| Indhold |

Miljøprojekt nr. 768, 2003

Massestrømsanalyse af glykolethere

Indholdsfortegnelse

Forord

Denne rapport redegør for resultatet af en analyse af massestrømmen af glycolethere igennem det danske samfund med identifikation af de kilder, hvorfra disse stoffer ender i affald eller udledes til miljøet.

Arbejdet med denne rapport er udført i 2001 og 2002. De oplysninger, der er indhentet vedrører som hovedregel 2000, men der er undtagelser. Hvor dette er tilfældet, er det nævnt i rapporten.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens "Program for renere produkter m.v. Generel rammeindsats for kemiske stoffer og materialer" og er overvåget af en følgegrupppe med følgende sammensætning:

Denne projektrapport er udarbejdet af Dorte Rasmussen og Lise Møller, begge fra DHI – Institut for Vand og Miljø.

Sammenfatning og konklusioner

Der er gennemført en detaljeret analyse af forbruget af glycolethere i Danmark relateret til anvendelsesområderne, den forbrugte mængde (år 2000) samt eksponeringen af mennesker og miljø. Analysen er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik (diverse årgange), Produktregisteret, undersøgelser fra pesticid-, rengørings- og den grafiske branche samt relevant litteratur.

Forbrug

Det samlede forbrug af glycolethere i Danmark år 2000 er opgjort til ca. 14.800-15.400 tons/år. Forbruget af ethylenglycolbaserede glycolethere er kun på ca. 7% af det samlede forbrug, og den største andel af forbruget udgøres af glycolethere baseret på propylenglycol (ca. 49%) samt di- og triethylenglycol (henholdsvis 22% og 12%).

De mængdemæssigt væsentligste anvendelsesområder for glycolethere i Danmark er:

fremstilling og anvendelse af maling, lak, trykfarver samt tætningsmaterialer (7.000-7.200 tons svarende til ca. 47% af det samlede glycoletherforbrug) herunder reparation og vedligeholdelse af biler (bl.a. autolakererier) (1.800-2.000, svarende til 13% af det samlede glycoletherforbrug) grafisk industri (1.400-1.900 tons, svarende til ca. 9% af det samlede glycoletherforbrug) møbel- og træindustri (800-1.300 tons svarende til ca. 5% af det samlede glycoletherforbrug) overfladebehandling af metaloverflader og fremstilling af konservesdåser, hvortil der bl.a. anvendes lakker

produktion og anvendelse af rengøringsmidler (ca. 5.400-5.700 tons svarende til 36% af det samlede glycoletherforbrug)

Der er fokus på glycolethere i Danmark, og der er en tydelig tendens til at udskifte problematiske glycolethere med mindre skadelige glycolethere. Tendensen er, at forbruget af de små ethylenglycolethere falder meget drastisk og vil sandsynligvis være tæt på nul i nær fremtid. En af producenterne af rengøringsmidler har den strategi generelt at få fjernet alle glycolethere fra deres produktion.

Udslip til omgivelserne

Emissionerne til miljøet blev beregnet bl.a. ved hjælp af fordelingsfaktorer og retningslinier givet i Technical Guidance Document (European Commission 1996).

Tabel 1 viser de beregnede emissioner til luft, vand, affald (forbrændt) og jord.

Ifølge beregningerne udgør emissionen af glycolethere til luft ca. 75%, til overfladevand ca. 15%, til affald ca. 8% og til jord ca. 1% af den samlede emission til miljøet. Den største andel af glycolethere i affaldet forventes at blive destrueret i affaldsforbrændingsanlæg.

Tabel 1
Oversigt over emissioner til luft, vand, affald og jord for 2000. (tons/år).

Glycoletherbalance

På basis af de ufuldstændige oplysninger om forbrug og de heraf beregnede udslip til omgivelserne kan en grov glycoletherbalance opstilles. Glycoletherbalancen er derfor behæftet med stor usikkerhed, men kan anvendes som en indikation for massestrømmene af glycolether. Ophobningen er beregnet som summen af import og produktion fratrukket de solgte, forbrændte og deponerede mængder samt emissionen til miljøet.

Se her!

Figur 1
Massebalance for glycolethere i Danmark. De angivne mængder refererer til de estimerede maksimale koncentrationer i ktons/år, baseret på 2000 tal.

Eksponering af og effekter på miljø og mennesker

Glycolethere er generelt biologisk nedbrydelige i det vandige miljø og vil derfor kunne omsættes i miljøet. Glycolethere er moderat giftige over for vandlevende organismer, nogle med EC₅₀-værdier væsentligt over 100 mg/L og andre med EC₅₀-værdier under 100 mg/L. Glycolethere forventes ikke at bioakkumulere i vandmiljøet.

Glycolethere forventes at være meget udvaskelige fra jordsøjlen og kan derfor nedvaskes til grundvandet.

Der vurderes ikke at være nogen umiddelbar risiko for effekter på de vandlevende organismer ved de mængder af glycolethere, der anvendes i Danmark i dag. Imidlertid kan et større forbrug inden for offshore-branchen måske give anledning til effekter i miljøet. Der pågår således et udviklingsarbejde af nye offshore-produkter, hvis anvendelse kan foranledige større udledninger til Nordsøen.

Nogle ethylenglycolbaserede og propylenglycolethere er vist både at være reproduktionstoksiske og genotoksiske, og en del glycolethere er moderat irriterende for øjnene.

Til indledende vurdering af hvilke kombinationer af glycolethere, forbrug og anvendelser, der udgør de højeste risici for mennesker, er der anvendt en kombineret eksponerings- og screeningsmodel til sundhedsscoring af kemiske stoffer, som er udviklet på Dansk Toksikologi Center (DTC). Det blev generelt antaget, at den humane eksponering i fremstillingsindustrierne begrænses ved anvendelse af værnemidler (handsker, udsugning, beskyttelsesbriller).

Ved anvendelse af denne kombinationsmodel blev det vurderet, at anvendelse af glycolethere inden for områderne: bygge- og anlæg (maling, gulvlægning), metalindustrien (lakering, maling, slibning), træindustrien, samt anvendelse af glycolethere i rengøringen medfører en større human eksponering. Målinger af koncentrationer i abejdsmiljøet har endvidere vist, at visse arbejdsoperationer giver anledning til større eksponeringskoncentrationer i luften, f.eks. rengøring af diverse produktionsudstyr (grafisk industri, metalindustri), trykning (flexo-, silke-, dyb-, offsettrykning).

For udvalgte glycolethere er der foretaget en beregning af koncentrationen af glycolethere i luften, hvis der ikke forefandtes tilgængelige og anvendelige måledata.

Anvendelse af de undersøgte glycolethere i rengøringsmidler og vægmalinger giver tilsyneladende ikke anledning til koncentrationer i luften, der overstiger de pågældende glycoletheres grænseværdier.

De højeste eksponeringskoncentrationer for propylenglycolmonomethylether (PGME), propylenglycolmonomethyletheracetat (PGMEA) samt ethoxyethylacetat (EGEA) i forskellige metalforarbejdningsindustrier er fundet ved klargøring af skibe og både, rengøring og maling. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier, hvorimod der forefindes målte koncentrationer af EGEA, der overstiger grænseværdien (ved rengøring).

De højeste målte eksponeringskoncentrationer for PGME og PGMEA i autoværksteder blev fundet ved rengøring efter sprøjtelakering, reparation, lakering, blanding/rengøring/diverse. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier.

De højeste eksponeringskoncentrationer ved anvendelse af glycolethere i træindustrien er fundet ved "fordring af maskine", bejdsning og sprøjtemaling. De observerede koncentrationer i træindustrien for de to stoffer overskred ikke stoffernes grænseværdier.

Det bør endvidere bemærkes, at ved diverse arbejdsoperationer i forbindelse med trykning og fremstilling af trykfarver og tætningsmidler kan være forhøjede eksponeringskoncentrationer i luften, hvor stoffernes grænseværdier er overskredet.

Det bør endvidere nævnes, at det i risikovurderingerne af DEGBE og DEGME (European Commission 2000a og 2000b) bl.a. blev fundet, at effekter fra eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes. For DEGME blev det fundet, at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME samt manuelle anvendelser af produkter med DEGME burde begrænses.

Effekterne ved den dermale eksponering af de undersøgte stoffer blev ikke vurderet for stofferne. Der blev søgt efter men ikke fundet lettilgængelige effektdata ved hudeksponering for PGME og PGMEA. De skønnede dermale eksponeringer af glycoletherne ved anvendelse af malinger med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, men under det eksponeringsniveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter ved dermal eksponering. De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af rengøringsmidler med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, på det nivueau for DEGBE, hvor der kan være lokale irritationseffekter, men under det eksponeringsniveau, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være systemiske effekter ved gentagen dermal eksponering med DEGBE.

Summary and conclusions

A detailed analysis has been made of the consumption in Denmark of glycol ethers in relation to their fields of application, the total amount consumed (in 2000) and the exposure of man and the environment. The analysis is based on information from Statistics Denmark (various annual volumes) and from the Danish Product Register, studies from industries producing pesticides and cleaning agents and from the printing industry and on relevant literature.

Consumption

In 2000, the total consumption in Denmark of glycol ethers was assessed to be approx. 14.800-15.400 tons/year. The consumption of ethylene glycol-based glycol ethers only constitutes 7% of the total consumption and the major part of the consumption is made up of glycol ethers based on propylene glycol (49%) and di- and triethylene glycols (22% and 12%, respectively).

In Denmark, the quantitatively most essential fields of application of glycol ethers are:

Production and use of paints, lacquers, inks and sealing compounds (7,000-7,200 tons corresponding to 47% of the total consumption of glycol ethers) including Car repairs and maintenance (a.o. car painting works) (1,800-2,000 tons corresponding to 13% of the total consumption of glycol ethers) Furniture and wood industries (800-1.300 tons corresponding to approx. 5% of the total consumption of glycol ethers) Treatment of metal surfaces and production of cans

Production and use of cleaning agents (approx. 5,400-5,700 tons corresponding to 36% of the total consumption of glycol ethers)

In Denmark, glycol ethers are in focus, and the trend is clearly towards substituting less harmful glycol ethers for problematic glycol ethers. The trend is towards a very drastically declining consumption of the small ethylene glycol ethers and the consumption will most probably be close to nothing in the near future. One of the producers of cleaning agents follows the strategy to have glycol ethers removed from their products.

Release to the environment

The emissions to the environment are estimated a.o. by use of partition factors and guidelines stated in the Technical Guidance Document (European Commission 1996).

Table 1 shows the estimated emissions to the air, the water, the waste (incinerated) and to the soil.

According to the estimates, the emission of glycol ethers to the air constitutes approx. 75%, to surface waters approx. 15%, to waste approx. 8% and to the soil approx. 1% of the total emission to the environment. The major part of the glycol ethers in the waste is expected to be degraded/destroyed in the waste incineration plants.

Table 1
Overview of emissions to the air, the water, waste and the soil for 2000. (tons/year).

Glycol ether balance

On the basis of the incomplete information on consumption and the releases to the environment estimated on this basis, a rough glycol ether balance was made. The glycol ether balance is thus subject to great uncertainty but it may be used as an indication of the mass flows of glycol ethers. The accumulation is calculated as the sum of imports and production with a deduction of the sold, incinerated and deposited amounts and the emission to the environment.

Look here!

Figure 1
Mass balance for glycol ethers in Denmark. The stated amounts refer to the estimated max. concentrations in ktons/year, based on 2000 Figures.

Exposure of and effects on humans and the environment

In general, glycol ethers are biodegradable in the aquatic environment and may thus be transformed in the environment. Glycol ethers are moderately toxic to aquatic organisms, some with EC₅₀ values considerably above 100 mg/L and others with EC₅₀ values below 100 mg/L. Glycol ethers are not expected to bioaccumulate in the aquatic environment.

Glycol ethers are expected to leach easily from soil column and may thus leach to the ground water.

The amounts of glycol ethers used in Denmark today are not assumed to constitute any immediate risk of effects on the aquatic organisms. An increased consumption within the offshore industry may, however, give rise to effects in the environment. New offshore products are currently being developed and their use may lead to larger emissions to the North Sea.

Some ethylene glycol-based glycol ethers have been shown to be both reproduction toxic and genotoxic and many glycol ethers are moderately irritating to the eyes.

For a preliminary assessment of which combinations of glycol ethers, consumption and application areas that constitute the highest risks to humans, a combined exposure and screening model was used for a health rating of chemical substances. The model was developed by the Danish Toxicology Centre (DTC). In general the human exposure in the production industry was assumed to be limited by use of protective equipment (e.g. gloves, safety glasses, exhaust ventilation).

By use of this combination model, it was assessed that the use of glycol ethers in the areas of: construction industry (paints, flooring), metal industry (lacquering, painting, polishing), wood industry and the use of glycol ethers in cleaning lead to the highest human exposure. Furthermore, measurements of the concentrations in the work environment have shown that some working operations give rise to high exposure concentrations in the air, e.g. cleaning of various production equipment (printing industry, metal industry) and printing (screen printing, silk screen printing, gravure and offset printing).

For selected glycol ethers, an estimate was made of the concentration of glycol ethers in the air when no applicable measurement data were available.

Apparently, the use of the examined glycol ethers in cleaning agents and wall paints is not causing concentrations in the air that exceed the limit values of the glycol ethers in question.

In various metal-working industries, the highest exposure concentrations of propylene glycol monomethyl ethers (PGME), propylene glycol monoethyl ether-acetate (PGMEA) and ethoxy ethyl-acetate (EGEA) were found in the clearing process of ships and boats, cleaning and painting. No exposure concentrations of PGMEA and PGME were found that exceeded the limit values of the substances whereas measured concentrations of EGEA exceeding its limit value (cleaning operation) occurred.

In garages, the highest measured exposure concentrations of PGME and PGMEA were found in the cleaning process after spray painting, repair, painting, mixing/cleaning/etc. No exposure concentrations of PGMEA and PGME were found that exceeded the limit values of the substances.

When used in the wood industry, the highest exposure concentrations of glycol ethers were found in the processes of "feeding the machine", staining and spray painting. The observed concentrations within the wood industry did not exceed the limit values of the two substances.

Furthermore, it should be noted that various working operations in connection with printing and production of inks and sealing compounds may result in increased exposure concentrations in the air exceeding the limit values of the substances.

It should also be mentioned that, in the risk assessments of DEGBE and DEGME (European Commission 2000a and 2000b), it was among other things found that effects from exposures via inhalation of and skin contact with DEGBE in the working environment with spray painting cannot be precluded. For DEGME, it was found that the exposure to DEGME via skin contact in the working environment with production of DEGME, production of products containing DEGME and manual use of products containing DEGME should be limited/minimized.

The effects of dermal exposure to the investigated substances were not assessed for the substances. Easily accessible effect data on skin exposure to PGME and PGMEA were sought but not found. When using paints containing the most commonly used glycol ethers, the estimated dermal exposures to the glycol ethers were at the exposure level of DEGME, at which it cannot be precluded that effects may occur, but below the exposure level of DEGBE, at which it cannot be precluded that dermal exposure may result in effects. When using cleaning agents containing the most commonly used glycol ethers, the estimated dermal exposures to the glycol ethers were at the exposure level of DEGME, at which it cannot be precluded that effects may occur, at the exposure level of DEGBE, at which irritation effects may occur but below the exposure level, at which it cannot be precluded that repeated dermal exposures to DEGBE may result in systemic effects.

1 Indledning

1.1 Formål og baggrund

Formålet med denne massestrømsanalyse var at foretage en undersøgelse af anvendelsen, forbruget og spredningen af glycolethere i Danmark.

Analysen havde som formål at etablere en viden om stoffernes brug i Danmark: import/eksport, anvendelse og forbrug, indhold i produkter, eksponering af mennesker og miljø og indholdet i spildstrømme, affald mv. Analysen er bl.a. anvendt til at identificere anvendelsesområder, der kan medføre skadevirkninger på mennesker og miljø.

Følgende elementer indgik i massestrømsanalysen for glycolethere:

1. En kvantitativ opgørelse over anvendelse og forbrug i Danmark
2. Indikationer på udviklingstendenserne
3. Udarbejdelse af et grundlag for identifikation af anvendelser, der kan være kritiske i forhold til skadevirkninger på mennesker og miljø. I dette indgik bl.a. beregning af eksponeringer af mennesker og miljø for udvalgte glycolethere og anvendelser.

Opløsningsmiddelholdige produkter som malinger, trykfarver og affedtningsmidler er på grund af arbejdsmiljømæssige årsager i stor udstrækning blevet erstattet med mindre problematiske produkter i det seneste årti. Glycolethere indgår i mange af disse erstatningsprodukter. Flere glycolethere er imidlertid påvist at være reproduktionstoksiske (kan skade forplantningsevnen eller afkommet), og stofferne har samtidig et betydeligt potentiale for eksponering af mennesker i arbejdsmiljøet, boliger og husholdninger i kraft af den stigende anvendelse. Det danske forbrug af glycolethere er vokset støt siden slutningen af 1970’erne. I 1979 var forbruget i Danmark af glycolethere på 1.269 tons og i 1984 på 3.080 tons (Fokus nr. 36 1996).

Da glycolethere anvendes i stadig større mængder, vil både eksponeringen af mennesker og miljø vokse. Især de humane eksponeringer for stofgruppen kan være problematiske. Nogle glycolethere er klassificerede med hensyn til sundhedsfare. Fem tidligere almindeligt markedsførte glycolethere: 2-ethoxyethanol (EGEE), ethylenglycolmethylether (EGME) og deres acetater samt 2-(2-methoxyethoxy)ethanol (DEGME) er klassificerede med "reproduktionstoksisk" (kategori 2 for de nævnte forbindelser undtagen DEGME, som er reproduktionstoksisk kategori 3). En enkelt glycolether (2-ethoxyethanol = EGEE) nævnes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000a) på grund af stoffets reproduktionstoksiske egenskaber.

I EU-regi er der gennemført risikovurdering af to glycolethere: 2-(2-butoxyethoxy)ethanol (DEGBE) og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol (DEGME) (European Commission 2000a og 2000b). Det blev konkluderet, at der ikke er behov for yderligere at begrænse udledningen til det ydre miljø, mens der er behov for at reducere sundhedsrisikoen fra disse to stoffer. Det blev bl.a. fundet, at effekter ved gentagne eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes, samt at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME, samt manuelle anvendelser af produkter indeholdende DEGME burde begrænses.

CSTEE (Scientific Committee on Toxicity, Ecotoxicity and the Environment) bekræftede disse konklusioner og behovet for at reducere sundhedsrisikoen fra disse to stoffer.

Der er derfor stigende fokus på glycolethere, og til en vurdering af den potentielle risiko for især mennesker men også miljø ved anvendelse af disse stoffer er det nødvendigt at kende forbruget samt emissionsmønstret. Miljøstyrelsen har således ønsket at gennemføre en massestrømsanalyse af denne stofgruppe for at etablere et bedre videngrundlag for stoffernes anvendelse i Danmark.

1.2 Beskrivelse af stofgruppen

Glycolethere er en fællesbetegnelse for de stoffer, som dannes ved alkylering af en af hydroxygrupperne (OH) i en glycol og derved omdannes til en ether. Glycolethere kaldes også for ether-alkoholer (Fokus nr. 36 1996).

Den simpleste glycolether er methyleret ethylenglycol = methoxyethanol:

Andre glycolethere kan bestå af dimere, trimere eller polymere forbindelser, som er dannet ved, at alkyleringen er sket med alkyldelen i en anden glycolether. Endvidere kan den ikke-etherificerede hydroxygruppe være alkoholdelen i en ester, f.eks. methylglycolacetat.

Følgende glycoler danner ofte udgangspunkt for dannelse af glycolethere:

Di- og triethylenglycol samt di- og tripropylenglycol er således glycolethere i sig selv.

Systematisk navngivning af de fleste glycolethere fører til lange komplicerede navne, hvorfor der oftest anvendes forkortelse for stofferne. En liste over ofte anvendte forkortelser er vist i bilag B.

1.2.1 Fremstilling

Gruppen af ethylenglycolethere og propylenglycolethere tegner sig for den største del af de anvendte glycolethere (se tabel 2.2). Fremstillingen af disse to typer af glycolethere er derfor beskrevet i det følgende.

I industrien fremstilles glycolethere ved oxyalkylering af alkoholer (Lebedeva et al. 2001).

Ethylenglycolethere dannes f.eks. ved at lade ethylenoxid reagere med en passende alkohol, eventuelt efterfulgt af en esterificering med ethansyre (WHO 1990). Ethylenglycol fremstilles ved direkte oxidering af ethylen til ethylenoxid, der hydrolyseres ved 200°C til slutproduktet ethylenglycol (ca. 90%) og di- og triethylenglycol samt i mindre mængder højere glycolhomologer og -aldehyder (BUA 1991).

Propylenglycolethere fremstilles i lukkede systemer ved propoxylering med alkoholen, hvorefter oprensing foregår ved destillation. Mono-, di- og tripropylenglycol fremstilles ved en ikke-katalytisk reaktion mellem propylenoxid og overskud af vand. De rene mono-, di- og tripropylenglycolprodukter opnås ved destillation af reaktionsblandingen (European Commission, Joint Research Centre 2000).

Andre metoder til forsøgsvis fremstilling af polyethylenglycolethere er desuden beskrevet i litteraturen, f.eks. en enkelttrins syntese af polyethylenglycolmonobenzylether (Reed & Janda 2000). En anden fremstillingsprocedure for enthylenglycolethere, som ethylenglycolmonoheptylether og triethylenglycolmonomethylether til brug for intensivering af genindvinding af olie, er beskrevet af Lebedeva et al. (2001). Metoden involverer en reaktion af en alkylhalogenforbindelse med glycol i en vandig dioxanopløsning efterfulgt af isolering af produktet ved vakuumdestillation.

1.2.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Bilag C angiver fysisk-kemiske egenskaber (vandopløselighed, Henrys lovkonstant, damptryk, oktanol-vand fordelingskoefficient, smelte- og kogepunkt, flammepunkt) for de vigtigste glycolethere.

I de tilfælde, hvor der ikke blev fundet fysisk-kemiske data for stoffet, blev disse (oktanol-vand fordelingskoefficient, smelte- og kogepunkt, damptryk, Henrys lovkonstant, vandopløselighed) estimeret ved anvendelse af det amerikanske program EPISuite (US EPA 2000), hvor stoffernes egenskaber beregnes på basis af stoffernes struktur (QSAR = Quantitative Structure Activity Relations).

Flammepunktet blev ikke fundet for alle glycolethere, men der blev etableret en korrelation til beregning af flammepunktet ud fra stoffernes målte damptryk. Denne korrelation blev benyttet til estimering af de manglende flammepunkter (se bilag C).

Glycolethere har generelt en lav flygtighed og er derfor i stigende omfang blevet brugt til at erstatte andre, mere flygtige, fedtopløselige, organiske opløsningsmidler i mange typer af produkter, specielt i de vandfortyndbare malinger, lakker og trykfarver.

Glycolethere er farveløse, brændbare væsker, der hører til gruppen af organiske opløsningsmidler. I modsætning til de fleste andre organiske opløsningsmidler er glycolethere både blandbare med vand og de mest almindelige alkoholer, aldehyder og ketoner. Glycoletheracetater er mindre polære og derfor mindre opløselige i vand.

Samtlige glycolethere har et lavt smeltepunkt, et højt kogepunkt og et lavt damptryk, så stofferne vil primært befinde sig på væskeform ved miljørealistiske temperaturer.

Glycolethere har endvidere en lav Henrys lovkonstant, så de vil afdampe meget langsomt fra en vandig opløsning, f.eks. fra jordens porevand, renseanlæg og overfladevand.

Ingen af glycoletherne har et flammepunkt under 21°C. Enkelte af glycoletherne har et flammepunkt under 55°C, dvs. de skal mærkes med R10 (brandfarlige), mens de fleste af glycoletherne har et flammepunkt over 55°C, og de skal således ikke mærkes med risikosætninger for brandfare.

De mest effektive processer i troposfæren er for de fleste stoffer reaktioner med fotokemisk dannede forbindelser som OH-radikaler, ozon og nitratradikaler. Ved hjælp af EPI-suite programmet er den specifikke hastighedskonstant for glycolethernes reaktion med OH-radikaler beregnet til at være mellem ca. 5× 10^-12 - 50 × 10^-12 cm³/(molekyle × s), hvilket svarer til en halveringstid i atmosfæren på mellem 0,3 og 3 dage.

Glycolethere forventes at være meget udvaskelige fra jordsøjlen, da de generelt må forventes at binde meget svagt til jorden. De glycolethere, som indgår i færdige pesticidformuleringer, vil blive tilført direkte til jorden. Inden for byggebranchen anvendes der også produkter, som indeholder glycolethere, og som anvendes i direkte kontakt med jorden.

1.2.3 Økotoksikologiske egenskaber

Glycolethere er moderat giftige over for vandlevende organismer, ofte med akutte EC₅₀-værdier væsentligt over 100 mg/L. Dog er der også glycolethere med akutte EC₅₀-værdier under 100 mg/L. Der er ikke fundet mange data fra langtidstest.

Glycolethere er generelt biologisk nedbrydelige i det vandige miljø (se bilag D) og vil derfor kunne omsættes i miljøet.

Glycolethere forventes ikke at blive omdannet ved abiotiske reaktioner (hydrolyse, fotolyse) (Howard 1989-1997).

Glycolethere er meget vandopløselige og har generelt en lav oktanol-vand fordelingskoefficient, hvorfor de ikke forventes at bioakkumulere.

I det omfang at der ikke er fundet data for økotoksiciteten af stofferne, blev disse estimeret ved hjælp af af det amerikanske QSAR-program ECOSAR (US EPA 2001).

Bilag D gengiver de økotoksikologiske egenskaber for glycoletherne.

Til vurdering af glycoletheres mulige effekter anvendtes den såkaldte estimerede nul-effekt-koncentration (PNEC), som er den højeste koncentration, hvor det ikke forventes, at stoffet vil påvirke de vandlevende organismer.

Glycoletheres estimerede nul-effekt-koncentration, blev i denne screening estimeret ved at dividere den laveste effektkoncentration med 1.000, hvilket er i overensstemmelse med de retningslinjer, som er givet i Technical Guidance Document (European Commission 1996, 2002), når der haves akutte effektdata for alger, krebsdyr og fisk. De estimerede effektkoncentrationer (ved anvendelse af ECOSAR-programmet) har for nogle af glycoletherne været væsentlig over 100 mg/L, men i disse tilfælde blev der anvendt en effektkoncentration på 100 mg/L ved bestemmelsen af PNEC. Dette resulterede sandsynligvis i en meget konservativt estimeret PNEC for disse stoffer.

Der blev ikke udført søgning efter data på glycoletheres nedbrydelighed i jordsystemer, men da glycoletherne generelt er biologisk nedbrydelige i det vandige miljø, og da de forventes at være biotilgængelige i stort omfang i jordsystemet, vil glycolethere sandsynligvis kunne nedbrydes i jordmiljøet. Imidlertid, da glycoletherene ikke forventes at binde sig hård til jordmatricen, vil tilførsler af glycolethere til jordmiljøet alligevel kunne føre til en delvis nedvaskning af glycolethere til grundvandet.

Størstedelen af glycoletherne forventes generelt at være miljømæssigt uproblematiske ved mindre udledninger til miljøet, da de kan nedbrydes biologisk, og da de ikke er giftige over for vandlevende organismer. Det kan dog ikke umiddelbart udelukkes, at enkelte glycolethere giver effekter på vandlevende organismer ved koncentrationer over 0,005 mg/L.

1.2.4 Humantoksikologiske egenskaber

Der blev ikke foretaget en grundlæggende datasøgning for glycolethernes humantoksikologiske egenskaber, og det var ikke muligt at finde lettilgængelige data for samtlige glycolethere. For de stoffer, hvor der ikke blev fundet tilgængelige oplysninger, blev der foretaget nogle SAR-betragtninger, dvs. vurderinger af stoffernes egenskaber ud fra for andre lignende stoffers egenskaber. Nedenstående oversigt over de humantoksikologiske egenskaber bygger primært fra informationer givet i (Fokus 1996 og ECETOC 1995)

Glycoletherne er meget effektive til at gennemtrænge intakt hud, og de optages ligeledes nemt gennem lungerne ved indånding og gennem mave-tarm kanalen. Optagelseseffektiviteten falder med voksende størrelse på glycoletheren, så methoxyethanol optages f.eks. lettere end ethoxyethanol.

Glycolethernes evne til hudirritation er generelt set moderat til lille, mens slimhinder i øjne og luftveje lettere påvirkes. Glycoldiethere og glycoldiethereestre er f.eks. mere irriterende end glycolmonoethere.

I kroppen dealkyleres ethergruppen, og alkoholgruppen kan oxideres til ketoner og kuldixoid (for a -propylenglycolethere) eller til aldehyder og carboxylsyrer, hvis alkoholgruppen sidder på enden af kulstofkæden (for ethylenglycolethere og b -propylenglycolethere). Methylglycol omdannes for en stor del til methoxyeddikesyre, medens a -propylenglycolmethylether primært omdannes til kuldioxid.

Glycolacetater hydrolyseres til glycolethere og eddikesyre og har derfor lignende effekter som de tilsvarende glycolethere.

Glycolethernes giftighed varierer. De fleste glycolethere har en lav akut giftighed og skal derfor ikke klassificeres med hensyn til akut giftighed. Methylglycolacetat er ved indånding vist at være dødelig for forsøgsdyr ved 500 ppm, hvorimod propylenglycolmethylether ved 1000 ppm ikke havde skadelige effekter i rotter. Medicin baseret på diethylenglycol har vist sig at kunne have dødelig effekt ved doser på omkring 1 g/kg legemsvægt.

De fleste glycolethere virker bedøvende på centralnervesystemet, hvor methylglycol har vist sig at have en særlig kraftig effekt. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer EGEE, EGEEA, EGBE og PGBE som stoffer, der medfører risiko for skadevirkninger på nervesystemet ved normalt arbejde, dels ved kontakt med huden dels ved indånding af f.eks. sprøjtetåger.

Massive doser af ethylenglycolethere (f.eks. diethylglycol) har vist sig at resultere i nyreskader.

Specielt ethylenglycolethere har toksiske effekter på knoglemarv og lymfesystem med nedsættelse af antallet af røde og hvide blodlegemer. Særlig farlig er butylglycol, som kan skade blodet efter nogle dages udsættelse ved koncentrationer på 54 ppm og opefter. Effekter på knoglemarv er også observeret i arbejdsmiljøet, hvor methylglycolacetat har vist at give anledning til ændringer af blodet. Propylenglycolethere har ikke denne effekt på blodet.

Der er ikke noget, der tyder på, at glycolethere er kræftfremkaldende. Dog har ethylglycol vist sig at være kromosomskadende.

1.2.4.8 Reproduktionsskader

EGEE og EGME har vist sig at være kraftigt fosterskadende både efter hudeksponering og ved indånding. Ligeledes har b -propylenglycolmethylether og b -propylenglycolacetat vist sig at være fosterskadende, medens a -propylenglycolmethylether og a -propylenglycolacetat ikke har udvist reproduktionsskadende egenskaber. Det er sandsynliggjort, at det er nedbrydningsprodukterne som f.eks. methoxy- og ethoxyeddikesyre, som virker reproduktionskadende.

Det kan generelt konkluderes, at glycolethere baseret på ethylenglycol har større toksiske effekter end tilsvarende glycolethere baseret på di- og triethylenglycol samt mono-, di- og tripropylenglycol. Det kan endvidere generelt konkluderes, at jo længere alkylkæden af alkoholdelen er, jo mindre giftig er glycoletheren.

For at kunne sammenligne de forskellige effekter blev et "scoringssystem", som er udviklet af Dansk Toksikologi Center (DTC), anvendt (se bilag E). Stoffet tildeltes en score mellem 1 og 5, hvor 5 tildeltes de mest problematiske stoffer. Dette scoringssystem, som er baseret på klassificeringen af stoffer, vægter de kroniske effekter højt, mens akut giftighed vægtes lavere.

Glycoletherne blev "scoret" efter følgende betragtninger:

	Hvis stoffet findes på Listen over Farlige Stoffer, tildeltes scoren efter stoffets klassificering.
	Primære etheralkoholer kan (og vil) blive oxideret til ethercarboxylsyrer i kroppen, og det er disse syrer (f.eks. ethoxyeddikesyre), som virker reproduktionstoksiske. Disse stoffer fik tildelt en score på 5. Dette vil være konservativt for de store glycolethere.
	Estre af primære etheralkoholer vil først hydrolysere til etheralkoholen, som derefter oxyderes, jf. ovenstående, så de er stort set lige så giftige som den tilsvarende alkohol. Disse stoffer fik ligeledes tildelt en score på 5. Dette vil være meget konservativt for de store glycolethere.
	Methyl-, ethyl-, propyl- og butylethere af monopropylenglycol, hvor den frie alkohol er placeret i position 1 (eller 3), fik tildelt en score på 3 (alvorlig øjenskade). De tilsvarende estre tildeltes samme score.
	Ethere af primære etheralkoholer vil kun meget vanskeligt blive spaltet i kroppen. Den primære alkoholgruppe er derfor blokeret og vil ikke kunne give anledning til dannelse af toksiske ethercarboxylsyrer. Med mindre der ikke er andre forhold at tage i betragtning fik disse stoffer tildelt en score på 2, på grund af potentiel irritation i øjnene.
	Sekundære etheralkoholer vil blive oxideret til ethercarbonyl (keton), som tilsyneladende ikke besidder ethercarboxylsyrernes reproduktionstoksiske egenskaber. Med mindre der ikke er andre forhold at tage i betragtning blev disse stoffer tildelt en score på 2, på grund af potentiel irritation i øjnene.

De herved tildelte sundhedsscorer for de undersøgte glycolethere og en oversigt over humantoksikologiske egenskaber for glycoletherne fremgår af bilag E.

1.3 Metode og begrænsninger

Undersøgelsen blev gennemført og rapporteret i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Miljøstyrelsens paradigma for denne type undersøgelser (Lassen & Hansen 2000).

Arbejdet med nærværende rapport blev udført i 2001 og 2002. De oplysninger, der blev indhentet, vedrørte som hovedregel 2000, men der har været undtagelser. Hvor dette er tilfældet er det nævnt i teksten.

Da begrebet glycolethere i princippet kan indbefatte flere tusinde stoffer var det nødvendigt at begrænse antallet af de glycolethere, der skulle indgå i undersøgelsen.

Tensider baseret på ethoxylatgrupper (CH₂CH₂O) er i princippet glycolethere, men disse indgik ikke i undersøgelsen.

En bruttoliste af glycolethere, som indgik i den første screening, var primært baseret på følgende stoflister:

	IUCLID, som indeholder en liste over High Production Volume Chemicals i EU (European Commission, Joint Research Centre 2000)
	OECD’s kemikalieliste (SIDS liste) (OECD 2001)
	Glycolethere, som har indgået i humantoksikologiske vurderinger af glycolethere foretaget af ECETOC (ECETOC 1995)
	Glycolethere, hvor der har været foretaget undersøgelser af WHO (WHO Working Group 1990)
	Glycolethere, som er beskrevet i en tidligere undersøgelse (FOKUS 1996)
	Glycolethere, som er indeholdt i SUBTEC-programmet, der primært indeholder data for opløsningsmidler (Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen 1991)
	Listen over Farlige Stoffer (Miljø- og Energiministeriet 2002)
	Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000a)
	Miljøstyrelsens effektliste (Miljøstyrelsen 2000b)

En del af stofferne figurerer på flere af ovennævnte lister (se bilag A).

Den liste over glycolethere, som herved blev dannet, blev suppleret med beslægtede glycolethere med varierende alkylkædelængde på ethergruppen.

Bruttolisten omfattede herefter 156 mulige glycolethere (se bilag A), som indgik i en forespørgsel til Produktregisteret (PR).

De oplysninger, som kan hentes fra Produktregisteret, er baseret på indmeldinger fra virksomheder. Ifølge lovgivningen skal ændringer meddeles til Produktregisteret, når importerede eller fremstillede mængder ændres med mere end 10%. Undersøgelser viser dog, at denne ajourføring ikke altid finder sted, hvorfor de følgende tal skal tages med forbehold. Glycolethere kan endvidere optræde i produkter, der ikke er anmeldelsespligtige – gamle produkter og produkter, der ikke er omfattet af nugældende anmelderegler. En gennemgang af oplysningerne fra Produktregisteret kan dog give en indikation af hvilke anvendelsesområder, der er relevante for de forskellige glycolethere. Endvidere vil der være tilfælde, hvor det samme produkt indmeldes under flere produkttyper og branchekoder. En summering af anvendelse over alle kategorier vil derfor i visse tilfælde lede til en overestimering af det faktiske forbrug.

En del glycolethere vil blive importeret og eksporteret som indholdsstoffer i råvarer eller færdigprodukter, som f.eks. malervarer. For at estimere mængderne, der importeres/eksporteres med andre varer, blev der udtrukket oplysninger om import og eksport af varer, som så blev kombineret med antagelser om varernes indhold af glycolethere. Der blev dog kun medtaget varer, hvori glycolethere udgør en væsentlig bestanddel. Produktionen i Danmark af hver varegruppe blev sat lig med salg af egne produkter, som blev oplyst af Danmarks Statistik. Forsyningen i Danmark blev herefter beregnet som import+produktion-eksport.

1.4 Internationalt marked og tendenser i forbruget

Ca. 40 glycolethere antages at være kommercielt tilgængelige på det europæiske marked. I år 2000 var det europæiske marked for glycolethere ca. 400 ktons og i 1997 ca. 335 ktons fordelt på 160 ktons PGME/PGMEA, 130 ktons EGBE/EGBEA, 11 ktons EGEE/EGEA, 8 ktons EGME/EGMEA, og 25 ktons andre glycolethere (BP 2002).¹

I årene 1991-1993 var den årlige produktion i Europa af 2-(2-methoxyethoxy)ethanol (DEGME) 20 ktons, hvoraf ca. 10 ktons blev eksporteret. Tilsvarende var den årlige produktion af diethylenglycolmonobutylether (DEGBE) mellem 20 og 80 ktons i Europa, samt af samtlige butylglycolethere 181 ktons.

Der er 10 væsentlige producenter af glycolethere i Europa: ICI Chemicals & Polymers Ltd (England), DOW Benlux N.V. (Holland), Hoechst AG (Tyskland), BASF AG (Tyskland), EniChem (Italien), ICI C&P France SA (Frankrig), BP Chemicals Ltd (Frankrig), Shell Nederland B.V. (Holland), Huels AG (Tyskland). Glycolethere produceres ikke i Danmark i noget væsentligt omfang (Danmarks Statistik diverse årgange).

De glycolethere, der ifølge IUCLID (European Commission, Joint Research Centre 2000) anvendes i størst mængde inden for EU’s marked, er angivet i tabel 1.1. Tallene blev sammenstillet ved en opgørelse af glycolethere, der er medtaget i IUCLID (European Commission, Joint Research Centre 2000), der omfatter leverandørernes egne indberetninger af kemikalier, der produceres og importeres i store mængder i EU (High Production Volume Chemicals). I IUCLID er der medtaget stoffer, som enten er forventet produceret i eller importeret til EU i mængder på mere end 1.000 tons/år. Dataene er indrapporteret i 1994 og 1995. Desuden er der i en tredje fase (indrapporteret i 1998) medtaget stoffer, der produceres i mængder på mellem 10 og 1.000 tons/år (ECB 2002). Der blev ikke fundet nogen nærmere beskrivelse af, hvordan mængderne er opgjort, men da mængdeangivelserne står opført som intervaller mellem f.eks. 100 og 500 ktons, kan de ikke betragtes som præcise angivelser, men blot anvendes som en indikation af mængden.

Følgende glycolethere tegner sig ifølge IUCLID for den største mængdemæssige anvendelse:

	EGEE (2-ethoxyethanol)
	2PG1ME (1-methoxy-2-propanol)
	PGMEA (propylenglycolmonomethyletheracetat)
	BGE (2-butoxyethanol)

Tabel 1.1
De hyppigst anvendte glycolethere i EU opgjort efter mængde (European Commission, Joint Research Centre 2000). Enkelte værdier for forbruget i USA i 1995 (Staples et al. 2002) er ligeledes angivet i tabellen.

Der er endvidere udtrukket data fra Eurostat (2002), der er EU’s statistiske opgørelse af handel og transport tal for import og eksport mellem landene inden og uden for EU. Data fra Eurostat (2002) bidrog ikke med yderligere information, der kunne anvendes i denne opgørelse af glycolethere. Materialet er derfor ikke inddraget.

Der er i USA i 2000 lavet en undersøgelse af forbruget af glycolethere både i USA og Europa (SRI 2000). Her blev det fundet, at USA er den største producent, forbruger og eksportør af ethylenglycolbaserede ethere (E-glycolethere) i verden. I 1999 forbrugte USA omkring 45% af de 704 ktons af E-glycoletherne, som blev forbrugt i Nordamerika, Vesteuropa og Japan tilsammen.

Vesteuropa er den største producent og forbruger af propylenglycolbaserede glycolethere (P-glycolethere) i verden. I 1999 forbrugte Vesteuropa ca. 56% af de 335 ktons P-glycolethere, der blev forbrugt i Nordamerika, Vesteuropa og Japan tilsammen. Det vesteuropæiske forbrug af glycolethere i 1999 var således ifølge tallene fra SRI (2000) under 600 ktons.

Ligesom i Europa har der i USA været bekymring omkring visse glycoletheres sundhedsskadelige effekter. Derfor er forbruget af visse typer af glycolethere faldet kraftigt, og nogle producenter af glycolethere har trukket disse helt ud af produktionen. Siden 1980 er forbruget af EGME (ethylenglycolmonomethyl ether), EGEE (ethylenglycolmonoethylether) og EGEA (ethylenglycolmonoethyletheracetat) faldet og er erstattet med ethylenglycolbaserede butylglycolethere og propylenglycolbaserede glycolethere.

Det bør bemærkes, at tallene i IUCLID kan sammenstilles til et forbrug af glycolethere i EU større end 1.400 ktons, hvilket er væsentligt højere end forbruget på 400 ktons ifølge BP (2002) og de under 600 ktons ifølge SRI (2000). Dette skyldes formentlig, at tallene i IUCLID både dækker over produktion og import af glycolethere, hvorfor tallene vil blive for høje. Endvidere er tallene i IUCLID sandsynligvis noget forældede.

2 Anvendelse i Danmark

2.1 Råvarer og halvfabrikata

2.1.1 Råvarer

Denne kortlægning af forbruget af glycolethere i Danmark tog udgangspunkt i de forbrugsdata, der findes i Danmarks Statistik (2000/2001/2002a/2002b). Bilag F (tabel F.1) angiver forsyningen af de rene glycolethere i Danmark. Der er ingen større produktion af glycolethere i Danmark (Danmarks Statistik 2000, 2001, 2002a, 2002b).

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er den samlede forsyning af "rene" glycolethere i Danmark faldet fra ca. 5.600 tons i 1999 til 4.800 tons i 2000 og 3.500 tons i 2001.

Forbruget af monomethylethere af ethylenglycol eller diethylenglycol er faldet kraftigt med tiden fra ca. 110 tons i 1996 til 6 tons i 2000 og 1 ton i 2001.

Forbruget af monobutylethere af ethylen- og diethylenglycol er ligeledes faldende fra ca. 1.089 tons i 1996, til 937 tons i 2000 (14% fald i forhold til 1996) og 796 tons i 2001 (27% fald i forhold til 1996). Ud fra disse tal kan det dog ikke vurderes, om forbruget af både butylethere baseret på ethylenglycol og diethylenglycol er faldet, eller om forbruget af f.eks. monobutylether baseret på diethylenglycol er vokset, medens forbruget af monobutylether baseret på ethylenglycol samtidigt er faldet.

Helt tilsvarende for forbruget af ethylen- og diethylenglycolbaserede ethere er forbruget af øvrige glycolethere tilsyneladende også faldende fra ca. 3.611 tons i 1996 til 3.083 tons i 2000 (15% fald i forhold til 1996) og 2.517 tons i 2001 (30% fald i forhold til 1996).

2.1.2 Glycolethere som forureninger i andre produkter

Glycolethere vil typisk indeholde mindre forureninger bestående af sekundære reaktionsprodukter fra produktionen, vand samt andre glycolethere. Renheden af glycolethere angives typisk som værende over 99%. Derfor vil der blive importeret/eksporteret små mængder glycolethere som forureninger i varer med glycolethere. Mængdemæssigt forventes de dog at være forsvindende.

2.2 Anvendelsesområder

Glycolethere er meget lidt flygtige i vand og er i stigende omfang blevet brugt til at erstatte de mere flygtige, fedtopløselige, organiske opløsningsmidler i mange typer af produkter. Generelt på verdensplan udgør anvendelsen af glycolethere som opløsningsmiddel over 50% af forbruget, hvor glycolethere kombinerer opløselighedsegenskaberne for både ethere og alkoholer (eller estre). Glycolethere anvendes bl.a. som opløsningsmiddel/fortynder i f.eks. maling, detergenter og andre rengøringsmidler samt i olie, fedt, acryler, cellulose, plastic, blæk, lak, harpiks, maling og voksprodukter. Derudover anvendes glycolethere som stabilisatorer i olier og vinylpolymerer, som antifrostvæske i brændstof, som afisningsmiddel og som middel til at forsinke fordampningen i f.eks. lakprodukter. Desuden indgår glycolethere i fremstillingsprocesserne af bl.a. gummi- og chlorerede produkter og blødgørere, samt farver til tekstiler og finishbehandling af skind. Glycolethere anvendes endvidere i lime, foto- og offsetkemikalier, i bremsevæsker og syntetiske køle-smøremidler (Fokus nr. 36 1996, New Jersey Department of Health and Senior Services 1996a – 2001b, Produktregisteret 2000, European Commission, Joint Research Centre 2000).

Tabel 2.1 viser de 20 mest anvendte glycolethere i Danmark, hvor tallene er baseret på udtrækket fra Produktregisteret. Bilag F viser en samlet oversigt over anvendelsen af de forskellige glycolethere i Danmark baseret på tallene fra Produktregisteret. Til sammenligning af forbruget i Danmark med forbruget i EU viser tabellen også fordelingen af forbruget af de enkelte glycolethere i Danmark og EU. Det fremgår, at forbruget af propylenglycolmethylether både i Danmark og samlet i EU tegner sig for en stor andel (60% i Danmark og 48% i EU). Det fremgår endvidere, at det relative forbrug af ethylenglycolbaserede glycolethere er væsentligt lavere i Danmark sammenlignet med EU (ca. 7% i Danmark og 50% i EU). Dette indikerer, at i Danmark er substitutionsprocessen med at gå mod de mindre sundhedsskadelige propylenglycolethere længere fremme end i EU generelt.

Tabel 2.2 angiver en oversigt over fordelingen af forbruget af glycolethere (baseret på tallene fra Produktregisteret). Det samlede forbrug af glycolethere er således på ca. 13.500-15.000 tons/år ifølge Produktregisterets tal. Dette tal er sandsynligvis for højt, idet det samme produkt i visse tilfælde kan indmeldes under flere produkttyper og branchekoder. Det fremgår endvidere, at forbruget af ethylenglycolbaserede glycolethere i Danmark kun er på ca. 7% af det samlede forbrug. Den største andel af forbruget udgøres af glycolethere baseret på propylenglycol (50%) samt di- og triethylenglycol (henholdsvis 22% og 13%).

Figur 2.1 viser de produktkategorier, hvor de 20 mest anvendte glycolethere indgår. Glycoletherne er her sorteret efter anvendt mængde, hvor 2PG1MEA ((2-methoxy-1-methylethyl)acetat) således er den glycolether, der anvendes i størst mængde. De produktkategorier, som oprindeligt indgik i Produktregisterets tal, er her aggregeret i nogle færre kategorier. De anvendte aggregeringsprincipper fremgår af bilag J.

Tabel 2.1
Forbrug af glycolethere i Danmark og sammenligning med forbruget i EU (BP 2002).

Tabel 2.2
Oversigt over forbruget af typer af glycolethere (Produktregisteret 2000).

Tabel 2.3 angiver forbruget af glycolethere sorteret efter forbrugt mængde både på branche- og stofniveau. De her angivne stofmængder blev beregnet fra tallene i Produktregisteret ved henholdvis at gange min- og max-koncentrationen af stofferne i de aktive produkter med produktmængden. Branchesummen blev beregnet ved at summere samtlige importør-, producent- og eksportørbidrag for hver branche, hvor eksportørbidragene er regnet som negative. Kun data for stoffer, hvortil der var knyttet mængdeoplysninger, blev medtaget. Stofmængderne (udtrykt i tons pr. år) kan give et indtryk af brugsfordelingen af stoffet i forhold til de enkelte brancher, men der kan ikke summeres over brancherne, da det samme produkt godt kan have mere end én branchekode tilknyttet. I samme tabel er det angivet, hvorvidt glycoletheren primært indarbejdes i færdige produkter (P) eller om glycoletherne primært anvendes og forbruges i branchen (A).

Dataene for hovedproduktgrupperne blev samlet således, at fremstillingen af en vare efterfølges af de brancher, hvor varen forventes forbrugt. Det samlede forbrug af varen er beregnet og sammenlignet med nettoproduktionen. Endvidere er det procentuelle forbrug af de enkelte glycolethere ved forbrug af varen angivet. Denne gennemsnitlige andel af forbruget burde i princippet passe med det procentuelle forbrug af glycoletherne ved fremstillingen. Det fremgår imidlertid af tabellen, at dette ikke er tilfældet. Dette kan skyldes nogle af de ovennævnte begrænsninger: det samme produkt kan godt have mere end én branchekode tilknyttet, kun data for stoffer, hvortil der er knyttet mængdeoplysninger, er medtaget, samt at ikke alle forbrug af varen er indrapporteret til Produktregisteret.

De væsentligste anvendelsesområder gennemgås i de følgende afsnit.

Se her!

Figur 2.1
Produktkategorier indeholdende de 20 mest anvendte glycolethere. (Produktregisteret 2000).
 

Tabel 2.3
Oversigt over nettoforbrug af glycolethere fordelt på brancher (Produktregisteret 2000). Tallene under de forskellige glycolethere angiver den procentvise andel i det samlede forbrug inden for hver branche. (P): Glycoletherne forventes primært indarbejdet i færdige produkter. (A): Glycoletherne forventes primært anvendt og dermed forbrugt i branchen.

Se her!

2.2.1 Maling, trykfarver og lakker

Glycolethere anvendes bl.a. i vandfortyndbare malinger, hvor bindemidlet optræder som en dispersion i vand. Glycolethere er tilsat bl.a. for at få dispersionen til at flyde sammen, når vandet fordamper. Fremstillingen af malinger og trykfarver sker batchvis i 4 trin (forblanding, rivning, færdigblanding og tapning). Efter hver batch er en rengøring af procesudstyret nødvendig.

I samarbejde med Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF) blev der udsendt en forespørgsel til FDLF’s medlemmer omkring forbruget af glycolethere i trykfarver, malinger og lakker. Svarprocenten var ikke så høj, at tilbagemeldingerne kunne bruges til estimering af det samlede forbrug af glycolethere i de nævnte produkter. Derfor blev tilbagemeldingerne suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik og Produktregisteret.

Ifølge tallene fra Produktregisteret udgjorde nettoforbruget af glycolethere til fremstilling af malinger, trykfarver og lakker ca. 6,6 ktons svarende til ca. 55% af det samlede nettoforbrug af glycolethere i fremstillingsindustrien. Ifølge figur 2.1 anvendes flere forskellige glycolethere til fremstilling af malinger, trykfarver og lakker, hvor 2PG1MEA (2-methoxy-1-methylethylacetat) dog tegner sig for ca. 31% af forbruget, DEG (2,2'-oxydiethanol) for ca. 32% af forbruget og 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) for ca. 16% (tabel 2.3). Det skal bemærkes, at i den grafiske branche har 2PG1EE (1-ethoxy-2-propanol) nu i vidt omfang erstattet 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) af arbejdsmiljømæssige grunde (information via e-mail fra Anders Fogh 2002). Da dette forhold ikke fremgår af tallene fra Produktregisteret, kan det tyde på, at dataene i Produktregisteret ikke er helt opdaterede.

Et af de største forbrug af glycolethere inden for lak, maling og trykfarver er fremstilling, reparation og vedligeholdelse af biler. Her formodes især autolakker at bidrage til det høje glycoletherforbrug.

Den grafiske industri tegner sig også for et stort forbrug af glycolethere inden for gruppen. Inden for den grafiske industri tegner serigrafiske trykkerier sig for ca. 70% af forbruget og øvrige trykkerier for mindst 22%. Kemikalieforbruget i den grafiske industri er tidligere blevet undersøgt af Larsen et al. (1995). Ifølge tallene i Larsen et al. (1995) bidrog flexofarver anvendt på plastfilm (ca. 29%), papir- og plastfarver i serigrafi (ca. 22%) samt farvefjerner i serigrafi (ca. 29%) til det samlede glycoletherforbrug i den grafiske branche i 1994. De forskellige produktionsprocesser er detaljeret beskrevet i Larsen (1995) og vil ikke blive beskrevet yderligere i denne rapport.

Forbruget af glycolethere ved anvendelse af malinger, trykfarver og lakker udgør ifølge tallene fra Produktregisteret således ca. 5.600 tons, hvilket er mindre end nettoproduktionen på 6.600 tons. Forskellene kan bl.a. skyldes, at forbrug af malinger og lakker i private hjem og i virksomheder i forbindelse med fast ejendom, samt mindre forbrug ikke registreres i Produktregisteret. Ifølge Hansen (1990) var forbruget af malinger og lakker i hjemmene ca. 22.000 tons om året i 1985/1986. Tallene kan have ændret sig siden 1985/1986, men hvis disse tal anvendes samtidigt med, at det antages, at det gennemsnitlige indhold af glycolethere i malinger og lakker anvendt i hjemmene, er 5%, beregnes et forbrug af glycolethere i hjemmene på 1.100 tons. Dette giver et overestimeret forbrug af glycolethere på ca. 200 tons.

Tabel 2.4 viser import, eksport og produktion af forskellige typer malinger og lakker. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000). Produktionen er i nærværende sat lig med salget af egne varer, som er opgjort af Danmarks Statistik. Kun vandfortyndbare malinger blev medtaget. Ved en antagelse om et gennemsnitligt indhold af glycolether på 5% i de vandfortyndbare malinger og lakker, beregnedes en nettoeksport af glycolethere på 800 tons glycolether i 2001, 1.500 tons i 2000 og 900 tons i 1999. Forsyningen af glycolethere via malinger og lakker på det danske marked beregnedes endvidere til 5.700 tons i 2001, 5.100 tons i 2000 og 5.100 tons i 1999.

Tabel 2.4
Import, eksport, produktion og forbrug af malinger og lakker (tons/år). (Danmarks statistik 2002a, 2002b, 2001, 2000).

Tabel 2.5 viser import, eksport og produktion af forskellige typer trykfarver (Danmarks Statistik 2002a, 2002b, 2001, 2000). Ud fra oplysningerne givet i Produktregisteret blev et gennemsnitligt indhold af glycolethere i trykfarver på ca. 5% skønnet. Ud fra dette gennemsnitlige indhold og kendskab til importen og eksporten af trykfarver, blev import, eksport, produktion og forsyning af glycolethere for trykfarver beregnet. En nettoeksport af glycolethere med trykfarver beregnedes til: -10 tons i 2001, -220 tons i 2000 og -130 tons i 1999, svarende til at Danmark importerer glycolethere via trykfarver. Forsyningen af glycolethere via trykfarver på det danske marked beregnedes endvidere til 700 tons i 2001, 860 tons i 2000 og 800 tons i 1999.

Den samlede forsyning af glycolethere via malinger, lakker og trykfarver beregnedes herved til 6.400 tons i 2001, 5.960 tons i 2000 og 5.900 tons i 1999. For at tage højde for tilfældige variationer anvendtes gennemsnittet af forsyningen i 1999-2001, som er på 6.087 tons. Denne forsyning bør i princippet være identisk med det forsyningstallet for området "Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv.", som er på 6.600 tons (se tabel 2.3), dvs. 8% lavere. Forskellene kan skyldes usikkerhed på beregning af massestrømmen af glycolethere via tal fra Danmarks Statistik samt de tidligere omtalte unøjagtigheder og mangler, der er knyttet til Produktregisterets tal. Tallene må dog siges at være ganske tæt på hinanden. I de videre beregninger af emissioner af glycolethere mv. blev alle tallene fra Produktregisteret på området "Malinger, lakker og trykfarver" justeret ned med 8%.

Tabel 2.5
Import, eksport, produktion og forbrug af trykfarver og glycolethere i trykfarver (tons/år) (Danmarks Statistik 2002a, 2002b, 2001, 2000). Trykfarverne antaget i gennemsnit at indeholde 5 vægtprocent.

2.2.2 Rengøringsmidler og kosmetik

Som det fremgår af figur 2.1 under "detergenter o.l. " anvendes flere forskellige glycolethere i rengøringsmidler og kosmetik, primært som opløsningsmiddel. Mange typer af rengøringsmidler eksisterer, f.eks.; universalrengøringsmidler, vindues- og glasrengøringsmidler, rengøringsmidler til badeværelser og rengøringsmidler til køkken. Glycolethere indgår i kosmetikprodukter som hårshampoo, håndcreme, hårplejemidler, hudplejemidler og deoderanter.

Heraf tegner 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) sig for 70% af forbruget, DPGME (dipropylenglycolmonoethylether) for 18% og DEGBE (butyldiglycol) for 5% af forbruget (tabel 2.3).

Indholdet af glycolethere i universalrengøringsmidler er typisk 3-6%, i vindues- og glasrengøringsmidler ca. 4-12%, 3-4% i rengøringsmidler til badeværelser og ca. 4-5% i køkkenrengøringsmidler.

Ifølge Produktregisterets tal anvendtes ca. 3.400 tons glycolethere (netto) til fremstilling af rengøringsmidler i 2000. Dette svarer til 27% af det samlede nettoforbrug af glycolethere i fremstillingsindustrien.

Det tilsvarende forbrug af glycolethere til rengøring i Danmark (bortset fra forbruget i den private husholdning) er ifølge Produktregisterets tal ca. 1.700 tons, altså en difference mellem produktion og forbrug på 1.700 tons (se tabel 2.3). Adskillige rengøringsmidler er ikke anmeldelsespligtige, hvorfor anvendelse af disse produkter ikke vil indgå i Produktregisterets tal. Endvidere kan privatforbrug af rengøringsmidler forklare noget af differencen. Det danske forbrug i 1997 af følgende husholdningsmidler: universalrengøringsmidler, toiletrens og håndsæbe var på henholdsvis 5.100 tons, 2.300 tons og 6.000 tons (Madsen 2001). Ved en antagelse om et indhold af glycolethere i de tre produkttyper på henholdsvis 5%, 4% og 3%, beregnedes et forbrug af glycolethere på 500 tons, hvilket dog ikke helt kan forklare differencen på 1.700 tons mellem produktion og forbrug.

Der blev rettet henvendelse til 2 af de største producenter af rengøringsmidler i Danmark, som gav oplysninger om deres årlige forbrug af glycolethere ved fremstilling af rengøringsmidler. Tilsammen dækkede de et forbrug af glycolethere på ca. 1.000 tons. Ifølge deres oplysninger anvendes primært DPGME (dipropylenglycolmonomethylether), PGBE (propylenglycol n-butylether), DEGBE (diethylenglycolmonobutylether), mens 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) kun anvendes i mindre målestok. De tal, som er opgivet af producenterne, er således ikke helt i overensstemmelse med oplysningerne fra Produktregisteret, hvoraf det fremgår, at 2PG1ME anvendes i størst omfang. Det blev endvidere blevet oplyst fra en af rengøringsmiddelfabrikanterne, at de er i gang med en generel udfasning af glycolethere, hvorved deres forbrug ultimo 2001 forventes at være reduceret med 65% i forhold til de tidligere år.

De såkaldte Rynex-rensevæsker er fra 2001 begyndt at blive anvendt i renserier i forbindelse med substitution af de klorerede kulbrinter med mindre skadelige stoffer. Rynex-rensevæskerne indeholder bl.a. en blanding af to propylenglycolethere: 2PG1tBE (propylenglycol-tertbutylether) og DPGBE (dipropylenglycolbutylether) og eventuelt også ifølge Glensvig (2002) DPGPE (dipropylenglycolpropylether). P.t. er der 15-17 renserier i Danmark, der anvender Rynex-rensevæskerne, og dette antal forventes at være stigende. Der kan derfor inden for renseribranchen forventes et øget forbrug af glycolethere i forhold til de mængder, der blev anvendt i 2000.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er nettoeksporten af rengøringsmidler på ca. 70.000 tons/år i årene 1999-2001 (tabel 2.6), hvoraf en del af produkterne vil indeholde glycolethere. Ved en antagelse om et gennemsnitsindhold på mellem 0 og 5% i rengøringsmidlerne, beregnedes nettoeksporten af glycolethere fra Danmark med rengøringsmidler til 600 tons i 2001, 700 tons i 2000 og 200 tons i 1999.

Forsyningen af glycolethere på det danske marked via rengøringsmidler beregnedes således til 5.700 tons i 2001, 5.700 i 2000 og 5.300 i 1999.

For at tage højde for tilfældige variationer anvendtes gennemsnittet af forsyningen i 1999-2001, som er på 5.500 tons. Forsyningen på 5.500 tons glycolethere bør i princippet være identisk med det forsyningstal, som er givet i Produktregisteret for området "Fremstilling af rengøringsmidler". Dette tal er dog kun på 3.400 tons, dvs. 64% lavere. Forskellene kan skyldes usikkerhed på beregning af massestrømmen af glycolethere via tallene fra Danmarks Statistik samt de tidligere omtalte unøjagtigheder og mangler, der er knyttet til Produktregisterets tal. Der er en del mindre firmaer, der fremstiller rengøringsmidler, og der er en del rengøringsmidler, der ikke er anmeldelsespligtige til Produktregisteret. Det er derfor ikke overraskende, at der beregnes en større forsyning af glycolethere ved anvendelse af tallene fra Danmarks Statistik end ved anvendelse af tallene fra Produktregisteret. I de videre beregninger af bl.a. emissioner af glycolethere mv. blev alle tallene fra Produktregisteret på området "Rengøringsmidler" justeret op med 64%.

Tabel 2.6
Import, eksport, produktion og forsyning af rengøringsmidler i Danmark (tons/år). Import, eksport og produktionstallene er fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000 ).

2.2.3 Lime

Ifølge tallene fra Produktregisteret udgjorde nettoforbruget af glycolethere til fremstilling af lime ca. 200 tons svarende til ca. 2% af det samlede nettoforbrug af glycolethere i fremstillingsindustrien. Ifølge figur 2.1 anvendes flere forskellige glycolethere til fremstilling af lime, hvor en enkelt glycolether 2PG1MEA (2-methoxy-1-methylethyl)acetat) dog tegner sig for ca. 93% af forbruget (tabel 2.3).

Ifølge Produktregisteret kan dispersionslime (bindemidlet dispergeret i produktet), opløsningsmiddelbaserede lime, smeltelime, resiner til 1- og 2-komp. hærdelime, limhærdere og tætningsmidler indeholde glycolethere.

Lime anvendes i en lang række sammenhænge, f.eks. liming af spånplader og krydsfiner, limning af trækonstruktioner, opsætning af tapet og væv, opsætning af fliser, limning af gulvbelægninger og montering af vægpaneler.

Tabel 2.7 viser import, eksport og produktion af forskellige typer lime og klister. Tallene blev hentet fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000). Ved en antagelse om et gennemsnitsindhold af glycolether på 5% i limene (beregnet på basis af oplysningerne i Produktregisteret og mængdemæssigt betydende lime fra Kragh Hansen et al. (2000), beregnedes en nettoeksport af glycolethere i lime på 0 tons glycolether i 2001, 200 tons i 2000 og -100 tons i 1999.

Forsyningen af glycolethere på det danske marked via lime blev således beregnet til 900 tons i 2001, 700 tons i 2000 og 900 tons i 1999. For at tage højde for tilfældige variationer anvendtes gennemsnittet af forsyningen i 1999-2001, som er på 800 tons. Forsyningen på 800 tons glycolethere i 2000 er en faktor 2,89 (289%) højere end forsyningstallet givet i Produktregistret på 214 tons. I denne sammenhæng bør det nævnes, at der tidligere er foretaget en sammenligning af det forbrug af lime, som kan findes af tallene i Produktregisteret, med det forbrug, som kan oplyses af Brancheforeningen for Lim- og Fugemassers (BLF) salgstal (Kragh Hansen et al. 2000). Her fandt man tilsvarende, at tallene fra Produktregisteret var en faktor 2,2 lavere end tallene fra BLF. Alt i alt vurderedes tallene fra Danmarks Statistik at være mest korrekte, så alle tallene fra Produktregisteret på området "Lime" blev justeret op med en faktor 2,9 i de efterfølgende beregninger.

Tabel 2.7
Import, eksport, produktion og forbrug af lime o.l. (tons/år). Import-, eksport- og salgstallene er fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000).

2.2.4 Jern og metalindustri: affedtningsmidler og lakker

Jern- og metalindustrien havde ifølge oplysningerne i Produktregisteret et forbrug på ca. 1.200 tons/år i 2000 (tabel 2.3). Den største enkeltbidragsyder inden for jern og metal er overfladebehandling af metal, som udgør 27% af forbruget i metalindustrien. Herunder hører anvendelsen af glycoletherholdige lakker og affedtningsmidler. De øvrige glycoletherholdige produkter, der anvendes i jern- og metalindustrien er primært hærdere, rustbeskyttelsesmidler, poler- og plejemidler, køle- og smøremidler samt imprægneringsmidler.

2.2.5 Pesticider

Ifølge Produktregisteret anvendtes glycolethere som opløsningsmiddel i forskellige formulerede pesticidprodukter (både insekticider, herbicider og svampemidler) og i træbeskyttelsesmidler og midler mod slimproducerende organismer i træmasse. Anvendelsen af glycolethere i 2000 udgjorde imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien (<2%). Der anvendes ifølge figur 2.1 flere forskellige glycolethere i pesticidformuleringerne, men langt det største forbrug af glycolethere i pesticidformuleringer udgøres af 2,2'-oxydiethanol (90%) og butyldiglycol (9%).

Ved en forespørgsel til pesticidfabrikanterne i Danmark blev det oplyst, at glycolethere anvendes i enkelte produkter, men langt fra i alle. Indholdet af glycolethere i de pesticidprodukter, hvori glycolether(e) indgår, varierer, men indholdet er typisk på ca. 25%.

2.2.6 Farmaceutiske råvarer

Ifølge Produktregisteret (2000) og European Commission, Joint Research Centre (2000) anvendes glycolethere i medicinalindustrien. Anvendelsen af glycolethere i medicinalindustrien udgør imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien i Danmark (<2%). Det er primært 2PG1MEA ((2-methoxy-1-methylethyl)acetat), som anvendes i medicinalindustrien (99%) ifølge oplysningerne fra Produktregisteret.

2.2.7 Elektronikindustrien

Ifølge Produktregisteret og European Commission, Joint Research Centre (2000) anvendes glycolethere i elektronikindustrien. Anvendelsen af glycolethere i elektronikindustrien udgør imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien (<2%). Det er primært (2-methoxy-1-methylethyl)acetat (2PG1MEA) (43%) og 1-methoxy-2-propanol (2PG1ME) (16%), der anvendes i elektronikindustrien. Glycolethere indgår bl.a. ved fremstilling af diverse elektriske og elektromekaniske komponenter, elektriske ledere, isolationsmaterialer og elektriske kontaktmidler og i forskellige loddemidler.

2.2.8 Gummi- og plastindustrien

Ifølge Produktregisteret og European Commission, Joint Research Centre (2000) anvendes glycolethere i gummi- og plastindustrien, primært som blødgøringsmiddel i plast (Produktregisteret angiver et forbrug på ca. 190 tons/år). Glycolethere kan derfor importeres/eksporteres som følgestof i f.eks. plast.

Anvendelsen af glycolethere udgør imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien (<2%). Forbruget af glycolethere er delt ud på flere glycolethere, hvor de vigtigste er: 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) (18%), butyldiglycol (18%), DEG (2,2'-oxydiethanol) (11%), 2PG1EE (1-ethoxy-2-propanol) (10%) og 2PG1EEA (2-methoxy-1-methylethyl)acetat (3%).

2.2.9 El-, gas- og varmeforsyning

Det oplyste forbrug på 1.900 tons i el-, gas- og varmeforsyningen er primært baseret på ét tal for gasforsyningen. DHI rettede henvendelse til HNG med henblik på at få dette store forbrug nærmere analyseret. HNG havde ikke umiddelbart en forklaring på dette. De plasticrør, der anvendes til gasrør, er lavet af polyethylen, og der indgår ikke glycolethere i denne produktion. Ved henvendelse informerede DONG, at der kun anvendes triethylenglycol til afvanding af gassen, og at den anvendte mængde i 1998 var på 54 tons (oplyst af DONG v. Tine Lindgren 2001). Denne mængde er væsentligt lavere end tallene fra Produktregisteret. Der var således indikationer på, at det indmeldte tal til Produktregisteret var fejlbehæftet, hvorfor dette tal ikke blev benyttet i det videre arbejde. I stedet for anvendtes en mængde på 54 tons, som oplyst af DONG.

2.2.10 Offshore

Forbruget af glycolether i olie- og gasudvinding er ca. 300 tons om året. I forbindelse med tidligere arbejde udført for Mærsk A/S, blev en lang række forskellige offshore-produkter vurderet (DHI 1998 og 1999). På basis af dette arbejde blev det fundet, at glycolethere kan findes i en række forskellige offshore-produkttyper, f.eks. korrosionsinhibitorer, vandbaseret boremudder, stimulerings- og cementeringsprodukter. En del af de anvendte proceskemikalier og dermed glycolethere vil blive ledt ud i havet sammen med produktionsvandet, og en del vil blive transporteret sammen med olien ind til modtagestationen. Herfra vil en del af glycoletherne blive ført til renseanlæg sammen med det vand, der separeres fra olien, og den resterende del vil forblive i råolien.

Der pågår dog udviklingsarbejde af nye offshore-produkter, hvori glycolethere indgår (John Stuhr-Madsen, mundtlig information). Derfor kan forbruget af glycolethere i offshore-industrien muligvist blive øget kraftigt i fremtiden. Eftersom en del af offshore-kemikalierne udledes til vandmiljøet, bør de miljømæssige effekter af et meget stort glycoletherforbrug vurderes nærmere til den tid.

2.2.11 Afisning af flyvemaskiner og antifrostmiddel i flybenzin og andre drivmidler

Ifølge IUCLID (European Commission, Joint Research Centre 2000) anvendes glycolethere typisk som antifrostmiddel i flybenzin og ved afisning, før flyene letter. I luftfarten i Danmark anvendtes der ifølge Produktregisterets oplysninger under 8 tons glycolethere pr. år i 2000. Disse oplysninger blev bekræftet af følgende henvendelser til lufthavne og flyvestationer (Ryhdam 2002, Rasmussen 2002, Johnsen 2002, Billund Lufthavn 2002, Larsen 2002), hvoraf det fremgik, at der primært anvendes propylenglycol og delvist ethylenglycol, som ikke er glycolethere i sig selv, til afisning af fly. Lufthavnen i Kastrup anvender ikke antifrostvæske i flybenzin (Ryhdam 2002), og Flyvestation Karup anvender omkring 1 ton/år DEGME (diethylenglycolmonomethylether) som antifrostvæske i flybrændstof (Johnsen 2002).

2.2.12 Andre anvendelser

Glycolethere anvendes endvidere i mineralolieindustrien (ca. 78 tons/år ifølge Produktregisteret), samt til finishbehandling af skind (ca. 32 tons ifølge Produktregisteret) og i fotokemikalier (14 tons/år ifølge Produktregisteret). Glycolethere anvendes endvidere i offsetkemikalier, i bremsevæsker og syntetiske køle-smøremidler.

2.3 Forbrug via småforureninger i produkter

Glycolethere som småforureninger vil primært forefindes i glycolholdige produkter. Det kan f.eks. nævnes, at DEGME (2-(2-methoxyethoxy)ethanol) indeholder ca. 0-0,4% EGME (2-methoxyethanol), 0-0,2% TEGME (2-(2-(2-methoxyethoxy)ethoxy)ethanol) (European Commission, Joint Research Centre 2000). Derfor forventes forbrug af glycolethere som småforureninger i produkter at være forsvindende i forhold til det samlede forbrug og omsætning af glycolethere i Danmark.

2.4 Sammenfatning

Fordelingen af forbruget af glycolethere blev herefter opgjort. Resultaterne af denne opgørelse er givet i tabel 2.8. Forbruget er opgjort for to af faserne i et kemikalies livscyklus, nemlig produktions- og anvendelsesfasen.

Det samlede nettoforbrug af glycolethere i produktionsfasen blev opgjort til 14,8-15,4 ktons. Glycolethere importeres og eksporteres med varer, råvarer og halvfabrikata. Nettoimporten af glycolethere som rene glycolethere i 2000 blev opgjort til 4,8 ktons (se afsnit 2.1.1), dvs. omkring 10,0-10,6 ktons glycolethere må være importeret via andre råvarer indeholdende glycolethere. Nettoforbruget af glycolethere i forbrugsfasen blev opgjort til 9,8-12,7 ktons, hvilket er ca. 2,7-5,0 ktons mindre end nettoforbruget i produktionen. Denne forskel skyldes bl.a. emissionen af glycolethere til miljøet i produktionsfasen, som konservativt blev opgjort til 4,4-6,4 tons (se næste kapitel). Forskellen skyldes endvidere også ikke registerede forbrug i f.eks. hjemmene.

Tabel 2.8
Forbrug af glycolethere i Danmark (2000) (tons).

3 Udledning til affald og miljø samt omsætning med affaldsprodukter

3.1 Udledninger til miljøet

Til en overslagsmæssig beregning af, hvor stor en del af de anvendte glycolethere, der bliver udledt til de forskellige delmiljøer, blev de i tabel 3.1 angivne emissionsfaktorer anvendt. Mange af de anvendte emissionsfaktorer blev hentet fra Technical Guidance Document (TGD) (European Commission 1996), hvori der anbefales emissionsfaktorer afhængig af i hvilke industrier, stoffet anvendes, funktionen af stoffet samt i visse tilfælde stoffets fysisk-kemiske egenskaber (Henry’s lovkonstant, damptryk og vandopløselighed). I de tilfælde, hvor emissionsfaktorerne i TGD er differentieret efter stoffets fysisk kemiske egenskaber, blev der anvendt værdier for damptryk på mellem ca. 100-1000 Pa for emissioner til luft, værdier for højeste vandopløselighed for emissioner til renseanlæg (STP) og højeste repræsentative værdi for emissioner til jord. I en mere detaljeret miljøvurdering af glycoletherne bør disse emissionsfaktorer justeres.

Emission til luften fra fremstilling af malinger, lakker og trykfarver kan ske i hvert trin i fremstillingsprocessen. Emissionen er tidligere opgjort til 1-2% (Miljøstyrelsen 1996). Emission til spildevand sker især i forbindelse med rengøring af produktionsudstyret. Urenset spildevand vil have en stofsammensætning, som svarer til de producerede færdigvarer i fortyndinger på typisk ca. 1-2% (Miljøstyrelsen 1996). Den samlede mængde af kemikalieaffald fra danske farve- og lakfabrikker er tidligere anslået til 4.000 tons pr. år (Miljøstyrelsen 1996) svarende til 29 kg/ton produceret mængde. Derfor er TGD’ens emissionsfaktor på 0,01% sandsynligvis for lav.

Tabel 3.1
Eksponering af miljø. Emissionsfaktorer (angiver den brøkdel af den anvendte mængde, der emitteres ud i miljøet).

En væsentlig del af den forbrugte mængde glycolethere forventes således at nå renseanlæg (Sewage Treatment Plant – STP). Skæbnen i renseanlægget (dvs. stoffernes fordeling mellem luft, vand og slam) blev i dette studie beregnet ved hjælp af fordelingsfaktorer, som angiver hvor stor en del, der ender i luften, slammet og udløbsvandet. Disse fordelingsfaktorer blev hentet fra Technical Guidance Document (European Commission 1996). Fordelingsfaktorerne blev oprindeligt bestemt ved anvendelse af SimpleTreat-modellen, som er en model til beregning af stoffers skæbne i renseanlæg, som funktion af stoffernes Henrys lovkonstant, oktanol-vand fordelingskoefficient samt bionedbrydelighed. Data fra bilag B (Henrys konstant og log K_OW) og bilag D (bionedbrydelighed) blev anvendt til at bestemme fordelingsfaktorerne i renseanlægget.

Bilag G gengiver de beregnede emissioner, samt de beregnede emissioner fordelt på de enkelte brancher. Tabel 3.2 giver en oversigt over den beregnede emission til miljøet.

Ifølge overslagsberegningerne udgør emissionen af glycolethere til luften den største del af emissionen til miljøet (75%). Glycolethere kan biddrage til den fotokemiske luftforurening bl.a. ved dannelsen af OH radikaler (Aschmann et al. 2001). En del af de glycolethere, som emitteres til luften, vil blive oxideret i atmosfæren (halveringstid ca. 0,3-3 dage), men en del forventes på et tidspunkt at ende på jorden og i overfladevand på grund af deposition. Der er i sagens natur ingen målinger af depositionen af glycolethere til vand og land. I denne rapport blev depositionen skønnet efter samme principper som i UMIP-metoden (Hauschild 1998): Hvis glycoletherens halveringstid i luften er under 1 dag, blev det antaget, at glycoletheren nedbrydes fuldstændigt i luften. Hvis glycoletherens halveringstid i luften derimod er over 1 dag, så blev det antaget, at 50% af den emitterede mængde når vandet og 50% når jorden. Det blev herved beregnet, at mellem 1,1 og 1,4 ktons af de glycolethere, som emitteres til luften, falder ned på jord og overfladevand igen. Den resterende del af de glycolethere, som emitteres i luften, forventes at blive nedbrudt.

Ifølge beregningerne udgør emissionen til overfladevand ca. 15%, til affald ca. 8%, og 1% til jordmiljøet af den samlede emission. Tilledningen til renseanlæggene blev beregnet til ca. 3,8-4,6 ktons og udledningen fra renseanlæggene til ca. 0,8-1,0 ktons. Ca. 3,0-3,6 ktons nedbrydes i og ca. 20 tons fordamper fra rensesanlæggene. Den direkte emission til overfladevand fra f.eks. offshore-industrien blev beregnet til ca. 0,3 ktons.

Heraf vil en del af den mængde, der emitteres fra industrien til luften og til affald, blive opsamlet og afbrændt. Hvor stor en del, det er i Danmark, vides ikke, men det kan oplyses, at i USA udgjorde den mængde glycolethere, som anvendtes som energikilde (sandsynligvis primært ved afbrænding) i 1993/1995 i industrien knap 20% af den mængde, der blev emitteret til luften fra industrien og ca. 12% af den samlede mængde, der blev emitteret i USA (US EPA 1997).

Reparation af biler, og emissioner fra jern- og metalindustrien samt den grafiske industri bidrager ifølge overslagberegingerne mest til emissionen til luft. Rengøringsaktiviteter bidrager væsentligst til emissionen til overfladevand, idet en stor del af de anvendte rengøringsmidler blev antaget at blive hældt i kloakken efter brug.

Landbruget (pesticidanvendelse) bidrager mest til emissionen til jorden. Det skal bemærkes, at der også blev regnet med udspredning af stoffer til jordmiljøet via spildevandsslam. Men da glycolethere er meget vandopløselige, er det kun en meget lille andel, som fældes med slammet i renseanlæggene og dermed ender på jorden via spildevandsslam.

Den samlede emission fra fremstillingsvirksomhederne til miljøet blev beregnet til ca.:

	vand via rensningsanlæg: 400-500 tons/år
	luft: 3.300-5.000 tons/år
	jord: 0 tons/år
	affald: 500-700
	i alt: 4.400-6.400 tons/år

Tabel 3.2
Samlet beregnet emission til miljøet (tons/år).

Den årlige emission af glycolethere til miljøet i USA er opgjort som frigivelse til henholdsvis luft, spildevand, overfladevand og deponi. Endvidere opgøres de mængder, der genanvendes, og de mængder, som anvendes som energikilde (afbrænding). Opgørelsen dækker den samlede mængde af glycolethere fordelt på de enkelte brancher, der anvendes i fremstillingsvirksomheder, der er omfattet af Toxic Release Inventory System (TRI), dvs. virksomheder med mere end 10 ansatte mm. (US EPA 1997).

Opgørelsen viser, at ca. 22 ktons/år blev emitteret i 1993/1995. Emissionen til luft udgjorde ca. 65%, til spildevandsanlæg ca. 17%, direkte til overfladevand under 1%, og ca. 19% deponeres. Ca. 5% af den emitterede mængde blev genanvendt. Det var metalforarbejdnings- og bilindustrien, der tegnede sig for den største frigivelse af glycolethere, sandsynligvis ved anvendelsen af maling- og lakprodukter.

Det bemærkes, at den samlede årlige emission af glycolethere fra fremstillingsvirksomheder i USA på de 22 ktons/år i 1995/1993 kun er en faktor 3-5 højere end den beregnede, samlede emission af glycolethere fra fremstillingsvirksomheder i Danmark. Da forbruget i USA er ca. 30 gange højere end forbruget (det amerikanske glycoletherforbrug blev skønnet til ca. 400 ktons og det danske til ca. 15 ktons) er det er umiddelbart overraskende, at forskellen i emissionen i Danmark og i USA ikke er større. Det kan skyldes, at estimaterne for emissionen i Danmark er for konservative (for høje), at tallene fra USA er af ældre dato sammenlignet med tallene fra Danmark, at ikke alle emissioner i USA er indmeldt samt at det ikke er samme typer af fremstillingsvirksomheder i USA som i Danmark.

3.1.1 Emissioner til overfladevand

Den største tilledning af glycolethere til vandmiljøet foregår via renseanlæg. Tilledningen til renseanlæg er sandsynligvis ikke jævnt fordelt på alle renseanlæg, da udledningen fra fremstillingsindustrierne vil være fordelt på et lavere antal fabrikker og derved få renseanlæg. Udledningen fra rengøringsmidler forventes at være jævnt fordelt over de forskellige renseanlæg.

Den gennemsnitlige koncentration (PEC) i udledningen fra STP efter initialfortynding blev overslagsmæssigt beregnet som nedenfor angivet, idet der blev regnet med en udledning på 278 L vand/dag/PE (PE = person ekvivalent), 8 mill. PE (Henze 1992) og en initialfortynding efter udledning på 10, som er en standard fortyndingsfaktor fra Technical Guidance Document (European Commission 1996):

PEC blev beregnet for hver glycolether. De beregnede koncentrationer blev divideret med den groft skønnede nul-effekt-koncentration (Predicted No Effect Concentration - PNEC) for de enkelte glycolethere. PNEC-værdierne er givet i bilag D.

Herefter blev risikokvotienten (Risk Quotient - RQ) beregnet:

RQ_i = PEC_i/PNEC_i.

RQ_i er et udtryk for den potentielle risiko for de vandlevende organismer omkring udledningen, jo større RQ_i er, jo større er risikoen for de vandlevende organismer. Generelt, hvis RQ_i er mindre end 1, så antages det, at der ingen risiko er for de vandlevende organismer, mens hvis risikokvotienten er større end 1, kan det ikke udelukkes, at udledningen vil påvirke de vandlevende organismer. Endvidere, hvis RQ_i er under 10 før initialfortynding, vurderes det generelt, at der heller ikke vil være akutte virkninger før initialfortynding.

For samtlige glycolethere er de beregnede risikokvotienter efter initialfortynding mindre end 1 (se bilag G) og dermed før fortynding mindre end 10, hvilket indikerer, at ingen glycolethere i sig selv giver anledning til hverken akutte eller kroniske effekter på de vandlevende organismer.

Den samlede beregnede gennemsnitlige risikokvotient er på mellem 2,4 og 2,7 (og dermed mellem 24 og 27 før initialfortynding). Denne risikokoefficient er større end 1, hvorfor det ikke umiddelbart kan udelukkes, at udledningen af glycolethere til vandmiljøet kan give effekter på de vandlevende organismer. Imidlertid, da den samlede risikokoefficient er meget tæt på 1, og da der er gjort meget konservative antagelser ved især beregningen af PNEC, forventes eventuelle effekter på de vandlevende organismer ved udledning af glycolethere til vandmiljøet at være meget begrænsede.

Anvendelsen af rengøringsmidler bidrager mest til udledningen af glycolethere til vandmiljøet og bidrager således også mest til den beregnede risikokvotient.

3.1.2 Emission til jord

Den største miljørisiko ved glycolethere, der havner i jordmiljøet, vurderes at være risikoen for nedtrængning til grundvandet.

Til en grov og meget konservativ vurdering blev den gennemsnitlige koncentration af glycolethere i grundvandet beregnet ved at antage, at:

	glycolethere ikke nedbrydes i jordmiljøet eller i luften. Det vurderes, at dette er meget konservativt, da glycolethere vil blive nedbrudt både i atmosfæren og i jordmiljøet
	glycoletherne udvaskes i samme hastighed som nettonedbøren
	al glycolether, der emitteres til luften, ender på jorden
	Danmarks areal er på 4,3091 mill. ha
	nettonedbøren er på 0,4 m/år

Lokalt, hvor glycolethere emitteres direkte til jorden, f.eks. ved anvendelse af pesticider, vil koncentrationen være højere.

Ved en forespørgsel til pesticidfabrikanterne i Danmark blev det oplyst, at glycolethere anvendes i enkelte produkter, men langt fra i alle. Indholdet af glycolethere i de pesticidprodukter, hvor glycolether(e) indgår, varierer, men indholdet er typisk på ca. 25%. Den aktuelle dosering på marken er styret af indholdet af aktivstoffer med en typisk dosering på ca. 150-300 L/ha. Glycoletherkoncentration i grundvandet, som stammer fra anvendelse af pesticider, blev på tilsvarende måde som før beregnet til 9-19 m g/L, dvs. væsentligt højere end den beregnede, gennemsnitlige koncentration i grundvandet.

Forurening af grundvand med glycolethere er meget dårligt undersøgt, da glycolethere er vanskelige at analysere og ikke har været omfattet af standard lister over stoffer, der traditionelt analyseres for. Dette fremhæves af Ross et al. (1992) i en undersøgelse baseret på amerikanske analyser. Dette forhold ventes også at være repræsentativt for Danmark og resten af verden. Af undersøgelsen, der omfatter 300.000 analyser af grundvand, overfladevand og jordprøver, fremgik det, at glycolethere oftest analyseres i grundvandsprøver og oftest i nærheden af lossepladser bestående af blandet industri- og husholdningsaffald. Ydermere synes glycolethere med høj molekylvægt at være mere udbredt i grundvandet end deres rapporterede anvendelser kan forklare (Ross et al. 1992). Der er derfor grund til at være opmærksom på eventuel nedtrængning af glycolethere til grundvandet fra deponier af industri- og husholdningsaffald (typisk gamle lossepladser) og anvendelser, hvor glycoletherholdige produkter spildes eller tilføres jorden.

3.1.3 Emission ved forbrænding

Der forventes ingen emission af glycolethere ved forbrænding, da stofferne forbrændes let.

3.2 Omsætning af glycolethere med affaldsprodukter

3.2.1 Genanvendelse af glycolethere

Glycolethere, der anvendes til afvanding af gasser, genanvendes, hvilket forklarer det moderate forbrug af glycolethere i disse områder.

Glycolethere anvendt som afisningsmiddel i Kastrup Lufthavn sælges til renseanlæggene, som anvender disse som kulstofkilde.

Industrien genanvender glycolethere i et vist omfang. I fremstillingsindustrien i USA blev glycolethere i 1993/1995 genanvendt i størst omfang af gummi- og plasticindustrien (ca. 8% af den emitterede mængde) og metalindustrien (ca. 7% af den emitterede mængde) (incl. fremstilling af biler) og i mindre omfang af den grafiske industri (ca. 3% af den emitterede mængde) og møbelindustrien (ca. 1% af den emitterede mængde) (US EPA 1997). Samlet lå genanvendelsen af glycolethere i fremstillingsindustrien i USA på knap 5% af den emitterede mængde. Der blev ikke fundet tal for genanvendelsen af glycolethere i Danmark, men det vurderes, at genanvendelsen af glycolethere i Danmark er mindst lige så høj som i USA.

3.2.2 Omsætning med fast affald

Når bygninger rives ned, eller når gammel maling fjernes, vil de malingsprodukter, som oprindeligt har indeholdt glycolethere, typisk kun have et meget lavt indhold af glycolethere tilbage, da glycoletherne løbende vil afdampe.

Ligeledes vil trykt materiale, hvor der er anvendt glycoletherholdige trykfarver, ved deponering kun have et meget lavt indhold af glycolethere tilbage. Mellem 40-50% af papir genanvendes og er et af råmaterialerne for emballlage- og støbepapvirksomheder, f.eks. Hartmann, der anvender gamle tryksager og aviser i deres produktion af æggebakker.

I brugsfasen vil en vis mængde af glycolholdige malinger og trykfarver følge med klude o.l. som fast affald. Fra private husholdninger vil brugte klude enten blive kasseret med dagrenovationen, hvorefter den største del vil gå til forbrænding, eller blive deponeret som brændbart affald.

Omsætningen af glycolethere med fast affald forventes derfor at udgøre en meget lille del, og langt den største del af glycoletherne, der omsættes med fast affald, vil blive brændt.

Visse glycolethere anvendes som blødgørere i plastik, hvorfor disse glycolethere kan deponeres som fast affald sammen med plastmaterialet. Ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik (Miljøstyrelsen 2001) blev der i 1999 indsamlet 19.500 tons plastemballageaffald i Danmark, hvoraf 19.000 tons blev genanvendt (ca. 25% eksporteret til udlandet). Den indsamlede mængde svarede til ca. 11% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Da glycolethere ikke kan anvendes som blødgører for PVC, vil det deponerede plastik med indhold af glycolethere kunne brændes eller genanvendes. Forbruget af glycolethere som blødgørere er imidlertid begrænset, hvorfor genanvendelse og afbrænding af glycolethere sammen med genanvendt plastik ikke udgør de store mængder.

3.2.3 Kemisk affald

I et tidligere projekt (Bruun Poulsen et al. 2002) blev det opgjort, at der bliver kasseret anselige mængder maling af private folk, hvorimod spildet fra professionelle malere var meget lavere.

Ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik (Miljøstyrelsen 2001) blev der i 1999 brændt 10.640 tons farve/lak/maling med organiske opløsningsmidler og 6.572 tons farve/lak/maling uden organiske opløsningsmidler. De tilsvarende tal for 2000 var henholdsvis 9.720 tons og 6.880 tons. Derudover blev en mindre del (815 tons farve/lak/maling med organiske opløsningmidler og 824 tons farve/lak/maling uden organiske opløsningsmidler i 1999 og 1.535 tons med og 236 tons uden organiske opløsningsmidler i 2000) underlagt en særlig behandling. Produkter uden organiske opløsningsmidler blev antaget at være vandfortyndbare produkter, hvor der anvendes glycolethere. Det blev antaget, at malinger uden organiske opløsningsmidler indeholder 5% glycolethere, hvorved det blev beregnet, at ca. 350 tons glycolethere afbrændtes i 2000 via afbrænding af farve/lak/maling.

Der er endvidere rapporteret en forbrænding af vaske- og rengøringsmiddelaffald på 2.066 tons i 1999 og 2.242 tons i 2000 samt en mindre deponering og særlig behandling af vaske- og rengøringsmiddelaffald (<50 tons). Hvad begrebet vaske- og rengøringsmiddelaffald dækker over, er ikke helt klart, men det blev antaget, at vaske- og rengøringsmiddelaffaldet havde et gennemsnitligt indhold på 3% glycolethere. Herved blev det beregnet, at der afbrændtes ca. 60-70 tons glycolethere via afbrænding af vaske- og rengøringsmiddelaffald i 2000.

Der er endvidere rapporteret en forbrænding af limaffald på 497 tons i 1999 og 630 tons i 2000. Det blev antaget, at limaffald i gennemsnit har et glycoletherindhold på 2%, hvorved det blev beregnet, at der afbrændtes ca. 10 tons glycolethere via afbrænding af limaffald i 2000.

Affald fra produktion og forhandling af kemiske bekæmpelsesmidler samt diverse olieholdige produkter kan ligeledes indeholde rester af glycolethere. Disse affaldsfraktioner brændes i stort omfang, men dele af dem undergår en særlig behandling.

Summen af ovennævnte bidrag er på 420-430 tons i 2000, hvilket er sammenligneligt men lavere end de tidligere beregnede udledninger til affald på 600-800 tons. Forskellen kan skyldes, at væsentlige bidrag fra andre produktgrupper, som ikke er indeholdt i de 420-430 tons, samt at de beregnede udledninger til affald på 600-800 tons er for konservative. Der forelå imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en dybere analyse af, hvilke mængder glycolethere, der føres med de forskellige affaldsfraktioner.

3.2.4 Spildevand og spildevandsslam

I forrige kapitel blev skæbnen af glycolethere i renseanlæg beregnet. Det blev fundet, at glycolethere kun bindes meget svagt til slam, hvorfor det er en forsvindende del af de anvendte glycolethere, som ender i spildevandsslammet og videre ud i jordmiljøet.

Tilledningen af glycolethere til spildevandsanlæg blev tidligere estimeret til mellem 3.800 og 4.600 tons/år, og udledningen fra spildevandsanlæg (samt direkte udledninger til overfladevand) blev beregnet til 1.100-1.400 tons pr. år. Det blev beregnet, at der fjernes knapt 80% i renseanlæggene, primært ved nedbrydning. Ca. 0,5% af de tilledte glycolethere fjernes ved fordampning i renseanlæggene, som svarer til ca. 20 tons om året.

3.2.5 Sammenfatning

Tabel 3.3 sammenfatter oplysningerne om omsætning af glycolethere med affaldsprodukter.

Tabel 3.3
Omsætning af glycolethere med affaldsprodukter (tons/år). Baseret på 2000 tal.

4 Human eksponering gennem produktion, anvendelse og bortskaffelse

Mennesker eksponeres ved produktion, anvendelse og bortskaffelse af glycoletherholdige produkter, hvor især eksponering ved anvendelse af produkterne forventes at være høj. Til vurdering af hvilke kombinationer af anvendelser af glycolethere, der umiddelbart giver anledning til den største humane risiko, blev den humane eksponering screenet efter en model, som er udviklet på Dansk Toksikologi Center (DTC). Det bør fremhæves, at modellen endnu ikke er valideret, og at der derfor kan forekomme justeringer af modellen i fremtiden. Det blev imidlertid vurderet, at modellen var velegnet til en indledende screening. Modellen blev oprindeligt udviklet til bl.a. at foretage en indledende screening af den humane risiko i en produktionsproces, og modellen betragter eksponering af mennesker ved optagelse gennem hudoverflade og ved indånding.

I den indledende screening blev der endvidere anvendt målte eksponeringskoncentrationer (kun via indånding). Efterfølgende blev kombinationer med umiddelbart størst risiko for mennesket mere detaljeret vurderet (4.3).

4.1 Indledende screening af den humane risiko

4.1.1 Screeningsmodel

Principperne i eksponeringsmodellen er vist i figur 4.1.

For eksponeringsvejen gennem indånding beregnes ifølge DTC (2002) en eksponeringsscore ud fra følgende parametre:

	temperatur (inddelt i fire grupper: >200°C, 50-200°C, 20-50°C <20°C)
	stoffets flygtighed (inddelt i fire grupper: >200 mm Hg, 10-200 mm Hg, 1-10 mm Hg, 0,1-1 mm Hg
	hvor støvet der er (meget støv, støvet, lidt støv, ingen støv)
	om det er et åbent/delvist lukket eller helt lukket system
	frekvensen af eksponeringen (kontinuerligt, ofte (flere gange om ugen), jævnligt (flere gange om måneden), sporadisk, yderst sjældent)
	varigheden af eksponeringen (hel dag, halv dag, <2 timer, <1 time,<1 minut)

For eksponeringsvejen via hudoverfladen findes ligeledes en eksponeringsscore ud fra følgende parametre:

	håndtering (gennemvædning, aerosol/kondens, sprøjt/stænk/støv/gas/damp, ingen - dvs. fast matrix)
	eksponeret hudareal (hele kroppen, arm/ben/hoved, hånd, ingen)
	om det er et åbent/delvist lukket eller helt lukket system
	frekvensen af eksponeringen (kontinuerligt, ofte (flere gange om ugen), jævnligt (flere gange om måneden), sporadisk, yderst sjældent)
	varigheden af eksponeringen (hel dag, halv dag, <2 timer, <1 time,<1 minut)

Figur 4.1
Eksponeringsscore. Tegnet efter beskrivelser fra DTC (2000).

Eksponeringsscorerne ved eksponering via henholdvis hud og indånding blev skønnet. Det blev generelt antaget, at der i fremstillingsindustrien anvendes værnemidler som udsugning, handsker, beskyttelsesbriller, hvilket fører til en begrænset human eksponering. De beregnede eksponeringsscorer er gengivet i bilag H. Der er tale om grove skøn, idet der inden for de forskellige brancheområder sagtens kan være arbejdsoperationer, der fører til forhøjede eksponeringer. Der blev fundet en pæn korrelation (0,83) mellem eksponeringsscoren for hudkontakt og eksponeringsscoren for indånding (se bilag H), hvorfor eksponeringsscoren (E) i det følgende blev sat lig med eksponeringscoren ved hudkontakt.

En kombineret farligheds- og eksponeringsscore (FE) blev opnået ved at gange eksponeringsscoren med sundhedsscoren, som er beskrevet i bilag E. DTC har i forbindelse med udviklingen af eksponeringsmodellen ændret lidt på de principper for sundhedsscoren, som er beskrevet i bilag E. I den reviderede scoremodel skelnes der mellem eksponering via hud og via indånding. En sundhedsscore baseret på, at stoffet er irriterende for øjne, er således ikke relevant ved eksponering via indånding, ligesom en sundhedsscore baseret på, at stoffet irriterer åndrætsorganet, ikke er relevant for eksponering ved hudkontakt. Imidlertid, da eksponeringsscoren for hudkontakt og eksponeringsscoren for indånding blev samlet til én eksponeringsscore E, blev den kombinerede sundhedsscore, som beskrevet i bilag E, alligevel anvendt i denne screening.

Da der indgår adskillige glycolethere med forskellige sundhedsscorer i de forskellige brancher, blev to metoder til bestemmelse af sundhedsscoren for branchen anvendt:

	en vægtet gennemsnitlig sundhedsscore, hvor vægtningen er foretaget med hensyn til anvendte mængder af de enkelte glycolethere
	den maksimale sundhedsscore af de glycolethere, som anvendes i branchen i mængder større end 1 tons

Resultaterne fra beregningen af den kombinerede farligheds- og sundhedsscore (FE) er gengivet i bilag H.

Endelig er de stofmængder, der anvendes inden for hver branche og fordelt efter stoffernes farlighedsscore givet i bilag H. Områderne er sorteret efter størrelsen på den kombinerede farligheds- og eksponeringsscore (FE).

Ifølge beregningerne findes de højeste FE-scorer i bygge- og anlæg (maling, lakering, gulvlægning), maskin-, jern- og metalindustrien (lakering, affedtning, maling), ved aktiviteter i forbindelse med fast ejendom (rengøring og eventuel maling) samt virksomheder omkring reparationer og vedligeholdelse af biler (lakering).

4.1.2 Målte eksponeringer

Der er foretaget en række søgninger efter egnede data og litteratur til eksponeringsscenarierne i on-line databaser og henvendelser til bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i Danmark (Abildtrup 2002, Clausen 2002 & Schneider 2002) og Statens Arbeidsmiljoinstitutt i Norge, som har udarbejdet en ret omfattende database over eksponeringsmålinger (EXPO) (Woldbæk 2002).

Ved målinger i et renseri, der anvender rensevæsker med glycolethere (Rynex), blev det ved analyser konstateret, at aktivstoffet i Rynex-væsken formodentlig er dipropylenglycol-propylether DPGPE. Ved målinger i en lejlighed beliggende over et renseri, der anvender Rynex-rensevæske, blev der ikke målt koncentrationer af DPGPE over 0,04 mg/m³ (Glensvig 2002). Målinger i selve renseriet viste, at koncentrationen af glycolethere var i intervallet 2,0-3,3 mg/m³. Der blev endvidere påvist et residualindhold i tekstil renset med Rynex-rensevæske på op til knap 0,5 vægt%, hvilket kan føre til DPGPE-koncentrationer i boligen over stoffets foreløbige luftkvaliteteskriterium (Glensvig 2002). Det bemærkes dog, at luftkvalitetskriteriet ikke kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvad der er en acceptabel eller uacceptabel udsættelse i forbindelse med indeklimapåvirkninger som følge af privatpersoners forbrugsmønstre.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) råder over en database kaldet BIOBAS, hvor arbejdsmiljømålinger af kemiske stoffer i industrien registreres, men BIOBAS omfatter ikke målinger af glycolethere. Herudover foreligger der målinger i en ældre database kaldet ATABAS, der er Arbejdstilsynets database for arbejdspladsmålinger for perioden januar 1983 til december 1986. ATABAS var kun tilgængelig i rapportform fra bibliotekerne, og informationerne her vurderedes at være forældede i relation til anvendelse i nærværende step II (Abildtrup 2002, Clausen 2002 & Schneider 2002).

Fra EXPO-databasen (Statens Arbeidsmiljoinstitutt i Norge), blev der indhentet tilgængelige måledata fra indeklimamålinger, hvori glycolethere indgår (Woldbæk 2002). Databasen indeholder kun målinger fra arbejdsmiljøet, hvorfor eksponeringskoncentrationer i hjemmene, som følge af rengøring o.l., ikke indgår. I bilag I er der givet en oversigt over de ret omfattende måledata, som er indhentet fra EXPO. Måledataene omfatter målinger foretaget fra 1990 og frem til i dag. Listen er sorteret efter den maksimale koncentration, der er målt inden for de enkelte brancheområder (opdelt efter NACE-koden, som er et internationalt kodesystem til angivelse af brancheområde).

Tabel 4.1 angiver de brancheområder/arbejdsoperationer, hvor de højeste koncentrationer i luften er målt. Tabellen er opdelt i to dele, hvor den første del (tabel 4.1a) angiver de brancheområder/arbejdsoperationer, hvor de højeste eksponeringskoncentrationer er målt over minimum 6 timer, og tabel 4.b angiver de brancheområder/arbejdsoperationer, hvor de højeste eksponeringskoncentrationer er målt over mindre end 6 timer. I tabel 4.1a er de målinger, hvor glycolethernes grænseværdier er overskredet markeret. Grænseværdien angiver normalt den koncentration, som den tidsvægtede gennemsnitskoncentration af stoffet i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, for en ottetimers arbejdsdag, ikke må overstige. Endvidere må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter aldrig overskride 2 x grænseværdien, hvorfor det er angivet i tabel 4.1b, hvis den maksimale målte koncentration overskrider grænseværdien med mere end en faktor 2.

Det fremgår af tabel 4.1, at operationer som sprøjtemaling, rengøring/rensning af diverse produktionsudstyr, trykning (primært flexo- og silketrykning), maling og lakering tilsyneladende har givet anledning til de højeste målte eksponeringskoncentrationer i luften. Det fremgår ligeledes, at der er visse operationer (primært rengøring) i forbindelse med produktion af trykfarver og tætningsmidler, der kan give anledning til højere eksponeringskoncentrationer.

Tabel 4.1a
Brancheområder, hvori de højeste målte eksponeringskoncentrationer (mg/m³) af glycolethere er fundet i EXPO. Prøvetagningstider > 6 timer. De markerede felter angiver, hvis stoffets grænseværdi er overskredet.

Tabel 4.1B
Brancheområder, hvori de højeste målte eksponeringskoncentrationer (mg/m³) af glycolethere er fundet i EXPO. Prøvetagningstider < 6 timer. De markerede felter angiver, hvis den målte koncentration er højere end stoffets grænseværdi (mørkegrå: koncentrationen overskrider 2 gange grænseværdien; lysegrå: koncentrationen overskrider grænseværdien).

4.2 Videregående vurdering af den humane risiko

Den indledende screening indikerede, at anvendelsesområder som lakering, maling, affedtning og rengøring muligvis kan udgøre en potentiel risiko for mennesker. Derudover er der diverse operationer i forbindelse med trykning, fremstilling af trykfarver og tætningsmidler, der kan give anledning til forhøjede eksponeringskoncentrationer i luften, hvor stoffernes grænseværdier er overskredet.

Det bør endvidere nævnes, at i risikovurderingerne af DEGBE og DEGME (European Commission 2000a og 2000b) blev det bl.a. fundet, at effekter fra eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes. For DEGME blev det fundet, at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME, samt manuelle anvendelser af produkter med DEGME burde begrænses.

Der er et stort antal forskellige arbejdsoperationer, hvori produkter med glycolethere indgår. Det var kun muligt inden for dette projekts rammer at vurdere enkelte arbejdsoperationer. I det videre arbejde blev det valgt at vurdere den humane eksponering nærmere i forbindelse med

1. bygge- og anlæg, hvor det blev valgt at vurdere maling af et værelse
2. anvendelse af glycoletherholdige produkter inden for området reparation, fremstilling og vedligeholdelse af biler, cykler o.l.
3. anvendelse af glycoletherholdige produkter inden for området rengøring
4. anvendelse af glycoletherholdige produkter inden for området jern- og metalindustrien samt området fremstilling af trævarer.

Vurderingerne blev baseret på diverse modeller, data indhentet fra EXPO-databasen, samt data fundet i enkelte rapporter.

4.3 Resultater

4.3.1 Maling med vandfortyndbar maling

US EPA har udviklet en model WPEM, som beregner eksponeringen via indånding af et kemikalie i latex- eller alkydmaling, både under maleoperationen og efter maling af rummet (US EPA 2001a). Input til modellen er type af bolig (hus, lejlighed, kontor (lav- eller højloftet)), hvor stor og hvilken flade, der er malet, samt antallet af malinglag.

Fra Bruun Poulsen et al. (2002) angives bl.a. følgende liste af glycolethere, som anvendes i malinger: EGBE, DEGBE, TPGBE, PGME, DEGEE, 2PG1BE, DPG, DPME, EGPh.

WPEM-modellen blev anvendt til beregning af eksponeringskoncentrationen ved indånding af disse stoffer, ved maling af et værelse.

Følgende karakteristika blev anvendt i beregningerne:

Hus: 120 m², højde 2,4 m, hvilket giver et husvolumen på 288 m³.

Det malede værelse: 10 m², højde 2,4 m, bredde 2,5 m, længde 4 m, hvilket giver et forhold mellem areal og volumen på 1,3 m²/m³.

EASE-modellen blev anvendt til beregning af den dermale eksponering. EASE er en relativt enkel model, som er inkorporeret i TGD (European Commission 1996) og i USES (RIVM 1998). Den estimerer eksponeringen gennem støv, indånding af dampe samt gennem hud. Eksponeringen gennem hud beregnes på basis af lettilgængelige data for kemikaliets form (væske, gas, fast stof), brugsmønsteret (lukket system, hvorvidt stoffet er indarbejdet i en matrice, spredt/ikke spredt anvendelse, hvorvidt der er direkte kontakt med kemikaliet, grad af adskillelse mellem menneske og proces) samt hvor ofte der sker en kontakt med kemikaliet ("ingen", ved uheld, uregelmæssigt, ofte). Følgende karakteristika blev anvendt i EASE-beregningen: spredt anvendelse ("Wide dispersive use"), direkte berøring, kontakt med maling ved uheld, kun hænder eksponeret.

Tabel 4.2 angiver de beregnede koncentrationer, hvor både den maksimale koncentration og den gennemsnitlige koncentration over 8 timer er angivet. I samme tabel er de gældende grænseværdier for stofferne angivet.

Tabel 4.2
Beregnede eksponeringskoncentrationer ved maling af et værelse. Beregningerne foretaget ved anvendelse af WPEM-modellen (i luften) og EASE (dermal eksponering).

Tabel 4.3 angiver målte eksponeringsniveauer ved maling med vandfortyndbare malinger. Der er en fornuftig overensstemmelse mellem de målte og beregnede korttidseksponeringsniveauer for DEGBE, hvorimod eksponeringsniveuaet for EGBE underestimeres lidt.

For de stoffer, hvortil der er knyttet en grænseværdi, fremgår det, at hverken de beregnede eller de målte eksponeringsniveauer overstiger grænseværdien.

Effekterne ved den dermale eksponering blev ikke vurderet for stofferne i tabel 4.2. Der blev dog søgt efter men ikke fundet lettilgængelige effektdata ved hudeksponering for PGME og PGMEA. Det kan dog bemærkes, at for DEGME blev det vurderet, at den dermale eksponering ved gentagen påvirkning ikke burde overstige 0,4 mg/kg kropsvægt/dag eller 28 mg/dag for en person på 70 kg for at undgå kroniske effekter og 0,6 mg/kg kropsvægt/dag eller 39 mg/dag for en person på 70 for at undgå reproduktionstoksiske effekter ved hudeksponering (EU Commission 2000b). For DEGBE blev det vurderet, at den dermale eksponering for at undgå lokale hudirritationer ikke burde overstige 0,14 mg/cm² og ikke burde overstige 37 mg/kg kropsvægt/dag eller 2.600 mg/dag for en person på 70 kg for at undgå systemiske effekter ved gentagne påvirkninger (EU Commission 2000a). De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af malinger med de glycolethere, som er angivet i tabel 4.2, ligger på det niveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, men under det niveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter ved dermal eksponering.

Tabel 4.3
Målte eksponeringsniveauer (mg/m³). Maling med vandfortyndbare malinger med rulle eller pensel (korttidsmålinger).

4.3.2 Behandling af metalflader

Primært PGME, PGMEA og DPGME, samt PGEE (ethoxypropanol) anvendes i autolakker og andre metallakker (Stuhr Madsen 2002).

I EXPO-databasen er der fundet målte eksponeringskoncentrationer for både PGME, PGMEA og ethoxyethylacetat i forskellige metalforarbejdningsindustrier (se tabel 4.4).

De højeste koncentrationer er fundet ved klargøring af skibe og både (PGMEA), rengøring (PGME, 2-ethoxyethylacetat), sprøjtemaling (PGME, PGMEA) og maling (PGME).

Der er ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffets grænseværdi, hvorimod der er målte koncentrationer af EGEEA (2-ethoxyethylacetat), der overstiger grænseværdien (ved rengøring).

Tabel 4.4
Målte eksponeringskoncentrationer af PGMEA, PGME og EGEEA (mg/m³).

4.3.3 Rengøring af et rum

Primært PGME, PGMEA og DPGME anvendes i rengøringsmidlerne (Stuhr Madsen 2002). Indholdet af glycolethere i universalrengøringsmidler kan være på op til 10% og bliver typisk fortyndet mindst 100 gange, svarende til et indhold på op til 0,1%. Der blev her udført beregninger med koncentrationer af glycolethere på 0,1% og 1%.

Indholdet af glycolethere i rengøringsmidler til badeværelser er typisk på 2-4% og i rengøringsmidler til køkkenrengøring 4-6%.

Tabel 4.5 viser de scenarier, der blev defineret til beregning af eksponeringskoncentrationerne ved rengøring.

Tabel 4.5
Rengøringsscenarier.

Den maksimale koncentration og den gennemsnitlige eksponeringskoncentration i luften gennem hver operation samt den gennemsnitlige eksponeringskoncentration gennem den samlede operation efter 8 timer blev beregnet ved hjælp af den hollandske CONSEXPO-model (van Veen 2001), som er sammensat af forskellige delmodeller. Den dermale eksponering blev beregnet ved brug af EASE-modellen, hvor følgende karakteristika blev anvendt: spredt anvendelse ("Wide dispersive use"), meget stor kontakt med rengøringsmidlet, underarme eksponeret ved gulvvask, og hænder eksponeret ved vask af køkkenbord og gæstetoilet. Resultaterne af disse beregninger fremgår af tabel 4.6.

Tabel 4.6
Beregnede eksponeringskoncentrationer ved rengøring. Koncentrationen i luft er angivet i mg/m³. CONSEXPO-modellen er anvendt til beregning af koncentrationerne i luft, og EASE-modellen er anvendt til hudeksponeringen.

Se her!

Der er kun fundet få målte data for eksponeringskoncentrationer i luft i forbindelse med rengøring. De maksimale koncentrationer ved vask af kumme blev beregnet til mellem 0,1 og 4,1 mg/m³ (4% PGME) og den gennemsnitlige koncentration ved aftørringen på mellem 0,03 og 2,1 mg/m³. Dette er et højere niveau end de målte for DEGBE, men dette kan forklares ved det væsentligt lavere damptryk for DEGBE end for de undersøgte stoffer (PGME, PGMEA, DPM).

Det ses, at stoffernes grænseværdier i luft ikke overskrides ved de beskrevne rengøringsoperationer.

De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af rengøringsmidler med de glycolethere, som er angivet i tabel 4.6, ligger på det niveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, på det niveau for DEGBE, hvor der kan være lokale irritationseffekter, men under det niveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være systemiske effekter ved gentagen dermal eksponering.

Tabel 4.7
Målte koncentrationer ved anvendelse af rengøringsmidler til Rengøring af hårde overflader. European Commission (2000 a,b).

4.3.4 Autoværksteder

Ifølge oplysningerne fra FDLF (FDLF 2001) bliver bl.a. ethyl 3-ethoxypropionat (763-69-9) og butyldiglycol (123-42-2) anvendt i autolakker. Derudover anvendes PGME og PGMEA (Stuhr Madsen 2002).

I EXPO-databasen er der fundet målte eksponeringskoncentrationer for både PGME og PGMEA i autoværksteder (NACE: 50.200, vedligeholdelse og reparation af motorkøretøjer) (se tabel 4.8). De højeste koncentrationer er fundet ved rengøring efter sprøjtelakering (PGME), reparation (PGMEA), lakering (PGME, PGMEA), blanding/rensning/diverse (PGMEA). Der er ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier.

Tabel 4.8
Målte eksponeringskoncentrationer i autoværksteder (fra EXPO-databasen).

4.3.5 Træværksteder

PGME og PGMEA anvendes i lakker til træ (Stuhr Madsen 2002).

I EXPO-databasen er der fundet adskillige målte eksponeringskoncentrationer for både PGME og PGMEA i forbindelse med produktion af trævarer (NACE-koder: 36.100, 36.120, 20.102, 20.510) (se tabel 4.9).

De højeste koncentrationer er fundet ved "fordring af maskine" (PGME), bejdsning (PGME), sprøjtemaling (PGMEA). De to stoffers grænseværdier er ikke overskredet i målingerne.

Tabel 4.9
Målte eksponeringskoncentrationer i træværksteder.

4.3.6 Sammendrag

Anvendelse af de undersøgte glycolethere i rengøringsmidler og vægmalinger giver tilsyneladende ikke anledning til koncentrationer i luften, der overstiger de pågældende glycoletheres grænseværdier. Disse vurderinger er baseret på modelberegninger.

De højeste eksponeringskoncentrationer for PGME, PGMEA og EGEEA i forskellige metalforarbejdningsindustrier er fundet ved klargøring af skibe og både, rengøring og maling. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier, hvorimod der forefindes målte koncentrationer af EGEEA, der overstiger grænseværdien (ved rengøring).

De højeste målte eksponeringskoncentrationer for PGME og PGMEA i autoværksteder blev fundet ved rengøring efter sprøjtelakering, reparation, lakering, blanding/rensning/diverse. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier.

De højeste koncentrationer ved anvendelse af glycolethere i træindustrien er fundet ved "fordring af maskine", bejdsning og sprøjtemaling. De to stoffers grænseværdier var ikke overskredet i de fundne koncentrationer i træindustrien

Effekterne ved den dermale eksponering af de undersøgte stoffer blev ikke vurderet for stofferne. Der blev søgt efter men ikke fundet lettilgængelige effektdata ved hudeksponering for PGME og PGMEA. De skønnede dermale eksponeringer af glycoletherne ved anvendelse af malinger med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, men under det eksponeringsniveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter ved dermal eksponering. De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af rengøringsmidler med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, på det niveau for DEGBE, hvor der kan være lokale irritationseffekter, men under det eksponeringsniveau, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være systemiske effekter ved gentagen dermal eksponering med DEGBE.

Det bør endvidere bemærkes, at ved diverse arbejdsoperationer i forbindelse med trykning og fremstilling af trykfarver og tætningsmidler kan der være forhøjede eksponeringskoncentrationer i luften, hvor stoffernes grænseværdier er overskredet.

Det bør endvidere nævnes, at det i risikovurderingerne af DEGBE og DEGME (European Commission 2000a og 2000b) bl.a. blev fundet, at effekter fra eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes. For DEGME blev det fundet, at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet burde begrænses ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME samt manuelle anvendelser af produkter med DEGME. I forbindelse med disse risikovurderinger er der efterfølgende i EU igangsat men endnu ikke besluttet en regulering af anvendelsen af DEGME i malinger og malingsfjernere og DEGBE i produkter, der sprøjtes på i anvendelsesfasen.

5 Sammenfattende vurdering

5.1 Forbrug af glycolethere i Danmark

5.1.1 Nettoimport af glycolethere

Glycolethere importeres og eksporteres med varer, råvarer og halvfabrikata. På basis af de indhentede oplysninger om forbrug og de heraf beregnede udslip til omgivelserne blev en grov glycoletherbalance opstillet.

Glycoletherbalancen er behæftet med stor usikkerhed, men kan anvendes som en indikation for massestrømmene af glycolether. Ophobningen er beregnet som summen af import og produktion fratrukket de solgte, forbrændte og deponerede mængder samt emissionen til miljøet. Nettoimporten af glycolethere som råvarer er opgjort til 4.800 tons og med varer blev den beregnet til ca. 10.000-10.600 tons.

5.1.2 Forbrug af glycolethere

Fordelingen af forbruget af glycolethere er angivet i tabel 5.1.

Tabel 5.1
Forbrug (tons) af glycolethere i Danmark (2000).

5.2 Udledning til miljø og deponi i Danmark

De anslåede emissioner til miljø og deponi er givet i tabel 5.2. Emissionerne til de forskellige recipienter er diskuteret i det følgende.

Tabel 5.2
Emissioner til miljø og deponi i Danmark.

5.2.1 Emissioner til luft

Den samlede emission til luft er opgjort til 5,3-7,1 ktons. De største bidragsydere er:

	reparation og vedligeholdelse af biler mv. (37%)
	jern- og metalindustri (19%)
	grafisk industri (15%)
	møbel-og anden fremstillingsindustri (12%)
	bygge- og anlægsvirksomhed (10%)

5.2.2 Emissioner til vand

Den samlede emission til overfladevand er opgjort til 1,1-1,4 ktons. Den væsentligste bidragsyder hertil er anvendelsen af rengøringsmidler i forskellige brancheområder, hvor glycolethere emitteres til miljøet via renseanlæg.

5.2.3 Emissioner til jord

Den samlede emission til jord er opgjort til ca. 0,1 ktons, hvor pesticidanvendelsen er skønnet at være den største bidragsyder.

5.2.4 Emissioner til affald

Den samlede emission til affald er beregnet til 0,6-0,7 ktons. Her er den grafiske industri tilsyneladende den største bidragsyder. Størstedelen af affaldet forventes at blive brændt.

5.3 Balance for Danmark

Figur 5.1 giver en balance for Danmark.

Se her!

Figur 5.1
Massestrømmen af glycolethere i Danmark.

6 Referencer

Abildtrup, Anne (2002): Telefonsamtale mellem Anne Abildtrup, Arbejdsmiljøinstituttet og Lise Møller, DHI-Institut forVand og Miljø d. 9/9-02.

Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen (1991): SUBTEC. SUBTEC er udviklet under Miljøstyrelsens "Renere Teknologi Program" af EnPro ApS og Arbejdsmiljøinstituttet.

Arbejdstilsynet (2000): Grænseværdier for stoffer og materialer . At-vejledning C.0.1. Oktober 2000.

Aschmann, S.M., P. Martin, E.C. Tuazon, J. Arey & R. Atkinson R. (2001): Kinetic and Product Studies of the Reactions of Selected Glycol Ethers with OH Radicals. Environ. Sci. Technol. (2001), 35 pp. 4080-4088.

Billund Lufthavn (2002): www.bll.dk

BP (2002): "Mushroom document". Offentlig tilgængeligt dokument, som kan hentes fra internettet: www.bpchemicals.com/solvents/community/pdf/Mush_GB2.pdf

Bruun Poulsen P., H.K. Stranddorf, K. Hjuler, J.O. Rasmussen (2002): Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen. Miljøprojekt Nr. 662 2002. Miljøstyrelsen

BUA Report 92 (1991). Ethylene glycol. GDCh-Advisory Committee on Existing Chemicals of Environmental Relevance (BUA). German Chemical Society Gesellschaft Deutscher Chemiker. June 1991.

Clausen, P. (2002): Telefonsamtale og e-mail korrespondance mellem. Per Clausen, Arbejdsmiljøinstituttet, og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø, d. 9 - 10/9-02.

Danmarks Statistik (2000): Varestatistik for industrien, salg af egne produkter, Serie A,B,C og D, 1999, 4 kvartal. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2001): Varestatistik for industrien, salg af egne produkter, Serie A,B,C og D, 2000, 4 kvartal. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2002A): Data hentet fra Danmarks Statistik Databank: www.DanmarksStatistik.dk.

Danmarks Statistik (2002B): Varestatistik for industrien, salg af egne produkter, Serie A,B,C og D, 2001, 4 kvartal. København: Danmarks Statistik.

DTC (2002): Endnu ikke publicerede vurderingsprincipper. Dansk Toksicologi Center.

DHI (1998): Miljøvurderinger af offshore-kemikalier i 1998. Arbejde udført for Mærsk A/S. DHI - Institut for Vand og Miljø.

DHI (1999): Miljøvurderinger af offshore-kemikalier i 1999. Arbejde udført for Mærsk A/S. DHI - Institut for Vand og Miljø.

ECB (2002). European Chemicals Bureau (ECB). www.ecb.jrc.it.

ECETOC (1995): The toxicology of glycol ethers and its relevance to man. ECETOC Technical Report 64

European Commission (1996): Technical guidance documents in support of the Commission Directive 93/67/EEC on risk assessment for new substances and the Commission Regulation EC 1488/94 on risk assessment for existing substances. Brussels, Belgium.

European Commission, Joint Research Centre (2000): IUCLID database,

European Commission (2000a): European Union Risk Assessment Report: 2-(2-butoxyethoxy)ethanol - CAS No.: 112-34-5 – EINECS No.: 203-961-6

European Commission (2000b): European Union Risk Assessment Report: 2-(2-methoxyethoxy)ethanol - CAS No.: 111-77-3 – EINECS No.: 203-906-6

European Commission (2002): Technical Guidance Document in Support of Commission Directive 93/67/EEC on Risk Assessment for new Notified Substances and Commission Regulation (EC) No 1488/94 on Risk Assessment for Existing Substances and Directive 98/8/EC of the European Parliament af of the Council concerning the placing of biocidal products on the market. Draft guidance document.

Eurostat (2002): Official Publications EU trade. Online service. www.euros.ch/comext.html (juni 2002).

FDLF (2001): Resultatet af en forespørgsel omkring deres glycoletherforbrug til medlemsvirksomhederne.

Fokus nr. 36 (1996): Fokus på farlige stoffer i arbejdsmiljøet. Glycolethere.

Glensvig, D. & P. Mortensen (2002): Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen. Miljøprojekt nr. 686. Miljøstyrelsen.

Hansen, E. & N.J. Busch (1990): Kemikalier i husholdningen : Detailforbrug - emballage. Miljøprojekt nr. 152. Miljøstyrelsen

Hauschild M. & H. Wensen (1998): Environmental Assessment of Products. Volume 2: Scientific Background. Chapman & Hall.

Henze, M., P. Harremoës, J. la Cour Jansen & E. Arvin (1992): Spildevandsrensning Biologisk og kemisk. Polyteknisk Forlag.

Howard, P.H. (1989-1997): Handb. Env. Fate & Expos. Data. Bind I - VI, Lewis Publishers

Johnsen, O. (2002). Telefonsamtaler mellem Ole Johnsen, Flyvestation Karup og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø d. 12/8-02.

Kragh Hansen, M, J. Lassen & I.D. Beck (2000): Lime og fugemasser. I: Kemikalier og produkter i arbejdsmiljøet. Bind II. Arbejdsmiljøinstituttet.

Københavns Lufthavne A/S (2001): Miljørapport 2001. www.cph.dk/resources/mil.PDF.

Larsen H.F., J. Tørsløv & A, Damborg (1995): Indsatsområder for renere teknologi i den grafiske branche. Spildevandsvurdering. Miljøprojekt nr. 284. Miljøstyrelsen.

Larsen, P, (2002): Telefonsamtaler mellem Pia Larsen, Forsvarets Materiel Kommando og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø i perioden mellem d. 13/8 og 23/8-02.

Lassen, C. & E. Hansen (2000): Paradigm for Substance Flow Analyses. Guide for SFAs carried out for the Danish EPA. Environmental Project No. 577. Miljøstyrelsen.

Lebedeva, N.N., V.V. Mazaev & N. Yu. Tretyakov (2001). Synthesis of Glycol Ethers and Their Use for Intensification of Oil Recovery. Russian Journal of Applied Chemistry, Vol.74, No.8, side 1415-1417.

Lindgren, T. (2001): Korrespondance pr. e-mail og telefon

Madsen, T.; H. Boyd, D.Nylén, A.R. Pedersen, G.I. Petersen & F. Simonsen (2001 ): Environmental and Health Assessment of Substances in Household Detergents and Cosmetic Detergent Products. Miljøprojekt nr. 615. Miljøstyrelsen

Miljøministeriet (2002): Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr 439 af 03/06/2002.

Miljøstyrelsen (1996): Brancheorientering for lak- og farveindustrien. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5. Miljø- og Energiministeriet.

Miljøstyrelsen (2000a): Listen over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9.

Miljøstyrelsen (2000b): Effektlisten 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6.

Miljøstyrelsen (2001): Affaldsstatistik 2000. Oreintering fra Miljøstyrelsen nr. 14.

Miljøstyrelsen (2002a): Selvklassificering. Liste hentet ned fra Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk.

Miljøstyrelsen (2002b): B-værdivejledningen. Oversigt over B-værdier. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2

New Jersey Department of Health and Senior Services (1996a). Hazardous Substance Fact Sheet. 2-Ethoxyethanol, 1996.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1996b). Hazardous Substance Fact Sheet. 2-Ethoxyethylacetate, 1996.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1996c). Hazardous Substance Fact Sheet. 2-Methoxyethanol, 1996.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1996d). Hazardous Substance Fact Sheet. Diacetone Alcohol, 1996.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1998a). Hazardous Substance Fact Sheet. 2-(2-Aminoethoxylethanol, 1998.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1998b). Hazardous Substance Fact Sheet. 2, 3-Epoxy 1-Propanol, 1998.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1998c). Hazardous Substance Fact Sheet. Ethylene Glycol Diethyl Ether, 1998.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1998d). Hazardous Substance Fact Sheet. Dipropylene Glycol Methyl Ether, 1998.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1998e). Hazardous Substance Fact Sheet. Propylene Glycol Monomethyl Ether, 1998.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1999a). Hazardous Substance Fact Sheet. 2-Methoxyethyl Acetate, 1999.

New Jersey Department of Health and Senior Services (1999b). Hazardous Substance Fact Sheet. Isopropoxyethanol, 1999.

New Jersey Department of Health and Senior Services (2000a). Hazardous Substance Fact Sheet. 4-Methoxyphenol, 2000.

New Jersey Department of Health and Senior Services (2000b). Hazardous Substance Fact Sheet. Butoxyl, 2000.

New Jersey Department of Health and Senior Services (2001a). Hazardous Substance Fact Sheet. 2-Butoxy Ethanol, 2001.

New Jersey Department of Health and Senior Services (2001b). Hazardous Substance Fact Sheet. Allyl Glycidyl Ether, 2001.

OECD (2001): www.oecd.org/ehs/sidstable/index.htm

Poulsen, P.B., H.K. Stranddorf, J.O. Rasmussen & K. Hjuler (2002): Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen. Miljøprojekt nr. 662. Miljøstyrelsen.

Produktregisteret (2000): Udtræk fra Produktregisteret modtaget som 4 excel-filer.

Rasmussen, N. (2002). Telefonsamtale mellem Niels Rasmussen, Billund Lufthavn og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø d. 12/8-02 samt efterfølgende e-mail korrespondance 19/8-02.

Reed, N.N. & K.D. Janda (2000). A One-Step Synthesis of Monoprotected Polyethylene Glycol Ethers. J. Org. Chem., 65, side 5843-5845.

RIVM (1998): Uniform System for the Egvaluation of Substances (USES). Version 2.0.

Ross B., G. Johanson, G.D. Foster & W.P. Eckel (1992): Glycol ethers as groundwater contaminants. Applied hydrogeology 1, side 66-76.

Ryhdam M. (2002): Telefonsamtale mellem. Marianne Ryhdam, Kastrup Lufthavn og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø d. 12/8-02.

Schneider, T. (2002): Telefonsamtale mellem. Thomas Schneider, Arbejdsmiljøinstituttet og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø d. 11/9-02.

Schobben, H.P.M., E.A. Vik, G.G. Hutjes, C.C. Karman & G.D. Ofjord (1996): An introduction to the CHARM model. In: M. Reed & S. Johnsen (eds.), Produced Water 2. Environmental issues and mitigation technologies. Environmental Science Research Vol. 52, Plenum Press, New York. side 295-301.

SRI (2000): ceh.sric.sri.com/Public/Reports/663.5000/

Staples, C.A. & J.W. Davis (2002): An examination of the pysical properties, fate, ecotoxicity and potential environmental risks for a series of propylene glycol etheres. Chemosphere 40, 61-73.

Stuhr Madsen, J. (2002: Udleverede oplysninger.

US EPA (1997): Sector Notebook Data Refresh. es.epa.gov/oeca/sector/index.html).

US EPA (2000): EPI Suite v. 3.10. Downloaded fra:
www.epa.gov/opptintr/exposure/docs/episuitedl.htm.

US EPA (2001): ECOSAR v. 0.99g. Downloaded fra:
www.epa.gov/opptintr/newchems/21ecosar.htm.

US EPA (2001a): Wall Pain Exposure Model (WPEM). Version 3.2. Downloaded fra: www.epa.gov/opptintr/exposure/docs/wpem.htm

van Veen (2001): CONSEXPO 3.0. Consumer exposure and uptake models. RIVM report 612810011.

WHO Working Group (1990): 2-Methoxyethanol, 2-ethoxyethnaol, and their acetates. Environmental Health Criteria, 115. IPCS nr. 115.

Woldbæk, T. ( 2002): E-mail korrespondancer ml. Torill Woldbæk, Statens Arbeidsmiljoinstitutt i Norge og Lise Møller, DHI-Institut for Vand og Miljø, samt fremsendelse af materiale pr. post i perioden mellem d. 13 - 25/9-02.

Bilag A
Liste over glycolethere

Nedenstående tabel er en bruttoliste over de glycolethere, som indgik i den første screening. Følgende stoflister er angivet:

	SIDS: OECD’s kemikalieliste (SIDS liste) (OECD 2001)
	ECETOC: Glycolethere, som har indgået i humantoksikologiske vurderinger af glycolethere foretaget af ECETOC (ECETOC 1995)
	WHO: Glycolethere, hvor der har været foretaget undersøgelser af WHO (WHO Working Group 1990)
	FOKUS: Glycolethere, som er beskrevet i en tidligere undersøgelse (FOKUS 1996)
	IUCLID: som indeholder en liste over High Production Volume Chemicals i EU (European Commission, Joint Research Centre 2000)
	Effektliste: Miljøstyrelsens effektliste (Miljøstyrelsen 2000b)
	Liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2000a)
	SUBTEC: Glycolethere, som er indeholdt i SUBTEC-programmet, der primært indeholder data for opløsningsmidler (Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen 1991)
	LOFS: Listen over Farlige Stoffer (Miljø- og Energiministeriet 2002)

Tabel A.1
Bruttoliste over glycolethere

Se her!

Bilag B
Forkortelser af glycolethere

Bilag C
Fysisk-kemiske egenskaber

Flammepunktet er ikke fundet for alle glycolethere, men der er fundet en rimelig sammenhæng mellem stoffernes målte damptryk og flammepunkt (se figur C.1). Denne korrelation er anvendt til at estimere de manglende flammepunkter.

Figur C.1
Flammepunkt og damptryk af glycolethere

Tabel C.1 angiver fysisk-kemiske egenskaber for glycoletherne.

Tabel C.1
Fysisk-kemiske egenskaber for glycoletherne

Se her!

Bilag D
Økotoksikologiske egenskaber

Tabel D.1 angiver økotoksikologiske egenskaber for glycoletherne.

Tabel D.1
Økotoksikologiske egenskaber for glycoletherne. L: Let bionedbrydelig; L1 Let bionedbrydelig, men opfylder ikke kravet om et 10 dages vindue; I: Inherent bionedbrydelig

Se her!

Bilag E
Humantoksikologiske egenskaber

I nedenstående tabel (E.1) er der givet en oversigt over observerede humantoksikologiske effekter af glycolethere. Informationerne er primært hentet fra ECETOC (1995).

Tabel E.1
Oversigt over humantoksikologiske effekter

Nedenstående tabel E.2 viser de principper, som DTC (2001) har foreslået til prioritering af kemiske stoffer med hensyn til sundhedsfare.

Tabel E.2
Humantoksikologiske scoringsprincipper (DTC 2001)

Tabel E.3
Humantoksikologiske egenskaber for en række glycolethere
Klassificering (Miljøministeriet 2002); Selvklassificering (Miljøstyrelsen 2002a); GV (Arbejdstilsynet 2000); B-Værdi (Miljøstyrelsen 2002b)

Se her!

Bilag F
Forbrug af glycolethere i Danmark

Råvarer

Tabel F.1 angiver forsyningen af de rene glycolethere, hvor tallene er baseret på tal fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik 2001). Det fremgår heraf, at forbruget af monomethylethere af ethylenglycol eller diethylenglycol er faldet med tiden, mens forbruget af monobutylethere af ethylen- og diethylenglycol tilsyneladende er nogenlunde konstant. Ud fra disse tal kan det dog ikke vurderes, om forbruget af både butylethere baseret på ethylenglycol og diethylenglycol har holdt sig nogenlunde konstant, eller om forbruget af f.eks. monobutylether baseret på diethylenglycol er vokset og forbruget af monobutylether baseret på ethylenglycol samtidigt er faldet.

Den samlede forsyning af glycolethere i Danmark er således faldet fra ca. 5.633 tons i 1999 til 4.835 tons i 2000 og 3.545 i 2001.

Tabel F.1
Opgørelse af forbrug af diverse glycolethere i Danmark (i tons pr. år) (Danmarks Statistik 2001/2002)

Produkter

En del glycolethere bliver både importeret og eksporteret som indholdsstoffer i produkter, f.eks. i malervarer. Denne import og eksport af glycolethere er ikke inkluderet i tabel F.1.

De oplysninger, som kan hentes fra Produktregisteret, er baseret på indmeldinger fra virksomheder. Ifølge lovgivningen skal ændringer meddeles til Produktregisteret, når importerede eller fremstillede mængder ændres med mere end 10%. Undersøgelser viser dog, at denne ajourføring ikke altid finder sted, hvorfor de følgende tal skal tages med forbehold. En gennemgang af oplysninger fra Produktregistret kan dog give en indikation af hvilke anvendelsområder, der er relevante for de forskellige glycolethere. Tabel F.2 viser de anvendte mængder af de forskellige glycolethere i henhold til oplysninger i Produktregisteret.

Tabel F.2
Anvendte mængder af de forskellige glycolethere i henhold til oplysninger i Produktregisteret (tons)

Bilag G
Emission af glycolethere til miljøet

I nedstående tabel G.1 er den beregnede emission, samt de beregnede risikokvotienter til miljøet angivet.

Tabel G.1
Beregnet emission til miljøet