Massestrømsanalyse af glykolethere
Sammenfatning og konklusioner
| Forbrug |
| Udslip til omgivelserne |
| Glycoletherbalance |
| Eksponering af og
effekter på miljø og mennesker |
Der er gennemført en detaljeret analyse af forbruget af glycolethere i Danmark relateret til anvendelsesområderne, den forbrugte mængde (år 2000) samt eksponeringen af mennesker og miljø. Analysen er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik (diverse årgange), Produktregisteret, undersøgelser fra pesticid-, rengørings- og den grafiske branche samt relevant litteratur.
Forbrug
Det samlede forbrug af glycolethere i Danmark år 2000 er opgjort til ca. 14.800-15.400 tons/år. Forbruget af ethylenglycolbaserede glycolethere er kun på ca. 7% af det samlede forbrug, og den største andel af forbruget udgøres af glycolethere baseret på propylenglycol (ca. 49%) samt di- og triethylenglycol (henholdsvis 22% og 12%).
De mængdemæssigt væsentligste anvendelsesområder for glycolethere i Danmark er:
 | fremstilling og anvendelse af maling, lak, trykfarver samt tætningsmaterialer
(7.000-7.200 tons svarende til ca. 47% af det samlede glycoletherforbrug)
| ||||||||
| produktion og anvendelse af rengøringsmidler (ca. 5.400-5.700 tons svarende til 36% af det samlede glycoletherforbrug) |
Der er fokus på glycolethere i Danmark, og der er en tydelig tendens til at udskifte problematiske glycolethere med mindre skadelige glycolethere. Tendensen er, at forbruget af de små ethylenglycolethere falder meget drastisk og vil sandsynligvis være tæt på nul i nær fremtid. En af producenterne af rengøringsmidler har den strategi generelt at få fjernet alle glycolethere fra deres produktion.
Udslip til omgivelserne
Emissionerne til miljøet blev beregnet bl.a. ved hjælp af fordelingsfaktorer og retningslinier givet i Technical Guidance Document (European Commission 1996).
Tabel 1 viser de beregnede emissioner til luft, vand, affald (forbrændt) og jord.
Ifølge beregningerne udgør emissionen af glycolethere til luft ca. 75%, til overfladevand ca. 15%, til affald ca. 8% og til jord ca. 1% af den samlede emission til miljøet. Den største andel af glycolethere i affaldet forventes at blive destrueret i affaldsforbrændingsanlæg.
Tabel 1
Oversigt over emissioner til luft, vand, affald og jord for 2000. (tons/år).
Område |
Luft |
Vand |
Affald |
Jord |
I alt |
5.300-7.100 |
1.100-1.400 |
600-800 |
100 |
Glycoletherbalance
På basis af de ufuldstændige oplysninger om forbrug og de heraf beregnede udslip til omgivelserne kan en grov glycoletherbalance opstilles. Glycoletherbalancen er derfor behæftet med stor usikkerhed, men kan anvendes som en indikation for massestrømmene af glycolether. Ophobningen er beregnet som summen af import og produktion fratrukket de solgte, forbrændte og deponerede mængder samt emissionen til miljøet.
Figur 1
Massebalance for glycolethere i Danmark. De angivne mængder refererer til de
estimerede maksimale koncentrationer i ktons/år, baseret på 2000 tal.
Eksponering af og effekter på miljø og mennesker
Glycolethere er generelt biologisk nedbrydelige i det vandige miljø og vil derfor kunne omsættes i miljøet. Glycolethere er moderat giftige over for vandlevende organismer, nogle med EC50-værdier væsentligt over 100 mg/L og andre med EC50-værdier under 100 mg/L. Glycolethere forventes ikke at bioakkumulere i vandmiljøet.
Glycolethere forventes at være meget udvaskelige fra jordsøjlen og kan derfor nedvaskes til grundvandet.
Der vurderes ikke at være nogen umiddelbar risiko for effekter på de vandlevende organismer ved de mængder af glycolethere, der anvendes i Danmark i dag. Imidlertid kan et større forbrug inden for offshore-branchen måske give anledning til effekter i miljøet. Der pågår således et udviklingsarbejde af nye offshore-produkter, hvis anvendelse kan foranledige større udledninger til Nordsøen.
Nogle ethylenglycolbaserede og propylenglycolethere er vist både at være reproduktionstoksiske og genotoksiske, og en del glycolethere er moderat irriterende for øjnene.
Til indledende vurdering af hvilke kombinationer af glycolethere, forbrug og anvendelser, der udgør de højeste risici for mennesker, er der anvendt en kombineret eksponerings- og screeningsmodel til sundhedsscoring af kemiske stoffer, som er udviklet på Dansk Toksikologi Center (DTC). Det blev generelt antaget, at den humane eksponering i fremstillingsindustrierne begrænses ved anvendelse af værnemidler (handsker, udsugning, beskyttelsesbriller).
Ved anvendelse af denne kombinationsmodel blev det vurderet, at anvendelse af glycolethere inden for områderne: bygge- og anlæg (maling, gulvlægning), metalindustrien (lakering, maling, slibning), træindustrien, samt anvendelse af glycolethere i rengøringen medfører en større human eksponering. Målinger af koncentrationer i abejdsmiljøet har endvidere vist, at visse arbejdsoperationer giver anledning til større eksponeringskoncentrationer i luften, f.eks. rengøring af diverse produktionsudstyr (grafisk industri, metalindustri), trykning (flexo-, silke-, dyb-, offsettrykning).
For udvalgte glycolethere er der foretaget en beregning af koncentrationen af glycolethere i luften, hvis der ikke forefandtes tilgængelige og anvendelige måledata.
Anvendelse af de undersøgte glycolethere i rengøringsmidler og vægmalinger giver tilsyneladende ikke anledning til koncentrationer i luften, der overstiger de pågældende glycoletheres grænseværdier.
De højeste eksponeringskoncentrationer for propylenglycolmonomethylether (PGME), propylenglycolmonomethyletheracetat (PGMEA) samt ethoxyethylacetat (EGEA) i forskellige metalforarbejdningsindustrier er fundet ved klargøring af skibe og både, rengøring og maling. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier, hvorimod der forefindes målte koncentrationer af EGEA, der overstiger grænseværdien (ved rengøring).
De højeste målte eksponeringskoncentrationer for PGME og PGMEA i autoværksteder blev fundet ved rengøring efter sprøjtelakering, reparation, lakering, blanding/rengøring/diverse. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier.
De højeste eksponeringskoncentrationer ved anvendelse af glycolethere i træindustrien er fundet ved "fordring af maskine", bejdsning og sprøjtemaling. De observerede koncentrationer i træindustrien for de to stoffer overskred ikke stoffernes grænseværdier.
Det bør endvidere bemærkes, at ved diverse arbejdsoperationer i forbindelse med trykning og fremstilling af trykfarver og tætningsmidler kan være forhøjede eksponeringskoncentrationer i luften, hvor stoffernes grænseværdier er overskredet.
Det bør endvidere nævnes, at det i risikovurderingerne af DEGBE og DEGME (European Commission 2000a og 2000b) bl.a. blev fundet, at effekter fra eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes. For DEGME blev det fundet, at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME samt manuelle anvendelser af produkter med DEGME burde begrænses.
Effekterne ved den dermale eksponering af de undersøgte stoffer blev ikke vurderet for stofferne. Der blev søgt efter men ikke fundet lettilgængelige effektdata ved hudeksponering for PGME og PGMEA. De skønnede dermale eksponeringer af glycoletherne ved anvendelse af malinger med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, men under det eksponeringsniveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter ved dermal eksponering. De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af rengøringsmidler med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, på det nivueau for DEGBE, hvor der kan være lokale irritationseffekter, men under det eksponeringsniveau, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være systemiske effekter ved gentagen dermal eksponering med DEGBE.