Afvaskning og afslibning af biocidholdig bundmaling i forbindelse med vedligeholdelse af lystbåde på land

Sammenfatning og konklusioner

Miljøvenlig afrensning af bundmaling
Undersøgelse af miljøbelastning ved efterårsafvaskning
Muligheder for at begrænse miljøbelastningen fra efterårafvaskning

Inden lystbåde males om foråret, er det på en del fartøjer nødvendigt først at fjerne gammel tilbageværende bundmaling. Den typiske årsag hertil er, at der gennem tiden er blevet opbygget mange lag maling på bunden. Det giver problemer ved, at overfladen krakelerer og skaller af og vil give en dårlig vedhæftning for et nyt lag maling. I projektet er renere teknologi til begrænsning af forureningen i forbindelse med fjernelse af gammel biocidholdig bundmaling blevet afprøvet og vurderet. Miljøgevinsten herved er blevet undersøgt.

Når lystbåde om efteråret tages på land for vinteren, er det normalt, at bunden vaskes for at fjerne evt. slim og algevækst. Ved denne afvaskning kan der samtidig blive fjernet rester af tilbageværende bundmaling, som kan give anledning til en miljøpåvirkning. Der findes imidlertid ikke mange data for hvor stor denne belastning er. Ej heller om moderne mindre miljøbelastende bundmalinger giver anledning til en tilsvarende mindre miljøbelastning. I projektet er miljøbelastningen i forbindelse med efterårsafvaskning af lystbåde malet med biocidholdig bundmaling gennem konkrete afvaskningsforsøg blevet undersøgt. I forlængelse heraf er mulighederne for at reducere miljøbelastningen fra bådafvaskning bl.a. undersøgt i en række rensningsforsøg.

Formålet har gennem disse forsøg dels været at undersøge miljøbelastningen i forbindelse med afvaskning og afrensning af lystbåde og dels komme med anbefalinger, til hvordan miljøbelastningen minimeres eller elimineres.

Miljøvenlig afrensning af bundmaling

De mest almindelige metoder og teknologier, der i dag anvendes til fjernelse af gammel bundmaling giver anledning til forurening på vinterpladser da afskrab, støv m.m. normalt ikke opsamles. Der savnes derfor nye og renere metoder til forårsafrensning af lystbåde, som kan minimere uhensigtsmæssig miljøpåvirkning, ved at reducere spildmængderne mest muligt.

Der er i projektet blevet identificeret og afprøvet renere teknologi løsninger til afrensning af bundmaling. De har i praksis vist sig at være effektive og anvendelige set fra et miljømæssigt såvel som fra et brugermæssigt synspunkt.

Projektet har vist, at der ved finslibning (kun fjernelse af øverste lag bundmaling) i gennemsnit afrenses 3,5 kg materiale for en båd på 30 fod. Skal al maling fjernes ned til primer, afrenses i gennemsnit 10 kg. Skal både maling og gelcoat fjernes (sker typisk hvis båden har glasfiberpest), afrenses der omkring 24 kg.

Kobberindholdet i de afrensede mængder er i gennemsnit 22% (for finslibning og fjernelse af al bundmaling ned til primer).

I forhold til de i dag anvendte metoder reduceres forureningen med kobber på vinterpladser betragteligt ved at anvende de testede metoder. Den mængde, der spildes på vinterpladserne, kan i gennemsnit reduceres med 99%.

For brugerne indebærer anvendelsen af de nye tillige arbejdsmiljømæssige fordele da de i høj grad undgår støv i lungerne.

Generelt har tilbagemeldingerne fra de personer, der testede det forskellige udstyr været positive. Der er enighed om, at det forskellige udstyr hver især er både effektivt og anvendeligt til de tre typer afrensning.

Der er udarbejdet en række anbefalinger til valgt af udstyr og ud fra projektets erfaringerne skal der som tommelfingerregel anskaffes ét anlæg pr. 100 både. Ved et anlæg forstås et vakuumskrabejern, en excentersliber og en støvsuger med tilhørende slanger og mundstykker. Et sådan anlæg kan erhverves for mellem 7.000 kr. og 13.500 kr. ekskl. moms. afhængigt af valg af støvsuger og slibemaskine.

Undersøgelse af miljøbelastning ved efterårsafvaskning

Miljøbelastningen ved afvaskning er afklaret gennem praktiske afvaskningsforsøg på Kalvehave Havn. Til dette formål blev der etableret en midlertidig spuleplads til opsamling af vaskevandet. I alt blev 22 både i efteråret 2001 hejst ind over presenningen og spulet. Efter hver afvaskning blev der udtaget prøver af vaskevand og bundfald, som senere blev analyseret for kobber.

Afvaskningsforsøget har vist, at der ikke findes nogen tydelig sammenhæng mellem den afvaskede mængde kobber og sejladsaktiviteten hhv. den påførte mængde maling, vandmængden anvendt til spuling og produktet.

Tilgengæld har bundoverfladens beskaffenhed afgørende betydning for, hvor meget kobber der afvaskes. Fra bunde der krakelere og skaller af, afvaskes mest kobber. Derfor er det vigtigt, at bådejerne - for at undgå unødig miljøbelastning -jævnligt vedligeholder bunden inden påføring af ny maling. Dette gøres ved at sikre:
At overfladen ikke er krakeleret, er ujævn eller skaller af. Hvis dette er tilfældet skrabes eller slibes, indtil en glat overflade opnås. Herved sikres god vedhæftningsevne.
At der ikke opbygges for mange lag maling ved jævnligt at afrense gamle lag.

Analyser af kobber i hhv. vandfase og bundfald viser, at hovedparten (99%) findes i bundfaldet. For at opnå en god rensning af vaskevandet er det derfor vigtigt at forsøge at skille bundfaldet fra med henblik på opsamling.

Der afvaskes i gennemsnit 6 gram kobber pr. båd ud af en samlet påført mængde kobber på 0,9-3,7 kg. Den samlede miljøgevinst ved at opsamle vaskevandet er ud fra en helhedsbetragtning beskeden. Potentialet for miljøforbedringer er 1½-7 promille set i forhold til den samlede påførte kobbermængde (hovedparten afgives i løbet af sejlsæsonen). Pr. 100 både kan der opsamles 60 g kobber.

Muligheder for at begrænse miljøbelastningen fra efterårafvaskning

Mulighederne for at rense spulevandet, m.h.p. efterfølgende at kunne udlede det rensede vand til recipient, er blevet undersøgt i projektet. Der findes i dag en række havne i Danmark, som har etableret en spuleplads til afvaskning af lystbåde med efterfølgende rensning. Anlæggene er alle reguleret efter forældede krav. Det konstateres, at de teknologier der anvendes med al sandsynlighed ikke kan leve op til de nuværende krav.

Gennem rensningsforsøg har det været et mål at opnå en rensning, der med al sandsynlighed opfylder de i dag gældende regler. Specifikt har målet været at opnå en udløbskoncentration på 2,9 mikrogram kobber/liter om end miljølovgivningen ikke nødvendigvis forudsætter så lav en koncentration i udledningen.

Rensningsforsøgene viste, at en enkel form for rensning, hvor vaskevandet forfiltreres og herefter passerer et kulfilter, ikke er tilstrækkelig til at opnå den ønskede slutkoncentration på 2,9 mikrogram kobber/liter. Metoden kan ej heller klare det krav, der stilles til flere af de eksisterende anlæg på 0,5 mg kobber/liter.

Til gengæld er der med en metode, der bl.a. er baseret på kemisk fældning opnået en rensningsgrad på 99,5% og en slutkoncentration på 10 mikrogram kobber/liter. Det konkluderes, at rensningen er særdeles effektiv. Metoden er mere kompliceret, da den involverer tilsætning af polymer og fældningsmiddel, omrøring m.m., men slutkoncentrationen svarer til eller er lavere end kobberindholdet i det vandhanevand der blev anvendt til afspulingen (koncentrationen i vandhanevandet var 10-80 mikrogram kobber/liter). Drikkevandkravet er til sammenligning 2000 mikrogram kobber/liter efter 12 timers henstand i rørene. Når vandet ledes ind i en husstands/havns vandinstallationer må det dog højst indeholde 100 mikrogram kobber/liter.

Teoretisk set vil metoden med kemisk fældning m.m. kunne rense ned til omkring ét mikrogram kobber/liter. På baggrund af forsøgserfaringerne med denne metode er der opstillet et koncept for opbygning af et anlæg til rensning af vaskevand. Det anslås, at et anlæg vil kunne erhverves for 50.000-70.000 kr. afhængig af kapacitet, med årlige driftsomkostninger på 4.000-5.000 kr. Dertil kommer udgifter til rådgivning i dimensionering og drift. Endelig vil der være anlægsudgifter m.m. til etableringen af selve spulepladsen. Erfaringen viser, at udgiften hertil beløber sig til 250.000-1.000.000 kr. (dette beløb er dog inkl. etablering af rensning, der beløber sig til 80-600.000).

Til lystbådehavne - herunder nye havne – der overvejer at etablere opsamling og rensning af vaskevand fra efterårsafvaskning, er der udarbejdet en række anbefalinger. Disse sammenfatter udfra erfaringerne på eksisterende spulepladser samt erfaringerne fra afvasknings- og rensningsforsøgene, en række forhold som havne bør overveje og vurdere.