Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage 6 Materialeegenskaber
Følgende materialeegenskabers er udvalgt til vurdering af deres betydning for vækst:
6.1 pHVurdering af pH pH er vurderet på flere måder i projektet:
Typiske niveauer for pH Tegl pH i tegl ligger typisk omkring 8-10 for rødt tegl og 9-10 for gult tegl. Mørtel pH i mørtel er stærkt basisk ved opførelsen, men efterhånden som mørtlen karbonatiserer falder pH til ca. 8. Beton og kalksandsten Ligeledes vil pH i beton og kalksandsten være stærkt basiske (pH 12-14) som nye. På en tilfældig udvalgt kalksandsten leveret fra værk er pH i en 10% opslemning målt til 11,1. Efterhånden som karbonatiseringen sker vil pH falde til ca. 8. Den yderste overflade (0,1 mm) af stenens overflade vil normalt meget hurtigt være karbonatiseret. Derefter vil karbonatiseringshastigheden falde væsentligt. Granit/gnejs pH i granit/gnejs er ikke målt i projektet. 6.2 DensitetFølgende skema angiver typiske intervaller for de relevante materialers densitet: Tabel 6.1:
6.3 Vandoptagelse/minutsugningVed vandoptagelse i forstås den vandmængde, stenen optager på 2 døgn i procent af stenmassens rumfang, idet stenen i det første døgn er nedsænket halvt og i det andet døgn helt i vand. Tabel 6.2:
Minutsugningen er en parameter der fastlægges for mursten for at vurdere stenens egenskaber med hensyn til at suge vand fra mørtel. Tabel 6.3:
6.4 FordampningshastighedFordampningshastighed bestemmes på Teknologisk Institut, Murværk ved en metode der ofte anvendes til at sammenligne fordampningshastighed mellem ubehandlede og overfladebehandlede teglsten. Metoden gennemføres på følgende vis: Prøvelegemet tørres til konstant vægt i tørreskab med strømmende luft ved 40±5°C Herefter forsegles prøvelegemets liggeflader og kopender, således at kun prøvelegemets overfladebehandlede løberside og ubehandlede løberside er frie. Prøvelegemet vejes og lagres derefter 3 døgn helt nedsænket i vand. Efter vandlagringen vejes prøvelegemet atter, og dets bagside (den ubehandlede løberside) dækkes med plastfolie og på en sådan måde, at fordampning af vand kun kan ske gennem prøvelegemets overfladebehandlede løberside (se fig. 1). Figur 6.1 Prøvelegemet vejes atter og anbringes i klimarum ved 20°C og 65% relativ fugtighed med den overfladebehandlede løberside opefter. Efter bestemte tidsintervaller, (typisk efter 1, 2, 4, 7 og 14 døgn) vejes prøvelegemet, og vægttabene tages som udtryk for den vandmængde, der er fordampet ud gennem den overfladebehandlede løberside. Herefter fjernes plastfolien fra prøvelegemets bagside (den ubehandlede løberside) og anbringes på prøvelegemets forside (den behandlede løberside), og forsøget gentages som ovenfor beskrevet. 6.5 NæringsstofferSammensætning og mængde af næringsstoffer kan variere meget i de forskellige materialer afhængig af råmaterialer og ikke mindst afhængig af evt. behandlinger efter opførsel. For de materialer, som indeværende projekt omhandler, er det primært følgende stoffer, som man i større eller mindre grad kan forvente at finde i en opløselig form og som kan forventes at give næring til væksten:
Herudover kan følgende være relevant
6.6 Overfladens ruhedOverfladens ruhed er vurderet ved hjælp af mikroanalyse af tyndslib. Ru overflade med fritlagte sandkorn betyder, at den oprindelige overflade er forsvundet (f.eks. ved erosion). Ru overflade betyder en oprindelig overflade med "bølgetoppe og -dale" og/eller negative porer. Jo større afstand mellem bølgetop og bølgedal og jo mindre afstand mellem 2 bølgetoppe/-dale, jo mere ru er overfladen. Det er i projektet overvejet, hvorledes man kan lave en kvantitativ vurdering af overfladens ruhed der kan anvendes til fremtidige undersøgelser. Det foreslås, at der laves en karakteristik med "ruhedsgrad 0-3", hvor 0 angiver en glat overflade, 3 en overflade med fritlagte korn. 1 og 2 er så lidt ru og meget ru med oprindelig overflade, eventuelt karakteriseret ved opmåling af afstanden mellem bølgetop og -bund og mellem 2 bølgedale eller antal bølgetoppe pr. mm i tyndslibet. I indeværende projekt er ruheden vurderet relativt inden for det enkelte tyndslib/tyndslibsserie. 6.7 PorøsitetPorøsiteten er vurderet på baggrund af mikroanalyse af tyndslib. For teglstenene oplyses porøsiteten i procent luft. For betonstenene oplyses porøsiteten hvor det er muligt både i procent luft og i vand/cement forhold. Mikroanalyserne er i indeværende projekt alene udført på tegl, beton og en enkelt mørtelprøve.
|