| Indhold |

Miljøprojekt nr. 783, 2003

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

- Bevoksning på murværk, tegl- og betontage

Indholdsfortegnelse

Forord

Rapporten "Bevoksning på murværk, tegl- og betontage" udgives som en selvstændig bilagsrapport til rapporteringen på projektet "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", delprojektet "Undersøgelser af forekomster". Tilskud til projektet er bevilget af Udviklingsordningen under Program for Renere Produkter m.v. Endvidere bidrager brancherepræsentanter, herunder producenter, entreprenører, boligselskaber mv. med egenfinanciering af deres ydelser i forbindelse med projektets gennemførelse.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Instituts centre for Beton, Bioteknik og Murværk. Formålet er bl.a. at kortlægge forekomster af biologisk vækst på murværksmaterialer, tegltagsten og betontagsten og på grundlag heraf bestemme de miljømæssigt bedst egnede metoder til forebyggelse. I projektforløbet har deltagerne indsamlet prøvemateriale med bevoksning. Identifikationen af de enkelte arter er foretaget af stud.scient. Line Balschmidt i samarbejde med Anne Pia Koch, Bioteknik, Teknologisk Institut og med faglig støtte fra lektor Ulrik Søchting, Botanisk Institut, Københavns Universitet. Beton og Murværk m.fl. har bidraget med kommentarer til rapporten.

Den foreliggende rapport indeholder nøgler til identifikation og beskrivelser af de fundne organismer. Det forventes, at rapporten vil være et redskab til fremover at vurdere og identificere biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Endvidere er der hermed skabt et dansk videngrundlag for specialister, der i de kommende år vil kunne udbygges yderligere.

Projekt "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk-, tegl- og betontage".

Projektindhold

	En kortlægning af metoder til forebyggelse og bekæmpelse af biologisk vækst i konstruktionens brugsfase/vedligeholdelsesfase.
	Undersøgelser af forekomst af biologisk vækst og dens virkning på materialer.
	Udvikling og afprøvning af metoder til test af metoder og midler til forebyggelse og bekæmpelse af biologisk vækst.
	Oplæg til handlingsplaner for renere teknologiløsninger.

Målgruppe

Projektet henvender sig til:

	myndigheder
	amter og kommuner
	private husejere
	boligselskaber
	udførende rensefirmaer, malermester, murermestre mv.
	rådgivere
	bygherrer
	producenter

Projektgruppe

Projekt "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk-, tegl- og betontage" blev gennemført af Teknologisk Institut i et samarbejde mellem følgende centre:

	Beton, Byggeri
	Bioteknik, Miljø
	Murværk, Byggeri

Følgegruppe

Projekt "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk-, tegl- og betontage" blev fulgt af en følgegruppe bestående af:

	Pia Ølgaard Nielsen, Miljøstyrelsen
	Dan Møller, Lafarge Braas Dansk Tag A/S
	Kurt Degn, Randers Tegl
	Lars Christian Bentzon; Optiroc A/S
	Tommy Bisgaard, Kalk- og Teglværksforeningen af 1893
	Søren Heinz, Byggeskadefonden vedr. Byfornyelsesforanstaltninger
	Tim Padfield, Nationalmuseet
	Christian Bolding, Carl Bro
	Allan Søstrøm, Boligselskabet Præstehaven
	Tommy B. Jacobsen, Teknologisk Institut, Beton
	Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Bioteknik
	Jens Østergaard, Helge Hansen, Charlotte K. Frambøl, Teknologisk Institut, Murværk

1 Indledning

Det er ikke ualmindeligt at se tage og mure, der er mere eller mindre grønne af alger og mosser eller mønstrede af gule, grå og sorte laver. På baggrund af den eksisterende viden er det sandsynligt, at nogle af disse organismer skader mere end andre, men for at få mere viden om, hvordan og hvor meget forskellige organismer kan skade, er det nødvendigt med et grundigere kendskab til, hvilke organismer, der er tale om. De biotoper, som udgøres af klimaskærmen på en dansk bygning, dvs. det vækstgrundlag, som dannes af bl.a. murværksmaterialer, tegltagsten og betontagsten er ikke velundersøgt af biologer. Konsulenter, der undersøger bygninger med bevoksning, har vanskeligt ved at identificere organismerne. Derfor blev der indsamlet en række prøver fra bygninger med bevoksning. Materialet er identificeret og beskrevet. Der er desuden udarbejdet nøgler med henblik på, at kunne identificere organismerne så vidt muligt uden brug af mikroskop men ved hjælp af en god lup med minimum 10X forstørrelse. Til identifikation af alger, svampe og mosser kan der dog være behov for såvel mikroskopi som dyrkning i laboratorium.

Rapporten omfatter alene de organismer, der kan vokse på de nedenfor nævnte materialer i Danmark:

	murværksmaterialer inkl.: teglsten kalksandsten granit/gnejs muremørtel pudsmørtel kalkede murværksoverflader malede murværksoverflader
	tegltagsten
	betontagsten

De organismer, der kan vokse på de ovenfor nævnte materialer tilhører følgende klasser:

	bakterier
	alger
	svampe
	laver
	mosser
	andre sporeplanter
	højere planter

Indsatsen har primært været koncentreret om undersøgelse af alger, svampe, laver og mosser.

2 Baggrund

Denne rapport, som alene omhandler den synlige vækst, dvs. alger, svampe, laver og mosser, er lavet som et redskab primært for rådgivere og konsulenter, der uden større kendskab til biologi vil kunne danne sig et billede af, hvilken gruppe af organismer, de står overfor ved en given sag. Gennem en systematisk indsamling af data over længere tid vil der kunne opnås et bedre erfaringsgrundlag for danske forhold. Desuden er der med dette arbejde opbygget en faglig ekspertise på Teknologisk Institut Bioteknik, som sikrer, at prøvemateriale indsamlet fra bygninger, hvor der er konstateret angreb, kan undersøges og organismerne identificeres.

Rapporten er blevet til ud fra et materiale på ca. 20 tegltagsten, 5 betontagsten, 2 mursten, 1 kalksandsten, 10 mørtelprøver og nogle skrab fra granit. Materialet er indsamlet i forbindelse med gennemførelse af projektet "Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage". Makroskopiske billeder er udført af Teknologisk Institut Murværk og Bioteknik samt Københavns Universitet. Organismerne er identificeret i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Teknologisk Institut Bioteknik. Organismerne er detail-fotograferet ved brug af stereolup, Wild Heerbrugg Zwitzerland M5-41209, og lysmikroskop, Olympus BH-2. Nomenklaturen følger: "Den danske mosflora", Nordisk Forlag A/S, København, 1976 og "The Lichen Flora of Great Britain and Ireland" af Purvis et al. 1994. Væksternes naturlige variation og det forholdsvis lille materiale, har gjort det nødvendigt også at bruge litteraturen til artsbeskrivelserne.

Det har ikke været muligt at sætte artsnavne på algerne, da en dyrkning af disse er nødvendig for korrekt bestemmelse. Svampe er konstateret på pudsede facader med og uden maling. De få svampe, der er fundet, er almindeligt forekommende. Også svampene bør i de fleste tilfælde dyrkes med henblik på identifikation.

Det skal understreges, at materialet, der ligger til grund for nøglerne, er begrænset, og derfor vil det være muligt ved nye undersøgelser at finde arter, som ikke kan identificeres ved brug af denne rapport. Man bliver da nødt til at gå til den gængse bestemmelseslitteratur.

3 Vejledning

Som indgang til identifikation af organismerne er konstrueret en nøgle, kaldet Nøgle I, der først og fremmest gør det muligt, at gruppere organismerne. Dernæst er der udarbejdet en mere detaljeret bestemmelsesnøgle, som dækker laver, mosser, alger og svampe, kaldet Nøgle II.

Begge nøgler er opbygget sådan, at der for hvert punkt stilles 2 spørgsmål. Man starter altid ved punkt 1, læser begge spørgsmål og vælger dét svar, der passer bedst. Henvisning til næste punkt følges og så fremdeles, indtil man har et arts- eller slægtsnavn. Nøglerne er hovedsagelig baseret på arternes makroskopiske karakterer. En god lup med minimum 10X forstørrelse vil dog være en stor hjælp. Identifikation af alger, svampe og mosser forudsætter dog anvendelse af mikroskop og evt. dyrkning. Der er taget fotos af de forskellige arter i de fleste tilfælde med angivelse af størrelsesforhold. Der kan være mange forskellige arter på f.eks. én enkelt tagsten.

Det er fundet nødvendigt at anvende en række fagudtryk både i selve nøglerne og i de enkelte beskrivelser. Bagest i rapporten findes derfor en ordforklaring. Det kan være en god ide at læse ordforklaringen, før man anvender nøglerne.

For hver art er der en beskrivelse af selve arten og dens økologi samt - for lavernes vedkommende – deres kemiske kendetegn.

3.1 Kemi

Næsten alle laver indeholder nogle sekundære stofskifteprodukter, de såkaldte likenstoffer. Disse stoffer er specifikke for de enkelte arter og kan derfor udnyttes ved artsbestemmelse. Det er muligt at adskille arter kemisk ved hjælp af UV-lys og simple farvereaktioner. Både i nøgle II og i teksten til de enkelte artsbeskrivelser af laver (under overskriften "Kemi") er farvereaktionerne angivet som UV+, K+, C+, N+ og Pd+ efterfulgt af den fremkomne farve. Kommer der ingen farvereaktion er det anført med -.

Reagenserne opbevares i små pipetteflasker. De kan påføres direkte fra pipetten eller bedre med en tændstik. Der bruges så lidt kemikalie som muligt. Testen foretages bedst under stereolup.

UV+

Nogle likenstoffer fluorescerer gult, hvidt eller blåt i UV lys (366 nm). Dette angives som UV+. For at opnå reaktion er det nødvendigt at skrabe lidt i laven, hvorefter prøven eksponeres for UV lys, og farvereaktionen iagttages.

K+ eller K-

10% opløsning af kaliumhydroxyd, KOH (K). Opløsningen har næsten ubegrænset holdbarhed. Opløsningen dryppes med 1 dråbe på lavens overflade. Hvis reaktionen er positiv K+ vil der fremkomme en tydelig farveændring fra gul over dyb rød til lilla eller blå.

C+ eller C-

Klorin (C). Brugbar så længe den lugter af klor. En lille dråbe Klorin pådryppes overfladen, og der kan ske en farveændring til gul.

KC angiver påførsel af K efterfulgt af C, når K’en er opsuget. Reaktionen er en farveændring til gul eller gullig.

N+ eller N-

Salpetersyre i en 50% opløsning af HNO₃. Ved positiv reaktion opnås en lilla til rød farveændring.

Pd+ eller Pd-

P-phenylendiamin (Pd). Mættet opløsning i 96% alkohol. Den er kun holdbar i et døgn. En opløsning, der kaldes Steiner, fremstilles af 1 g p-phenylendiamin, 10g natriumsulfit, 40 dråber detergent og 100 ml vand. Denne opløsning er holdbar i 3-4 måneder. P-phenylendiamin skal omgås med stor forsigtighed, da den er stærkt kræft- og allergifremkaldende og i øvrigt meget sværtende. Brug éngangshandsker af plast. Hvis reaktionen er positiv Pd+ sker der en farveændring til gul eller gulorange.

3.2 Økologi

I tekstsbeskrivelserne af de enkelte arter er der under overskriften "Økologi" forsøgt redegjort for, på hvilke substrater arterne kan findes. Oplysningerne er dels hentet fra litteraturen, hvor der dog kun er medtaget de substrater, der kunne tænkes at have relevans i forbindelse med bygningskonstruktioner. Dels er de substrater, hvorpå de enkelte organismer er fundet i dette projekt, nævnt og understreget.

4 Identifikation af organismer

Der er udarbejdet to nøgler som redskab til at bestemme hvilke organismer, der vokser på en given prøve. I Nøgle I kan man bestemme, hvilken biologisk klasse væksten tilhører. I Nøgle II kan man bestemme laver, mosser, svampe og alger til slægt eller art. Det skal dog bemærkes, at materialet ikke kan regnes for udtømmende for danske forhold, og at der derfor vil kunne findes arter, som ikke er beskrevet her.

Start ved punkt 1 i Nøgle 1, læs begge spørgsmål, se på prøven og find dét svar, der passer bedst. Gå derefter til punkt 2 eller 3 og fortsæt på samme måde indtil det er bestemt, hvilken klasse organismen tilhører. Herefter fortsættes til Nøgle 2, som anvendes på samme måde.

4.1 Nøgle I

4.1.1 Bakterier (ikke medtaget i nøgle og ikke illustreret)

Bakterier omfatter ca. 1700 arter fordelt på godt 100 slægter. De optræder overalt: i jord, vand og luft samt i og på mennesker, dyr og planter. På grund af deres ringe størrelse spredes de let gennem luften. Ofte findes de i store mængder – en frugtbar jord kan indeholde ca. 1 milliard celler pr. g jord heraf er dog max 10% af bakterierne levende. Bakterierne kan leve enkeltvis eller samle sig i kolonier eller danne film henover en overflade. Ifølge litteraturen kan der vokse bakterier på tag- og murflader, som muligvis kan danne næring for andre organismer. Bakteriebelægninger er som hovedregel ikke synlige.

De bakterier, der vides at forekomme på sten og uorganiske materialer, er især svovlbakterier og nitrificerende bakterier, der bruger uorganiske forbindelser som kulstofkilde (John, 1988) Arter af svovlbakterien, Thiobacillus, kan leve på cement og kan forårsage korrosion ved udskillelse af svovlsyre (Miljøstyrelsen, 1998). Cyanobakterier danner et slimlag, en biofilm, som gør dem i stand til at fæstne på meget glatte overflader (Guillitte, 1995). De er fotosyntetiserende, og nogle kan fiksere luftens kvælstof. De kan forårsage sort misfarvning (Garty,1990)

4.1.2 Alger

Ordet alger anvendes om en række forskellige organismer, der er meget forskellige i udseende og levevis. De fleste kender alger som tang, der driver ind på stranden eller "vandblomster" på søerne. Det kan være store flercellede organismer eller encellede organismer beslægtet med bakterier, andre har fællestræk med svampe og atter andre må formodes at være stamform til højere planter. Algerne udfører fotosyntese ved hjælp af chlorofyl. Vi kender alger knyttet til vandmiljøet, men nogle mikroskopiske alger optræder i og på jord, mens andre lever som luftalger, f.eks. på fugtige klipper og træstammer. Det er disse luftalger, der kan etablere sig på tage og facader under særlige forhold. Algerne omfatter mere end 25.000 arter fordelt på 2000 forskellige slægter.

Nogle alger kan tåle ekstreme forhold og variation i temperatur, fugtighed osv. Alger på tag- og murflader vil ofte tilhøre gruppen af grønalger, Chlorophyta, og danne udbredte grønne, lyse til meget mørke, belægninger. Algebelægninger kan dog også være rødlige til brunsorte. Belægningerne vil i tørt vejr have karakter af et pudret lag til mere skorpeagtige belægninger, som i fugtigt vejr bliver slimede (John, 1988).

Fig. 1.
Teglsten bevokset med grønalger (Klebsormidium sp.). Bevoksningen har et grynet udseende, se forstørrelse.
      

Fig 2.
Betontagsten med bevoksning af grønalger mod nord. Bevoksningen har et fløjlsagtigt udseende, se forstørrelse.
         

Fig. 3.
Rødlig misfarvning på murværk af kalksandsten forårsaget af grønalgen (Haematococcus pluvialis).

4.1.3 Svampe

Svampe udgør så mangfoldig en gruppe af organismer, nu kaldet Funga, at det kan være svært at beskrive fælles. I modsætning til algerne har de ikke chlorophyl, men kan optage næring i deres celler ved diffusion.

De svampe, vi kender fra bygninger, er de trænedbrydende svampe, som kan nedbryde trækonstruktioner, der får fugt tilført. Endvidere er der en stor gruppe af svampe, kaldet skimmelsvampe, som kan forårsage indeklimaproblemer og skimmelsvampe allergi.

Det er ikke mange svampe, vi ser på tage og murværk udvendigt. Helt undtagelsesvis er det set, at den Ægte Hussvamp, som angriber indvendige trækonstruktioner og breder sig i murværket, kan danne frugtlegemer udvendigt - især om efteråret. Når det sker, er de indvendige trækonstruktioner, som svampen lever af, ganske sikkert alvorligt nedbrudt.

Nogle svampe kan overleve ekstreme kår over lang tid og spire, så snart forholdene dvs. fugt og temperatur er passende. I klassen Ascomycetes (Bægersvampe) findes svampe, der kan vokse udvendigt på tage og facader. På fugtigt murværk kan vi f.eks. finde svampen Askebæger tilhørende svampeslægten Pyronema, som naturligt forekommer på brandpletter og dampsteriliseret jord (Müller & Loeffler, 1976). Hvor puds og fugemørtel indeholder grus, jord eller ler kan der derfor forekomme sporer af denne svamp, som kan overleve ekstreme kår over lang tid og spire, så snart forholdene dvs. fugt og temperatur er passende. Det kan f.eks. være ved afrensning af murværk med vand i en periode med varmt vejr. Væksten er lyserød.

Nogle luftbårne skimmelsvampe vil også kunne etablere sig på visse overflader udvendigt og forårsage grønlig til sort misfarvning. Det gælder f.eks. svampe tilhørende slægterne Alternaria og Cladosporium. Fra talrige undersøgelser af bygninger er det kendt, at mange skimmelsvampe, kan danne misfarvninger på forskellige materialer, når blot der er lidt snavs og en passende fugtighed i materialets overflade (Gravesen et al. 1994).

Fig. 4.
Skimmelsvampe på malet, pudset facade.
      

Fig. 5.
Svampevækst (Pyronema domesticum) på pudset facade efter rensning.

4.1.4 Laver

Laver er betegnelsen for et samliv (en symbiose) mellem en svamp og en alge, hvor algen laver fotosyntese, og svampen opsuger vand og næring fra substratet og den omgivende luft. Algen er omsluttet af svampen, så den undgår udtørring. Tilsammen danner de et thallus. Laver kan være skorpeformede, bladformede eller buskformede. Hos skorpelaverne er hele organismen fast tilhæftet substratet, og er næsten umulige at fjerne. Bladlaverne sidder fast på underlaget med en slags hæftetråde (rhiziner) og er også vanskelige at fjerne. Busklaver er grenede og mere løst tilhæftet underlaget på et meget lille område af undersiden.

Laverne opsuger vand og næring med hele deres overflade, og svampen udnytter selv disse stoffer eller bringer dem ind til algerne for videre bearbejdning. Mange laver kan klare sig med at leve af partikler i luften alene. Den regn og det støv, som kommer til laverne via luften er tilstrækkeligt til, at de kan trives. Til gengæld er de stærkt følsomme overfor forurening og kan bruges som artsindikatorer for graden af luftforurening i et givent område. Laverne udskiller organiske syrer og andre stoffer, som kan medvirke til at forvitre en overflade (Seaward, 1997; Syers & Iskandar, 1973).

Laverne kan tåle udtørring gennem lange perioder. En udtørret lav befinder sig i en dvaletilstand. Laverne vokser uhyre langsomt, men kan til gengæld leve meget længe. Blad- og skorpelaver vokser radiært ud men ofte ikke mere end 0,5 - 2 mm pr år. På så udsatte steder, som tagflader normalt er, vil tilvæksten være ringe. Man kan altså ved at måle diameteren på nogle laver skønne, hvor længe de har vokset. Nogle laver dør i centrum, så laverne efterhånden bliver ringformede. Laver formerer sig vegetativt ved små afbrækkede thallusstykker eller ved små "pakker" af alger og svampehyfer, de såkaldte soredier. Laverne kan også danne sporer ved en kønnet formering i skiveformede frugtlegemer, kaldet apothecier.

Fig. 6.
Lavvækst (Hypogymnia physodes) på 29 år gammel teglsten mod vest.
  

Fig. 7.
Lavvækst (Lepraria incana) på ca. 40 år gammel teglsten mod øst.
     

Fig. 8.
Lavvækst (Physcia caesia) på 44 år gammel teglsten mod nord.
       

Fig. 9.
Lavvækst (Xanthoria parietina) på muret facade på kirke.

4.1.5 Mosser

Mosser er sporedannende planter. De har nok stængel og blade men ingen rødder, kun nogle tråde (rhizoider) som tjener til fasthæftning og opsugning af vand og næringsstoffer. Mosser kender vi normalt fra meget fugtige områder, bl.a. de såkaldte tørvemoser, men nogle arter blandt bladmosserne kan tåle at være fuldstændigt udtørrede i lang tid og live op igen, når de får fugt. Mosser er små, grønne, sporedannende planter med klorofyl, og de udnytter altså sollyset. Optagelse af uorganiske forbindelser og vand sker over hele overfladen (Raven et al.,1992).

Fig. 10.
Mosbevoksning (Tortula muralis) i mørtelfuge, 15 år gammel facade mod sydvest.
    

Fig. 11.
Mosbevoksning (Hedwigia ciliata) på ca. 30 år gammelt tegltag mod syd.

Foruden mosser kan nævnes ulvefodplanter, padderokker og bregner, som også er sporeplanter. Men disse forekommer så sjældent på almindeligt murværk og tage, at de ikke er medtaget i dette rapporten. På historiske bygningsmonumenter ses dog bevoksning af f.eks. bregnen Engelsød.

4.1.7 Højere planter (ikke medtaget i nøgle)

Projektet omhandlede ikke højere planter, og derfor skal det blot nævnes her som et kuriosum, at højere planter kan etablere sig hvor som helst, hvor der er næring, fugt og tilstrækkeligt lys - også på tage og murværk. Således kan der gro birketræer, mælkebøtter o. lign ud af revner og sprækker på bygninger, hvis forholdene er hertil, og væksterne ikke bliver fjernet. Rødderne vil da søge ind i alle sprækker og revner og udvide disse.

Fig. 12.
Bevoksning af bregner og højere planter på stærkt forvitret murværk. Line Balschmidt ved Kronborg.

4.2 Nøgle II

Med eller uden anvendelse af Nøgle I er det bestemt, hvilken klasse organismen hører til. Er der tale om en lav, mos eller alge kan man nu bruge Nøgle II til at identificere organismen til slægt og eventuelt art. Gå til punkt 1og find derefter det rigtige punkt at fortsætte fra. Under hvert af de følgende punkter stilles to spørgsmål. Læs begge spørgsmål, find det bedste svar og gå videre til det punkt, der angives ud for dette svar.

Alger (mikroskop og dyrkning nødvendig)

Svampe (mikroskop og dyrkning nødvendig)

4.2.1 Laver

4.2.2 Mosser

5 Artsbeskrivelser

5.1 Alger

Det har kun været muligt at sætte præcist artsnavn på en af de fundne alger, nemlig en meget karakteristisk rød grønalge. Artsbestemmelse af mikro-alger forudsætter i reglen rendyrkning af disse. Derfor er billederne – med undtagelse af arten Haematococcus pluvialis - ikke ledsaget af artsbeskrivelser, som for svampe, laver og mosser. Billederne viser eksempler på, hvordan forskellige alger, fundet på murværk, tegl- og betontage kan se ud i mikroskop.

Cfr. Apatococcus
  

Grønalge sp.
   

Grønalge sp.
    

Grønalge sp.
   

Grønalge sp.
   

Grønalge sp.
   

Cfr. Klebsormidium 1
   

Cfr. Klebsormidium 2
   

Haematococcus pluvialis Flotow

5.2 Svampe

Det er vanskeligt at bestemme svampe på murværk uden først at dyrke dem, og en mikroskopisk undersøgelse er nødvendig for at bestemme svampearten. Svampe kan indledningsvis dyrkes ved at nedlægge materialeprøver i en steril boks med sterilt vand i bunden, således at materialet kan suge fugtighed uden, at overfladen er dækket med vand. Boksen forsynes med tætsluttende låg og stilles ved stuetemperatur i ca. 1 uge indtil bevoksningen er kommet frem. Herefter kan svampen undersøges i mikroskop. Alternativt kan man fremstille såkaldte aftryksplader kaldet RODAC-plader, med et næringsmedium for skimmelsvampe. Pladen trykkes imod materialeoverfladen på det sted, hvor misfarvningen ses. Låg sættes på igen, og pladen stilles ved stuetemperatur i ca. 1 uge eller til tydelig vækst er fremkommet. Herefter kan svampevæksten mikroskoperes.

I det følgende beskrives 3 forskellige svampe, som er fundet i projektforløbet. Det latinske slægts og artsnavn er angivet og i et tilfælde også et dansk navn. Desuden findes beskrivelse af svampens mycelium, af konidiebærerne, som bærer konidierne samt af økologien. Skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria er ikke illustreret.

Pyronema domesticum (Sowerby ex Fr.) Sacc. [askebæger]

5.3 Laver

Talrige arter af bladlaver og skorpelaver er fundet på murværk, tegl- og betontage. De findes eksponeret mod alle verdenshjørner såvel på lodrette og vandrette overflader og tage med hældning. Bygningsmaterialerne mursten, tegl og beton minder om de naturlige stenmaterialer, og det er derfor laver, som naturligt forekommer på klipper og sten vi finder her. Ofte er der en mosaik af mange forskellige laver på f.eks. en enkelt tagsten, men det kan være en eller få arter, der dominerer.

For hver lavart er anført det latinske slægts- og artsnavn samt, hvor det er kendt, det danske navn. I beskrivelsen er omtalt thallus (lavens vegetative del), apothecier (frugtlegemer), sporer, kemiske reaktioner samt økologi.

Buellia aethalea (Ach.) Th. Fr. (1874) [klippe-sortskivelav]

Caloplaca citrina (Hoffm.) Th. Fr. (1860) [støvet orangelav]

Caloplaca decipiens (Arnold) Blomb. & Forss. (1880) [knudret orangelav]

Caloplaca holocarpa (Hoffm.) Wade (1965) [liden orangelav]

Caloplaca saxicola (Hoffm.) Nordin (1972) [mur-orangelav]

Candelariella aurella (Hoffm.) Zahlbr. (1928) [liden æggeblommelav]

Candelariella vitellina (Hoffm.) Müll. Arg. (1894) [almindelig æggeblommelav]

Catillaria chalybeia (Borrer) Massal. (1852) [art af tallerkenlav]

Hypogymnia tubulosa (Shaerer) Havaas (1918) [finger-kvistlav]

Lecania erysibe (Ach.) Mudd. (1861)

Lecania cfr. sylvestris (Arnold) Arnold (1884)

Lecanora albescens (Hoffm.) Branth & Rostrup (1869) [cement-kantskivelav]

Lecanora dispersa (L.) Sommerf. (1826) [spredt kantskivelav]

Lecanora muralis (Schreber) Rabenh. (1845) [randfliget kantskivelav]

Lecanora cfr. salina Magnusson (1926) [saltstøv-kantskivelav]

Lepraria incana (L.) Ach. (1803) [almindelig støvlav]

Melanelia (Parmelia) exasperatula (Nyl.) Essl. (1978) [kølle-skållav]

Phaeophyscia orbicularis (Necker) Moberg (1977) [grågrøn rosetlav]

Physcia caesia (Hoffm.) Fürnrohr (1839) [blågrå rosetlav]

Physcia tenella (Scop.) DC. (1805) [spæd rosetlav]

Rinodina gennarii Bagl. (1861) [kyst-knaplav]

Tephromela atra (Huds.) Hafellner ex Kalb (1983) [sort kantskivelav]

Verrucaria muralis Ach. (1803) [mur-vortelav]

Verrucaria nigrescens Pers. (1795) [sortbrun vortelav]

Xanthoria parietina (L.) Th. Fr. (1860) [almindelig væggelav]

Xanthoria polycarpa (Hoffm.) Th. Fr. ex Rieber (1891) [mangefrugtet væggelav]

5.4 Mosser

Mosser kendes mest fra fugtige områder, skyggede arealer, fugtige moser osv. Enkelte mosser er dog hårdføre nok til at kunne vokse på tagflader. På lodrette murflader ses i reglen kun de mindre arter.

For hver mosart er anført det latinske slægts- og artsnavn, samt i alle tilfælde det danske navn. Beskrivelsen af de enkelte arter består dels i en beskrivelse af gametofytten med stængel blade og kønsorganer, dels af sporofytten med setae og sporehuse med sporer og desuden er økologien beskrevet. Illustrationerne bærer præg af, at det har været vanskeligt at fotografere mosserne. En enkelt illustration er taget fra litteraturen.

Bryum caespiticium Hedw. [tue-endeknop]

Ceratodon purpureus (Hedw.) Brid. [rød horntand]

Hedwigia ciliata Hedw. [hvidspidset hedwigia]

Hypnum cupressiforme Hedw. [almindelig cypresmos]

Leskea polycarpa Hedw. [mat lærkemos]

Pohlia nutans Hedw. [almindelig nikkemos]

Tortula muralis Hedw. [mur-snotand]

6 Ordforklaring

6.1 Svampe

Mycelium: Mycelium er et forgrenet net af svampetråde, der tilsammen danner en svampekoloni.

Konidiebærer: Ugrenet eller grenet "stilk", der bærer konidierne.

Konidie: Svampenes spredningsenheder – kaldes også populært svampesporer.

6.2 Laver

Apothecier: Den type frugtlegeme der findes hos de fleste fertile laver. Frugtlegemet er mere eller mindre skålformet. Det fertile væv betegnes hymeniet (1). I dét findes sporesække, kaldet asci, som er de hyfer, hvori sporerne produceres. Der er oftest 8 sporer i en ascus, men det ses også,at der er f.eks. 12, 16 eller 32 sporer pr ascus. Imellem asci sidder ikke-fertile støtteceller som er parafyser. Hymeniet sidder i en skål af hyfer og evt. alger.

Hvis der er alger i randen af apotheciet, kaldes det en thallusrand (2). Den del af randen, hvor der ikke er alger kaldes egenrand.

Areoleret: Mosaikdannende, det skorpeformede thallus sprækker.

Blastidier: Afsnøringer af små afrundede knopper fra thallus.

Cilier: Trådagtige udvækster fra randen af thallus.

Endolithisk: Organismen vokser ind i stensubstratet.

Epilithisk: Organismen vokser oven på stensubstratet.

Epitheciet: Den øverste del af hymeniet.

Hypotheciet: Laget under hymeniet og det reproduktive lag.

Involucrellum: Et væv der dækker det øverste af nogle perithecier, er adskilt fra men omgiver randen.

Isidier: En udsvækst af lavens barklag, der indeholder alger.

Leprøs: Thallus overfladen er helt kornet af spredningsenheder kaldet "soredier", har selv i unge stadier intet barklag.

Lober: "Tunger" i thallus.

Perithecier: Frugtlegeme der er flaskeformet. Hymeniet sidder beskyttet i centrum af "flasken".

Polært tocellet: tocellede sporer med en ± tyk væg, hvor de to celler stadig har forbindelse gennem en smal kanal.

Prothallus: det første stadie i dannelsen af et thallus, en hyfestruktur uden alger.

Pruina: et rimfrost- eller flormelislignende lag, der kan findes på apothecier og thallus.

Pruinøs: Med pruina.

Rhiziner: Hyfestrenge der holder laven fast til substratet.

Siddende: Har ingen stilk, sidder på overfladen af thallus.

hvori algerne (3) ligger beskyttet

6.3 Mosser

Bladvinger: Gruppen af celler i de basale hjørner af bladet.

Gamet: Kønsorgan hos mosser.

Gametofyt: Den kønnede livsform hos mosser.

Hyalin: Farveløs.

Randsøm: Celler i bladrand tydeligt forskellige fra de øvrige fladeceller.

Ribbe: En tydelig fremhævet "søm" i bladets midte fra basis og ud mod spidsen. Ribben kan gå helt ud til bladets spids eller stoppe inden. Ribbe kan også mangle helt.

Papiller: Små fremspringende fortykkelser på cellevæggen.

Parafyllier: Små, hår- eller rodlignende udvækster, der udgår fra stænglerne på visse mosser

Perichætialblade: Særligt udformede blade, der hos nogle arter omgiver sporehusene.

Seta: Stilk hvorpå sporehuset sidder.

Sidefrugtet: Sporehusene dannes på korte sidegrene. Kaldes også pleurokarp.

Sporehus: Det sporedannende organ på sporofytten. I sporehusene dannes sporer, som spirer til en gametofyt.

Sporofyt: Den ukønnede livsform hos mosser.

Struma: Ensidig udposning ved basis af sporehuset.

Topfrugtet: Sporehusene er endestillede i spidsen af hovedgrene, men kan evt. se ud som om de er sidestillede, hvis en lavere stillet sidegren vokser fra en hovedgren.

Æg-lancetformet: Bladet er smalt ægformet med spidse ender.

7 Litteraturliste

7.1 Generelt

John, D.M.: Algal growths on buildings: A general review and methods of treatment. C.A.B. International. Biodeterioration Abstracts Vol. 2, No 2. 1988.

Garty, J.: Influence of epilithic microorganisms on the surface temperature of building walls. Canadian Journal of Botany. 68: 1349-1353. 1990.

Guillitte, O.: Bioreceptivity: a new concept for building ecology studies. The science of The Total Environment. 167,pp. 215-220. 1995.

Miljøstyrelsen. 2-Deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer. Miljøprojekt nr. 424, 1998.

Müller, E. & W. Loeffler: Mycology – An Outline for Science and Medical Students. George Thieme Publishers Stuttgart 1976

Raven et al.: Biology of Plants. 5^th ed. Worth Publishers. United States of America, 1992.

Seaward, M.R.D.: Major Impacts made by Lichens in Biodeterioration Processes. International Biodeterioration and Biodegradation. Vol. 40. No. 2-4, pp.269-273, 1997.

Syers, J.K. & I.K. Iskandar: Pedogenetic significance of Lichens. The Lichens, ed. By V. Ahmadjian and M.E.Hale. 1^st ed., Academic Press, Inc., 1973.

Gravesen, S., J. C. Frisvad & R. A. Samson: Microfungi. Munksgaard, København. 1994.

7.2 Bestemmelseslitteratur

Purvis, O.W., B.J. Coppins, D.L. Hawksworth, P.W. James and D.M. Moore.

The Lichen Flora of the Great Britain and Ireland.

Reprinted by The Natural History Museum for The British Lichen Society, 1994.

Den danske mosflora I. Bladmosser.

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. 1976.

Flora i farver 2 – Sporeplanter, Politikens forlag. 1978.

Skytte Christiansen, M. Bregner, mosser og laver, Gads natur forum. 1984.