|
Massestrømsanalyse for bly 2000 1 Introduktion
1.1 Undersøgelsens formål og metodeDet overordnede formål med denne massestrømsanalyse er at få et opdateret billede af omsætningen af bly i Danmark og de udslip, som denne omsætning giver anledning til. År 2000 er brugt som referenceår i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater kan således anvendes ved fremtidige evalueringer af, hvilken effekt Blybekendtgørelsen (Bek 1012), som trådte i kraft pr. 1. marts 2001, har haft på omsætningen af bly i Danmark og udledningerne af bly til miljøet. Omsætningen af bly i Danmark i midten af 1980'erne og midten af 1990'erne er relativt velbeskrevet, idet der for årene 1985 (Hansen & Busch 1989) og 1994 (Lassen & Hansen 1996) foreligger massestrømsanalyser. Analyserne indeholder detaljerede oplysninger om alle større anvendelsesområder for bly og alle væsentligste kilder til udledning af bly til omgivelserne. Metallisk bly bruges dog også til en lang række mindre anvendelser, og massestrømsanalyserne indeholder ikke detaljerede oplysninger om brugen i Danmark for alle disse anvendelser. I forbindelse med arbejdet med Blybekendtgørelsen er Miljøstyrelsen således blevet bekendt med enkelte anvendelser, som ikke har været dækket af analyserne. Da import og salg af produkter, der indeholder metallisk bly, kun er forbudt for produkter, der specifikt er nævnt i bilag 2 til Blybekendtgørelsen, har der været behov for at få et detaljeret kendskab til alle anvendelser af metallisk bly i Danmark. I undersøgelsen har der derfor været fokus på at opdatere tal for de kendte anvendelser og yderligere beskrive de mindre anvendelsesområder for metallisk bly. Metode Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med de retningslinier for massestrømsanalyser, der er angivet i Miljøstyrelsens reviderede paradigma for denne type analyse (Hansen & Lassen 2000), idet massestrømsanalysen er gennemført på det niveau, der i paradigmet angives som "detaljeret niveau". Undersøgelsen er gennemført ved at kombinere oplysninger fra Danmarks Statistik, brancheorganisationer, Produktregistret, personlig henvendelse til en lang række producenter, importører, videncentre og offentlige institutioner samt litteraturstudier. For information indhentet fra litteratur, statistikker, videncentre og offentlige institutioner er der generelt givet referencer til datakilderne. Oplysninger fra virksomheder, forhandlere og importører anvendes generelt uden kildehenvisning, da dette ofte ønskes af kilderne. Men bilag 3 indeholder en liste over virksomheder, der er rettet henvendelse til i forbindelse med undersøgelsen. Så godt som alle mængdeoplysninger i denne form for analyse vil være behæftet med en usikkerhed, som det ikke er muligt at vurdere med traditionelle statistiske metoder. De angivne sikkerhedsintervaller skal derfor betragtes som intervaller, inden for hvilke forfatterne med et subjektivt skøn vurderer, at den rigtige værdi med 90% sandsynlighed vil befinde sig. Det betyder, at der er en vis sandsynlighed for, at de rigtige værdier befinder sig uden for de angivne intervaller, og at det for enkelte varegrupper eller emissioner kan forekomme, at den rigtige værdi ligger langt fra det angivne interval. Ved addition af intervaller er det imidlertid sådan, at sandsynligheden, for at den rigtige sum vil befinde sig inden for det resulterende interval, stiger med antallet af adderede mængder. 1.2 Hvad er bly?Bly er et grå-hvidt metal. Den kemiske formel er Pb, og atomvægten er 207,19. Bly er karakteristisk ved at have et relativt lavt smeltepunkt på 327,5°C, mens kogepunktet er på 1.750°C. Det er blødt og dermed let at forarbejde, har en høj massefylde (11,3 g/cm3) og korroderer yderst langsomt. Bly forekommer i malme oftest sammen med andre metaller især sølv, zink og kobber og udvindes sammen med disse. Omkring to tredjedele af verdens produktion af bly udvindes sammen med zink (Ayres et al. 2002). 1.3 Internationalt markedPå trods af international udfasning af bly til en række formål ses der en stadig stigning i brugen af bly i såvel hele verden som i den vestlige verden. Som det fremgår af tabel 1.1 er der sket et markant fald i brugen af bly med benzinadditiver, mens forbruget med blyakkumulatorer er steget fra at udgøre 39% af det samlede blyforbrug i 1970 til i 2000 at tegne sig for 75% af forbruget. For de øvrige anvendelsesområder ses kun mindre ændringer, når der ses på hele anvendelsesområdet samlet. Den samlede omsætning af bly med pigmenter og andre blyforbindelser har i perioden været stigende, selv om andelen, som disse anvendelser udgør af det samlede forbrug, er faldet fra 11% i 1970 til 9% i 2000. Denne stigning skyldes en stigning i omsætningen af bly med andre forbindelser - især til glas mens der samtidig er sket et fald i forbruget af pigmenter. Som det fremgår af tabellen, modsvares stigningen i forbruget af bly ikke af en tilsvarende stigning i mineproduktionen. Dette er udtryk for, at genvinding tegner sig for en stadig større del af forbruget. Mere end halvdelen af forbruget i hele verden var i 2001 således baseret på genanvendt bly. Det er især genvinding af bly i blyakkumulatorer, som trækker læsset. Der er ikke umiddelbart udsigt til mangel på bly. De opgjorte reserver for bly udgjorde i 2000 64 mio. tons, mens reservebasen udgjorde 130 mio. tons, svarende til henholdsvis 21 og 42 års forbrug på det nuværende niveau (USGS 2002b). De samlede identificerede ressourcer udgjorde imidlertid mere end 1.500 mio. tons, svarende til ca. 500 års forbrug på det nuværende niveau. Hvis man zoomer ind på forbruget af bly med pigmenter og andre kemiske forbindelser, ses der markante ændringer i forbruget mellem 1990 og 2000. Billedrør udgør en stigende del af forbruget af kemiske blyforbindelser, og andre additiver til maling udgør en faldende del. Tabel 1.1
Det europæiske marked for henholdsvis blyholdige pigmenter og PVCstabilisatorer er yderligere omtalt i afs. 2.3.2 og afs. 2.3.5. Tabel 1.2
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||