| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

12 Rensemidler/metoder

12.1 Indledning

I kortlægningsrapporten er de midler og metoder, der i dag i praksis anvendes til afrensning af biologisk vækst, beskrevet. Indeværende afsnit beskriver de rensemidler/metoder der i indeværende projektfase er undersøgt nærmere eller som projektfasens arbejde har givet mulighed for at uddybe yderligere i forhold til delrapport 1.

12.2 Forsøg med hedvandsrensning

Der er i projektets 3. fase gennemført forsøg med afrensning af vækst ved hedvandsrensning. Forsøgene og resultaterne er detaljeret beskrevet i delrapport 3: Testmetoder".

Der er udført forsøg på hhv. algebevoksede cementbaserede plader samt på algebevoksede tegltagsten. Der er udført forsøg ved følgende kombinationer af tryk og temperatur

	95°C, 110 bar
	95°C, 70 bar
	65°C, 110 bar
	65°C, 70 bar

På teglstenene blev der udført forsøg med kombination af kemisk middel og hedvandsrensning.

Forsøgene viste at metoden kunne fjerne den synlige vækst men at der skete synlig skade på materialernes overflade. Disse skader øger mulighederne for ny vækst og allerede ca. 6 måneder efter afrensning kunne der atter konstateres synlig ny vækst.

Detaljerede resultater af forsøgene afrapporteres i delrapport 3: "Udvikling og afprøvning af testmetoder".

12.3 Anden mekanisk afrensning

I forbindelse med mosvækst på tegltage kan "håndplukning" eller børstning med børster der ikke ridser overfladen være en miljøvenlig afrensning.

Som beskrevet sidder mospuderne relativt dårligt fast til tegl og har generelt kun hæfte, hvor teglstenene overlapper. Mosset vil ofte have bedre vedhæftning til betonoverflader, og metoden kan derfor ikke nødvendigvis anvendes her.

12.4 Kemiske midler

I forbindelse med kortlægningsrapporten blev det konstateret, at der pt. kun er 1 relevant godkendt algebekæmpelsesmiddel på markedet. Aktivstoffet i dette middel er fedtsyre C8-C18, hovedfraktion decansyre.

I følge leverandørens brugsanvisning sprøjtes produktet direkte på algerne. Døde alger kan efter få dage fjernes ved at skrubbe med en børste eller kost, men dette er dog ofte ikke nødvendigt, da regnen vil skylle dem væk.

I projektets fase 3:"Udvikling og afprøvning af testmetoder" afprøves testmetoden bl.a. på dette middel.

Resultater af disse forsøg afrapporteres delrapport 3: "Udvikling og afprøvning af testmetoder".

Produktet er ligeledes anvendt i forbindelse med ovennævnte forsøg med hedvandsrensning af røde algebevoksede tegltagsten.

12.5 Damprensning/Microclean afrensning

Der er udviklet en metode til renovering af skimmelsvamp med såkaldt tørdamp. Metoden baserer sig på denaturering og afrensning af skimmelsvampevækst ved hjælp af damp under tryk som påføres den angrebne overflade.

Metoden er patenteret under navnet micro clean^®-metoden. Metoden kan derfor kun anvendes gennem firmaet Micro Clean A/S og dettes licenstagere.

Micro clean-metoden indebærer en procedure som indeholder:

	Mikrobiologiske opstartmålinger (som regel udført af ekstern rådgiver)
	Støvsugning af overflader (før dampafrensning)
	Dampafrensning (der renses indtil den mikrobiologiske slutkontrol viser ren overflade)
	Støvsugning af overflader (efter dampafrensning)
	Mikrobiologisk slutkontrol
	KS-rapport omfattende alt ovenstående, samt billeddokumentation

Der anvendes ikke kemikalier i forbindelse med micro clean-metoden.

Der benyttes dampgeneratorer med løbende vandforsyning til kedlen. Der benyttes tryk på ca. 8 atmosfære, hvilket modsvarer en damptemperatur på ca. 150°C. Maskinerne benytter 400 V, med en kapacitet på 9-11 Amp.

Overfladerne renses med:

	børstehoved
	børstehoved med langtavet bomuldsklud.

Micro clean-metoden kan anvendes på alle faste materialeoverflader som:

	træ og træbaserede materialer
	beton og letbeton
	stål
	tegl
	pudsede overflader
	malede og lakerede overflader.

Fordelene ved metoden er at den er miljøvenlig og ikke destruktiv på de anbefalede afrensningsområder. Metoden åbner muligheder for at bevare både de primære og sekundære bærende og understøttende konstruktioner, hvor alternativet ellers var nedrivning. Metoden giver derfor mulighed for en gunstig samlet renoveringsøkonomi.

12.6 Alternative muligheder

Som mere alternative bud på afrensningmetoder der evt. kunne undersøges nærmere kan nævnes:

	UV-lys. Metoden anvendes i dag bl.a. til at desinficere vand.
	Mikrobølgeopvarmning. Metoden anvendes i dag til bekæmpelse af ægte hussvamp.

For begge metoder gælder det dog, at de ikke er afprøvet på de relevante kombinationer af materialer og konstruktioner, og at metoderne i hvert fald pt. må forventes at være for dyre til at de i praksis kan komme på tale.

12.7 Risici for skader på materialer ved afrensning

Ved udvikling og vurdering af enhver rensemetode bør det nøje overvejes hvilke risici metoden indebærer for materialet

Som et evt. minimum bør følgende punkter overvejes:

Giver midlet/metoden anledning til fysisk skade på materialet.

Følgende forhold bør undersøges:

	om materialets konstruktive egenskaber ødelægges ved anvendelse af middel eller metode
	om der indtræffer rent æstetiske ændringer efter anvendelse.

Såfremt der opstår ændringer af materialets egenskaber bør det undersøges om disse ændringer har betydning for hvor hurtigt der på ny kommer vækst. Indeværende projekts undersøgelser har vist at en overflades ruhed har betydning for etablering af vækst. Hvis mekanisk afrensning efterlader en mere ru overflade, end der oprindeligt var, vil der typisk være øget mulighed for ny vækst. Ved vækst af endolithiske laver der vokser ned i materialerne kan det ved mekanisk rensning være umuligt at fjerne al vækst uden at ødelægge materialernes overflade.

For overfladebehandlede flader skal man sikre sig, at overfladebehandlingen kan tåle afrensningen. F.eks. vil en række malinger ikke kunne tåle hedvandsrensning ved høje temperaturer. Ligeledes er der forskel på, om de vil kunne tåle afrensning med syrer og baser.

Som husejer vil man altid være interesseret i lang holdbarhed af materialerne og lang holdbarhed af en given behandling. Man kan godt forestille sig at hyppig gentagen behandling med et middel eller en rensemetode kan accelerere eventuelle skader.

Giver afrensningsmetoden mulighed for spredning af bevoksningerne?

Ved mekaniske afrensninger kan der være risiko for at man ved ufuldstændig afrensning snarere spreder organismerne i stedet for at fjerne dem. Umiddelbart vil fladen måske synes ren, men er der aflejret små spredningsenheder overalt i materialets porøsiteter vil ny vækst hurtigt genopstå.

Giver midlet/metoden anledning til uønskede misfarvninger?

Indeholder midlet kemiske bestanddele der kan reagere med byggematerialerne og danne krystalliserende salte med forvitring til følge?

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |