| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet
Virkemidlets udformning
Brændstofafgifterne øges, og der vurderes fire forskellige forhøjelser.
Benzinafgiften øges med henholdsvis 22 øre, 30 øre, 1 krone og 4 kroner. For at
fastholde en konstant dieselandel i bilparken øges afgifterne på diesel således at
forbrugerpriserne på diesel og benzin vokser proportionalt. Dette betyder at
dieselafgiften øges med hhv. 18, 25, 83 og 332 øre/l.
CO2 reduktioner
Reduktionen af emissionerne af CO2 skyldes flere effekter, nemlig dels
energieffektivisering af bilerne og af kørslen, dels reduktion i årskørslen, og dels
reduktion af bilparken. Den gennemsnitlige årlige CO2 reduktion i perioden
2008-12 er:
 | 143.000 tons ved en stigning i benzinafgiften på 22 øre og på dieselafgiften på
18 øre, svarende til en energibesparelse på 1,9 PJ eller 59 mio. l. brændstof |
 | 193.000 tons ved en stigning i benzinafgiften på 30 øre og på
dieselafgiften på 25 øre, svarende til en energibesparelse på 2,6 PJ eller 80
mio. l. brændstof |
 | 595.000 tons ved en stigning i benzinafgiften på 1 krone og på
dieselafgiften på 83 øre, svarende til en energibesparelse på 8,1PJ eller 247
mio. l. brændstof |
 | 1.800.000 tons ved en stigning i benzinafgiften på 4 kr. og på
dieselafgiften å 3,32 kr, svarende til en energibesparelse på 25 PJ eller 747
mio. l. brændstof. |
Samfundsøkonomiske omkostninger
De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger vokser med afgiftsforhøjelsen fra ca.
1200 kr/tons CO2 ved en stigning på 22 øre/l benzin og 18 øre/l diesel til
ca. 2200 kr/tons ved en stigning på 4 og 3,32 kr/l.
Model 1.
Stigning i brændstofafgifter på hhv. 22 øre/l benzin og 18 øre/l diesel (Generel
stigning i forbrugerprisen på 3,4 %)
Diskonteringsrate |
6% |
3% |
Reduktionsomk. |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Forbrugertab |
9,06 |
5.562 |
11,87 |
5.562 |
heraf trekantstab |
0,09 |
|
0,12 |
|
øget afgiftsbetaling |
8,97 |
|
11,75 |
|
Offentligt provenu tab: |
-3,05 |
-1.872 |
-4,00 |
-1.872 |
benzinafgift |
-5,01 |
|
-6,57 |
|
dieselafgift |
-0,56 |
|
-0,73 |
|
bilafgifter |
2,52 |
|
3,30 |
|
Forbrugere og offentlig sektor i alt |
6,01 |
3.690 |
7,88 |
3.690 |
Eksternalitet |
-4,01 |
-2.463 |
-5,26 |
-2.463 |
Samfundsøkonomiske omkostninger i alt |
2,00 |
1.227 |
2,62 |
1.227 |
CO2 reduktion: |
1,6 mio. tons |
2,1 mio. tons |
Model 2.
Stigning i brændstofafgifter på hhv. 30 øre/l benzin og 25 øre/l diesel (Generel
stigning i forbrugerprisen på 4,6 %)
Diskonteringsrate |
6% |
3% |
Reduktionsomk. |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Forbrugertab |
12,32 |
5.596 |
16,14 |
5.596 |
heraf trekantstab |
0,17 |
|
0,22 |
|
øget afgiftsbetaling |
12,15 |
|
15,92 |
|
Offentligt provenu tab: |
-4,14 |
-1.883 |
-5,43 |
-1.883 |
benzinafgift |
-6,79 |
|
-8,90 |
|
dieselafgift |
-0,76 |
|
-1,00 |
|
bilafgifter |
3,41 |
|
4,47 |
|
Forbrugere og offentlig sektor i alt |
8,17 |
3.713 |
10,71 |
3.713 |
Eksternalitet |
-5,43 |
-2.465 |
-7,11 |
-2.465 |
Samfundsøkonomiske omkostninger i alt |
2,75 |
1.248 |
3,60 |
1.248 |
CO2 reduktion: |
2,2 mio. tons |
2,9 mio. tons |
Model 3.
Stigning i brændstofafgifter på hhv. 1 kr/l benzin og 83 øre/l diesel (Generel
stigning i forbrugerprisen på 15,3 %)
Diskonteringsrate |
6% |
3% |
Reduktionsomk. |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Forbrugertab |
39,90 |
5.882 |
52,28 |
5.882 |
heraf trekantstab |
1,70 |
|
2,23 |
|
øget afgiftsbetaling |
38,19 |
|
50,05 |
|
Offentligt provenu tab: |
-13,37 |
-1.971 |
-17,52 |
-1.971 |
benzinafgift |
-21,63 |
|
-28,34 |
|
dieselafgift |
-2,40 |
|
-3,14 |
|
bilafgifter |
10,66 |
|
13,97 |
|
Forbrugere og offentlig sektor i alt |
26,53 |
3.911 |
34,76 |
3.911 |
Eksternalitet |
-16,84 |
-2.483 |
-22,07 |
-2.483 |
Samfundsøkonomiske omkostninger i alt |
9,69 |
1.428 |
12,69 |
1.428 |
CO2 reduktion: |
6,8 mio. tons |
8,9 mio. tons |
Model 4.
Stigning i brændstofafgifter på hhv. 4 kr/l benzin og 3,32 kr/l diesel (Generel
stigning i forbrugerprisen på 3,4 %)
Diskonteringsrate |
6% |
3% |
Reduktionsomk. |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Mia kr.
i alt |
Kr/tons
CO2 |
Forbrugertab |
145,72 |
7.059 |
190,94 |
7.059 |
heraf trekantstab |
20,72 |
|
27,15 |
|
øget afgiftsbetaling |
124,99 |
|
163,79 |
|
Offentligt provenu tab: |
-47,84 |
-2.318 |
-62,69 |
-2.318 |
benzinafgift |
-73,73 |
|
-96,62 |
|
dieselafgift |
-8,14 |
|
-10,67 |
|
bilafgifter |
34,03 |
|
44,59 |
|
Forbrugere og offentlig sektor i alt |
97,87 |
4.741 |
128,24 |
4.741 |
Eksternalitet |
-52,49 |
-2.543 |
-68,78 |
-2.543 |
Samfundsøkonomiske omkostninger i alt |
45,38 |
2.199 |
59,47 |
2.199 |
CO2 reduktion: |
20,6 mio. tons |
27,0 mio. tons |
Fortolkning, følsomhedsanalyser og kritiske faktorer
Provenueffekten spiller en afgørende rolle for dette virkemiddel. Specielt fordi
forbrug af brændstof er komplementær med bilkøb, som er en anden højt beskattet vare.
Ændringer i forbrugsadfærden på sådanne højt beskattede goder vil derfor får ganske
store provenueffekter.
En stigning i brændstofafgiften påvirker direkte kørselsomfanget, og derfor er der
betydelige eksternalitetsgevinster forbundet med dette tiltag. Nedenstående tabel viser
reduktionsomkostningernes afhængighed af værdisætningen af
eksternalitetsomkostningerne. Eksternalitetsomkostninger er som udgangspunkt antaget at
udgøre 0,60 kr/km (Energistyrelsen maj 2001).
Reduktionsomkostninger, kr/tons CO2
Afgiftsforhøjelse |
Eksternalitetsomkostning
per kilometer |
50 øre |
60 øre |
70 øre |
Model 1: 0,22 kr/l |
1.638 |
1.227 |
817 |
Model 2: 0,30 kr/l |
1.659 |
1.248 |
837 |
Model 3: 1,00 kr/l |
1.842 |
1.428 |
1.014 |
Model 4: 4,00 kr/l |
2.622 |
2.199 |
1.775 |
Følsomheden over for ændrede eksternalitetsomkostninger reduceres dog noget af at
afgifter både giver incitament til at reducere energiforbruget pr. kørt km (altså mere
energieffektive biler og kørsel), dels omfanget af bilkørslen. Eksternaliteterne er
knyttet til kørselsomfanget, og den del af CO2-reduktionen der hidrører fra
effektivisering af bilparken og kørslen bidrager ikke til reducerede
eksternalitetsomkostninger. Af den grund slår faldet i eksternalitetsomkostningerne ikke
igennem i helt så stort omfang som hvis der var blevet lagt en afgift på kørslen i
stedet for en forhøjelse af brændstofafgifterne.
Forhøjelse af brændstofafgifter skønnes at give anledning til øget grænsehandel og
dermed øget provenutab for staten. Denne effekt er ikke medregnet i vurderingen af de
samfundsøkonomiske omkostninger, men tidligere analyser fra Skatteministeriet indikerer
at der kan blive tale om væsentlige omkostninger. Grænsehandel kan betragtes som en
begrænsende faktor for at gennemførelsen af ensidige danske afgiftsforhøjelser.
Anvendte forudsætninger
Alle provenueffekter i forhold til bilafgifterne antages at komme fra ændringer i
bilparkens størrelse. Effekten af en ændring i sammensætningen af nybilsalget i retning
af mere energieffektive biler er ikke medtaget.
Da langt størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved øgede
brændstofafgifter sker med det samme skelnes ikke mellem effekter på kort og langt sigt.
Beregningerne er gennemført vend anvendelse af følgende elasticiteter:
Elasticiteter |
Til |
|
|
Fra |
Liter/km |
Års
kørsel |
Bilpark |
Brændstofpris |
-0,15 |
-0,27 |
-0,30 |
Bilpark |
|
-0,40 |
|
Kilde: Energistyrelsen maj 2001. Omkostninger ved CO2-reduktion for
udvalgte tiltag
Elasticiteterne angiver de adfærdsændringer som forhøjelser af brændstofpriserne
forventes at give anledning til. Elasticiteterne angiver f.eks. at 10% stigning i
brændstofpriserne medfører forbedring i bilernes gennemsnitlige energieffektivitet på
1,5% som følge af mere energibesparende kørestil og anskaffelse af mere energieffektive
biler. Herudover vil 10% prisstigning også medføre 2,7% reduktion i den årlige kørsel
og endelig vil der ske et fald i bilparken på 3% i forhold til hvad der ville ske uden en
stigning i brændstofpriserne. Et fald i bilparkens størrelse, eller mindre vækst i
bilparken, vil virke tilbage på kørselsomfanget og yderligere reducere det lidt.
Ændringer i brændstofforbruget ved afgiftsændringer er således summen af de
forskellige ovenstående effekter, nemlig øget brændstofeffektivitet, reduceret
årskørsel samt mindre bilpark der også medfører reduceret kørselsomfang.
Provenumæssigt betyder dette dels at der mistes provenu som følge af mindre
brændselsforbrug, dels mistes provenu som følge af lidt færre biler og dermed provenu
fra bilbeskatningen.
Kilder
Omkostninger ved CO2-reduktion for udvalgte tiltag. Bilagsrapport.
Energistyrelsen, maj 2001
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |