begrænset, da der i Danmark stort set altid anvendes energieffektivt udstyr og kontrolstrategier. De fleste af de større renseanlæg i Danmark har rådnetanke til anaerob behandling af spildevandsslammet. Den dannede biogas benyttes til opvarmning og/eller strømproduktion. Der må således forventes en høj skyggepris på CO₂ og et lille potentiale. Instrumentet er derfor kun i begrænset omfang relevant som middel til at nedbringe emissionen af drivhusgasser, medmindre der er tale om reduktioner til et meget lavt niveau.

Afledte effekter og sammenhæng med andre instrumenter: Der forventes ikke afledte effekter eller afhængighed af andre instrumenter.

4.2 Muligheder for joint implementation

Beskrivelse af instrumentet: Danmark laver joint implementation med central og østeuropæiske lande, inkl. Rusland, for at reducere emissionen af drivhusgasser fra spildevandsanlæg.

Der etableres bedre kontrol og opsamling af metan, som kan afbrændes og dermed omdannes til CO₂. Energien fra denne afbrænding kan udnyttes til f.eks. fremstilling af varme, som kan anvendes internt på renseanlægget og i visse tilfælde også eksternt som fjernvarme. Derved kan varmefremstillingen fra andre kilder reduceres, og således også den CO₂-emission, der hidtil har været i forbindelse hermed. Gassen kan også i nogle situationer anvendes til elproduktion, hvilket ligeledes vil give anledning til reduktion af CO₂-emission stammende fra andre strømproducerende anlæg.

Et projekt, der effektiviserer processen og opsamler metan fra spildevandsanlæg og anvender den i varmeproduktion vil således kunne reducere emissionen på tre forskellige måder: Ved at reducere elektricitetsforbruget, ved at reducere emissionen af metan og ved at fortrænge anden varme/elproduktion.

I forbindelse med spildevandsrensning anvendes relativt store mængder af energi i form af elektricitet. Ved at effektivisere driften kan der spares elektricitet og dermed den emission, der er sket i forbindelse med elektricitetsproduktionen. På basis af kendskab til konkrete renseanlæg i Rusland, er der eksempler på at energiforbruget kan nedsættes med op til 70 % ved indførelse af nyere teknologi og ved en bedre styring af anlæggene. Det vurderes, at der på de fleste anlæg i en lang række central- og østeuropæiske lande ved relativt simple midler kan ske en besparelse på mindst 30 pct. af energiproduktionen, og dermed tilsvarende på CO₂-emissionen stammende herfra.

I praksis foregår slambehandlingen i forbindelse med spildevandsrensningen i mange central- og østeuropæiske lande ved, at mere eller mindre ustabilt slamledes til "slamlaguner", hvor der ad åre sker en anaerob nedbrydning af det organiske stof og dermed også et udslip af metan. Ved en kontrolleret anaerob slambehandling vil der være et betydeligt potentiale for at reducere emissionen af metan.

Da denne eller lignende fremgangsmåder er meget udbredt, vil der samlet være et stort potentiale for at reducere metanemissionen, når der tages højde for størrelsen af f.eks. Rusland.

Projekter af denne type kan give anledning til en reduktion i anden varmeproduktion og eventuelt reduktion i elforbruget, hvorfor der er mulighed for, at et projekt kan give et økonomisk overskud uden at der er taget højde for emissionsreduktionen. Dette vil således resultere i en negativ skyggepris på CO₂.

Skyggeprisen afhænger af en række specifikke forhold, f.eks. hvilke anlæg, der allerede findes på stedet til spildevandsbehandling, størrelsen på spildevandsanlægget, om der allerede findes et anvendeligt varmeproduktionsanlæg, hvilken type varmeproduktion, der fortrænges, hvorledes den anvendte el fremstilles etc. Det vurderes, at forholdene i en række specifikke tilfælde er således, at det samlet set må kunne forventes en negativ skyggepris. Hvis et anlæg til anaerob slambehandling og tilhørende gasudnyttelsesanlæg skal opbygges fra grunden, vil skyggeprisen afhængig af størrelsen af det konkrete anlæg dog ofte blive så høj, at det er tvivlsom om projektet vil kunne konkurrere med andre tiltag til at lukke CO₂-mankoen.

Forventet effekt: Pga. det store antal potentielle projekter må der forventes at være et betydeligt potentiale. Ved joint implementation projekter skal Danmark konkurrere dels med andre lande, der ønsker at indgå joint implementation aftaler, dels med værtslandet, der selv kan ønske at gøre brug af relativt billige CO₂-emissionsreduktionsmuligheder. Således er det ikke muligt på enkel vis at opgøre reduktionspotentialet for Danmark.

Afledte effekter og sammenhæng med andre instrumenter: Udover effekten på CO₂-emissionen vil ovennævnte projekter typisk have andre miljømæssige effekter, som f.eks. nedsættelse af forureningen af de forskellige vandrecipienter. Det må dog kun i begrænset omfang forventes, at Danmark vil få glæde af disse forbedringer. Derudover kan et joint implementation projekt have en afledt effekt for Danmark i forbindelse med eksportpotentiale for miljø knowhow og udstyr.

For det land, hvor projektet gennemføres kan der være en række afledte effekter, som for eksempel: Reduktion af slammængder, der skal deponeres, bedre slamkvalitet, formindskelse af lugtgener fra slamlagunerne, reduktion af nedsivning og udsivning til grundvand og floder, osv. I hvilket omfang sådanne effekter indregnes i prisen donorlandet betaler, vil afhænge af en forhandling mellem landene.

Tiltaget er uafhængigt af nationale projekter i Danmark. Hvis andre projekter implicerer en reduceret emission fra el- og fjernvarmefremstilling vil emissionsreduktionen i modtagerlandet kunne blive tilsvarende større.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |