Miljøprojekt nr. 783, 2003 Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage- Bevoksning på murværk, tegl- og betontageIndholdsfortegnelse
ForordRapporten "Bevoksning på murværk, tegl- og betontage" udgives som en selvstændig bilagsrapport til rapporteringen på projektet "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", delprojektet "Undersøgelser af forekomster". Tilskud til projektet er bevilget af Udviklingsordningen under Program for Renere Produkter m.v. Endvidere bidrager brancherepræsentanter, herunder producenter, entreprenører, boligselskaber mv. med egenfinanciering af deres ydelser i forbindelse med projektets gennemførelse. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Instituts centre for Beton, Bioteknik og Murværk. Formålet er bl.a. at kortlægge forekomster af biologisk vækst på murværksmaterialer, tegltagsten og betontagsten og på grundlag heraf bestemme de miljømæssigt bedst egnede metoder til forebyggelse. I projektforløbet har deltagerne indsamlet prøvemateriale med bevoksning. Identifikationen af de enkelte arter er foretaget af stud.scient. Line Balschmidt i samarbejde med Anne Pia Koch, Bioteknik, Teknologisk Institut og med faglig støtte fra lektor Ulrik Søchting, Botanisk Institut, Københavns Universitet. Beton og Murværk m.fl. har bidraget med kommentarer til rapporten. Den foreliggende rapport indeholder nøgler til identifikation og beskrivelser af de fundne organismer. Det forventes, at rapporten vil være et redskab til fremover at vurdere og identificere biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Endvidere er der hermed skabt et dansk videngrundlag for specialister, der i de kommende år vil kunne udbygges yderligere. Projekt "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk-, tegl- og betontage". Projektindhold
Målgruppe Projektet henvender sig til:
Projektgruppe Projekt "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk-, tegl- og betontage" blev gennemført af Teknologisk Institut i et samarbejde mellem følgende centre:
Følgegruppe Projekt "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk-, tegl- og betontage" blev fulgt af en følgegruppe bestående af:
1 IndledningDet er ikke ualmindeligt at se tage og mure, der er mere eller mindre grønne af alger og mosser eller mønstrede af gule, grå og sorte laver. På baggrund af den eksisterende viden er det sandsynligt, at nogle af disse organismer skader mere end andre, men for at få mere viden om, hvordan og hvor meget forskellige organismer kan skade, er det nødvendigt med et grundigere kendskab til, hvilke organismer, der er tale om. De biotoper, som udgøres af klimaskærmen på en dansk bygning, dvs. det vækstgrundlag, som dannes af bl.a. murværksmaterialer, tegltagsten og betontagsten er ikke velundersøgt af biologer. Konsulenter, der undersøger bygninger med bevoksning, har vanskeligt ved at identificere organismerne. Derfor blev der indsamlet en række prøver fra bygninger med bevoksning. Materialet er identificeret og beskrevet. Der er desuden udarbejdet nøgler med henblik på, at kunne identificere organismerne så vidt muligt uden brug af mikroskop men ved hjælp af en god lup med minimum 10X forstørrelse. Til identifikation af alger, svampe og mosser kan der dog være behov for såvel mikroskopi som dyrkning i laboratorium. Rapporten omfatter alene de organismer, der kan vokse på de nedenfor nævnte materialer i Danmark:
De organismer, der kan vokse på de ovenfor nævnte materialer tilhører følgende klasser:
Indsatsen har primært været koncentreret om undersøgelse af alger, svampe, laver og mosser. 2 BaggrundDenne rapport, som alene omhandler den synlige vækst, dvs. alger, svampe, laver og mosser, er lavet som et redskab primært for rådgivere og konsulenter, der uden større kendskab til biologi vil kunne danne sig et billede af, hvilken gruppe af organismer, de står overfor ved en given sag. Gennem en systematisk indsamling af data over længere tid vil der kunne opnås et bedre erfaringsgrundlag for danske forhold. Desuden er der med dette arbejde opbygget en faglig ekspertise på Teknologisk Institut Bioteknik, som sikrer, at prøvemateriale indsamlet fra bygninger, hvor der er konstateret angreb, kan undersøges og organismerne identificeres. Rapporten er blevet til ud fra et materiale på ca. 20 tegltagsten, 5 betontagsten, 2 mursten, 1 kalksandsten, 10 mørtelprøver og nogle skrab fra granit. Materialet er indsamlet i forbindelse med gennemførelse af projektet "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage". Makroskopiske billeder er udført af Teknologisk Institut Murværk og Bioteknik samt Københavns Universitet. Organismerne er identificeret i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Teknologisk Institut Bioteknik. Organismerne er detail-fotograferet ved brug af stereolup, Wild Heerbrugg Zwitzerland M5-41209, og lysmikroskop, Olympus BH-2. Nomenklaturen følger: "Den danske mosflora", Nordisk Forlag A/S, København, 1976 og "The Lichen Flora of Great Britain and Ireland" af Purvis et al. 1994. Væksternes naturlige variation og det forholdsvis lille materiale, har gjort det nødvendigt også at bruge litteraturen til artsbeskrivelserne. Det har ikke været muligt at sætte artsnavne på algerne, da en dyrkning af disse er nødvendig for korrekt bestemmelse. Svampe er konstateret på pudsede facader med og uden maling. De få svampe, der er fundet, er almindeligt forekommende. Også svampene bør i de fleste tilfælde dyrkes med henblik på identifikation. Det skal understreges, at materialet, der ligger til grund for nøglerne, er begrænset, og derfor vil det være muligt ved nye undersøgelser at finde arter, som ikke kan identificeres ved brug af denne rapport. Man bliver da nødt til at gå til den gængse bestemmelseslitteratur. 3 Vejledning
Som indgang til identifikation af organismerne er konstrueret en nøgle, kaldet Nøgle I, der først og fremmest gør det muligt, at gruppere organismerne. Dernæst er der udarbejdet en mere detaljeret bestemmelsesnøgle, som dækker laver, mosser, alger og svampe, kaldet Nøgle II. Begge nøgler er opbygget sådan, at der for hvert punkt stilles 2 spørgsmål. Man starter altid ved punkt 1, læser begge spørgsmål og vælger dét svar, der passer bedst. Henvisning til næste punkt følges og så fremdeles, indtil man har et arts- eller slægtsnavn. Nøglerne er hovedsagelig baseret på arternes makroskopiske karakterer. En god lup med minimum 10X forstørrelse vil dog være en stor hjælp. Identifikation af alger, svampe og mosser forudsætter dog anvendelse af mikroskop og evt. dyrkning. Der er taget fotos af de forskellige arter i de fleste tilfælde med angivelse af størrelsesforhold. Der kan være mange forskellige arter på f.eks. én enkelt tagsten. Det er fundet nødvendigt at anvende en række fagudtryk både i selve nøglerne og i de enkelte beskrivelser. Bagest i rapporten findes derfor en ordforklaring. Det kan være en god ide at læse ordforklaringen, før man anvender nøglerne. For hver art er der en beskrivelse af selve arten og dens økologi samt - for lavernes vedkommende – deres kemiske kendetegn. 3.1 KemiNæsten alle laver indeholder nogle sekundære stofskifteprodukter, de såkaldte likenstoffer. Disse stoffer er specifikke for de enkelte arter og kan derfor udnyttes ved artsbestemmelse. Det er muligt at adskille arter kemisk ved hjælp af UV-lys og simple farvereaktioner. Både i nøgle II og i teksten til de enkelte artsbeskrivelser af laver (under overskriften "Kemi") er farvereaktionerne angivet som UV+, K+, C+, N+ og Pd+ efterfulgt af den fremkomne farve. Kommer der ingen farvereaktion er det anført med -. Reagenserne opbevares i små pipetteflasker. De kan påføres direkte fra pipetten eller bedre med en tændstik. Der bruges så lidt kemikalie som muligt. Testen foretages bedst under stereolup. UV+ Nogle likenstoffer fluorescerer gult, hvidt eller blåt i UV lys (366 nm). Dette angives som UV+. For at opnå reaktion er det nødvendigt at skrabe lidt i laven, hvorefter prøven eksponeres for UV lys, og farvereaktionen iagttages. K+ eller K- 10% opløsning af kaliumhydroxyd, KOH (K). Opløsningen har næsten ubegrænset holdbarhed. Opløsningen dryppes med 1 dråbe på lavens overflade. Hvis reaktionen er positiv K+ vil der fremkomme en tydelig farveændring fra gul over dyb rød til lilla eller blå. C+ eller C- Klorin (C). Brugbar så længe den lugter af klor. En lille dråbe Klorin pådryppes overfladen, og der kan ske en farveændring til gul. KC angiver påførsel af K efterfulgt af C, når K’en er opsuget. Reaktionen er en farveændring til gul eller gullig. N+ eller N- Salpetersyre i en 50% opløsning af HNO3. Ved positiv reaktion opnås en lilla til rød farveændring. Pd+ eller Pd- P-phenylendiamin (Pd). Mættet opløsning i 96% alkohol. Den er kun holdbar i et døgn. En opløsning, der kaldes Steiner, fremstilles af 1 g p-phenylendiamin, 10g natriumsulfit, 40 dråber detergent og 100 ml vand. Denne opløsning er holdbar i 3-4 måneder. P-phenylendiamin skal omgås med stor forsigtighed, da den er stærkt kræft- og allergifremkaldende og i øvrigt meget sværtende. Brug éngangshandsker af plast. Hvis reaktionen er positiv Pd+ sker der en farveændring til gul eller gulorange. 3.2 ØkologiI tekstsbeskrivelserne af de enkelte arter er der under overskriften "Økologi" forsøgt redegjort for, på hvilke substrater arterne kan findes. Oplysningerne er dels hentet fra litteraturen, hvor der dog kun er medtaget de substrater, der kunne tænkes at have relevans i forbindelse med bygningskonstruktioner. Dels er de substrater, hvorpå de enkelte organismer er fundet i dette projekt, nævnt og understreget. 4 Identifikation af organismerDer er udarbejdet to nøgler som redskab til at bestemme hvilke organismer, der vokser på en given prøve. I Nøgle I kan man bestemme, hvilken biologisk klasse væksten tilhører. I Nøgle II kan man bestemme laver, mosser, svampe og alger til slægt eller art. Det skal dog bemærkes, at materialet ikke kan regnes for udtømmende for danske forhold, og at der derfor vil kunne findes arter, som ikke er beskrevet her. Start ved punkt 1 i Nøgle 1, læs begge spørgsmål, se på prøven og find dét svar, der passer bedst. Gå derefter til punkt 2 eller 3 og fortsæt på samme måde indtil det er bestemt, hvilken klasse organismen tilhører. Herefter fortsættes til Nøgle 2, som anvendes på samme måde. 4.1 Nøgle I
|
1. | Er organismen en alge? Gå til pkt. Er organismen en svamp? Gå til pkt. Er organismen en lav? Gå til pkt. Er organismen et mos? Gå til pkt. |
2 6 7 32 |
Alger (mikroskop og dyrkning nødvendig)
2. | Belægningen er grøn 3 Belægningen er rødlig 5 |
3 5 |
3. | Trådformet Anderledes |
Cfr. Klebsormidium 1+2 4 |
4. | Delt i fire sammenhængende celler, "julepakke" Anderledes |
Cfr. Apatococcus Grønalger sp |
5. | Belægningen er rød på kalksandsten Belægning lys rødlig ikke på kalksandsten |
Haematococcus 6 |
Svampe (mikroskop og dyrkning nødvendig)
6. | Belægning lyserød Belægning mørk eller hvidlig |
Pyronema domesticum Skimmelsvamp |
7. | Thallus bladformet (kan forholdsvis let fjernes fra
substratet med en kniv) Thallus skorpeformet |
8 14 |
8. | Apothecier til stede, thallus gult til orange til grågult i
skygge Apothecier manglende, thallusfarve varierende |
9 10 |
9. | Thallus næsten dækket af apothecier, vokser i små
"tuer" Thallus med flader uden apothecier, mere bladformet |
Xanthoria polycarpa Xanthoria parietina |
10. | Thallus med spatelformede isidier Thallus med soraler |
Melanelia exasperatula 11 |
11. | Cilier langs lobernes rand, thallus løst tilhæftet
substratet Uden cilier, thallus mere eller mindre tæt tilhæftet substratet |
Physcia tenella 12 |
12. | Underside hvid til lysegrå Underside sort, evt. lysere mod randen |
Physcia caesia 13 |
13. | Lober 0,2-1,2 mm brede. Soraler på lobefladen, cirkulære Lober 2-3 mm brede, hule. Soraler på lobespidsen, hovedformede |
Phaophyscia orbicularis Hypogymnia tubulosa |
14. | Thallus og/eller apothecier K+ dybt røde allus og apothecier K- |
15 18 |
15. | Thallus uden soredier Thallus med soredier |
16 17 |
16. | Thallus endolithisk, forsvindende Thallus epilithisk, lobet, rosetdannende |
Caloplaca holocarpa Caloplaca saxicola |
17. | Thallus småskællet, uden afgrænsede soraler Thallus lobet, med afgrænsede soraler |
Caloplaca citrina Caloplaca decipiens |
18. | Apothecier med gule farver Apotheciefarve varierende |
19 20 |
19. | Thallus sammenhængende eller opdelt i tykke skæl (12-)16-32 sporer pr. ascus Thallus af spredte korn eller forsvindende, 8 sporer pr. ascus |
Candelariella vitellina Candelariella aurella |
20. | Apothecier med brunsort til sort skive Hvis med apothecier, skive da blegere |
21 24 |
21. | Apothecier indsænket i thallus Apothecier siddende |
22 23 |
22. | Thallus gråhvidt til gråligt grønt, op til 30 cm i
diameter Thallus lyst til mørkt gråt, ofte mindre end 2 cm i diameter |
Tephromela atra Buellia aethalea |
23. | Apothecier med mørkt brunsort skive, thallusrand af farve
som thallus Apothecier helt sorte |
Rinodina gennarii Catillaria chalybeia |
24. | Thallus bestående af spredte korn eller endolithisk til
Forsvindende Thallus anderledes |
25 29 |
25. | Perithecier til stede Apothecier til stede |
Verrucaria muralis 26 |
26. | Apothecier med orange til brune skiver Apothecier med lysere skiver |
27 27 |
27. | Apothecier i våd tilstand med mørk zone i randen Apothecier uden sådan zone |
Lecania cfr. sylvestris Lecania erysibe |
28. | Thallusrand vedvarende, veludviklet, skive flad, også som
ældre Thallusrand forsvindende, skive flad, med alderen konveks |
Lecanora dipersa Lecanora cfr. salina |
29. | Apothecier til stede Perithecier til stede eller lav steril |
30 31 |
30. | Thallus grønligt gult til gulbrunt, rand lobet Thallus hvidt til gråt, rand uden lober |
Lecanora muralis Lecanora albescens |
31. | Thallus mørkt brunt, grønsort eller sort Thallus blegt gråt til gråbrunt eller rødbrunt |
Verrucaria nigrscens Verrucaria muralis |
32. | Sporehuse til stede Sporehuse mangler |
33 39 |
33. | Sidefrugtede (pleurokarpe) mosser; Sporehusene dannes på
korte sidegrene Topfrugtede (akrokarpe) mosser; Sporehusene er endestillede i spidsen af hovedgrenene, men kan evt. se ud som om de er sidestillede, hvis en lavere stillet sidegren vokser fra en hovedgren |
34 36 |
34. | Sporehuse oprette, med eller uden ribbe Sporehuse krumme, ribbe manglende |
35 Hypnum cupressiforme |
35. | Blade med tydelig enkelt ribbe Blade uden ribbe |
Leskea polycarpa Hedwigia ciliata |
36. | Bladets spids mere eller mindre lang Blade små og lancetformede, uden lang spids |
37 Ceratodon purpureus |
37. | Bladspids glat, farveløs Bladspids mere eller mindre takket |
Tortula muralis 38 |
38. | Blad med randsøm, bladspids svagt takket Blad uden randsøm |
Bryum caespiticium Pohlia nutans |
39. | Blade uden ribbe Blade med tydelig enkelt ribbe |
40 41 |
40. | Bladets celler korte, bladspids med takker Bladets celler lange, blad glat |
Hedwigia ciliata Hypnum cupressiforme |
41. | Stængel med parafyllier, blad fint og glat Stængel uden parafyllier |
Leskea polycarpa 36 |
5.1 | Alger |
5.2 | Svampe |
5.3 | Laver |
5.4 | Mosser |
Det har kun været muligt at sætte præcist artsnavn på en af de fundne alger, nemlig en meget karakteristisk rød grønalge. Artsbestemmelse af mikro-alger forudsætter i reglen rendyrkning af disse. Derfor er billederne – med undtagelse af arten Haematococcus pluvialis - ikke ledsaget af artsbeskrivelser, som for svampe, laver og mosser. Billederne viser eksempler på, hvordan forskellige alger, fundet på murværk, tegl- og betontage kan se ud i mikroskop.
Cfr. Apatococcus
Grønalge sp.
Grønalge sp.
Grønalge sp.
Grønalge sp.
Grønalge sp.
Cfr. Klebsormidium 1
Cfr. Klebsormidium 2
Haematococcus pluvialis Flotow
Morfologi: Encellet grønalge, der danner et rødt farvestof kaldet astaxanthin, som er et naturligt carotenoid pigment og virker som biologisk antioxidant. Økologi: Udbredt i hele verden. I projektet er den fundet på hvide kalksandsten. I naturen forekommer den i små vandforekomster som frit svømmende alge med flageller. Når omgivelserne tørrer ud eller næringsforholdene bliver ugunstige og algen eksponeres for lys går den i en hviletilstand, som medfører, at den kan tåle udtørring i lang tid, indtil forholdene igen bliver gunstige. I denne hviletilstand produceres store mængder astaxanthin – op til 3% af dens tørvægt, som da giver en kraftig rødfarvning af facaden. Astaxanthinen menes at beskytte algen mod UV-lys og fotooxidation. Algen anvendes til industriel fremstilling af naturligt astaxanthin. |
Det er vanskeligt at bestemme svampe på murværk uden først at dyrke dem, og en mikroskopisk undersøgelse er nødvendig for at bestemme svampearten. Svampe kan indledningsvis dyrkes ved at nedlægge materialeprøver i en steril boks med sterilt vand i bunden, således at materialet kan suge fugtighed uden, at overfladen er dækket med vand. Boksen forsynes med tætsluttende låg og stilles ved stuetemperatur i ca. 1 uge indtil bevoksningen er kommet frem. Herefter kan svampen undersøges i mikroskop. Alternativt kan man fremstille såkaldte aftryksplader kaldet RODAC-plader, med et næringsmedium for skimmelsvampe. Pladen trykkes imod materialeoverfladen på det sted, hvor misfarvningen ses. Låg sættes på igen, og pladen stilles ved stuetemperatur i ca. 1 uge eller til tydelig vækst er fremkommet. Herefter kan svampevæksten mikroskoperes.
I det følgende beskrives 3 forskellige svampe, som er fundet i projektforløbet. Det latinske slægts og artsnavn er angivet og i et tilfælde også et dansk navn. Desuden findes beskrivelse af svampens mycelium, af konidiebærerne, som bærer konidierne samt af økologien. Skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria er ikke illustreret.
Alternaria alternata (Fr.) Keissler |
Hører til gruppen af skimmelsvampe. Mycelium: Kolonierne er sorte til olivensorte eller mørkegrå. Konidiebærer: Enkel med op til 3 skillevægge, lige eller krum, gyldenbrun, med en endestillet konidiepore, hvorfra kondidierne dannes. Konidier: Ovale til pæreformede eller elliptiske med et næb som er mindre end en tredjedel af konidiens samlede længde. Bleg til mellembrun, glat eller vortet med flere tværgående og langsgående skillevægge. Økologi: Alternaria alternata er luftbåren og vidt udbredt på mange materialer herunder pudsede og/eller malede overflader, hvor den ses som misfarvninger. I projektet er svampen fundet på pudset og malet facade. Den tåler stor variation i temperatur fra 2-38oC men trives bedst ved 25-28oC. Ved udtørring går væksten i stå, men ved genopfugtning kan angrebet igen brede sig. |
Cladosporium herbarum (Pers.) Link ex Gray |
Hører til gruppen af skimmelsvampe. Mycelium: Kolonierne er olivengrønne – olivenbrune. Konidiebærer: Opret, grønlig – brunlig farvet, træagtig forgrenet, glat. Konidier: Dannes i lange, forgrenede kæder med stor variation i størrelse. Konidierne er oftest 1-cellede, men 2- og 3-cellede konidier forekommer også. Konidierne frigøres enkeltvis og får derved ar i enderne, som i øvrigt er tilspidsede. Økologi: Cladosporium herbarum er luftbåren og vidt udbredt på mange materialer herunder pudsede og/eller malede overflader, hvor den ses som misfarvninger. I projektet er svampen fundet på pudset og malet facade. Den tåler stor variation i temperatur, men trives bedst ved 18-28oC. Ved udtørring går væksten i stå, men ved genopfugtning kan angrebet igen brede sig. |
Pyronema domesticum (Sowerby ex Fr.) Sacc. [askebæger]
Hører til klassen Sæksporesvampe (Ascomycetes), ordenen Bægersvampe (Pezizales). Mycelium: Svampen danner et lyst, rødligt svampemycelium, som er uregelmæssigt udbredt. Økologi: Svampen gror på fugtige vægge (Müller & Loeffler). Er set i forbindelse med facadeafrensning under plasticafdækning i sommerperioden. |
Talrige arter af bladlaver og skorpelaver er fundet på murværk, tegl- og betontage. De findes eksponeret mod alle verdenshjørner såvel på lodrette og vandrette overflader og tage med hældning. Bygningsmaterialerne mursten, tegl og beton minder om de naturlige stenmaterialer, og det er derfor laver, som naturligt forekommer på klipper og sten vi finder her. Ofte er der en mosaik af mange forskellige laver på f.eks. en enkelt tagsten, men det kan være en eller få arter, der dominerer.
For hver lavart er anført det latinske slægts- og artsnavn samt, hvor det er kendt, det danske navn. I beskrivelsen er omtalt thallus (lavens vegetative del), apothecier (frugtlegemer), sporer, kemiske reaktioner samt økologi.
Buellia aethalea (Ach.) Th. Fr. (1874) [klippe-sortskivelav]
Thallus: Skorpeformet, tyndt til ret tykt, tæt tiltrykt substratet, med mange revner (areoleret), så det ligner mosaik, ofte mindre end 2 cm i diameter, lyst til mørkt gråt. Sort prothallus ses af og til i randen og mellem aereolerne. Apothecier: 0,2-0,4(-0,7) mm i diameter. Indsænket i thallus. Kan være omgivet af en thallus-krave. Egenrand tynd eller ikke synlig. Skive flad, mørkt oliven til gråsort. Sporer: Tocellede, mørke, fint vortede, (9,5-)12-18(-20) x (4,5-)6-10(-12) mm. Kemi: Thallus Pd± gul-orange, K± gulrød, C-. Økologi: På tegl, sur sten, småsten og byggesten. Sommetider på næringsrigt substrat eller miljø. Ofte en pionærart. Almindelig. |
Caloplaca citrina (Hoffm.) Th. Fr. (1860) [støvet orangelav]
Thallus: Skorpeformet, småskællede areoler, mere eller mindre endolithisk, gult til orange. Soredier dækker ofte hele thallus, diffust, ikke i afgrænsede soraler. Apothecier: Hyppige, men er ikke observeret i de foreliggende prøver. Thallusrand oftest blivende, jævn, glat til næsten helt opløst i soredier, gullig. Skive orange. Sporer: Polært tocellede, farveløse, bredt ellipsoide, 10-15 x 5-6 mm. Kemi: Soredier K+ dybt rød. Økologi: På betontagsten, mørtel, kalksten; især på facader, ofte på solbeskinnede flader. Meget almindelig. |
Caloplaca decipiens (Arnold) Blomb. & Forss. (1880) [knudret orangelav]
Thallus: Skorpeformet, rosetdannende lober, op til 3 cm i diameter, tæt tiltrykt substratet, dybt orange-gul til gulgrøn (skygget). Lobeender ca. 1mm brede, konvekse, fingerformet forgrenede, mere eller mindre tæt pruinøse. Læbeformede soraler ofte tilstede på små centrale sidelober. Apothecier: Ses sjældent. Op til 1 mm i diameter. Thallusrand opsvulmet, blivende. Skive orange. Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-8 mm. Kemi: Thallus, apothecier og soredier er K+ dybt rød. Økologi: På kalkholdige facader, mørtel og asbest-cement. Sjælden. |
Caloplaca holocarpa (Hoffm.) Wade (1965) [liden orangelav]
Thallus: Skorpeformet, endolithisk, forsvindende, gråhvidt til sort. Apothecier: 0,1-0,3(-0,8) mm i diameter. Ofte mange, tætsiddende. Thallusrand ofte forsvindende, grå. Egenrand velafgrænset, mere eller mindre forsvindende på gamle apothecier, orange. Skive flad til konveks, orange til orangebrun. Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-10 mm. Kemi: Thallus K-, apothecier K+ dybt rød. Økologi: Kalkholdig sten, betontagsten, mørtel, tegl, asbest-cement, sjældnere på sur sten (granit o. lign.). Meget almindelig. |
Caloplaca saxicola (Hoffm.) Nordin (1972) [mur-orangelav]
Thallus: Skorpeformet, lober rosetdannende, tæt tiltrykt substratet, gult til dybt orange. Rand af korte, ± sammenhængende, fingerlignende brede lober, op til kun 2 mm lange og 1,5 mm brede, konvekse, af og til med furer, mere eller mindre hvid-pruinøs. Apothecier: Op til 1 mm i diameter. Mange og tætsiddende, ofte skjulende det centrale område af thallus. Rand tydelig, forsvindende ved modenhed, gul til orange. Skive først flad, ved modenhed konveks, orange til brunorange. Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-7(-8) mm. Kemi: Thallus og apothecier K+ dybt rød. Økologi: På næringsberigede, sure- og kalkholdige sten og facader. Ofte i tørre, beskyttede områder. I engelsk litteratur angivet som meget almindelig – oftest den mest almindelige art af slægten Caloplaca på tag- og murværk. I denne undersøgelse kun registreret på én betontagsten. |
Candelariella aurella (Hoffm.) Zahlbr. (1928) [liden æggeblommelav]
Thallus: Skorpeformet, spredte, konvekse korn, 0,5-1,5 mm i diameter, til tider forsvindende, gule til gulgrønne. Prothallus tyndt, sammenhængende, mørk gråt til sort, især i bebyggede områder ofte udbredt og dominant. Apothecier: Hyppige, 0,2-1,2 mm i diameter, ± regelmæssigt spredt, gule. Thallusrand ± hel. Sporer: Encellede, farveløse, aflangt ellipsoide, 10-18 x 5-6 mm. Kemi: K- Økologi: På menneskeskabte basiske materialer, betontagsten, mørtel og asbest-cement, samt på kalksten. Meget almindelige på tag- og murværk ellers sjælden. |
Candelariella vitellina (Hoffm.) Müll. Arg. (1894) [almindelig æggeblommelav]
Thallus: Skorpeformet, sammenhængende eller groft opdelt i oftest ret tykke, spredte til tætte konvekse skæl, 0,5-2 mm brede. Gult, orange til brunorange. Apothecier: Hyppige, 0,5-1,5 mm i diameter, flade. Thallusranden blivende, glat til kornet-opsprukken, gul. Skive gråligt gul, kan blive mørkere med alderen. Sporer: Asci indeholder (12-)16 til 32 sporer. Sporer encellede eller undertiden tocellede, farveløse, 9-15 x 3,0-6,5 m m. Kemi: K-. Økologi: På menneskeskabte næringsberigede og belastede substrater. På mørtel og tegl. På kiselholdige og ikke-kalkholdige sten og mure samt på asfalt, rustent jern og farvet glas. Sjælden. |
Catillaria chalybeia (Borrer) Massal. (1852) [art af tallerkenlav]
Thallus: Skorpeformet, tyndt, af og til mosaikdannende, areoler 0,1-0,4 mm i diameter, mat eller let skinnende, beige eller mere almindeligt mørkt oliven til sortgrå eller mørkt gråbrun. Kan være meget varierende. Apothecier: (0,15-) 0,2-0,5 (-1) mm i diameter, spredte eller få samlet. Oftest flade, af og til konvekse, sorte, matte. Egenrand tynd, let fremstående, grønligt sort. Hymenie farveløst, blågrønt ved basis, 40-60m m højt. Hypothecium mørkt brunt. Epithecium grønligt brunt. Parafyser opsvulmede i spidsen, mørk apikal hætte. Sporer: Tocellede, farveløse, aflangt ellipsoide, (7,5-)9-12(-15) x 2,5-4 mm. Kemi: Hymenium og apothecierand N+ lilla-rød. Økologi: På sure eller oftere let basiske sten eller murværk samt tegl. Sjældent på meget kalkholdige substrater. Sjælden. |
Hypogymnia tubulosa (Shaerer) Havaas (1918) [finger-kvistlav]
Thallus: Bladformet, rosetdannende, af og til uregelmæssigt, op til 10 cm i diameter, mere eller mindre løst tilhæftet substratet. Lober 2-3mm brede, hule næsten rørformede. Overside grå, grov, mat. Underside sort, lysere mod randen. Soraler runde, hovedformede, hver involverer hele spidsen af en lobe. Apothecier: Meget sjældne. Sporer: -- Kemi: Medulla og soraler Pd- K-, KC+ rød, C-, UV+ blegt blålilla. Økologi: På sure- og kiselholdige substrater, betontagsten og tegl. Sjælden. |
Lecania erysibe (Ach.) Mudd. (1861)
Thallus: Skorpeformet, tyndt, skællet, grønligt gult til snavset grønligt gråbrunt. Apothecier: Ses som regel, op til 0,4 mm i diameter, tiltrykt til siddende, enlige og spredte eller mere eller mindre i klynger, svagt til kraftigt konvekse. Skive orange- til brun-sort. Thallusrand mangler barklag, udvikler i stedet blastidier. Egenrand ofte tilstede. Sporer: Tocellede, farveløse, ellipsoide, 9-15 x 3-5 mm. Kemi: -- Økologi: På næringsberigede substrater, ofte i bebyggede områder, f.eks. på mursten, landbrugs forurenede kalksten og mere eller mindre basiske sten og betontagsten. Angives som almindelig. I projektet kun ét fund. |
Lecania cfr. sylvestris (Arnold) Arnold (1884)
Thallus: Skorpeformet, oftest mere eller mindre indsænket, kornet ujævnt eller bestående af få spredte areoler, ofte tyndt eller forsvindende. Grønligt gråt til brunt med gråt skær. Apothecier: 0,3-0,6 mm, siddende, enlige eller i små klynger, stærkt konvekse, allerede som unge, orange til mørkebrune, gennemskinnelige med en mørkere zone i randen i våd tilstand. Thallusrand som regel kun med få alger, med tykt barklag. Egenrand hovedsagelig bred, næsten farveløs. Sporer: Tocellede, farveløse, ellipsoide, (9-)10-16 x 3-4,5 mm. Kemi: -- Økologi: På skygget kalksten og betontagsten. Sjælden. |
Lecanora albescens (Hoffm.) Branth & Rostrup (1869) [cement-kantskivelav]
Thallus: Skorpeformet, op til 1 cm bredt, opsvulmede konvekse areoler, som kan ligne lober, klart hvide el. gråligt hvide, danner tætte rosetter. Overflade let ru til kornet. Apothecier: 0,1-0,7(-1,5) mm i diameter, mange, oftest tætsiddende i midten af thallus, siddende, brede ved basis. Thallusranden blivende, jævn til sprukken til bølget. Skive blegt lyserødligt brun til gulligt brun eller oliven. Undertiden hvid-pruinøs. Sporer: Encellede, farveløse, bredt ellipsoide, (7-)11(-16) x (3-)5-6 mm. Kemi: Thallus Pd-, K-, KC-, C-. Økologi: På hårde kalkholdige sten, betontagsten, mørtel og tegl. Meget almindelig. |
Lecanora dispersa (L.) Sommerf. (1826) [spredt kantskivelav]
Thallus: Skorpeformet, endolithisk, til tider bestående af spredte korn, hvidt til blegt gråt. Apothecier: (0,15-)0,2-1(-3) mm i diameter, siddende, sammensnøret ved basis, spredte eller tætsiddende. Thallusrand veludviklet, blivende, hel til sprukken, ofte pruinøs som ung. Skive flad, meget variabel i farve, lyserødligt brun til olivenbrun, eller blegt gullig eller grønligt grå; undertiden hvid-pruinøs (især som ung eller på substrater med højt kalkindhold). Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, (7-)8,5-14 x (3-)4-7 mm. Kemi: Thallus Pd-, K-, C-. Økologi: På mange forskellige kalkholdige substrater, såsom sten, betontagsten, mørtel, tegl og murværk. Meget almindelig. Særligt: Kendes fra L. albescens på dennes veludviklede, hvide thallus. Lecanora cfr. salina er skilt fra L. dispersa-gruppen på baggrund af den knap så tydelige og med alderen forsvindende thallusrand, samt at apotheciets skive er konveks. |
Lecanora muralis (Schreber) Rabenh. (1845) [randfliget kantskivelav]
Thallus: Skorpeformet, epilithisk, op til 10 cm i diameter, danner rosetter, normalt tiltrykt substratet, men bliver løsere tilhæftet med alderen, grønligt gult til gulbrunt, tendens til at blive mørkere mod midten. Randlober flade til konkave. Thallus ± skinnende til let pruinøst. Apothecier: 0,5-1,5(-2) mm i diameter, siddende. Tætsiddende i midten af thallus. Thallusrand veludviklet, hel til sprukken, ofte kantet af tryk fra nabo-apothecier, pruinøs, blivende eller undertrykt hos ældre apothecier. Skive gulbrun til rødbrun, flad til svagt konveks, ikke pruinøs. Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 9-15(-16) x (4-)5-7 mm. Kemi: Thallus Pd+ gullig eller Pd-, K-, KC+ gullig, C-. Økologi: Findes på en lang række menneskeskabte substrater, som beton, tegl og på kalkholdig sten, asfalt, fliser mm. Angives som almindelig i England men dog mindre almindelig nu end tidligere. Kun ét fund i projektet. |
Lecanora cfr. salina Magnusson (1926) [saltstøv-kantskivelav]
Thallus: Skorpeformet, afrundede korn, hvidgråt til gråt eller gulligt gråt. Prothallus forsvindende. Apothecier: 0,2-0,6(-0,8) mm i diameter, spredte eller samlede, siddende, indsnævrede ved basis. Thallusrand hel til ujævn sprukken, blivende. Skive blegt brun til rødbrun eller gulgrå, flad til let konveks. Af og til svagt pruinøse som unge. Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 8-11(-15) x 4,5-6,5(-7) µm. Kemi: Thallus Pd-, K-, KC-, C-. Økologi: På forvitret murværk, betontagsten og tegl. Meget sjælden. Særligt: Minder om Lecanora dispersa, se denne. |
Lepraria incana (L.) Ach. (1803) [almindelig støvlav]
Thallus: Skorpeformet, helt leprøst, en masse af pudrede, runde korn, dunkelt grøngråt; danner en tyk, ofte areoleret, støvet skorpe, diffus, mangler randlober. Marven mere eller mindre udifferentieret. Apothecier: Ikke fundet. Sporer: -- Kemi: Thallus Pd-, K-, C-, UV+ hvid. Økologi: På sure, skyggede sten og mure samt på tegl; forureningstolerant. |
Melanelia (Parmelia) exasperatula (Nyl.) Essl. (1978) [kølle-skållav]
Thallus: Bladformet, epilithisk, op til 5 cm i diameter, mere eller mindre tæt tiltrykt i centrum, ofte med oprejste bølgede loberande, op til 5 mm brede. Overflade blegt olivengrøn til mørkt olivenbrun eller rødbrun. Halvgennemsigtig som våd. Isidier kløvede eller mere eller mindre spatelformede, hule. Apothecier: Meget sjældne. 2-3 mm i diameter. Thallusrand mere eller mindre ujævn, uden isidier. Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 8-10 x 3,5-8 mm. Kemi: Thallusmarven Pd-, K-, KC-, C-, UV-. Økologi: Almindeligvis at finde på træstammer og grene af næringsrige træer, men ses af og til på stensubstrater og tegl. |
Phaeophyscia orbicularis (Necker) Moberg (1977) [grågrøn rosetlav]
Thallus: Bladformet, op til 3 cm i diameter, cirkulært eller uregelmæssigt og sammenflydende med andre thalli, mere eller mindre tiltrykt substratet. Blegt gråt eller grønligt gråt til gråt- eller mørkt brunt. Lober 0,2-1,2 mm brede, udstrålende, opsplittede til mere eller mindre overlappende. Soraler mest cirkulære, mere eller mindre konvekse, siddende på lobefladen eller af og til i randen, grå til sorte eller hvidlige. Underside sort med simple sorte rhiziner, i kanten af randloberne kan de være blege eller have hvide spidser. Marven hvid eller gulorange. Apothecier: Temmelig sjældne. Op til 1,5(-2,5) mm i diameter. Thallusrand oftest glat. Sporer: Tocellede, brune, tykvæggede, 17-26 x 7-11 µm. Kemi: K+ lilla eller K-. Økologi: På næringsberigede substrater, i bebyggede områder på kalkholdige substrater som beton. Angives som meget almindelig. Kun ét fund i projektet på betontagsten. |
Physcia caesia (Hoffm.) Fürnrohr (1839) [blågrå rosetlav]
Thallus: Bladformet, 6(-10) cm i diameter, mere eller mindre cirkulær og mere eller mindre tæt tiltrykt. Hvidligt til lyst gråt, ofte med et blåligt skær, oftest tydeligt hvidplettet. Lober 0,5-1 mm brede, udstrålende, oftest delvis overlappende. Underside hvid til lysegrå, med rhiziner. Talrige soraler, 2 mm i diameter, hvide eller blågrå, hvis de sidder på lobefladen tydeligt konvekse, eller hoved- eller mere eller mindre læbeformede, hvis de sidder i spidsen af loberne. Apothecier: Meget sjældne. Sporer: -- Kemi: Bark og marv K+ gul. Økologi: På ikke-skyggede næringsrige substrater, incl. mure, betontagsten, tegl, kalkholdige sten og sure sten; forureningstolerant. Almindelig. |
Physcia tenella (Scop.) DC. (1805) [spæd rosetlav]
Thallus: Bladformet, epilithisk, 2-4(-6) cm i diameter, løst tilhæftet, hvidligt til bleggråt eller sjældnere mørkt askegråt. Lober 0,3-1mm brede, udstrålende. Ikke pruinøs, mere eller mindre hvidplettede på ældre dele. 0,4-2 mm lange randstillede cilier, ofte grå eller mørkebrune i spidsen. Undersiden hvid, med hvide og ofte brunspidsede rhiziner. Soraler endestillede, læbeformede. Pyknider hyppige. Apothecier: Op til 2.5 mm i diameter. Sporer: Tocellede, brune, tykvæggede, 16-23 x 7-10 µm. Kemi: Bark K+ gul, marv K-. Økologi: På velbelyste og næringsberigede substrater, betontagsten, tegl og kalksten. Almindelig. |
Rinodina gennarii Bagl. (1861) [kyst-knaplav]
Thallus: Skorpeformet, tyndt, sammenhængende eller mere
almindeligt opsprækket, fladt, af og til utydeligt, lyst til mørkt gråt, ofte med skær
af oliven eller brun. Apothecier: 0,35-0,6 mm i diameter, siddende, mange, tit tætsiddende. Thallusrand ca. 0,05 mm bred, samme farve som thallus, hel, som regel blivende. Skive mørk brunsort, flad, efterhånden ± konveks. Sporer: Tocellede, mørkt grågrønne, 11-20 x 7-11 µm. Svulmer let omkring midten i K. Kemi: Hymenium K+ blå. Økologi: På ± kalkholdige, næringsberigede substrater, især sten, mørtel, betontagsten og tegl; forureningstolerant. Sjælden, men mere almindelig i kystnære områder. |
Tephromela atra (Huds.) Hafellner ex Kalb (1983) [sort kantskivelav]
Thallus: Skorpeformet, ret tykt, op til 30 cm eller mere
i diameter, vortet-areoleret, tit opsprækket i større "areoler", gråhvidt
eller gråligt grønt. Areoler 0,3-1,5 mm i diameter, mere eller mindre sammenhængende,
ujævne, ofte vortet-rynkede. Prothallus nærmest sort. Apothecier: 1-2,5 mm i diameter, runde eller uregelmæssige, indsænkede eller siddende. Skive flad eller konkav, sort. Thallusrand tydelig, blivende, opsvulmet. Sporer: Encellede, farveløse, ellipsoide, 10-15 x 5-8 mm. Kemi: Bark Pd-, K+ gul, KC+ gul, C-. Marv UV+ hvid. Økologi: På kisel- og let kalkholdige, næringsberigede sten og mure samt granit. Angives som almindelig. Kun ét fund i projektet. |
Verrucaria muralis Ach. (1803) [mur-vortelav]
Thallus: Skorpeformet, endolithisk til epilithisk, meget variabel, ikke tydligt afgrænset, sammenhængende, fint kornet til areoleret, fint grubet. Blegt grå, grågrøn, gråbrun eller rødbrun. Perithecier: ¾ nedsænket til næste dækket af thallus. Involucrellum 0,25-0,4(-0,5) mm i diameter, dækker det øverste af peritheciet eller er undertiden forlænget til randens basis, sort. Egenrand farveløs til lysebrun. Sporer: Encellede, farveløse, 15-25(-28) x 8-15 mm. Kemi: -- Økologi: På kalkholdige sten, mure og mørtel, sjældent på hård kalksten. Angives som almindelig. Kun ét fund i projektet. |
Verrucaria nigrescens Pers. (1795) [sortbrun vortelav]
Thallus: Skorpeformet, epilithisk, areoleret, mørkt brunt, grøn-sort eller sort (tit klart grønt som våd). Areoler 0,2-0,8 mm brede, som regel glatte, flade til let konvekse. Af og til med sorediøs eller isidiøs rand. Prothallus sort. Perihecier: (Ikke observeret i de foreliggende prøver). ½-¾ nedsænket, top flad til hvælvet. Involucrellum 0,2-0,4 mm i diameter, dækker det øverste af peritheciet eller er undertiden fortsat ned til prothallus, sort. Egenrand mørkebrun. Sporer: Encellede, farveløse, (17-)19-27(-30) x 8-14 mm. Kemi: -- Økologi: På kalkholdige sten, mure, betontagsten og mørtel, sjældnere på naturligt forekommende kiselholdige sten. Almindelig. |
Xanthoria parietina (L.) Th. Fr. (1860) [almindelig væggelav]
Thallus: Bladformet, epilithisk, op til 15 cm i diameter, ofte dannende store sammenhængende flader af mere eller mindre regelmæssige, tiltrykte, let rynkede rosetter, gul-orange (skygget grå-gult). Lober mere eller mindre overlappende, rynkede, bredere imod spidsen, lobeender 1-7 mm brede, rundede eller med indhak, mere eller mindre flade. Mod midten bliver thallus af og til småskællet til lagdelt af lober, som tilsyneladende er resultatet af fornyelse. Apothecier: Normalt talrige. Op til 4 mm i diameter, spredte eller i klynger, siddende til stilkede, cirkulære til forvredne. Konkave som unge, mere eller mindre flade ved modenhed. Med fremstående, glat thallusrand, ensfarvet med thallus. Skive mørkt orange. Sporer: Polært tocellede, farveløse, ellipsoide, (10-)12-16 x (6-)7-9 µm. Kemi: K+ dybt rød. Økologi: På en lang række næringsberigede substrater som tegl, betontagsten, granit og kalkholdige sten. Meget almindelig. |
Xanthoria polycarpa (Hoffm.) Th. Fr. ex Rieber (1891) [mangefrugtet væggelav]
Thallus: Bladformet, epilithisk, op til 2 cm i diameter, af små, udstrålende, kornede lober, gult til gråligt gult i skygge. Danner små, cirkulære tuer. Loberne bliver bredere mod randen, som er opdelt i mange små lobeender, under 1 mm brede. Soredier og isidier manglende. Apothecier: Talrige, thallusoversiden ofte dækket af apothecier. Op til 4 mm i diameter, forvredne, oprette, let stilkede. Rand tydelig, bliver forvreden med alderen. Thallusranden forsvinder af og til med alderen, grålig gul (grå i skygge). Skive brunorange. Sporer: Polært tocellede, farveløse, elliposoide, 11-15 x 6-8 µm. Kemi: K+ dybt rød. Økologi: Mest almindelig på bark, men ses også på sten. Her fundet på tegl. Almindelig på træer sjældnere på stenmaterialer. |
Mosser kendes mest fra fugtige områder, skyggede arealer, fugtige moser osv. Enkelte mosser er dog hårdføre nok til at kunne vokse på tagflader. På lodrette murflader ses i reglen kun de mindre arter.
For hver mosart er anført det latinske slægts- og artsnavn, samt i alle tilfælde det danske navn. Beskrivelsen af de enkelte arter består dels i en beskrivelse af gametofytten med stængel blade og kønsorganer, dels af sporofytten med setae og sporehuse med sporer og desuden er økologien beskrevet. Illustrationerne bærer præg af, at det har været vanskeligt at fotografere mosserne. En enkelt illustration er taget fra litteraturen.
Bryum caespiticium Hedw. [tue-endeknop]
Gametofyt: Stængel: 1-1.5 cm. Opret. Blade: Tæt samlede i toppen af stænglen. Oprette-åbne, æg-lancetformede, jævnt tilspidsede, ikke nedløbende. Rand tilbagebøjet. Randsøm utydelig eller manglende, énlaget. Ribbe kraftig, grøn til brungrøn, langt udløbende i en glat el. svagt tandet spids. Celler ca. 12 mm brede, mod basis mere eller mindre røde. Kønsorganer: Hanlige og hunlige gameter på hver sin plante. Sporofyt: Setae: 1-4 cm. Sporehuse: mere eller mindre hængende, aflangt ægformede, gulbrune til mørkebrune, med kort jævnt afsmalnende hals. Låg lavt kegleformet, med lille spids. Modnes om foråret, almindelige. Sporer: 10-16 mm, glatte til svagt papilløse. Økologi: Gulgrønne til grågrønne til brunlige, tætte lave tuer eller måtter på bl.a. klipper og mure. Fundet på prøve af mørtel og betontagsten. Almindelig. |
Ceratodon purpureus (Hedw.) Brid. [rød horntand]
Gametofyt: Stængel: mere eller mindre grenet. Blade: oprette-åbne, lancetformede, jævnt tilspidsede. Rand tilbagebøjet, i spidsen flad og med få tænder. Ribbe af bladets længde eller lidt udløbende. Celler glatte, foroven kvadratiske, mod basis kort rektangulære. Kønsorganer: hunlige og hanlige gameter sidder på hver sin plante. Sporofyt: Seta: 1,5-3 cm. Rød-gullig. Sporehus: rødbrune, oprette, noget nikkende, rette til svagt krummede, cylindriske, med struma, som ældre furede. Modnes om foråret. Almindelige. Økologi: Grønne til rødlige, større eller mindre tuer på åben jord og sand. Meget almindelig. Fundet på tegltag, hvor stenene overlapper hinanden. |
Hedwigia ciliata Hedw. [hvidspidset hedwigia]
Gametofyt: Stængel: krybende-opstigende, uregelmæssigt grenet. Blade: i fugtig tilstand udspærrede, i tør tilstand tiltrykte. Æg-lancetformede, i spidsen hyaline og tandede. Ribbe mangler. Grå og vokser i tuer. Sporofyt: Seta: meget kort. Sporehuse: oprette, bredt krukkeformede, næsten skjulte i de meget frynsede perichætialblade. Modnes om efteråret. Økologi: vokser i tuer på sten og klipper, almindelig. |
Hypnum cupressiforme Hedw. [almindelig cypresmos]
Gametofyt: Stængel: grøn, krybende til opstigende, noget uregelmæssigt grenet. Blade: mere eller mindre ensidigt krummede, æglancetformede, jævnt og langt tilspidsede, helrandede eller foroven fint tandede. Celler 6-8 x 50-80 µm. Bladvingeceller tykvæggede, uregelmæssigt kvadratiske-rektangulære, gule til brune, i bladranden oftest hyaline, de øverste små, korte og grønne. Ribbe manglende. Sporofyt: Seta: 1-3 cm. Sporehuse: nikkende, cylindriske mere eller mindre krumme, almindelige. Låg kort kegleformet. Økologi: Grønne til gulgrønne til gulbrune (som tørre noget glinsende) måtter på bl.a. sten. En meget variabel art. Meget almindelig. Fundet på tegl- og betontage. |
Leskea polycarpa Hedw. [mat lærkemos]
Gametofyt: Stængel: med parafyllier og talrige små, indtil 1 cm lange, stumpe og oftest krummede grene. Blade: tætstillede, ægformede ved basis og afsmalnende i en mere eller mindre skarp spids, ved basis ofte med to længdefolder. Ribbe kraftig, ophører kort før bladspids. Celler afrundede, tykvæggede med en papil over midten af cellelumed; ved basis dog glatte. Kønsorganer: hanlige og hunlige gameter sidder på samme plante, men ikke på samme gren. Sporofyt: Seta: lange. Sporehus: oprette, kun lidt krumme. Modnes om foråret. Meget almindelige. Økologi: På sten og mure og ved foden af træer på fugtige skyggefulde steder, hist og her. Fundet på prøve af mørtel og betontagsten. |
Pohlia nutans Hedw. [almindelig nikkemos]
Gametofyt: Stængel: oprette, 1-2 cm høje. Blade: lancetformede, foroven fint takkede i randen. Ribbe kraftig, gul-rødbrun, og løber ud i bladets spids. Bladets celler er temmelig smalle. Sporofyt: Seta: lange, gullige-røde. Sporehuse: som umodne oprette, ved modenhed cylindriske og hængende. Modnes om sommeren, er som oftest talrigt til stede. Økologi: Vokser på næsten ethvert tænkeligt underlag, bare det er surt og kalkfattigt, både på fugtig og tør bund. Meget almindelig. |
Tortula muralis Hedw. [mur-snotand]
Gametofyt: Stængel: 0.5-1 cm. Kun svagt grenet, med kraftig centralstreng. Blade: tætstillede, oprette-åbne. De øvre svagt tungeformede, med tilbagebøjet rand. Ribbe langt udløbende i en glat, hyalin hårspids. Celler ved basis rektangulære, tyndvæggede, hyaline. Celler foroven små, 9-12 µm, kvadratiske og tæt papilløse. Kønsorganer: hanlige og hunlige gameter sidder på samme plante, men ikke på samme gren. Sporofyt: Seta: 1-2 cm. Sporehus: oprette, cylindriske. Modnes om foråret. Meget almindelige. Økologi: Tætte, grå, lådne tuer på mure, sten og kalkbrokker. Meget almindelig. Fundet på prøve af mørtel. |
6.1 | Svampe |
6.2 | Laver |
6.3 | Mosser |
Mycelium: Mycelium er et forgrenet net af svampetråde, der tilsammen danner en svampekoloni.
Konidiebærer: Ugrenet eller grenet "stilk", der bærer konidierne.
Konidie: Svampenes spredningsenheder – kaldes også populært svampesporer.
Apothecier: Den type frugtlegeme der findes hos de fleste fertile laver. Frugtlegemet er mere eller mindre skålformet. Det fertile væv betegnes hymeniet (1). I dét findes sporesække, kaldet asci, som er de hyfer, hvori sporerne produceres. Der er oftest 8 sporer i en ascus, men det ses også,at der er f.eks. 12, 16 eller 32 sporer pr ascus. Imellem asci sidder ikke-fertile støtteceller som er parafyser. Hymeniet sidder i en skål af hyfer og evt. alger.
Hvis der er alger i randen af apotheciet, kaldes det en thallusrand (2). Den del af randen, hvor der ikke er alger kaldes egenrand.
Areoleret: Mosaikdannende, det skorpeformede thallus sprækker.
Blastidier: Afsnøringer af små afrundede knopper fra thallus.
Cilier: Trådagtige udvækster fra randen af thallus.
Endolithisk: Organismen vokser ind i stensubstratet.
Epilithisk: Organismen vokser oven på stensubstratet.
Epitheciet: Den øverste del af hymeniet.
Hypotheciet: Laget under hymeniet og det reproduktive lag.
Involucrellum: Et væv der dækker det øverste af nogle perithecier, er adskilt fra men omgiver randen.
Isidier: En udsvækst af lavens barklag, der indeholder alger.
Leprøs: Thallus overfladen er helt kornet af spredningsenheder kaldet "soredier", har selv i unge stadier intet barklag.
Lober: "Tunger" i thallus.
Perithecier: Frugtlegeme der er flaskeformet. Hymeniet sidder beskyttet i centrum af "flasken".
Polært tocellet: tocellede sporer med en ± tyk væg, hvor de to celler stadig har forbindelse gennem en smal kanal.
Prothallus: det første stadie i dannelsen af et thallus, en hyfestruktur uden alger.
Pruina: et rimfrost- eller flormelislignende lag, der kan findes på apothecier og thallus.
Pruinøs: Med pruina.
Rhiziner: Hyfestrenge der holder laven fast til substratet.
Siddende: Har ingen stilk, sidder på overfladen af thallus.
Soraler: Barkløse områder af thallus, hvor der forekommer en hyppig deling af algecellerne og som danner små pakker af algeceller + svampehyfer (soredier)
Soredier: Spredningsenhed, se soraler.
Thallus: Lavens vegetative del. Barklaget (1) er en tæt stuktur af hyfer, beskytter marven (2) som er et løsere opbygget hyfelag for udtørring og direkte UV-bestråling.
hvori algerne (3) ligger beskyttet
Bladvinger: Gruppen af celler i de basale hjørner af bladet.
Gamet: Kønsorgan hos mosser.
Gametofyt: Den kønnede livsform hos mosser.
Hyalin: Farveløs.
Randsøm: Celler i bladrand tydeligt forskellige fra de øvrige fladeceller.
Ribbe: En tydelig fremhævet "søm" i bladets midte fra basis og ud mod spidsen. Ribben kan gå helt ud til bladets spids eller stoppe inden. Ribbe kan også mangle helt.
Papiller: Små fremspringende fortykkelser på cellevæggen.
Parafyllier: Små, hår- eller rodlignende udvækster, der udgår fra stænglerne på visse mosser
Perichætialblade: Særligt udformede blade, der hos nogle arter omgiver sporehusene.
Seta: Stilk hvorpå sporehuset sidder.
Sidefrugtet: Sporehusene dannes på korte sidegrene. Kaldes også pleurokarp.
Sporehus: Det sporedannende organ på sporofytten. I sporehusene dannes sporer, som spirer til en gametofyt.
Sporofyt: Den ukønnede livsform hos mosser.
Struma: Ensidig udposning ved basis af sporehuset.
Topfrugtet: Sporehusene er endestillede i spidsen af hovedgrene, men kan evt. se ud som om de er sidestillede, hvis en lavere stillet sidegren vokser fra en hovedgren.
Æg-lancetformet: Bladet er smalt ægformet med spidse ender.
7.1 | Generelt |
7.2 | Bestemmelseslitteratur |
John, D.M.: Algal growths on buildings: A general review and methods of treatment. C.A.B. International. Biodeterioration Abstracts Vol. 2, No 2. 1988.
Garty, J.: Influence of epilithic microorganisms on the surface temperature of building walls. Canadian Journal of Botany. 68: 1349-1353. 1990.
Guillitte, O.: Bioreceptivity: a new concept for building ecology studies. The science of The Total Environment. 167,pp. 215-220. 1995.
Miljøstyrelsen. 2-Deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer. Miljøprojekt nr. 424, 1998.
Müller, E. & W. Loeffler: Mycology – An Outline for Science and Medical Students. George Thieme Publishers Stuttgart 1976
Raven et al.: Biology of Plants. 5th ed. Worth Publishers. United States of America, 1992.
Seaward, M.R.D.: Major Impacts made by Lichens in Biodeterioration Processes. International Biodeterioration and Biodegradation. Vol. 40. No. 2-4, pp.269-273, 1997.
Syers, J.K. & I.K. Iskandar: Pedogenetic significance of Lichens. The Lichens, ed. By V. Ahmadjian and M.E.Hale. 1st ed., Academic Press, Inc., 1973.
Gravesen, S., J. C. Frisvad & R. A. Samson: Microfungi. Munksgaard, København. 1994.
Purvis, O.W., B.J. Coppins, D.L. Hawksworth, P.W. James and D.M. Moore.
The Lichen Flora of the Great Britain and Ireland.
Reprinted by The Natural History Museum for The British Lichen Society, 1994.
Den danske mosflora I. Bladmosser.
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. 1976.
Flora i farver 2 – Sporeplanter, Politikens forlag. 1978.
Skytte Christiansen, M. Bregner, mosser og laver, Gads natur forum. 1984.