3 Målgruppe

Projektet henvender sig til:

	myndigheder
	amter og kommuner
	private husejere
	boligselskaber
	udførende rensefirmaer, malermestre, murermestre mv.
	rådgivere
	bygherrer
	producenter

med andre ord, alle der i bredeste forstand arbejder med tegl-, mørtel- og betonmaterialer.

4 Lovgivning

4.1 Godkendelse af produkter/Miljølovgivning

4.1.1 Indledning

De kemiske midler som anvendes for at slå biologisk vækst ihjel betegnes som biocider. Biocider er en samlet betegnelse for forskellige stoffer og produkter, som er beregnet til at slå liv ihjel.

Biociderne inddeles af "Europaparlamentets og Rådets Direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter" i 23 produktgrupper.

4.1.2 Lovgrundlag

For en fuldstændig gennemgang af lovgrundlaget henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, hvor der bl.a. henvises til:

	Lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved lov nr. 256 af 12. april 2000.
	Europaparlamentets og Rådets Direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter"
	Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 131 af 5. maj 2000.

4.1.3 Godkendelse af produkter

I Danmark har man i mange år haft en godkendelsesordning for en lang række af biociderne, herunder de kemiske stoffer og produkter som er bestemt til bekæmpelse af algevækst.

I Danmark gælder det, at kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af algevækst, er godkendelsespligtige uanset aktivstoffet.

På Miljøstyrelsens hjemmeside findes listen over godkendte bekæmpelsesmidler, herunder godkendte midler mod algevækst.

Afgørende for om et produkt mod biologisk vækst på f.eks. murværk, tegl- og betontage skal godkendes efter ovenstående regler er:

	om det af etiket-teksten eller brugsanvisningen fremgår, at produktet er velegnet til at bekæmpe eller fjerne biologisk vækst.
	om det i øvrigt markedsføres som et produkt, der har disse egenskaber.

EU har vedtaget et direktiv, som betyder, at medlemslandene skal indføre fælles regler for vurdering og godkendelse af produkter, der indeholder biocider. Der er fastsat en overgangsperiode på 10 år (gældende fra d. 24. maj 2000), hvor de nationale ordninger kan fungere sideløbende med EU-reglerne. De aktive stoffer skal godkendes i EU, mens selve produkterne godkendes nationalt.

Ordningen omfatter alle nye stoffer men indebærer også, at alle biocidprodukter på markedet med eksisterende aktivstoffer skal vurderes i løbet af 10-årsperioden.

4.1.4 Produkter uden godkendelse

En række af de midler, der er nævnt i afsnit 8, er desinfektionsmidler eller rengøringsmidler.

Vaske- og rengøringsmidler er lovgivningsmæssigt omfattet af lov nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter og bekendtgørelse nr. 1065 af 30. november 2000 om klassificering, emballering, mærkning, salg, opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Men der er endnu ingen godkendelsesordning for denne type kemiske stoffer og produkter med eksisterende aktivstoffer.

Desinfektionsmidler er som udgangspunkt kemiske produkter i lighed med vaske- og rengøringsmidler. Hvis desinfektionsmidler markedsføres til bekæmpelse af biologisk vækst er de godkendelsespligtige jf. afsnit 4.1.3.

Med indførelsen af EU’s biociddirektiv skal andre midler, (herunder desinfektionsmidler) indenfor de 23 produkttyper dog også godkendes, men kun hvis de indeholder helt nye og hidtil ukendte aktivstoffer.

Midler med eksisterende aktivstoffer bliver derimod først godkendelsespligtige (eller forbudte) i takt med, at aktivstofferne er blevet revurderet og fundet egnede eller uegnede til optagelse på biociddirektivets positivliste.

Derfor findes der en række midler på markedet, som lovligt kan anvendes som desinfektions- eller rengøringsmidler, men hvor markedsføringen til bekæmpelse af biologisk vækst på murværk og tage ikke er lovlig.

4.2 Arbejdsmiljø

Følgende udgivelser er særligt relevante for arbejdsmiljøet ved rensning og forebyggelse:

	Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
	Bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995 om stoffer og materialer - ændring
	At-anvisning nr. 3.1.0.1 September 1997: Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer
	Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993: Bekendtgørelse om fastlæggelse af kodenumre
	Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993: Arbejde med kodenummererede produkter
	Arbejdstilsynets vejledning D.2.1 om sandblæsning, marts 2000.
	Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer.

I henhold til bekendtgørelse nr. 485 har en leverandør pligt til at forsyne et stof eller materiale med en brugsanvisning. Bekendtgørelsen beskriver hvad brugsanvisningen skal indeholde.

Stoffer eller materialer, der kan være farlige eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed skal anmeldes og påføres et produktregistreringsnummer.

Udvendigt malerarbejde, grunding og imprægnering samt klargøring til dette arbejde er omfattet af At-bekendtgørelse nr. 302, og produkter anvendt i forbindelse med dette arbejde skal således påføres et kodenummer.

Iht. 302, §11: Et produkt må ikke anvendes, hvis produktet i brugsklar stand har højere tal i kodenummeret end det i bilag 2 er angivet for den pågældende arbejdsproces.

Af bilag 2 fremgår det, at det højest tilladelige kodenummer for udvendigt arbejde på facader og tagbeklædning (mineralsk) for maling er 2, dog ved grunding eller imprægnering 3-.

§12: Et produkt må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende produkt. Der skal derfor normalt anvendes et produkt med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.

stk. 2:

Når brugen af et erstatningsprodukt vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af tekniske og økonomiske konsekvenser overfor de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

stk. 3:

Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatningen kan foretages.

NB.: Produkter med kodenr. større end 2 vil normalt ikke være tilladt anvendt på bygninger men kun på store brokonstruktioner og lignende.

Anvendelse af desinfektionsmidler og rengøringsmidler til er ikke umiddelbart omfattet af bekendtgørelsen. I det omfang hvor der anvendes mekaniske afrensningsmetoder kan skemaerne om sikkerhedsforanstaltninger ved klargøringsarbejde mod støv og afbrændingsprodukter dog anvendes.

Det skal for en god ordens skyld understreges at asbestholdige eternittage ikke er omfattet af projektet og at de anførte mekaniske metoder til rensning af tegl og betontage ikke må anvendes til asbestholdige eternittage.

5 Aktiviteter

5.1 Indledning

I det følgende gennemgås kort de aktiviteter, der er gennemført i forbindelse med kortlægningsfasen

5.2 Leverandører/producenter af rensemidler

Leverandører/producenter af de rensemidler, som er konstateret anvendt til eller anbefalet anvendt til rensning af biologisk vækst, er kontaktet.

Producenterne er blevet bedt om at oplyse

	om der produceres andre produkter der anvendes til rensning af biologisk vækst end dem Teknologisk Institut allerede havde kendskab til
	anbefalet forbrug ved rensning (l/m2)
	årligt salg af midlet (liter)
	skøn over årligt salg af midlet til funktionen rensning af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage.

Derudover er der rekvireret leverandørbrugsanvisninger.

5.3 Leverandører/producenter af forebyggelsesmidler

Leverandører/producenter er blevet bedt om at oplyse om produkter med en forebyggende effekt mod biologisk vækst. Leverandørerne/producenterne har efterfølgende fået udkast til delrapporten tilsendt med mulighed for at kommentere indholdet og oplyse om yderligere produkter.

5.4 Producenter af murværksmaterialer

Producenter af murværks- og tagmaterialer er kontaktet via følgegruppens medlemmer, hvor såvel repræsentanter for producenterne samt deres brancheforening Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 er repræsenteret.

Producenterne er blevet bedt om at oplyse:

	om de giver evt. anvisninger for hvordan biologisk vækst renses af eller forebygges på deres produkter
	om der er særlige krav til afrensning af biologisk vækst inden brug af deres produkter
	om der er nogle af deres produkter, der anses for at have en særlig forebyggende effekt mod biologisk vækst.

5.5 Rensefirmaer

Ca. 25 rensefirmaer er kontaktet.

Kontakten er sket via spørgeskemaer, besøg samt telefoninterviews.

Der er udfyldt spørgeskema, gennemført besøg eller interview med i alt ca. 8 firmaer. Dvs. en "besvarelsesprocent" på ca. 30%.

Rensefirmaerne er i forbindelse med kortlægningsfasen blevet bedt om at

	oplyse hvilke metoder og midler, der anvendes til rensning og forebyggelse
	erfaringer med disse midler mht. kortids- langtidseffekt
	vurdering af begrundelse for afrensning
	evt. risici ved midlet eller metoden (misfarvninger eller lign.)
	evt. problemer med arbejdsmiljø
	forslag til hvor og hvordan projektets resultater kan formidles til branchen.

5.6 Boligselskaber mv.

Kontakten til boligselskaber er sket på følgende vis:

	udsendelse af spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte boligselskaber
	interviews af udvalgte boligselskaber udført af følgegruppens repræsentant for boligselskaber.

Der blev udsendt spørgeskemaer til ca. 30 tilfældigt udvalgte boligselskaber geografisk fordelt over hele landet. Dette viste sig dog ikke at være en hensigtsmæssig måde at henvende sig til selskaberne på. Kun 3 skemaer kom retur i udfyldt stand, svarende til en besvarelsesprocent på knap 10%.

Følgegruppens repræsentant tog derefter kontakt til 5 udvalgte boligselskaber.

Boligselskaberne er blevet bedt om at oplyse:

	om biologisk vækst bekæmpes, og i så fald hvilke midler og metoder der anvendes
	om der forebygges mod biologisk vækst, og i så fald hvilke midler og metoder der anvendes
	hvem der udfører afrensningen
	begrundelse for afrensningen
	kvalitet og varighed af afrensning
	evt. risici ved afrensning, f.eks. misfarvninger.
	evt. problemer med arbejdsmiljø.

5.7 Byggemarkeder o.lign.

Der blev udsendt spørgeskemaer til ca. 35 tilfældigt udvalgte byggemarkeder geografisk fordelt over hele landet. Som ved boligselskaberne var dette ikke nogen hensigtsmæssig måde at henvende sig til firmaerne på. Kun 2 skemaer kom udfyldte retur, svarende til en besvarelsesprocent på knap 6%.

Ca. 5 forskellige kæder af byggemarkeder blev besøgt.

2 af de større kæders salgskontorer blev telefonisk kontaktet, og oplysninger, produktnavne og årligt salg blev derefter noteret på fremsendt spørgeskema.

Byggemarkederne er blevet bedt om at oplyse:

	produkter til rensning og forebyggelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
	anbefalet forbrug ved rensning (l/m2)
	årligt salg af midlerne
	skøn over årligt salg af midlerne til nævnte funktion

Derudover er brochurer, reklamer mv. fra diverse byggemarkeder anvendt.

5.8 Myndigheder

Der har været telefonisk kontakt til følgende myndigheder:

	Slots- og Ejendomsstyrelsen
	De Kongelige Bygningsinspektører repræsenteret ved Jens Fredslunds Tegnestue
	Kirkeministeriet, som henviste til en række bygningsrådgivere.

Myndighederne er blevet bedt om at oplyse om de giver evt. anvisninger for, hvordan biologisk vækst renses af eller forebygges. Generelle erfaringer vedr. rensning og forebyggelse af biologisk vækst blev drøftet.

5.9 Litteraturstudie

Relevant litteratur er søgt via tekniske biblioteker og internetsøgning

5.10 Brevkasser/debatfora mv.

Boligbrevkasser og lignende i aviser og blade, samt diverse relevante debatfora på internettet er læst med henblik på at kortlægge, hvilke råd og anvisninger der gives angående biologisk vækst.

5.11 Internationale kontakter

Der er lavet et stikprøvecheck af, om det er tilsvarende typer af midler der anvendes i nabolandene Tyskland og Norge.

6 Materialer

6.1 Indledning

Som tidligere beskrevet er projektet afgrænset til at omfatte følgende materialer:

	murværksmaterialer inkl.: teglsten kalksandsten natursten muremørtel pudsmørtel kalkede murværksoverflader malede murværksoverflader
	tegltagsten
	betontagsten

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de materialer, som projektet omfatter. Formålet med beskrivelsen er at give en overordnet forståelse for de i tilknytning til biologisk vækst væsentlige materialeegenskaber.

6.2 Materialebeskrivelser

6.2.1 Teglsten og tegltagsten

Et teglmateriale fremstilles ved brænding af ler. Teglmaterialets egenskaber afhænger af råmateriale, form og brænding. Tegl er et porøst materiale. Brændingsprocessen har stor indflydelse på teglets porøsitet. Poreforholdene er af afgørende betydning for de brændte produkters egenskaber mht. vandoptagelse og vandafgivelse.

Det yderste lag af teglstenens overflade betegnes ofte som brandhuden. Fjernes denne brandhud, ændres stenenes udseende og overfladeruhed. Undersøgelser har vist, at stenenes egenskaber mht. vandoptagelse ikke ændres herved.

Råmaterialets indhold af jern og kalk er afgørende for, om teglet bliver gult eller rødt. Der findes efterhånden teglsten i samtlige farvenuancer fra rød over rosé til gul. Man kan også anvende tilsætningsstoffer for at give teglet andre farver end de naturligt forekommende, f.eks. manganoxid (brunsten). Brænding med underskud af ilt (reducerende brænding) kan ligeledes anvendes til at opnå farvespil.

Derudover findes der blådæmpede (sorte) sten og glaserede sten.

Teglstens pH-værdi er ca. 7.

Tegltagsten er i princippet lig mursten, dog er formen og brændingsforløbet anderledes. Der findes forskellige faconer på tagsten, hvor vingetagsten og falstagsten er de mest almindelige hovedgrupper.

6.2.2 Mørtel

Mørtel er en blanding af uorganiske bindemidler, tilslagsmaterialer, evt. tilsætningsstoffer og vand. Bindemidlet er her i Danmark ofte en blanding af hydratkalk og cement eller udelukkende cement. Der er dog også mørtler baseret på en blanding af hydraulisk kalk og hydratkalk eller alene på hydratkalk. Tilslagsmaterialet er som regel sand.

Mørtlerne er porøse. Porøsiteten afhænger primært af tilslagets kornstørrelsesfordeling samt af bindemiddeltilsætningen.

pH i mørtlen er stærkt basisk ved opførslen men efterhånden som mørtlen karbonatiserer falder pH til ca. 7-8.

6.2.3 Kalksandsten

Kalksandsten er byggesten fremstillet af brændt kalk, kvartsrig sand og vand. Hærdningen foregår i autoklave. Her reagerer kalken med siliciumoxid i sandskornenes overflade og danner vandholdigt silikat. Den del af kalken, som ikke bindes bliver efterhånden karbonatiseret af luftens kuldioxid.

Kalksandsten er porøse.

Efterhånden som kalken karbonatiserer fuldstændigt vil pH være omkring 7.

6.2.4 Natursten

Der fokuseres alene på granitter og gnejser. Granit/gnejs er en bjergart, der består af mineralerne kvarts, feldspat og glimmer. Granit/gnejs er et hårdt materiale som generelt er ru og kornet i overfladen men som kan poleres. Farven varierer fra grå/sort til grå/rødlig. Granit/gnejs er sammenlignet med tegl mindre porøs og optager væsentligt mindre vand.

6.2.5 Murværk

Murværk afgrænses i dette projekt til ovennævnte byggesten sammenføjet i forbandt ved brug af mørtel.

Murværket kan være behandlet med forskellige former for overfladebehandling.

Overfladebehandlinger kan foruden egentlige pudslag omfatte filtsning, sækkeskuring, vandskuring, kalkning mv. For nærmere beskrivelse af disse overfladebehandlinger henvises til Tegl 18 [19].

Derudover kan der være tale om en overfladebehandling i form af imprægnering, forsegling eller maling. Nogle af disse overfladebehandlinger er nærmere beskrevet i afsnit 12 vedrørende forebyggende midler.

Afhængig af overfladebehandlingen kan materialets overfladeruhed samt egenskaber mht. vandoptagelse og afgivelse ændres.

6.2.6 Betontagsten

Betontagsten fremstilles af cement og sand (mørtel). Tagstenene extruderes, og opnår herved stor styrke og tæthed. Tagstenen er normalt gennemfarvede ved tilsætning af jernoxider, i brune, gule og røde farver. Tagstenene har, som alle cementbaserede produkter, en tendens til kalkudfældninger på overfladen. Tagstenene kan være malede, hvilket mindsker kalkudfældningen. Udfældningerne vil normalt med tiden vaskes af regnvand. Nye stens pH-værdi er på 12-14. Efterhånden som de karbonatiserer bliver pH neutral.

7 Biologisk vækst

7.1 Indledning

Biologisk vækst anvendt som generel betegnelse omfatter i denne rapport udelukkende de organismer, der kan vokse på de i foregående afsnit beskrevne materialer.

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de forskellige organismegrupper, der er knyttet til det miljø, og de materialer som projektet handler om. Organismerne hører til følgende grupper:

	bakterier
	alger
	svampe
	laver
	mosser
	(andre sporeplanter og højere planter)

Formålet med gennemgangen er at give en overordnet forståelse for hvilke organismer man ønsker at fjerne eller forebygge med de i rapporten beskrevne midler og metoder.

I projektfasen "Undersøgelser af forekomster" vil der blive givet en nærmere karakteristik af arter og materialer samt af virkningen på materialerne.

7.2 Væksttyper

7.2.1 Bakterier

Bakterier omfatter ca. 1700 arter fordelt på godt 100 slægter. De optræder overalt: i jord, vand og luft samt i og på mennesker, dyr og planter. På grund af deres ringe størrelse spredes de let gennem luften. Ofte findes de i store mængder – en frugtbar jord kan indeholde ca. 1 milliard celler pr. g jord, heraf er dog max 10% af bakterierne levende. Bakterierne kan leve enkeltvis eller samle sig i kolonier eller danne film henover en overflade. Ifølge litteraturen kan der vokse bakterier på tag og murflader, som muligvis kan danne næring for andre organismer.

7.2.2 Alger

Ordet alger anvendes om en række forskellige organismer, der er meget forskellige i udseende og levevis. De fleste kender alger som tang, der driver ind på stranden eller "vandblomster" på søerne. Det kan være store flercellede organismer eller encellede organismer beslægtet med bakterier, andre har fællestræk med svampe og atter andre må formodes at være stamform til højere planter. Algerne udfører fotosyntese ved hjælp af chlorofyl.

Vi kender alger som knyttet til vandmiljøet, men nogle mikroskopiske alger optræder i og på jord, mens andre lever som luftalger, f.eks. på fugtige klipper og træstammer. Det er disse luftalger, der kan etablere sig på tage og facader under særlige forhold. Algerne omfatter 25.000 arter fordelt på 2000 forskellige slægter.

Nogle alger kan tåle ekstreme forhold og variation i temperatur, fugtighed osv.

7.2.3 Svampe

Svampe udgør så mangfoldig en gruppe af organismer, at det kan være svært at beskrive fælles. I modsætning til algerne har de ikke klorofyl, men kan optage næring i deres celler ved diffusion.

Det er ikke mange svampe vi ser på tage og murværk. Vi kender champignon og kantarel og de seje svampe, som vi anvender til juledekorationer, som i virkeligheden er trænedbrydende svampe fra skoven. Vi kender også mug og skimmelsvampe fra rugbrød, syltetøj og skimmelost, og vi kender bagegær, som er en hel koloni af encellede svampe.

Nogle svampe kan overleve ekstreme kår over lang tid og spire, så snart forholdene dvs. fugt og temperatur er passende.

7.2.4 Laver

Laver er betegnelsen for en symbiose (eller samliv) mellem en svamp og en alge, hvor algen laver fotosyntese, og svampen opsuger vand og næring fra substratet. Laver kan være skorpeformede, bladformede eller buskformede. Bladlaverne sidder fast på underlaget med en slags hæftetråde (rhiziner) og er vanskelige at fjerne. Laverne opsuger vand og næring med hele sin overflade, og svampen bringer disse stoffer videre til algen for videre bearbejdning. Mange laver kan klare sig med at leve af luften alene. Den regn og det støv, som kommer til laverne via luften er tilstrækkeligt til at de kan trives. Til gengæld er de stærkt følsomme overfor forurening og kan bruges som artsindikatorer for graden af luftforurening i et givent område. Laverne kan tåle udtørring gennem lange perioder. En udtørret lav befinder sig i en dvaletilstand. Laverne vokser uhyre langsomt, men kan til gengæld leve meget længe. Blad- og skorpelaver vokser radiært ud men ofte ikke mere end 0,5-2 mm pr år. Laverne udskiller organiske syrer og andre stoffer.

Mosser hører ligesom alger, svampe og laver til de sporedannende planter. De har nok stængel og blade men ingen rødder, kun nogle tråde (rhizoider) som tjener til fasthæftning og opsugning af vand og næringsstoffer. Mosser kender vi normalt fra meget fugtige områder, bl.a. de såkaldte tørvemosser, men nogle arter blandt bladmosserne kan tåle at være fuldstændigt udtørrede i langt tid og leve op igen, når de får fugt. Mosser er små, grønne planter med klorofyl og de udnytter altså sollyset.

Foruden mosser kan nævnes ulvefodsplanter, padderokker og bregner, som også er sporeplanter. Men disse forekommer så sjældent på almindelig murværk og tage, at de ikke vil blive behandlet yderligere i projektet. På historiske bygningsmonumenter ses dog bevoksning af f.eks. bregnen Engelsød.

7.2.6 Højere planter

Dette projekt omhandler ikke højere planter, og derfor skal det blot nævnes her som et kuriosum, at højere planter kan etablere sig hvor som helst, hvor der er næring, fugt og tilstrækkeligt lys - også på tage og murværk. Således kan der gro birketræer, mælkebøtter o.lign. ud af revner og sprækker på bygninger, hvis forholdene er hertil og væksterne ikke bliver fjernet. Rødderne vil da søge ind i alle sprækker og revner og udvide disse.

8 Begrundelse for afrensning

8.1 Indledning

Der er meget forskellige holdninger til hvorfor og om biologisk vækst overhovedet skal renses af bygninger. Især på nyere konstruktioner er vækst dog ofte meget uønsket. Mange opfatter vækst som et udtryk for manglende vedligehold og frygter skader på længere sigt på grund af væksten. Andre giver udtryk for, at vækst på bygninger hører med til naturen og at bygninger ikke bør fremtræde klinisk rene. Især i forbindelse med historiske bygninger anses væksten af nogle som forskønnende.

I hvor stor udstrækning frygten for skader er reel vil først blive vurderet i kommende delrapport: "Undersøgelser af forekomster". I indeværende afsnit redegøres blot for, hvad begrundelsen for rensning er i de tilfælde, hvor der bliver renset.

8.2 Gennemførte aktiviteter

En række rensefirmaer, boligselskaber og lign. er blevet bedt om så vidt muligt at oplyse hvad begrundelsen for gennemførte afrensninger har været.

Der skelnes mellem følgende begrundelser for at rensning af biologisk vækst udføres:

1. Æstetiske hensyn
2. Hensyn til holdbarhed / frygt for skader
3. I forbindelse med udbedring af skader
4. Som forbehandling inden overfladebehandling eller lign.
5. Andet

8.3 Resultater

De forskellige tilbagemeldinger varierer meget med hensyn til hvordan fordelingen mellem de forskellige begrundelser er. Generelt er der dog enighed om, at rensningerne i overvejende grad udføres af æstetiske grunde dog ofte med den tilføjelse, at man tror eller forventer, at der kan komme skader, hvis væksten får lov at blive. Dernæst udføres rensningerne ofte som led i en forbehandling inden anden overfladebehandling af konstruktionen (kalkning, maling, påføring af grafittibeskyttelse o.lign.).

9 Kortlægning af midler og metoder til rensning

9.1 Indledning

I det følgende listes de midler og metoder, der anvendes til rensning af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Et middel eller en metode er medtaget, hvis det/den er konstateret anvendt i praksis til formålet eller konstateret anbefalet til funktionen. Denne anbefaling kan være fra boligbrevkasser, internet-debatforum, rådgivere og lignende og ikke nødvendigvis fra producenten/leverandøren selv.

I forbindelse med de forskellige typer af midler bliver det oplyst, om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning at anvende midlet til fjernelse af biologisk vækst. Det er i den sammenhæng væsentligt at understrege, at en række af producenterne ikke anbefaler midlet til funktionen, og at producenterne således ikke overtræder gældende lovgivning.

De anførte oplysninger om effekt (kortids-/langtids-) er primært baseret på brugererfaringer og skal derfor betragtes som subjektive angivelser.

9.2 Kemiske midler

9.2.1 Indledning

Ved kemisk desinfektion forstås i almindelighed drab af mikroorganismer ved hjælp af kemikalier. Ved brug af kemiske midler er det altid vigtigt at gøre sig klart hvad formålet er og undersøge, om midlet virker overfor de organismer, der ønskes dræbt. Desuden må det undersøges om desinfektionsmidlet har en skadelig virkning på de materialer det påføres.

Forudsætningen for, at midlet virker, er en direkte kontakt mellem middel i den rigtige koncentration og organisme. Manglende effekt kan skyldes, at mikroorganismerne har kunnet unddrage sig den direkte kontakt, f.eks. ved at forekomme i revner og sprækker, ved indlejring i organisk materiale (jord, støv o.l.) eller ved overlevelse af sporer, der kan udvikle sig til nye organismer.

Ved påføring af desinfektionsmiddel vil midlet adsorbere (tilhæfte sig) til organismens celleoverflade.

Derefter foregår der en indtrængning af desinfektionsmidlet i cellen med deraf følgende reaktioner mellem midlet og cellens struktur således, at cellemembraner beskadiges, og cellens proteinstoffer denatureres. Koncentrationen af desinfektionsmiddel har betydning for virkningen.

En række af produkterne indeholder overfladeaktive forbindelser. Det karakteristiske ved disse stoffer er, at de nedsætter overfladespændingen i væsker, hvorved de virker befugtende. De overfladeaktive forbindelser sikrer hermed en bedre kontakt mellem det kemiske middel og det materiale, der skal behandles.

De kemiske rensemidler kan inddeles i følgende hovedgrupper:

	midler indeholdende kvarternære ammoniumforbindelser
	midler indeholdende hypochlorit
	midler indeholdende organiske fedtsyrer og sæber (salte af organiske fedtsyrer)
	midler indeholdende uorganiske eller organiske syrer
	midler indeholdende uorganiske baser
	diverse andre midler

Anvendelse

Uanset aktivstof anbefales det generelt, at midlerne påføres jævnt på overfladen med børste, sprøjte, vandkande med spreder eller lignende. Der er forskellige anvisninger vedr. virkningstid. Nogle producenter oplyser ca. 20 minutter, mens andre oplyser, at midlet skal have lov at sidde og virke så længe som muligt (flere dage). Nogle producenter oplyser at vind og vejr herefter fjerner resterne, mens andre anbefaler en efterbehandling med stiv børste, kost, højtryksspuler eller lignende.

9.2.2 Anvendte mængder af kemiske midler

Det har vist sig vanskeligt at lave en præcis kortlægning af mængderne af anvendte kemiske midler. En lang række af producenterne har ikke ønsket at oplyse deres salgstal.

De fleste producenter er bekendte med, at produkterne ikke må markedsføres som bekæmpelsesmiddel mod biologisk vækst og har udtrykt utryghed ved at oplyse salgstal for produkter, der i praksis ofte bliver anvendt i uoverensstemmelse med lovgivningen.

Et af argumenterne for ikke at oplyse mængderne har været, at man i brancheforeningen har besluttet ikke at give den slags oplysninger.

Selv når producenterne har oplyst mængder har det været vanskeligt at udskille, hvor stor en andel af de solgte mængder, der er blevet anvendt til bekæmpelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Mange af midlerne bliver også anvendt til træværk, fliser o.lign. eller til anden desinfektion.

De følgende lister over kemiske midler anvendt til at fjerne biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage indeholder 36 produkter fra ca. 30 producenter. Kun 13 producenter har ønsket at oplyse det årlige salg af de nævnte produkter.

Det er især producenter af de mest kendte og sandsynligvis mest anvendte produkter, der ikke har ønsket at oplyse mængderne. Derfor er det indkomne talmateriale vurderet til at være for spinkelt til at anvende som grundlag for et skøn over den totale anvendte mængde.

Det undersøges, om de relevante informationer kan findes ved søgning i Arbejdstilsynets produktregister.

De indkomne oplysninger om mængder viser et årligt salg af midler på ca. 1.110.000 liter fra 13 producenter. Heraf er der oplysninger om salg på 950.000 l fra en enkelt producent, der ikke har kunnet udskille hvor stor en del af mængden, der anvendes til murværk og tage fra andre desinfektionsfunktioner. Udelades denne mængde er opgørelsen på ca. 160.000 l. Det kan dog ikke udelukkes, at også denne angivelse indeholder en delmængde, der er anvendt på træværk, fliser mv., som ikke er omfattet af projektet.

Mængderne er ovenfor opgjort uden hensyntagen til, at der er varierende aktivstoffer med varierende koncentrationer i de forskellige produkter. Opnås der i projektets senere forløb bedre oplysninger om mængder, vil forbruget af aktivstof blive beregnet på baggrund af de oplyste mængder.

9.2.3 Midler indeholdende kvarternære ammomiumforbindelser

Godkendelse

Midlet er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage.

Midler indeholdende benzalkoniumchlorid er i en del år blevet anbefalet af Teknologisk Institut og anvendt mod biologisk vækst i Danmark. Det er også produkter af denne type, som der findes flest af på markedet. En række af producenterne er opmærksomme på, at midlerne ikke længere i henhold til miljølovgivningen må anvendes til fjernelse af alger mv. og anbefaler ikke længere produkterne hertil. Midlerne er til trods herfor omfattet af rapportens liste, idet de fortsat i praksis anvendes til funktionen.

Anvendelse

Langt de fleste af produkterne indeholder aktivstoffet benzalkoniumchlorid. Men også andre kvarternære ammomiumforbindelser er anvendt, f.eks. kokosalkyd-dimethylbenzyl-ammoniumchlorid.

De forskellige produkter har varierende koncentration af aktivstoffet.

Koncentrationerne varierer fra under 1 til 50% i de solgte produkter. Anbefalingerne vedr. fortynding af produkterne varierer derfor også. Anbefalingerne vedr. slutkoncentration i det brugsklare produkt er dog også varierende men ligger typisk omkring 1-2% aktivstof.

Oplysninger omkring produkternes rækkeevne er ligeledes meget varierende men ligger typisk omkring 4-8m² pr. liter brugsklar opløsning (1-2% aktivstof).

Midlerne anvendes både alene og i kombination med de senere beskrevne mekaniske metoder.

Midlerne anvendes til samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet.

Brugere

Midlerne kan typisk købes i byggemarkeder, trælasthandler, malerforretninger o.lign. Brugerne af produkterne er både private husejere, boligselskaber og professionelle rensefirmaer.

Tilsvarende midler er set anvendt i Tyskland og Norge.

Effekt

Kvarternære amminiumforbindelsers virkning overfor vækst er, at positivt ladede kationer adsorberes stærkt til cellers negativt ladede overflade, hvilket resulterer i membranbeskadigelse. Det virker også på cellers enzymsystemer. Midlet virker bedst i alkalisk miljø. Ved pH 2-3 ophører virkningen.

BYG-ERFA blad: "Algevækst på bygningsdele" [3] skriver om kvarternære ammoniumforbindelser: "Midlerne har nogen langtidsvirkning".

Langtidsvirkningen vurderes at være begrænset. På baggrund af brugererfaringer skønnes det, at der på udsatte steder skal behandles hvert år, hvis konstruktionen skal holdes helt fri for vækst.

Risiko for skade på materialer

En enkelt bruger oplyser, at man ved gentagne behandlinger kan risikere at tegl får et mere mat skær.

Generelt frarådes anvendelsen af klorholdige midler til murværk. Koncentrationerne vurderes dog at være så lave, at der ikke er risiko for saltudblomstringer eller dannelse af krystalliserende salte [18], [20]. Teknologisk Institut, Murværk har tidligere anbefalet denne type af produkter til rensning af biologisk vækst og har ikke kendskab til skader på materialerne.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet som ikke er nævnt.

Produktoversigt

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage.

Dette er gruppen af midler, som i daglig tale ofte omtales som klorholdige midler. Typen af midler er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen har startet en kampagne for at begrænse brugen af det uønskede stof.

Anvendelse

Midlernes koncentrationsangivelser er ikke direkte sammenlignelige.

Række-evnen anføres for et af produkterne at være 10-30 m² pr. liter med et indhold på 8-10% aktivt klor i brugsopløsningen.

Midlerne anvendes til samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet.

Bruger

Midlerne kan typisk købes i byggemarkeder, trælasthandler, malerforretninger o.lign. Brugerne af produkterne er både private husejere, boligselskaber og professionelle rensefirmaer.

Effekt

Hvor korrosion ikke betyder noget kan klor i form af hypochlorit anses for et af de bedste kemiske desinfektionsmidler. I koncentrationer af "frit klor" på mindre end 1 mg/l vil klor dræbe vegetative bakterier på få minutter. Klor virker også overfor bakteriesporer og svampe.

Langtidsvirkningen vurderes at være begrænset.

BYG-ERFA blad: "Algevækst på bygningsdele" [3] skriver om midler med natriumhypochlorit: "Midlerne har kun korttidsvirkning".

Risici for skader på materialer

Hvis midlerne kommer på jern, metal og zinktagrender skal der straks afskylles meget grundigt med vand.

Generelt frarådes anvendelsen af klorholdige midler til murværk. Natriumhypochlorit kan omdannes til chlorid og ved gentagne behandlinger og utilstrækkelig afskylning af midlet kan det ikke udelukkes, at der kan komme saltudblomstringer og evt. ske skade på murværket fremkaldt af krystalliserende salte [18], [20]. Der er dog ikke rapporteret om konstaterede skader pga. anvendelse af denne type af midler.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.2.5 Midler indeholdende organiske fedtsyrer og sæber (salte af organiske fedtsyrer)

Godkendelse

Midlet "algestop klar til brug" er godkendt af Miljøstyrelsen (reg. nr. 424-10) til anvendelse mod alger og mosser på sten, træ og glasoverflader. Midlet kan således lovligt anvendes til bekæmpelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage.

Anvendelse

Produktet Algestop er relativt nyt på markedet og anvendes primært til drivhuse.

Produktet indeholder 4% kaliumsalte af fedtsyrer (C8-C18). Rækkevidden af det brugsklare produkt oplyses at være 7-13 m²/l (ved indhold på 4% aktivstof)

Det andet af de nedenfor nævnte produkter er brun sæbe. Der foreligger ingen oplysninger om rækkevidden af brun sæbe.

Bruger

Anvendelse af brun sæbe har mest status af at være et husråd.

Ingen af de kontaktede boligselskaber eller professionelle rensefirmaer anvender brun sæbe eller "algestop".

Effekt

Af de fede syrer virker de mættede fra C8-C12 mere eller mindre hæmmende eller dræbende på bakterier og svampe. Højere umættede syrer (olie-, linol-, linolesyre) er selektivt bakteriedræbende. De fede syrer, der fortrinsvis indgår i de almindelige sæber, virker ikke direkte på bakterier. Deres virkning beror dels på deres alkaliske reaktion, dels på deres evne til at emulgere overfladiske fedtlag og fjerne dette sammen med bakterier.

Risici

Ved anvendelse på beton og ikke færdighærdnet murværk kan der ske udfældninger af kalksæber, der kan misfarve murværk. Dette er kendt fra rengøring med sæbevand af ikke færdighærdnet teglgulv.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage til fjernelse af biologisk vækst. Anvendelse af midlerne som rengøringsmiddel f.eks. til fjernelse af generel snavs og smuds på murværk og tage kræver ingen godkendelse.

Anvendelse

I forbindelse med en generel facaderenovering, hvor biologisk vækst evt. kan være til stede samtidig med anden facadesmuds, kan også andre organiske syrer ses anvendt. De listede midler er de midler, som specifikt er blevet oplyst anvendt ved rensning af biologisk vækst.

De syreholdige midler ses generelt kun anvendt på murværkskonstruktioner og ikke på tage.

Det listede produkt Tenozid 15 er oplyst anvendt af et firma, der oplyser, at de normalt kun anvender hedvandsrensning men i enkelte sjældne tilfælde har anvendt midlet til at fjerne rødalger. Midlet er et stærkt surt middel med et indhold af en række forskellige syrer.

Midlet NDO 20 er oplyst anvendt af et firma primært til fjernelse af vækst på granit.

Der foreligger ingen oplysninger om produkternes rækkevidde.

Bruger

Generelt anvendes midlerne baseret på syrer kun af professionelle rensefirmaer. Eddikesyre derimod har mest status af et gammelt husråd og ses anvendt af boligselskaber og private husejere. I forbindelse med fjernelse af biologisk vækst er det ikke set anvendt af professionelle rensefirmaer.

Effekt

Høj surhedsgrad virker i almindelighed hæmmende eller dræbende på de fleste mikroorganismer. Virkningen af syrer skyldes brintionerne og er derfor stærkere jo højere syrens dissociationsgrad er. Nogle mikroorganismer f.eks. skimmelsvampe er dog i almindelighed ret syretolerante.

Risici

Uorganiske syrer anvendes også til afsyring af murværk for at fjerne mørtelrester fra opmuringen på teglstenene. Erfaringerne viser, at en sådan afsyring ofte er årsag til forskellige skader, som bl.a. er beskrevet i [12], [21]. Der er eksempler på misfarvninger såvel ved brug af saltsyre som eddikesyre. Ved brug af saltsyre er der risiko for dannelse af krystalliserende salte [18]. Det listede produkt NDO 20 kan således ikke anbefales anvendt til fjernelse af vækst på tegl eller beton.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.2.7 Midler indeholdende uorganiske baser

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage. Hvis midlerne anvendes som et rengøringsmiddel f.eks. til fjernelse af generel snavs og smuds på murværk og tage er anvendelsen dog tilladt.

Anvendelse

Midlerne er kun set anvendt på murværkskonstruktioner, ikke på tage.

For det listede produkt KEW stone cleaner oplyses et forbrug på ca. 400 m² pr. liter brugsklar opløsning (1-2% aktivstoffer) ved rensning af terrasser. Rækkevidden af midlet ved brug på f.eks. murværk er ikke oplyst men må forventes at være højere pga. af materialernes større sugeevne.

Bruger

Generelt anvendes midlerne baseret på uorganiske baser mest af professionelle rensefirmaer. Produktet KEW stone cleaner bliver dog solgt i byggemarkeder i kombination med mindre højtryksrensere og anvendes således også af private husejere.

Effekt

Baserne virker tilsvarende syrerne ved at jo flere hydroxylioner, der fraspaltes, des stærkere er virkningen på bakterier. En ammoniakopløsning (svag base) virker derfor langt svagere end ækvivalente koncentrationer af NaOH og KOH (stærke baser).

Risici

Basiske midler ætser ikke tegl, men nogle basiske stoffer kan give saltudfældninger [12].

Beton anses normalt for at være bestandig overfor baser, men dette er ikke tilfældet. Mest aggressive er stærke baser som natriumhydroxyd og kaliumhydroxid. I fortynding (0-15%) virker de normalt ikke skadelige men i koncentrerede opløsninger nedbryder de.

Nedbrydningen kan ske ved ionbytning og udvaskning af calciumsilikater eller ved udkrystallisering i porer med ekspansion og revnedannelse som følge. Er der alkalikiselreaktivt tilslag i betonen, vil selv fortyndede opløsninger kunne medføre skader i form af alkalikiselreaktioner [16].

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.2.8 Diverse andre midler

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage.

Organiske tinforbindelser samt borforbindelserne borax og borsyre er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Anvendelse

Det anførte borholdige middel markedsføres til anvendelse mod Hussvamp, men anvendes i praksis også til fjernelse af biologisk vækst. Borforbindelserne anvendes også som bekæmpelsesmiddel i træindustrien. Rækkevidden af Boracol 10RH oplyses at være 3-6 m²/l ved bekæmpelse af skimmelsvampe i murværk, ved et indhold på 10-30% dinatirumoctaborat, 1-5% benzalkoniumchlorid og 10-30% ethylenglycol.

Organiske tinforbindelser er oftest blevet solgt som et blandingsmiddel med benzalkoniumklorid. De organiske tinforbindelser kendes også fra bundmalinger til skibe. Produkter med organiske tinforbindelser er også set anvendt i Norge til fjernelse af biologisk vækst på murværk.

Rækkevidden for det listede produkt af denne type er oplyst til ca. 4 m² pr. liter.

Udover de nedenfor listede midler er der tidligere blevet anbefalet forskellige zink eller kobberholdige midler samt udspænding af kobbertråde mv. Disse metoder og midler er dog ikke konstateret anvendt.

Det listede produkt Busan 30 bliver også anvendt som biocid i malinger, (jf. afsnit 11.6).

Bruger

Brugerne vurderes både at være professionelle firmaer og private.

Effekt

Natriumborater (Boracol RH) reagerer med luftens kuldioxid og danner natriumkarbonat og ren borsyre, der er tungtopløseligt.

BYG-ERFA blad 93 12 16: "Algevækst på bygningsdele" skriver om midler med borforbindelser og midler med organotinforbindelser i kombination med kvarternære ammoniumforbindelser: "Midlerne har nogen langtidsvirkning".

Risici

Der foreligger ingen oplysninger om skader på materialer.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.3 Mekaniske metoder

9.3.1 Indledning

De mekaniske metoder kan inddeles i følgende hovedgrupper:

	blæserensning
	højtryksrensning
	andre mekaniske metoder

Godkendelse

De mekaniske metoder kan anvendes i overensstemmelse med miljølovgivningen. Dog gælder det, at hvis der anvendes en kombination af kemisk middel og mekanisk metode skal det kemiske middel være godkendt (jf. afsnit 4.1). Der er desuden en række arbejdsmiljømæssige forhold, der skal være i orden (jf. afsnit 4.2).

Det skal for en god ordens skyld understreges at asbestholdige eternittage ikke er omfattet af projektet og at de anførte mekaniske metoder til rensning af tegl og betontage ikke må anvendes til asbestholdige eternittage.

9.3.2 Blæserensning

Indledning

Følgende blæserensningmetoder er set anvendt i forbindelse med rensning af biologisk vækst:

	blæserensning, våd
	blæserensning, lavtryk

Nærmere beskrivelse af metoderne kan f.eks. findes i [1] og [2].

Anvendelse

Til afrensning af blankt murværk bestående af teglmursten, kalksandsten eller natursten samt af pudsede facader anvendes ofte blæserensning ved lavt tryk.

Blæserensning anvendes generelt kun, hvis der samtidig er anden facadesmuds eller lignende, der skal fjernes. Blæserensning anvendes til lodrette konstruktioner af murværk eller beton.

Der kan anvendes forskellige blæsemedier med forskellig hårdhedsgrad.

I forbindelse med blæserensning med det formål at fjerne biologisk vækst er følgende midler set anvendt:

	kvartssand (vasket, tørret og sorteret bakkesand)
	natriumbicarbonat NaHCO3, (bagepulver, "soda").
	kalksten

JOS-afrensning/vådkalkblæsning er en patenteret form for lavtryks-vådblæsning, hvor dolomit eller calcit anvendes som blæsemiddel, som er set anbefalet netop til rensning af biologisk vækst på natursten, teglsten og pudsede overflader.

I mange tilfælde anvendes der også et kemisk middel. Dette sker for at sikre at også vækstens spredningsenheder som f.eks. sporer og hyfer er helt fjernet. Det kemiske middel påføres typisk inden den mekaniske rensning men er også set anvendt som efterbehandling efter den mekaniske rensning.

Brugere

Blæserensning udføres generelt kun af professionelle rensefirmaer.

Effekt

Effekten af blæserensning alene er vanskelig at vurdere på baggrund af brugeroplysningerne da rensningen primært udføres af professionelle firmaer, der ofte samtidig anvender et kemisk middel og typisk efterbehandler konstruktionen med en imprægnering eller lignende.

Det kan ikke udelukkes, at blæserensningen kan øge mulighederne for efterfølgende vækst pga. ændret overfladeruhed. Dette undersøges nærmere i projektfasen "Undersøgelser af forekomster".

Risici

Ved afrensning med blæsemetoder har det vist sig, at det ofte er umuligt at foretage afrensningen uden at stenenes overflade bliver nedbrudt.

Undersøgelser har vist, at teglstens egenskaber mht. vandoptagelse ikke ændres pga. at brandhuden fjernes. Den ændrede overfladeruhed kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes at have betydning for efterfølgende ny vækst.

Blæserensning under lavt tryk kan også medføre at svage fuger og svag puds bliver beskadiget, og er derfor ikke altid velegnet [1].

Ved anvendelse af bagepulver NaHCO₃ er der eksempler på betydelige saltudblomstringer på sulfatholdigt murværk [1].

9.3.3 Højtryksrensning

Indledning

Følgende højtryksmetoder er set anvendt i forbindelse med rensning af biologisk vækst:

	Højstryksrensning 250-700 bar
	Højtryksspuling
	Højtryksspuling med varmt vand / hedvandsrensning / damprensning

Nærmere beskrivelse af metoderne kan f.eks. findes i [1] og [2].

Valg af højtryksmetode sker typisk på baggrund af afrensninger af et prøvefelt, hvor det vurderes hvilket tryk og hvilken temperatur, der er tilstrækkelig for at en tilfredsstillende afrensning kan ske uden at der sker skade på materialerne.

Anvendelse

I forbindelse med rensning af biologisk vækst bliver hedvandsrensning ofte foretrukket. Ved hedvandsrensning anvendes typisk vand med en temperatur på ca. 80°C og tryk omkring 200 bar. Tryk og temperaturforhold varieres dog typisk afhængigt af resultat af prøvefelt.

I mange tilfælde anvendes der også et kemisk middel. Det kemiske middel påføres typisk inden den mekaniske rensning men er også set anvendt som efterbehandling efter den mekaniske rensning.

Højtryksrensning er set anvendt på alle typer af konstruktioner omfattet af projektet.

Brugere

Højtryksrensning udføres generelt af rensefirmaer, men der er også mindre højtryksrensere på markedet, som anvendes af private husejere.

Effekt

Effekten af højtryksmetoderne alene er vanskelig at vurdere på baggrund af brugeroplysningerne, da rensningen primært udføres af rensefirmaer, der ofte samtidig anvender et kemisk middel og typisk efterbehandler konstruktionen med en imprægnering eller lignende.

I litteraturen ses angivet at mekanisk rensning efterfulgt af skrubning med rent vand kan risikere kun at have en meget kortvarig effekt. Dette skyldes, at behandlingen med vand kan efterlade fordelagtige fugtforhold for ny vækst af f.eks. alger. Samtidig kan der efter den mekaniske rensning være efterladt hyfer fra laver i materialet, hvorfra der kan ske ny vækst af laver [5]. Desuden er der mulighed for, at spredningsenheder f.eks. sporer og hyfer bliver spredt over hele fladen ved afrensning og dermed kan give anledning til ny vækst.

Risici

Der kan ved højtryksmetoderne ske skade på stenenes overflade hvis trykket er for højt. Undersøgelser har vist, at teglstens egenskaber mht. vandoptagelse ikke ændre pga., at brandhuden fjernes. Den ændrede overfladeruhed kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes at have betydning for efterfølgende ny vækst.

Ligeledes kan svage fuger og svagt puds blive beskadiget.

Ved højtryksmetoderne kan meget vand presses ind i murværkskonstruktionen. Rensemetoderne bør derfor anvendes med omtanke for konstruktionerne.

9.3.4 Andre mekaniske metoder

Af andre mekaniske metoder som anvendes til fjernelse af biologisk vækst kan nævnes:

	udkradsning af fuger (efterfulgt af omfugning)
	børstning med forskellige børstetyper, f.eks. stålbørste

Når der kun er vækst i mørtelfuger kan man vælge at udkradse fugerne og omfuge.

Metoden anvendes generelt kun, når fugerne er beskadiget pga. væksten eller af andre årsager.

Effekt

Ved udkradsning af fuger fjernes den eksisterende vækst. Hvis udkradsningen sker til passende dybde, må det forventes, at al vækst inkl. mulige spredningsenheder fjernes med materialet. Der kan dog være levn fra væksten på teglstenenes sider, som evt. kan forårsage ny vækst, hvis betingelserne herfor er til stede.

Langtidseffekten af børstning er ukendt. Man må forvente at hvis der efterlades sporer og hyfer ved blæserensning og højtryksrensning vil dette også være tilfældet ved børstning. Hvis børstningen er så hård, at overfladeruheden ændres, kan det som nævnt under de andre mekaniske metoder evt. befordre ny vækst.

Risici

Børstning med hård børste kan evt. ændre overfladens ruhed. Hvis børstningen udføres med rigelige mængder vand kan der evt. skabes fordelagtige forhold for ny vækst.

10 Andre rensemetoders effekt på biologisk vækst

I forbindelse med rensning af tilsmudsede facader ses også andre rensemidler anvendt end dem, der her i rapporten er listet anvendt til fjernelse af biologisk vækst.

For mere detaljerede oplysninger om de forskellige rensemidler/metoder der bliver nævnt i det følgende, kan der bl.a. henvises til "Rensning af tilsmudsede murværksfacader" [12].

Kemiske metoder

Der anvendes en lang række af forskellige kemiske midler indeholdende f.eks.:

	fosforsyre
	svovlsyre
	flussyre
	citronsyre
	ammoniumforbindelser
	mv.

Ved anvendelse af midler, der kan optages som næringsstof af biologisk vækst, kan en sådan afrensning måske være befordrende for efterfølgende vækst. I litteraturen [22] oplyses om forsøg med sandsten hvor rensning med fosforsyreholdige midler gav øget vækst af alger i en periode på ca. 1½ år efter rensning. Dette blev begrundet med, at der i denne periode var en større mængde tilgængelig fosfor, som kunne anvendes som næringsstof for algerne.

Man skal også være opmærksom på, om midlet ætser materialets overflade og dermed ændrer overfladeruheden og giver bedre befæstningmuligheder for biologisk vækst.

Betydningen af overfladeruhed og tilgængelige næringssalte vil søges bedre belyst i projektfasen "Undersøgelse af forekomster".

Vandsivning

Vandsivning er en anden hyppigt anvendt metode til fjernelse af facadesmuds. Ved vandsivning tilføres der vand til facaden på en sådan måde, at dette siver ned ad denne i en sammenhængende strøm. Vandet kan være med eller uden kemiske rensemidler.

Der er set eksempler på at der efter udført vandsivning er sket opblomstring af biologisk vækst pga. fordelagtige fugtforhold. Der er særlig risiko for dette, hvis facaden er afdækket, hvorved der kan opstå drivhuslignende forhold for væksten.

11 Kortlægning af midler og metoder til forebyggelse

11.1 Indledning

Det skal understreges, at dette afsnit kun omhandler midler og metoder til forebyggelse, som anvendes i konstruktionens brugsfase. Evt. muligheder for forebyggelse af biologisk vækst ved valg af særlige råmaterialer, produktionsprocesser, konstruktionsudformning mv. er først omfattet af projektets senere faser.

Afrensning udført af rensefirmaer, er ofte efterfulgt af en forebyggende behandling.

De forebyggende midler og metoder anvendes generelt kun af firmaer og ikke af privatpersoner.

De midler der er på markedet, som blandt deres egenskaber markedsfører en forebyggende effekt mod biologisk vækst, er alle overfladebehandlingsprodukter, der på mere eller mindre forskellig vis især påvirker byggematerialets fugtegenskaber.

Midlerne kan inddeles i følgende hovedgrupper

	imprægneringsmidler
	forseglingsmidler
	maling

I den følgende gennemgang af midlerne foretages ingen vurdering af hvor effektive midlerne er til at forebygge biologisk vækst.

I projektets anden fase: "Undersøgelser af forekomster" er der udvalgt en række materialeegenskaber, hvis betydning for forekomst af biologisk vækst skal undersøges nærmere. I følgende skema angives, hvilke af disse specifikke materialeegenskaber, der påvirkes af den anførte overfladebehandling.

* påvirker ikke direkte materialets pH-værdi. I beton kan behandlingen dog medføre at carbonatiserings-hastigheden sænkes. Dermed bibeholdes et alkalisk pH i længere tid.

Hvor vidt de angivne egenskaber vurderes at være afgørende for den biologiske vækst vil først blive rapporteret i delrapport "Undersøgelser af forekomster".

Efter de følgende afsnit om hhv. imprægnering, forsegling og maling er der ved hver type angivet en produkt- og leverandøroversigt. Disse oversigter er ikke fuldstændige lister over produkter, der er på markedet, men blot en række eksempler på typisk anvendte produkter inden for de enkelte produkttyper.

11.2 Imprægneringsmidler

Ved imprægneringsmidler forstås i dette projekt overfladebehandlingsprodukter, der ikke er porefyldende og er uden pigmenter.

De vigtigste typer af imprægne-ringsmidler, der (bl.a.) anvendes som forebyggende midler mod biologisk vækst, er:

	monosilantype
	oligomersilantype
	siloxantype
	siliconeharpikstype

Imprægnering er den mest anvendte metode til forebyggelse af biologisk vækst. Professionelle rensefirmaer anbefaler typisk en imprægnering af lodret murværk efter afrensning af biologisk vækst.

Imprægnering af tage er tilsyneladende også ved at blive mere almindeligt.

Effekt

For de nævnte imprægneringsmidler er det det samme slutprodukt, silikoneharpiks. Alkylgruppen i silikoneharpiksen giver den vandafvisende virkning.

Silanmolekylerne reagerer i murværket eller tagstenen med vand. Herved afspaltes alkohol som fordamper. Under reaktionen bindes de enkelte silanmolekyler til hinanden og til porevæggene og danner slutproduktet silikoneharpiks. Ved at tilsætte en smule vand til silan starter reaktionen mellem silanmolekylerne, og oligomer-siloxan dannes. En oligomer-siloxan kan ses som et kompromis mellem silan og silikoneharpiks. Efter påførsel binder molekylerne sig til hinanden og til porevæggene. Ved reaktionen i materialet øges størrelsen samtidig med at molekylerne bindes til porevæggene. Reaktionen mellem de enkelte molekyler og porevæggene fortsætter, hvorved molekylenetværket øges samtidig med at molekylerne bindes til porevæggene.

Der er forskel på de forskellige forbindelsers indtrængningsdybde, reaktionstid, krav til fugtindhold, alkalibestandighed mv. Valg af middel afhænger bl.a. af materialets alkalinitet, porøsitet, fugttilstand og hvor hurtigt man ønsker at opnå en vandafvisende effekt.

For en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige typer af imprægnering kan henvises til f.eks. Sandin [14].

Erfaringerne viser at de forskellige midler har stor vandafvisende virkning så længe de er intakte, men med tiden slides de eller nedbrydes af ozon og ultraviolet lys.

Risici

Overflader, der skal imprægneres, skal være hele og sunde og uden revner, ellers kan der lokalt ske stor indtrængning af vand.

Imprægnering bør være så diffusionsåben som mulig. Hvis produktet ikke er tilstrækkeligt diffusionsåbent til den aktuelle konstruktion, risikeres at der ophobes vand bag imprægneringen, som kan forårsage frostsprængninger. Hvis materialerne har et højt indhold af opløselige salte kan udfældning af salte umiddelbart bag imprægneringen resultere i, at saltkrystallerne forårsager forvitring af materialerne, jf. [18].

11.3 Oversigt over imprægneringsmidler

Oversigten er ikke en fuldstændig oversigt over samtlige produkter der er på markedet, men blot en række eksempler på typisk anvendte produkter inden for de enkelte produkttyper. Der henvises til de enkelte leverandørers brugsanvisninger for præcise oplysninger om anvendelsesområde.

Oversigt over imprægneringsmidler

11.4 Forseglingsmidler

Ved forseglingsmidler forstås i dette projekt overfladebehandlingsmidler, der er porefyldende og er uden pigmenter.

Forsegling af murværk og tage ses kun anvendt i praksis i mindre udstrækning. En del af de listede produkter er forholdsvis nye på markedet og erfaringerne hermed forholdsvis begrænsede.

Effekt

Effekten opnås ved at forsegling-en giver en væsentlig reduktion i vandoptagelsen og samtidig gør overfladen mindre ru.

Risici

Risici ved forsegling er lig de nævnte for imprægnering. Overfladen skal være sundt og uden revner ellers kan der lokalt ske stor vandindtrængning.

Forseglingerne bør være så diffusionsåbne som muligt. Man kan formode, at forseglingsprodukter generelt vil være mindre diffusionsåbne end imprægneringsmidler. Hvis produktet ikke er tilstrækkeligt diffusionsåbent til den aktuelle konstruktion, risikeres at der ophobes vand bag forseglingen, som kan forårsage frostsprængninger. Hvis materialerne har et højt indhold af opløselige salte kan udfældning af salte umiddelbart bag forseglingen resultere i, at saltkrystallerne forårsager afskalninger, jf. [18].

11.5 Oversigt over forseglingsmidler

Oversigten er ikke en fuldstændig oversigt over samtlige produkter der er på markedet, men blot en række eksempler på typisk anvendte produkter inden for de enkelte produkttyper. Der henvises til de enkelte leverandørers brugsanvisninger for præcise oplysninger om anvendelsesområde.

Oversigt over forseglingsmidler

11.6 Maling

Ved maling forstås i dette projekt overfladebehandlingsprodukter, der er filmdannende og indeholder pigment.

I forbindelse med maling af murværk og tage stilles der ofte krav om en forudgående grundig rensning for biologisk vækst, smuds mv., idet væksten kan forårsage afskalning af malingen. Dette vil blive undersøgt nærmere i projektfasen "Undersøgelser af forekomster".

Maling anvendes ikke med det formål at forebygge biologisk vækst. Forebyggelse mod biologisk vækst er dog ønsket ved maling fordi malingslaget kan skades af den biologiske vækst. Mange malinger indeholder derfor komponenter, der forebygger biologisk vækst.

Effekt

Ikke alle typer af maling kan forventes at have en forebyggende virkning.
De typer af maling, der markedsføres med en effekt overfor biologisk vækst, er:

tilsat et biocid

og/eller

tilsat komponenter der påvirker konstruktionens fugtforhold, ofte i form af samme forbindelser som imprægneringsmidler.

Disse malinger kan opdeles i følgende typer:

	Silikonemaling Består i princippet af en silikoneharpiks emulgeret med vand med indhold af opløsningsmidler samt pigment.
	Acrylmodificerede silikone-emulsionsmalinger Maling med en blanding af silikoneharpiksemulsion og akryldispersion som bindemiddel.
	Siloxanmalinger Maling med siloxan som bindemiddel.
	Malinger med biocider Forskellige typer af maling, der er tilsat fungicider for at hindre biologisk vækst.

Andre hyppigt anvendte malinger som f.eks. silikatmalinger tillægges generelt ikke nogen forebyggende effekt mod biologisk vækst, selvom de i mindre grad også vil påvirke konstruktionens fugtegenskaber. Generelt markedsføres silikatmaling ikke med en forebyggende effekt mod vækst. Et enkelt produkt anfører dog på databladet, at malingens basiske pH virker svampe og algedræbende. Silikatmaling kan, fordi det er en mineralsk maling, efterfølgende imprægneres med et af de tidligere omtalte imprægneringsmidler.

Maling af tegltage finder ikke sted i praksis.

Maling af betontage kan ses udført efter afrensning af biologisk vækst hvor en del af stenenes overflade pigment kan være fjernet (særligt ved ikke gennemfarvede sten).

Risici

Udvendigt murværk og beton må kun behandles med diffusionsåben maling, der tillader evt. fugt at fordampe gennem laget af maling.

Ellers risikeres, at der ophobes vand bag malingslaget som kan forårsage frostsprængninger. Hvis materialerne har et højt indhold af opløselige salte kan udfældning af salte umiddelbart bag malingen resultere i, at saltkrystallerne forårsager afskalninger, jf. [18].

Murerfaget anbefaler generelt, at murværk ikke males udvendigt [Tegl 18].

11.7 Oversigt over maling

Oversigten er langt fra en fuldstændig oversigt over samtlige produkter der er på markedet, men blot en række eksempler på anvendte produkter inden for de enkelte produkttyper. Der henvises til de enkelte leverandørers brugsanvisninger for præcise oplysninger om anvendelsesområde.

12 Konklusion

Kortlægning af de i praksis anvendte metoder til bekæmpelse af biologisk vækst

Kortlægning har vist, at der anvendes en lang række forskellige kemiske midler til rensning af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage.

De kemiske midler kan inddeles i følgende hovedgrupper:

	midler indeholdende kvarternære ammoniumforbindelser
	midler indeholdende hypochlorit
	midler indeholdende organiske fedtsyrer og sæber (salte af organiske fedtsyrer)
	midler indeholdende uorganiske eller organiske syrer
	midler indeholdende uorganiske baser
	diverse andre midler

Kortlægningen har bekræftet, at en lang række af de mest anvendte midler ikke kan anvendes i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. De få midler, der kan anvendes i overensstemmelse med lovgivningen er forholdsvis uafprøvede af branchen.

Af mekaniske metoder ses følgende metoder anvendt:

	blæserensning, våd
	blæserensning, lavtryk
	højstryksrensning 250-700 bar
	højtryksspuling
	højtryksspuling med varmt vand / hedvandsrensning / damprensning
	udkradsning af fuger, børstning med stålbørste o.lign.

Af de mekaniske metoder er det særligt hedvandsrensning og lavtryksblæserensning som anvendes. De mekaniske metoder anvendes ofte i kombination med et af de kemiske midler.

Kortlægning af i hvilke sammenhænge midlerne/metoderne anvendes

For de kemiske midler gælder, at de med enkelte undtagelser generelt anvendes på samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet.

De kemiske midler anvendes af både private husejere, boligselskaber og rensefirmaer. Rensefirmaer anvender ofte en kombination af kemisk middel og mekanisk metode.

For de mekaniske metoder gælder, at de primært anvendes af rensefirmaer, dog findes der også mindre højtryksrensere til privat brug.

Forskellige former for højtryksmetoder er set anvendt på samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet.

Blæsemetoder ses kun anvendt på murværkskonstruktioner og ikke på tage.

Kortlægningen viser, at afrensning af biologisk vækst i overvejende grad udføres af æstetiske grunde dog ofte med den tilføjelse, at man forventer, at der kan komme skader hvis væksten får lov at blive. Dernæst udføres rensningerne ofte som led i forbehandlingen, inden anden overfladebehandling (kalkning, maling, påføring af grafittibeskyttelse og lignende).

Anvendte mængder til bekæmpelse af biologisk vækst

Det har vist sig vanskeligt at kortlægge mængderne af de kemiske midler. Producenterne har i stor udstrækning ikke ønsket at bidrage med oplysninger om mængder. De fleste producenter er bekendte med, at produkterne ikke må markedsføres som bekæmpelsesmiddel mod biologisk vækst og har udtrykt utryghed ved at oplyse salgstal for produkter, der i praksis ofte bliver anvendt i uoverensstemmelse med lovgivningen.

Selv når producenterne har oplyst mængder har det været vanskeligt at udskille hvor stor en andel af de solgte mængder der er blevet anvendt netop til bekæmpelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage.

I projektets fortsatte forløb vil indsatsen for at kortlægge mængderne fortsættes.

Det undersøges bl.a. om de relevante informationer kan findes ved søgning i Arbejdstilsynets produktregister. Det anses for væsentligt at kende mængderne af kemiske midler til fjernelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage for at kunne vurdere problemets omfang i forhold til brug af tilsvarende kemiske midler til andre funktioner. Denne vurdering er væsentlig for Miljøstyrelsen for at kunne prioritere de væsentligste indsatsområder.

Kortlægning af de i praksis anvendte midler og metoder til forebyggelse af biologisk vækst

De forebyggende midler og metoder anvendes generelt kun af firmaer. Midlerne til forebyggelse kan inddeles i følgende hovedgrupper:

	imprægneringsmidler
	forseglingsmidler
	maling

Det er især imprægneringmidler der bliver anvendt. Der skelnes imellem følgende typer af imprægneringmidler:

	monosilantype
	oligomersilantype
	siloxantype
	silikoneharpikstype

Rensefirmaer anbefaler typisk en imprægnering af lodret murværk efter afrensning af biologisk vækst. Imprægnering af tage er tilsyneladende også ved at blive mere almindeligt.

Forsegling af murværk og tage ses kun anvendt i praksis i mindre udstrækning. En del af de listede produkter er forholdsvis nye på markedet og erfaringerne hermed derfor begrænsede.

Maling anvendes ikke i praksis med det formål at forebygge biologisk vækst. Forebyggelse mod biologisk vækst er dog ønsket ved maling, fordi malingslaget kan skades af den biologiske vækst. Disse forhold undersøges nærmere i projektfasen "Undersøgelser af forekomster". Mange malinger indeholder derfor komponenter der forebygger biologisk vækst.

De typer af maling, der markedsføres med en effekt overfor biologisk vækst, er

tilsat et biocid

og/eller

tilsat komponenter der påvirker konstruktionens fugtforhold, ofte i form af samme forbindelser som imprægneringsmidler.

Værdien af kortlægningsfasen for projektets videre forløb

Kortlægningen har

	skabt overblik over eksisterende erfaringsgrundlag mht. midler og metoder til bekæmpelse og forebyggelse. Dette overblik er en væsentlig forudsætning for at kunne lave oplæg til handlingsplaner for renere teknologiløsninger, som er projektets endelige mål.
	bekræftet et behov for at dokumentere, hvornår vækst kan forårsage skader. Dette omfattes af projektets senere faser.
	afsløret en uvished hos brugerne om, hvorvidt de mekaniske metoder i nogle situationer er tilstrækkelige uden kombination af kemisk middel. Denne uvished resulterer i, at de fleste professionelle firmaer kombinerer de mekaniske metoder med et kemisk bekæmpelsesmiddel. Dette bekræfter behovet for udvikling af en metode til test af midler og metoder til bekæmpelse og forebyggelse af biologisk vækst. Projektets senere faser omfatter udvikling og afprøvning af sådanne metoder.

Mange af de i dag anvendte midler, som ikke kan anvendes i overensstemmelse med miljølovgivningen, udmærker sig ved at være forholdsvis nemme at anvende og ikke være særligt udstyrskrævende. Midlerne markedsføres med at give en hurtig effekt mod væksten. Effekten vurderes at være langvarig effekt. For at evt. kommende forslag til renere teknologiløsninger kan slå igennem i praksis må disse kriterier også forsøges opfyldt.

13 Referencer