| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

5 Afsætning af biomasse og rejekt

5.1 Gødningsværdi af et ton afgasset biomasse

Den afgassede biomasse blandes med udrådnet gylle mv. inden det afsættes til jordbrugsformål. Produktet anvendes til gødning og til jordforbedring. I dette projekt kvantificeres den jordforbedrende effekt ikke.

Indholdet af kvælstof er i samme størrelsesorden som i afgasset gylle, mens indholdet af fosfor ligger på omkring det halve³:

Tabel 18
Indholdet af tørstof, kvælstof og fosfor i afgasset gylle og i afgasset biomasse.

5.2 Overholdelse af grænseværdier for biomassen

I "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen)" skelnes mellem grænseværdier for tungmetaller og afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer.

Afskæringsværdier skal overholdes i hver enkelt prøve. Grænseværdierne må godt overskrides i enkelte prøver.

Overholdelse af grænseværdier for tungmetaller

Overholdelse af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer

Ved sammenblanding af affaldsprodukter fra flere affaldsproducenter skal prøvetagning foretages inden sammenblanding. Det er ikke på nuværende tidspunkt helt klart, hvem der er kan betragtes som én affaldsproducent. I forbindelse med prøvetagning af spildevandsslam betragtes ét anlæg som én producent, selvom det modtager spildevand fra forskellige leverandører. Derfor antages, at ét forbehandlingsanlæg betragtes som én producent af biomasse, selvom det modtager dagrenovation fra både husholdninger og erhverv.

På forsøgsanlægget køres dagrenovation separat, men ved fuld udbygning vil dagrenovation, andet organisk affald og gylle blive blandet inden afgasning. Derfor tages prøverne inden afgasning, så det svarer til, at de tages inden sammenblanding med andet affald og gylle, når forsøgsperioden er slut.

Overholdelsen af grænse- og afskæringsværdier er undersøgt i følgende prøver af biomasse:

1. 4 læs kildesorteret organisk husholdningsaffald indsamlet i papirsække (oktober 2000).
2. 4 læs kildesorteret organisk husholdningsaffald indsamlet i containere (januar 2001)
3. 4 læs organisk affald fra supermarkeder (november-december 2001)
4. 4 læs organisk affald fra små fødevareforretninger
5. Et læs kildesorteret organisk husholdningsaffald fra etageområde og et læs affald fra enfamilieboliger er i september 2001 undersøgt iht. slambekendtgørelsen.

Tabel 19
Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra husholdninger ved indsamling i papirsække (% af grænse-/afskæringsværdi)

I de tidligste prøver var indholdet af DEHP og NPE tæt på afskæringsværdierne. I én af de 4 prøver var afskæringsværdierne overskredet. Dette kan dog muligvis forklares ved, at netop dette læs var lagret 5 døgn inden forbehandlingen.

Tabel 20
Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra husholdninger ved indsamling med container (% af grænse-/afskæringsværdi)

5.3 Overholdelse af krav til hygiejnisering af biomasse

Den afgassede biomasse er stabiliseret og må iht. slambekendtgørelsen anvendes til ikke fortærbare afgrøder, når det nedbringes inden 12 timer. Ved fortærbare afgrøder forstås afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, frugttræer er dog undtaget.

Skal biomassen anvendes på fortærbare afgrøder, skal etableres en kontrolleret hygiejnisering og grænseværdierne for salmonella og fækale streptokokker, skal være overholdt.

Den kontrollerede hygiejnisering kan være:

	Opvarmning til 70º C i en time
	Kalkning til pH 12 i 3 måneder
	Termofil afgasning i biogasreaktor, hvor der er en garanteret holdetid på 10 timer ved 52 oC og en hydraulisk opholdstid på mindst 7 døgn.
	Termofil afgasning kombineret med separat hygiejniseringstank, hvor forskellige kombinationer af holdetid og temperaturer er mulig.

Der har ikke kunnet påvises salmonella eller enterokokker i den afgassede biomasse jfr. bilag K.

Kravene til hygiejnisering vil måske blive strammet op som følge af en kommende EU-forordning om anvendelsesrestriktioner for animalske affaldsprodukter til regulering af BSE og mund- og klovsyge. Forordningen kan medføre at biomassen skal opvarmes til 70 ^oC i en time inden anvendelse til jordbrugsformål.

Det forventes at kravene vil kunne overholdes ved etablering af en central hygiejniseringsenhed ved forbehandlingsanlægget, så den hygiejniserede biomasse frit kan afhændes til forskellige biogasanlæg.

5.4 Overholdelse af arealkrav for afsætning af biomasse

Det nødvendige areal til udbringningen af afgasset biomasse kan beregnesud fra den tilladelige tilførsel af næringsstoffer, tørstof og samlet mængde i slambekendtgørelsen.

Tabel 24
Arealkrav iht. slambekendtgørelsen

Umiddelbart skal biomassen spredes på 225 ha. fordi kvælstof er den begrænsende faktor i ren biomasse.

Når biomassen blandes med gylle vil det blive fosfor, der bestemmer hvor stort et areal, det skal spredes på. Derfor vil biomassen kun give anledning til et arealbehov på 121 ha.

Usikkerheden er i bilag O skønnet til 25%. Der bliver altså behov for et areal på mellem 90 og 150 ha.

5.5 Afsætning af rejekt til forbrænding

Rejekt bortskaffes til affaldsforbrænding. Brændværdien sættes til 20 GJ/ton glødetab – 2,44 GJ/ton vand.

Når tørstofindholdet og glødetab vægtes i forhold til mængderne af rejekt ved fuld udbygning, kan den vægtede brændværdi for blandet rejekt beregnes:

Tabel 25
Brændværdi beregnet ud fra tørstof og glødetab i blandet rejekt som det vil være sammensat ved fuld udbygning

5.6 Energibalance pr. ton indsamlet organisk affald

Når kildesorteringen indføres vil mindre affald blive brændt i Aalborg, men der vil blive produceret mere biogas på biogasanlægget. Det betyder, at der produceres mindre el og varme i Aalborg og at der anvendes mindre naturgas på det gasfyrede kraftvarmeværk.

Den samlede energibalance omfatter:

1. Forbrug til separat indsamling og øget transport
2. Mistet produktion på forbrændingsanlæg
3. Forbrug til forbehandling og bioforgasning
4. Gasproduktion og substitution af naturgas
5. Bortskaffelse af rejekt og afgasset biomasse

Der bruges energi til separat indsamling, transport og behandling, ligesom der vil være mindre affald at brænde.

Den samlede energibalance omfatter:

Tabel 26
Energiforbrug til indsamling og behandling af et ton organisk affald (- = forbrug)

Tabel 27
Energiproduktion pr. ton indsamlet affald (- = forbrug)

Der vil være et forbrug på 1,9 GJ til indsamling, mistet forbrænding og behandling. Til gengæld produceres 100 Nm³ biogas, som erstatter 58 Nm³ naturgas med et energiindhold på 2,3 GJ. Desuden erstatter biomassen kunstgødning, som det ville koste 0,1 GJ at fremstille.

Usikkerheden på energiberegningerne er omkring 20% (jfr. bilag O). Der vil under alle omstændigheder være et forbrug af energi som er mindre end energiindholdet i den sparede naturgas.

Energibetragtningerne er nærmere beskrevet i bilag L.

5.7 CO₂ –effekt pr. ton indsamlet organisk affald

Forbrænding af dagrenovation regnes CO₂ -neutralt, idet der ses bort fra, at plastic er fossilt materiale.

Elforbrug sættes til en CO₂ -effekt svarende til energiproduktion med kul.

Afbrænding af biogas er i princippet CO₂ -neutralt. Tab af uforbrændt metan fra visse motorer giver anledning til en væsentlig CO₂ -effekt. Tabet er uafhængigt af, om motorerne anvendes til naturgas eller biogas, så der er ikke tale om noget ekstra tab ved erstatning af naturgas med biogas.

Tabel 28
Forudsætninger for CO₂ -beregning

Tabel 29
CO₂ -effekt af ændret indsamling pr. ton indsamlet affald

Ved erstatning af naturgas med biogas fremstillet af organisk affald vil drivhuseffekten blive mindre svarende til 76 kg CO₂ pr. tons indsamlet affald.

Den positive effekt opnås primært ved at naturgas erstattes med biogas.

Beregningerne af CO₂ –effekten fremgår af bilag M.

Usikkerheden på CO₂ -beregningen skønnes i bilag O til ca. 30%. Usikkerheden er ikke så stor, at den kan bringe tvivl om, at der er en positiv CO₂ -effekt ved at indsamle organisk affald.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |