| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

9 Kortlægning af midler og metoder til rensning

9.1 Indledning

I det følgende listes de midler og metoder, der anvendes til rensning af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Et middel eller en metode er medtaget, hvis det/den er konstateret anvendt i praksis til formålet eller konstateret anbefalet til funktionen. Denne anbefaling kan være fra boligbrevkasser, internet-debatforum, rådgivere og lignende og ikke nødvendigvis fra producenten/leverandøren selv.

I forbindelse med de forskellige typer af midler bliver det oplyst, om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning at anvende midlet til fjernelse af biologisk vækst. Det er i den sammenhæng væsentligt at understrege, at en række af producenterne ikke anbefaler midlet til funktionen, og at producenterne således ikke overtræder gældende lovgivning.

De anførte oplysninger om effekt (kortids-/langtids-) er primært baseret på brugererfaringer og skal derfor betragtes som subjektive angivelser.

9.2 Kemiske midler

9.2.1 Indledning

Ved kemisk desinfektion forstås i almindelighed drab af mikroorganismer ved hjælp af kemikalier. Ved brug af kemiske midler er det altid vigtigt at gøre sig klart hvad formålet er og undersøge, om midlet virker overfor de organismer, der ønskes dræbt. Desuden må det undersøges om desinfektionsmidlet har en skadelig virkning på de materialer det påføres.

Forudsætningen for, at midlet virker, er en direkte kontakt mellem middel i den rigtige koncentration og organisme. Manglende effekt kan skyldes, at mikroorganismerne har kunnet unddrage sig den direkte kontakt, f.eks. ved at forekomme i revner og sprækker, ved indlejring i organisk materiale (jord, støv o.l.) eller ved overlevelse af sporer, der kan udvikle sig til nye organismer.

Ved påføring af desinfektionsmiddel vil midlet adsorbere (tilhæfte sig) til organismens celleoverflade.

Derefter foregår der en indtrængning af desinfektionsmidlet i cellen med deraf følgende reaktioner mellem midlet og cellens struktur således, at cellemembraner beskadiges, og cellens proteinstoffer denatureres. Koncentrationen af desinfektionsmiddel har betydning for virkningen.

En række af produkterne indeholder overfladeaktive forbindelser. Det karakteristiske ved disse stoffer er, at de nedsætter overfladespændingen i væsker, hvorved de virker befugtende. De overfladeaktive forbindelser sikrer hermed en bedre kontakt mellem det kemiske middel og det materiale, der skal behandles.

De kemiske rensemidler kan inddeles i følgende hovedgrupper:

	midler indeholdende kvarternære ammoniumforbindelser
	midler indeholdende hypochlorit
	midler indeholdende organiske fedtsyrer og sæber (salte af organiske fedtsyrer)
	midler indeholdende uorganiske eller organiske syrer
	midler indeholdende uorganiske baser
	diverse andre midler

Anvendelse

Uanset aktivstof anbefales det generelt, at midlerne påføres jævnt på overfladen med børste, sprøjte, vandkande med spreder eller lignende. Der er forskellige anvisninger vedr. virkningstid. Nogle producenter oplyser ca. 20 minutter, mens andre oplyser, at midlet skal have lov at sidde og virke så længe som muligt (flere dage). Nogle producenter oplyser at vind og vejr herefter fjerner resterne, mens andre anbefaler en efterbehandling med stiv børste, kost, højtryksspuler eller lignende.

9.2.2 Anvendte mængder af kemiske midler

Det har vist sig vanskeligt at lave en præcis kortlægning af mængderne af anvendte kemiske midler. En lang række af producenterne har ikke ønsket at oplyse deres salgstal.

De fleste producenter er bekendte med, at produkterne ikke må markedsføres som bekæmpelsesmiddel mod biologisk vækst og har udtrykt utryghed ved at oplyse salgstal for produkter, der i praksis ofte bliver anvendt i uoverensstemmelse med lovgivningen.

Et af argumenterne for ikke at oplyse mængderne har været, at man i brancheforeningen har besluttet ikke at give den slags oplysninger.

Selv når producenterne har oplyst mængder har det været vanskeligt at udskille, hvor stor en andel af de solgte mængder, der er blevet anvendt til bekæmpelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Mange af midlerne bliver også anvendt til træværk, fliser o.lign. eller til anden desinfektion.

De følgende lister over kemiske midler anvendt til at fjerne biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage indeholder 36 produkter fra ca. 30 producenter. Kun 13 producenter har ønsket at oplyse det årlige salg af de nævnte produkter.

Det er især producenter af de mest kendte og sandsynligvis mest anvendte produkter, der ikke har ønsket at oplyse mængderne. Derfor er det indkomne talmateriale vurderet til at være for spinkelt til at anvende som grundlag for et skøn over den totale anvendte mængde.

Det undersøges, om de relevante informationer kan findes ved søgning i Arbejdstilsynets produktregister.

De indkomne oplysninger om mængder viser et årligt salg af midler på ca. 1.110.000 liter fra 13 producenter. Heraf er der oplysninger om salg på 950.000 l fra en enkelt producent, der ikke har kunnet udskille hvor stor en del af mængden, der anvendes til murværk og tage fra andre desinfektionsfunktioner. Udelades denne mængde er opgørelsen på ca. 160.000 l. Det kan dog ikke udelukkes, at også denne angivelse indeholder en delmængde, der er anvendt på træværk, fliser mv., som ikke er omfattet af projektet.

Mængderne er ovenfor opgjort uden hensyntagen til, at der er varierende aktivstoffer med varierende koncentrationer i de forskellige produkter. Opnås der i projektets senere forløb bedre oplysninger om mængder, vil forbruget af aktivstof blive beregnet på baggrund af de oplyste mængder.

9.2.3 Midler indeholdende kvarternære ammomiumforbindelser

Godkendelse

Midlet er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage.

Midler indeholdende benzalkoniumchlorid er i en del år blevet anbefalet af Teknologisk Institut og anvendt mod biologisk vækst i Danmark. Det er også produkter af denne type, som der findes flest af på markedet. En række af producenterne er opmærksomme på, at midlerne ikke længere i henhold til miljølovgivningen må anvendes til fjernelse af alger mv. og anbefaler ikke længere produkterne hertil. Midlerne er til trods herfor omfattet af rapportens liste, idet de fortsat i praksis anvendes til funktionen.

Anvendelse

Langt de fleste af produkterne indeholder aktivstoffet benzalkoniumchlorid. Men også andre kvarternære ammomiumforbindelser er anvendt, f.eks. kokosalkyd-dimethylbenzyl-ammoniumchlorid.

De forskellige produkter har varierende koncentration af aktivstoffet.

Koncentrationerne varierer fra under 1 til 50% i de solgte produkter. Anbefalingerne vedr. fortynding af produkterne varierer derfor også. Anbefalingerne vedr. slutkoncentration i det brugsklare produkt er dog også varierende men ligger typisk omkring 1-2% aktivstof.

Oplysninger omkring produkternes rækkeevne er ligeledes meget varierende men ligger typisk omkring 4-8m² pr. liter brugsklar opløsning (1-2% aktivstof).

Midlerne anvendes både alene og i kombination med de senere beskrevne mekaniske metoder.

Midlerne anvendes til samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet.

Brugere

Midlerne kan typisk købes i byggemarkeder, trælasthandler, malerforretninger o.lign. Brugerne af produkterne er både private husejere, boligselskaber og professionelle rensefirmaer.

Tilsvarende midler er set anvendt i Tyskland og Norge.

Effekt

Kvarternære amminiumforbindelsers virkning overfor vækst er, at positivt ladede kationer adsorberes stærkt til cellers negativt ladede overflade, hvilket resulterer i membranbeskadigelse. Det virker også på cellers enzymsystemer. Midlet virker bedst i alkalisk miljø. Ved pH 2-3 ophører virkningen.

BYG-ERFA blad: "Algevækst på bygningsdele" [3] skriver om kvarternære ammoniumforbindelser: "Midlerne har nogen langtidsvirkning".

Langtidsvirkningen vurderes at være begrænset. På baggrund af brugererfaringer skønnes det, at der på udsatte steder skal behandles hvert år, hvis konstruktionen skal holdes helt fri for vækst.

Risiko for skade på materialer

En enkelt bruger oplyser, at man ved gentagne behandlinger kan risikere at tegl får et mere mat skær.

Generelt frarådes anvendelsen af klorholdige midler til murværk. Koncentrationerne vurderes dog at være så lave, at der ikke er risiko for saltudblomstringer eller dannelse af krystalliserende salte [18], [20]. Teknologisk Institut, Murværk har tidligere anbefalet denne type af produkter til rensning af biologisk vækst og har ikke kendskab til skader på materialerne.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet som ikke er nævnt.

Produktoversigt

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage.

Dette er gruppen af midler, som i daglig tale ofte omtales som klorholdige midler. Typen af midler er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen har startet en kampagne for at begrænse brugen af det uønskede stof.

Anvendelse

Midlernes koncentrationsangivelser er ikke direkte sammenlignelige.

Række-evnen anføres for et af produkterne at være 10-30 m² pr. liter med et indhold på 8-10% aktivt klor i brugsopløsningen.

Midlerne anvendes til samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet.

Bruger

Midlerne kan typisk købes i byggemarkeder, trælasthandler, malerforretninger o.lign. Brugerne af produkterne er både private husejere, boligselskaber og professionelle rensefirmaer.

Effekt

Hvor korrosion ikke betyder noget kan klor i form af hypochlorit anses for et af de bedste kemiske desinfektionsmidler. I koncentrationer af "frit klor" på mindre end 1 mg/l vil klor dræbe vegetative bakterier på få minutter. Klor virker også overfor bakteriesporer og svampe.

Langtidsvirkningen vurderes at være begrænset.

BYG-ERFA blad: "Algevækst på bygningsdele" [3] skriver om midler med natriumhypochlorit: "Midlerne har kun korttidsvirkning".

Risici for skader på materialer

Hvis midlerne kommer på jern, metal og zinktagrender skal der straks afskylles meget grundigt med vand.

Generelt frarådes anvendelsen af klorholdige midler til murværk. Natriumhypochlorit kan omdannes til chlorid og ved gentagne behandlinger og utilstrækkelig afskylning af midlet kan det ikke udelukkes, at der kan komme saltudblomstringer og evt. ske skade på murværket fremkaldt af krystalliserende salte [18], [20]. Der er dog ikke rapporteret om konstaterede skader pga. anvendelse af denne type af midler.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.2.5 Midler indeholdende organiske fedtsyrer og sæber (salte af organiske fedtsyrer)

Godkendelse

Midlet "algestop klar til brug" er godkendt af Miljøstyrelsen (reg. nr. 424-10) til anvendelse mod alger og mosser på sten, træ og glasoverflader. Midlet kan således lovligt anvendes til bekæmpelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage.

Anvendelse

Produktet Algestop er relativt nyt på markedet og anvendes primært til drivhuse.

Produktet indeholder 4% kaliumsalte af fedtsyrer (C8-C18). Rækkevidden af det brugsklare produkt oplyses at være 7-13 m²/l (ved indhold på 4% aktivstof)

Det andet af de nedenfor nævnte produkter er brun sæbe. Der foreligger ingen oplysninger om rækkevidden af brun sæbe.

Bruger

Anvendelse af brun sæbe har mest status af at være et husråd.

Ingen af de kontaktede boligselskaber eller professionelle rensefirmaer anvender brun sæbe eller "algestop".

Effekt

Af de fede syrer virker de mættede fra C8-C12 mere eller mindre hæmmende eller dræbende på bakterier og svampe. Højere umættede syrer (olie-, linol-, linolesyre) er selektivt bakteriedræbende. De fede syrer, der fortrinsvis indgår i de almindelige sæber, virker ikke direkte på bakterier. Deres virkning beror dels på deres alkaliske reaktion, dels på deres evne til at emulgere overfladiske fedtlag og fjerne dette sammen med bakterier.

Risici

Ved anvendelse på beton og ikke færdighærdnet murværk kan der ske udfældninger af kalksæber, der kan misfarve murværk. Dette er kendt fra rengøring med sæbevand af ikke færdighærdnet teglgulv.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage til fjernelse af biologisk vækst. Anvendelse af midlerne som rengøringsmiddel f.eks. til fjernelse af generel snavs og smuds på murværk og tage kræver ingen godkendelse.

Anvendelse

I forbindelse med en generel facaderenovering, hvor biologisk vækst evt. kan være til stede samtidig med anden facadesmuds, kan også andre organiske syrer ses anvendt. De listede midler er de midler, som specifikt er blevet oplyst anvendt ved rensning af biologisk vækst.

De syreholdige midler ses generelt kun anvendt på murværkskonstruktioner og ikke på tage.

Det listede produkt Tenozid 15 er oplyst anvendt af et firma, der oplyser, at de normalt kun anvender hedvandsrensning men i enkelte sjældne tilfælde har anvendt midlet til at fjerne rødalger. Midlet er et stærkt surt middel med et indhold af en række forskellige syrer.

Midlet NDO 20 er oplyst anvendt af et firma primært til fjernelse af vækst på granit.

Der foreligger ingen oplysninger om produkternes rækkevidde.

Bruger

Generelt anvendes midlerne baseret på syrer kun af professionelle rensefirmaer. Eddikesyre derimod har mest status af et gammelt husråd og ses anvendt af boligselskaber og private husejere. I forbindelse med fjernelse af biologisk vækst er det ikke set anvendt af professionelle rensefirmaer.

Effekt

Høj surhedsgrad virker i almindelighed hæmmende eller dræbende på de fleste mikroorganismer. Virkningen af syrer skyldes brintionerne og er derfor stærkere jo højere syrens dissociationsgrad er. Nogle mikroorganismer f.eks. skimmelsvampe er dog i almindelighed ret syretolerante.

Risici

Uorganiske syrer anvendes også til afsyring af murværk for at fjerne mørtelrester fra opmuringen på teglstenene. Erfaringerne viser, at en sådan afsyring ofte er årsag til forskellige skader, som bl.a. er beskrevet i [12], [21]. Der er eksempler på misfarvninger såvel ved brug af saltsyre som eddikesyre. Ved brug af saltsyre er der risiko for dannelse af krystalliserende salte [18]. Det listede produkt NDO 20 kan således ikke anbefales anvendt til fjernelse af vækst på tegl eller beton.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.2.7 Midler indeholdende uorganiske baser

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage. Hvis midlerne anvendes som et rengøringsmiddel f.eks. til fjernelse af generel snavs og smuds på murværk og tage er anvendelsen dog tilladt.

Anvendelse

Midlerne er kun set anvendt på murværkskonstruktioner, ikke på tage.

For det listede produkt KEW stone cleaner oplyses et forbrug på ca. 400 m² pr. liter brugsklar opløsning (1-2% aktivstoffer) ved rensning af terrasser. Rækkevidden af midlet ved brug på f.eks. murværk er ikke oplyst men må forventes at være højere pga. af materialernes større sugeevne.

Bruger

Generelt anvendes midlerne baseret på uorganiske baser mest af professionelle rensefirmaer. Produktet KEW stone cleaner bliver dog solgt i byggemarkeder i kombination med mindre højtryksrensere og anvendes således også af private husejere.

Effekt

Baserne virker tilsvarende syrerne ved at jo flere hydroxylioner, der fraspaltes, des stærkere er virkningen på bakterier. En ammoniakopløsning (svag base) virker derfor langt svagere end ækvivalente koncentrationer af NaOH og KOH (stærke baser).

Risici

Basiske midler ætser ikke tegl, men nogle basiske stoffer kan give saltudfældninger [12].

Beton anses normalt for at være bestandig overfor baser, men dette er ikke tilfældet. Mest aggressive er stærke baser som natriumhydroxyd og kaliumhydroxid. I fortynding (0-15%) virker de normalt ikke skadelige men i koncentrerede opløsninger nedbryder de.

Nedbrydningen kan ske ved ionbytning og udvaskning af calciumsilikater eller ved udkrystallisering i porer med ekspansion og revnedannelse som følge. Er der alkalikiselreaktivt tilslag i betonen, vil selv fortyndede opløsninger kunne medføre skader i form af alkalikiselreaktioner [16].

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.2.8 Diverse andre midler

Godkendelse

Midlerne er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af algevækst eller til bekæmpelse af mosser og laver og er derfor heller ikke godkendt til anvendelse på murværk, tegl- og betontage.

Organiske tinforbindelser samt borforbindelserne borax og borsyre er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Anvendelse

Det anførte borholdige middel markedsføres til anvendelse mod Hussvamp, men anvendes i praksis også til fjernelse af biologisk vækst. Borforbindelserne anvendes også som bekæmpelsesmiddel i træindustrien. Rækkevidden af Boracol 10RH oplyses at være 3-6 m²/l ved bekæmpelse af skimmelsvampe i murværk, ved et indhold på 10-30% dinatirumoctaborat, 1-5% benzalkoniumchlorid og 10-30% ethylenglycol.

Organiske tinforbindelser er oftest blevet solgt som et blandingsmiddel med benzalkoniumklorid. De organiske tinforbindelser kendes også fra bundmalinger til skibe. Produkter med organiske tinforbindelser er også set anvendt i Norge til fjernelse af biologisk vækst på murværk.

Rækkevidden for det listede produkt af denne type er oplyst til ca. 4 m² pr. liter.

Udover de nedenfor listede midler er der tidligere blevet anbefalet forskellige zink eller kobberholdige midler samt udspænding af kobbertråde mv. Disse metoder og midler er dog ikke konstateret anvendt.

Det listede produkt Busan 30 bliver også anvendt som biocid i malinger, (jf. afsnit 11.6).

Bruger

Brugerne vurderes både at være professionelle firmaer og private.

Effekt

Natriumborater (Boracol RH) reagerer med luftens kuldioxid og danner natriumkarbonat og ren borsyre, der er tungtopløseligt.

BYG-ERFA blad 93 12 16: "Algevækst på bygningsdele" skriver om midler med borforbindelser og midler med organotinforbindelser i kombination med kvarternære ammoniumforbindelser: "Midlerne har nogen langtidsvirkning".

Risici

Der foreligger ingen oplysninger om skader på materialer.

Produktoversigt

Oversigten indeholder typiske eksempler på produkter inden for denne gruppe af midler. Der kan være yderligere produkter på markedet, som ikke er nævnt.

Produktoversigt

9.3 Mekaniske metoder

9.3.1 Indledning

De mekaniske metoder kan inddeles i følgende hovedgrupper:

	blæserensning
	højtryksrensning
	andre mekaniske metoder

Godkendelse

De mekaniske metoder kan anvendes i overensstemmelse med miljølovgivningen. Dog gælder det, at hvis der anvendes en kombination af kemisk middel og mekanisk metode skal det kemiske middel være godkendt (jf. afsnit 4.1). Der er desuden en række arbejdsmiljømæssige forhold, der skal være i orden (jf. afsnit 4.2).

Det skal for en god ordens skyld understreges at asbestholdige eternittage ikke er omfattet af projektet og at de anførte mekaniske metoder til rensning af tegl og betontage ikke må anvendes til asbestholdige eternittage.

9.3.2 Blæserensning

Indledning

Følgende blæserensningmetoder er set anvendt i forbindelse med rensning af biologisk vækst:

	blæserensning, våd
	blæserensning, lavtryk

Nærmere beskrivelse af metoderne kan f.eks. findes i [1] og [2].

Anvendelse

Til afrensning af blankt murværk bestående af teglmursten, kalksandsten eller natursten samt af pudsede facader anvendes ofte blæserensning ved lavt tryk.

Blæserensning anvendes generelt kun, hvis der samtidig er anden facadesmuds eller lignende, der skal fjernes. Blæserensning anvendes til lodrette konstruktioner af murværk eller beton.

Der kan anvendes forskellige blæsemedier med forskellig hårdhedsgrad.

I forbindelse med blæserensning med det formål at fjerne biologisk vækst er følgende midler set anvendt:

	kvartssand (vasket, tørret og sorteret bakkesand)
	natriumbicarbonat NaHCO3, (bagepulver, "soda").
	kalksten

JOS-afrensning/vådkalkblæsning er en patenteret form for lavtryks-vådblæsning, hvor dolomit eller calcit anvendes som blæsemiddel, som er set anbefalet netop til rensning af biologisk vækst på natursten, teglsten og pudsede overflader.

I mange tilfælde anvendes der også et kemisk middel. Dette sker for at sikre at også vækstens spredningsenheder som f.eks. sporer og hyfer er helt fjernet. Det kemiske middel påføres typisk inden den mekaniske rensning men er også set anvendt som efterbehandling efter den mekaniske rensning.

Brugere

Blæserensning udføres generelt kun af professionelle rensefirmaer.

Effekt

Effekten af blæserensning alene er vanskelig at vurdere på baggrund af brugeroplysningerne da rensningen primært udføres af professionelle firmaer, der ofte samtidig anvender et kemisk middel og typisk efterbehandler konstruktionen med en imprægnering eller lignende.

Det kan ikke udelukkes, at blæserensningen kan øge mulighederne for efterfølgende vækst pga. ændret overfladeruhed. Dette undersøges nærmere i projektfasen "Undersøgelser af forekomster".

Risici

Ved afrensning med blæsemetoder har det vist sig, at det ofte er umuligt at foretage afrensningen uden at stenenes overflade bliver nedbrudt.

Undersøgelser har vist, at teglstens egenskaber mht. vandoptagelse ikke ændres pga. at brandhuden fjernes. Den ændrede overfladeruhed kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes at have betydning for efterfølgende ny vækst.

Blæserensning under lavt tryk kan også medføre at svage fuger og svag puds bliver beskadiget, og er derfor ikke altid velegnet [1].

Ved anvendelse af bagepulver NaHCO₃ er der eksempler på betydelige saltudblomstringer på sulfatholdigt murværk [1].

9.3.3 Højtryksrensning

Indledning

Følgende højtryksmetoder er set anvendt i forbindelse med rensning af biologisk vækst:

	Højstryksrensning 250-700 bar
	Højtryksspuling
	Højtryksspuling med varmt vand / hedvandsrensning / damprensning

Nærmere beskrivelse af metoderne kan f.eks. findes i [1] og [2].

Valg af højtryksmetode sker typisk på baggrund af afrensninger af et prøvefelt, hvor det vurderes hvilket tryk og hvilken temperatur, der er tilstrækkelig for at en tilfredsstillende afrensning kan ske uden at der sker skade på materialerne.

Anvendelse

I forbindelse med rensning af biologisk vækst bliver hedvandsrensning ofte foretrukket. Ved hedvandsrensning anvendes typisk vand med en temperatur på ca. 80°C og tryk omkring 200 bar. Tryk og temperaturforhold varieres dog typisk afhængigt af resultat af prøvefelt.

I mange tilfælde anvendes der også et kemisk middel. Det kemiske middel påføres typisk inden den mekaniske rensning men er også set anvendt som efterbehandling efter den mekaniske rensning.

Højtryksrensning er set anvendt på alle typer af konstruktioner omfattet af projektet.

Brugere

Højtryksrensning udføres generelt af rensefirmaer, men der er også mindre højtryksrensere på markedet, som anvendes af private husejere.

Effekt

Effekten af højtryksmetoderne alene er vanskelig at vurdere på baggrund af brugeroplysningerne, da rensningen primært udføres af rensefirmaer, der ofte samtidig anvender et kemisk middel og typisk efterbehandler konstruktionen med en imprægnering eller lignende.

I litteraturen ses angivet at mekanisk rensning efterfulgt af skrubning med rent vand kan risikere kun at have en meget kortvarig effekt. Dette skyldes, at behandlingen med vand kan efterlade fordelagtige fugtforhold for ny vækst af f.eks. alger. Samtidig kan der efter den mekaniske rensning være efterladt hyfer fra laver i materialet, hvorfra der kan ske ny vækst af laver [5]. Desuden er der mulighed for, at spredningsenheder f.eks. sporer og hyfer bliver spredt over hele fladen ved afrensning og dermed kan give anledning til ny vækst.

Risici

Der kan ved højtryksmetoderne ske skade på stenenes overflade hvis trykket er for højt. Undersøgelser har vist, at teglstens egenskaber mht. vandoptagelse ikke ændre pga., at brandhuden fjernes. Den ændrede overfladeruhed kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes at have betydning for efterfølgende ny vækst.

Ligeledes kan svage fuger og svagt puds blive beskadiget.

Ved højtryksmetoderne kan meget vand presses ind i murværkskonstruktionen. Rensemetoderne bør derfor anvendes med omtanke for konstruktionerne.

9.3.4 Andre mekaniske metoder

Af andre mekaniske metoder som anvendes til fjernelse af biologisk vækst kan nævnes:

	udkradsning af fuger (efterfulgt af omfugning)
	børstning med forskellige børstetyper, f.eks. stålbørste

Når der kun er vækst i mørtelfuger kan man vælge at udkradse fugerne og omfuge.

Metoden anvendes generelt kun, når fugerne er beskadiget pga. væksten eller af andre årsager.

Effekt

Ved udkradsning af fuger fjernes den eksisterende vækst. Hvis udkradsningen sker til passende dybde, må det forventes, at al vækst inkl. mulige spredningsenheder fjernes med materialet. Der kan dog være levn fra væksten på teglstenenes sider, som evt. kan forårsage ny vækst, hvis betingelserne herfor er til stede.

Langtidseffekten af børstning er ukendt. Man må forvente at hvis der efterlades sporer og hyfer ved blæserensning og højtryksrensning vil dette også være tilfældet ved børstning. Hvis børstningen er så hård, at overfladeruheden ændres, kan det som nævnt under de andre mekaniske metoder evt. befordre ny vækst.

Risici

Børstning med hård børste kan evt. ændre overfladens ruhed. Hvis børstningen udføres med rigelige mængder vand kan der evt. skabes fordelagtige forhold for ny vækst.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |