| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter

2 Udvikling af prioriteringsmodel

2.1 Kilder

I det følgende er der en kort gennemgang af data, kilder og øvrige input, der er brugt i forbindelse med udvikling af prioriteringsmodellen.

2.1.1 Input-output analyser

En økonomisk input/output model opdeler en total (national) samfundsøkonomi i sektorer. Input/output analyser brugt i miljøsammenhæng har den fordel, at miljøbelastningen beregnes per produceret værdienhed af et produkt. Dermed bliver belastningen sammenlignelig på tværs af produktgrupper og sektorer/brancher.

Tre forskellige kilder til input/output analyser har været overvejet:

1. En amerikansk input/output database på produktniveau, der er rimeligt detaljeret.
2. En svensk rapport, der refererer til forskellige input/output analyser og samlet dette for forskellige varegrupper.
3. En input/output analyse fra Danmarks Statistik, der beskriver miljøpåvirkninger for forskellige brancher i Danmark.

Den amerikanske input/output database er valgt til dette projekt, da den for det første er rimelig detaljeret, og da oplysningerne her findes på produktniveau. Selv om der findes en metode baseret på danske forhold, så er miljøoplysningerne her opgjort på brancheniveau, hvilket ikke er det væsentlige udgangspunkt for den screening, som er fundamentet i prioriteringsmodellen. Den svenske rapports data er samlet på et så overordnet niveau, at det ikke er velegnet som grundlag for prioriteringsmodellen.

Den amerikanske metode er nærmere beskrevet herunder, mens de to øvrige er beskrevet i kapitel 7: Videreudvikling af prioriteringsmodel.

2.1.1.1 eiolca.net

Den amerikanske database eiolca.net (Economic Input-Output LCA) fra Carnegie Mellon Green Design Initiative indeholder detaljerede input/output oplysninger om ca. 500 produktgrupper. Via hjemmesiden www.eiolca.net er det muligt at finde værdier for udledninger til luft, arbejdsmiljø, vandforbrug, udledning af giftige stoffer, drivhuseffekt, gødning, energiforbrug, forbrug af metaller, farligt affald og omkostninger på grund af miljøpåvirkninger per værdienhed produceret vare (vugge til port). "eiolca.net" og kilderne bag er nærmere beskrevet i Bilag A.

Oplysningerne i den amerikanske base bruges som grundlag for miljøvurderingen af produkt/varegrupperne i prioriteringsmodellen (se afsnit 2.4.2). Opdelingen på omkring 500 forskellige produkter eller services betyder, at nogle grupper skal slås sammen for at matche de danske varegrupper, baseret på Danmarks Statistik’s "Varegruppestatistik" (se afsnit 2.1.2 nedenfor).

2.1.2 Materiale fra Danmarks Statistik (DS)

DS udarbejder en del forskellige statistikker over varer og deres anvendelse i brancher, import, eksport, produktion m.m. Der findes ikke én statistik over varernes bevægelse gennem varekæderne (nationalt og internationalt), og det er derfor nødvendigt at stykke et billede sammen via en række statistikker – med den usikkerhed der er forbundet hermed. Nedenfor er kort beskrevet de mest relevante statistikker fra DS og deres anvendelse i prioriteringsmodellen.

Via Varestatistikken er det muligt at få oplysninger om i hvilke brancher, der produceres hvilke varer. Det gælder kun for de brancher, hvor der forekommer en produktion i Danmark. Varestatistikken er ikke så dækkende som Udenrigsstatistikken (se nedenfor), da det kun er virksomheder, der har 10 ansatte eller derover, der skal indberette produktionsoplysninger til Danmarks Statistik. Varestatistikken gælder for alle 10.000 varekoder (KN-koder på 8-cifret niveau), men kun for fremstillingsbrancher, dvs. for brancherne 15.1-36.5. For overskuelighedens skyld tager prioriteringsmodellen udgangspunkt i varekoder på 2-cifret niveau (= 99 varegrupper). Tilknyttet disse 99 varekoder er der indhentet oplysninger fra DS om værdien af import, eksport og produktion i Danmark.

Det er muligt via Udenrigshandlen at få koblet import og eksport af varer til brancher. Dvs. det kan oplyses hvilke varer, der importeres til hvilke brancher, og hvilke varer disse brancher eksporterer videre igen. Det er således muligt at få information om en del af en varekæde. Eksempelvis importeres råjern til "jern- og metalbranchen" og fra denne branche eksporteres jernvarer. Udenrigshandelen er dækkende, ment på den måde, at alle virksomheder i Danmark skal indberette oplysninger om import og eksport af varer til Danmarks Statistik. Udenrigsstatistikken gælder for alle 10.000 varekoder og for alle brancher.

DS har også en CPA-nomenklatur, som kobler varer med brancher. Nomenklaturen siger noget om hvilke varer, der må forventes at blive produceret i hvilke brancher. Det er altså en forventning om hvilke varer, der er knyttet til hvilke brancher – modsat varestatistikken og udenrigshandlen, der er baseret på virksomheders indberetninger af varer, og at virksomheden er knyttet til en bestemt branche via virksomhedens hovedaktivitet.

En samkøring mellem CPA-nomenklaturen og udenrigsstatistikkens import/eksport af varer fordelt på brancher vil således kunne belyse ledet mellem import og eksport på et overordnet niveau. For eksempel vil kørslen af import/eksport for en vare vise, at varen importeres til branche nr. 15 (Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer), men eksporteres fra branche nr. 52 (Detailhandlen). Samkørsel med CPA-nomenklaturen vil vise i hvilken branche, varen burde høre hjemme rent fremstillingsmæssigt, og dermed kunne indikere handlen inden for Danmarks grænser (fra produktionssted til detailhandel).

Som noget nyt har Danmarks Statistik indført en årlig registrering af industriens brug af råvarer og halvfabrikata, hvilket giver oplysninger om varekæden før fremstilling. Råvareundersøgelsen viser alt, hvad virksomheder køber af råvarer og halvfabrikata til videre forarbejdning. Der kan således fås informationer om hvilke brancher, der anvender hvilke råvarer og halvfabrikata. Der skelnes ikke mellem om råvarerne er købt i Danmark eller er importeret fra udlandet. Råvareundersøgelsen er knap så dækkende, da den kun omfatter en population bestående af de store virksomheder i industrien med mindst 50 ansatte, hvilket svarer til, at det er de ca. 1300 største virksomheder i Danmark, der foretager denne tilbagemelding til Danmarks Statistik. Dog er der suppleret med mindre virksomheder i brancher, hvor der er ingen eller kun få store virksomheder. I alt er ca. 55% af den samlede industris omsætning omfattet af undersøgelsen. Desuden dækker råvarestatistikken ikke alle varekoder, kun råvarer og halvfabrikata, så der er tale om i alt ca. 1400 varer. Råvarestatistikken dækker kun industrien, dvs. fremstillingsvirksomheder.

2.1.3 Kilder til beskrivelse af branchernes hidtidige indsats

Prioriteringsmodellen indeholder oplysninger om den hidtidige, brancherettede miljøindsats baseret på følgende kilder:

"Beskrivelse af de udvalgte områder til hovedprojekter samt resumé af forprojekterne, 19. maj 2001" – giver et resumé af forprojekter (brancheprojekter), der er sat i gang/er udarbejdet.

"Generel orientering samt forventet indhold af et forprojekt" – giver for 2000 et overblik over de brancher, hvor der er igangsat forprojekter. Indeholder korte abstracts over afsluttede miljøprojekter inden for de nævnte brancher.

"Prioriteringsplan for Program for Renere Produkter, 1998-2002" – oversigt over, hvor der ifølge planerne skulle igangsættes brancherettede indsatser.

"Baggrundsmateriale for udvælgelse af nye forprojekter, 14. september 2001"– oversigt over for hvilke brancher, der er igangsat produktpaneler, for hvilke brancher, der er sket brancheindsatser. Samt overordnet vurdering af brancherne miljømæssigt.

"Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder, 2001"– oversigt over hvilke brancher, der har været prioriteret under ordningen.

2.1.4 Bæredygtighedsaspekter

Forbrugerinformationens internetbaserede "Etikbase" er under opbygning. Etikbasen er ikke en garanti- eller mærkningsordning, men de virksomheder, der er i Etikbasen, har frivilligt 'lagt kortene på bordet'. Et uafhængigt revisionsfirma foretager løbende en kontrol af oplysningerne i Etikbasen.

En virksomheds samfundsansvar har både en social, en miljømæssig og en økonomisk side – udtrykt ved de tre p'er: people, planet & profit. Etikbasen fokuserer i første omgang på "people" – mennesker, og standarden er sat i overensstemmelse med universelle standarder for menneskerettigheder.

P.t. (juni 2002) har 19 virksomheder tilmeldt sig, mens en del andre overvejer. Etikdatabasen vil være tilgængelig for offentligheden fra september 2002. De p.t. tilmeldte virksomheder fordeler sig på følgende brancher.

Tabel 2-1:
Oversigt over branchetilhørsforhold for virksomheder tilmeldt Etikbasen.

Når Etikbasen er tilgængelig, vil antallet af registrerede virksomheder i basen kunne være en indikator i tilknytning til bæredygtig udvikling – enten relateret til brancher eller til produktgrupper.

Global Reporting Initiative (GRI) er et internationalt initiativ til fremme af virksomhedernes samlede rapportering af økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. GRI har udgivet "Sustainable Reporting Guidelines" rettet mod virksomheder, og på hjemmesiden www.globalreporting.org/GRIGuidelines/Reporters.htm findes en oversigt over virksomheder, der har udgivet rapporter baseret på GRI’s guidelines. Oversigten er ikke komplet, men kan i forbindelse med vurdering af bæredygtighedsaspekter på brancheniveau sige noget om, hvorvidt sociale og etiske aspekter er ved at komme på branchens dagsorden internationalt.

I forhold til den økonomiske betydning indeholder prioriteringsmodellen (ud over de tidligere omtalte aspekter) oplysninger om antal virksomheder i delbrancherne og fordelingen på antal ansatte. Som kilde er der anvendt søgeværktøjet MultiMark, der bygger på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau, opdateret februar 2002.

Ydermere dækker produktionen fra Varestatistikken ikke over virksomheder med mindre end 10 ansatte. For brancher med mange små virksomheder (mindre end 10 ansatte) vil de opgivne produktionstal således være misvisende. Dog opgiver Danmarks Statistik, at Varestatistikken normalt dækker over ca. 91% af den samlede omsætning opgivet som værdi.

2.1.5 Andre kilder

Prioriteringsmodellen indeholder også oplysninger om hvilke af de overordnede varegrupper, der kan miljømærkes, og hvor mange licenser, der er på det danske marked inden for hver produktgruppe. Oplysningerne er hentet fra Miljømærkesekretariatets hjemmeside (www.ecolabel.dk), hvor det fremgår, at materialet sidst er opdateret 1. februar 2002.

Tilsvarende er der i prioriteringsmodellen medtaget oplysninger om hvilke af de overordnede varegrupper, der er udarbejdet miljøvejledninger for. Til dette er anvendt Miljøstyrelsens hjemmeside som kilde. Listen over miljøvejledningerne er senest opdateret 19. februar 2002.

Endvidere er der indarbejdet oplysninger om hvilke brancher/virksomhedskategorier, der er underlagt miljøgodkendelser (kapitel 5 virksomheder). Denne oversigt er udarbejdet på baggrund af den nyeste bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 – "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed". Det har ikke været muligt at udarbejde et komplet match, da der f.eks. er forbehold for produktionsstørrelse i bekendtgørelsen. Dvs. det kun er virksomheder med en vis produktion i visse brancher, der er omfattet af bekendtgørelsen. Listen er således udarbejdet efter bedste skøn og giver et overordnet billede af hvilke brancher (på 3-cifret niveau), der er omfattet af bekendtgørelsen.

Slutteligt er der på brancheniveau medtaget oplysninger om hvor mange virksomheder, der har fået tilskud under miljøkompetenceordningen. Oversigten er udarbejdet på baggrund af oplysninger modtaget fra Miljøstyrelsen² på 6-cifret brancheniveau. Denne liste er overført til det 3-cifrede brancheniveau, som prioriteringsmodellen opererer med. Der er desuden for hver branche tilføjet hvor mange virksomheder, der har fået tilskud til mere produktorienterede tiltag, såsom LCA, miljømærkeansøgning eller lignende.

2.1.6 Sammenhæng mellem kilderne

Prioriteringsmodellen skal, som tidligere nævnt, kunne udpege vigtige indsatsområder i forhold til produkter/varekæder, men også gøre det muligt at koble produkter og brancher.

Koblingen af brancher og varer, der fremstilles i Danmark, er foretaget via Varestatistikken. Koblingen af brancher og varer, der importeres og forhandles, men ikke fremstilles i Danmark, er foretaget via Udenrigsstatistikken.

Varekædeperspektivet er for produktionsleddet før fremstilling indarbejdet via Råvarestatistikken. Til belysning af handelsleddet efter fremstilling er anvendt Udenrigsstatistikken. Der er ingen tilgængelige data om vareflowet i Danmark, men via importtallene fra Udenrigsstatistikken kan der laves en antagelse om, at importeres der varer eller halvfabrikata til en branche, vil de samme varer eller halvfabrikata inden for Danmarks grænser sandsynligvis følge samme flow. Danmarks Statistik har oplyst, at omkring halvdelen af alle varer, der produceres i Danmark, sælges til slutbrugerne via engros/detailhandlere, mens den anden halvdel sælges direkte fra producenter til slutbrugere.

2.2 Forløbet i prioriteringen

2.2.1 Strukturen i prioriteringsmodellen

Strukturen i prioriteringsmodellen, som i denne første version er baseret på en screening, indeholder dels en varegruppeindgang og dels en brancheindgang, som på et tidspunkt i forløbet bliver koblet sammen – se oversigten på næste side.

Se her!

Oversigt over strukturen i prioriteringsmodellen, version 1

Screeningen gennemføres over 6 trin. Den tilhørende udvikling af prioriteringsmodellen, struktureret i en Access-database, består af trin 1-4:

Trin 1 er foretaget af Danmarks Statistik og består af de data, der gør det muligt at koble delbrancher og varegrupper. Koblingen af delbrancher og varegrupper er foretaget på baggrund af Varestatistikken og Udenrigsstatistikken, der indeholder oplysninger om, i hvilke brancher varerne bliver henholdsvis produceret i, importeret til eller eksporteret fra.

På baggrund af miljøscreeningen i trin 2 er der udvalgt en række varegrupper, der har en stor samlet miljø/økonomibetydning. Disse udvalgte varegrupper er knyttet til en række delbrancher (trin 3). Delbrancher, hvor der tidligere har været en produktrettet indsats på miljøområdet (trin 4), er frasorteret.

På trin 5 er der udpeget og beskrevet de delbrancher, hvor der synes at være et potentiale for at igangsætte initiativer, fordi den samlede miljøbelastning for de tilknyttede varegrupper er høj, fordi varegruppen også har en vis økonomisk betydning i Danmark – og fordi der ikke tidligere har været en produktrettet indsats. Dette munder ud i en anbefaling om hvilke indsatsområder, der synes at være mest relevante for indsatsen i 2002.

Projektgruppen har ikke taget kontakt til brancherne, men beskrevet en række spørgsmål og emner, der kunne være relevante at få afklaret i dialog med brancherne. Dvs. at der i projektrapporten er beskrevet input til trin 6, men det er kun delvist indarbejdet i prioriteringsmodellen.

2.3 Access-database som rygrad i prioriteringsmodellen

For at samle og styre den store mængde informationer er der opbygget en Access-database i version 2000 (kan konverteres til Access 97). Dette giver mulighed for at foretage de nødvendige søgninger og udvælgelser i screeningsforløbet.

Access-databasen er opbygget omkring varenumre fra KN-nomenklaturen og brancher fra DB-93 kodesystemet. Databasen har følgende oversigter ("forms"). Se figur 2-1 til 2-5, der illustrerer oversigterne under trin 1-4 nedenfor:

1. Oversigt på varegruppeniveau for alle varegrupper – er en oversigt over varenummer, varenummerbeskrivelse, import/eksport/produktion/forsyning for varen, samt en liste over de brancher varen er knyttet til. Se figur 2-1.
2. Vurdering af miljøforhold på varegruppeniveau for alle varegrupper – er en oversigt over varenummer, varenummerbeskrivelsen, hvilke brancher varegruppen er knyttet til, samt en vurdering af varegruppens miljøforhold. Se figur 2-2.
3. Oversigt over varegrupper, hvor der er miljømærkekriterier, miljømærkelicenser og/eller er udarbejdet miljøvejledninger. Se figur
   2-3
4. Branchernes hidtidige indsats på miljøområdet for alle brancher – er en oversigt over branche, branchebeskrivelse, samt hvad brancherne hidtil har gjort på miljøområdet. Se figur 2-4.
5. Oversigt over branchepotentiale for udvalgte brancher – er en oversigt over branche, branchebeskrivelse, hvilke varenumre der er tilknyttet branchen, samt en vurdering af branchens potentiale for at gå i gang med en forstærket miljøindsats. Se figur 2-5.

I nedenstående afsnit er nærmere beskrevet hvilke oplysninger, der er indtastet i de respektive oversigter, og hvordan oplysningerne er fremskaffet.

2.4 Uddybning af trinene i prioriteringsmodellen

2.4.1 Trin 1: Økonomiske tal for varegrupperne/kobling mellem varegrupper og delbrancher

Produktgrundstammen i databasen er Danmarks Statistiks varegruppestatistik for varer, der produceres og/eller anvendes i Danmark – i alt 95 varegrupper³. Til varegrupperne er koblet økonomiske oplysninger om værdien af import, eksport og produktion i Danmark, og disse bruges til at beregne Forsyningstallet (= produktion + import – eksport). Forsyningstallet anvendes sammen med miljøvurderingen i trin 2 til at finde frem til de varegrupper med en høj miljøpåvirkning, der er også er af en vis økonomisk størrelsesorden i Danmark (se afsnit 2.4.2.5).

Branchegrundstammen i databasen er 106 fremstillingsdelbrancher på 3-cifret DB-93 kode-niveau⁴, ligeledes fra Danmarks Statistik. Hertil kommer i alt 40 delbrancher inden for el-, gas-, vand- og varmeforsyning, bygge/anlæg, diverse handel (en gros og detail) og transport.

Fra Danmarks Statistik er der skaffet oplysninger om omsætning af varegrupperne fordelt på de enkelte fremstillingsbrancher. Dvs. at der således eksisterer en kobling mellem varegrupperne og brancherne, der giver oplysninger om hvilke varer, der bliver fremstillet i hvilke brancher. Denne tabel er ligeledes lagt ind i databasen, og det er muligt for hver varegruppe at se hvilke delbrancher, der er knyttet til den enkelte varegruppe (ligesom det er muligt at se hvilke varegrupper, der knytter sig til hvilke delbrancher – se senere).

Fra Varestatistikken sker koblingen af delbrancher og varer via virksomheder, der fremstiller varerne og den branche, virksomhederne er knyttet til. Fra Varestatistikken kan koblingen mellem delbrancher og varer dog kun foretages for fremstillingsvirksomheder, dvs. de 106 delbrancher.

Figur 2-1:
Oversigt på vareniveau

Oversigten er udarbejdet med det formål at kunne se, hvor "vigtige" de enkelte varegrupper er målt i økonomiske tal for import, eksport, produktion og forsyningen. Desuden fremgår det af oversigten, hvilke fremstillingsbrancher den enkelte vare er knyttet til.

Fra Udenrigsstatistikken sker koblingen af delbrancher og varer via den delbranche, varen bliver importeret/eksporteret til/fra. Koblingen mellem delbrancher og varer fra Udenrigsstatistikken kan foretages for alle delbrancher (inkl. bygge/anlæg, handel, transport m.m.). Import/eksport knytter sig altid til et noget større antal brancher, end fremstilling gør. En "Oversigt" som i Figur 2-1 giver derfor ikke et hurtigt overblik. I stedet er der i databasen oprettet en "Forespørgsel", der gør det muligt at se koblingen mellem en varegruppe og alle tilknyttede import/eksportbrancher.

2.4.2 Trin 2: Miljøvurdering

2.4.2.1 Datagrundlag

Miljøvurdering

Som udgangspunkt for vurdering/ranking af produktgrupperne er brugt input/output analyser, som har den fordel, at miljøbelastningen beregnes per produceret værdienhed af et produkt fra "vugge til port".

Produktgrupperne i den amerikanske base er delt op på 485 produkter, hvor dette projekt arbejder med 95 varegrupper. I de fleste tilfælde dækker de danske varegrupper over mindre end 6 amerikanske varegrupper, og her er der beregnet et gennemsnitstal for de amerikanske varegrupper.

F. eks. dækkes den danske varegruppe 49 "Bøger, aviser, billeder og andre tryksager, håndskrevne eller maskinskrevne arbejder samt tegninger" af følgende 6 produktgrupper fra den amerikanske database:

1. Newspaper
2. Book printing
3. Periodicals
4. Book publishing
5. Commercial printing
6. Greeting cards

Produktgrupperne Nikkel, Bly, Tin, Zink og Andre uædle metaller får også alle miljøvurderingen høj, hvilket er rimeligt.

Miljø/økonomivurdering

Resultaterne af ovennævnte miljøvurdering kan sammenholdes med økonomital for de enkelte varegruppers betydning modtaget fra Danmarks Statistik (Forsyningstallet) og give et samlet overblik over varegruppens totale miljøbelastning koblet med gruppens økonomiske betydning i Danmark.

I brancher med mange virksomheder med under 10 ansatte er der en risiko for, at brug af forsyningstallet ikke giver et helt retvisende billede, fordi virksomheder med under 10 ansatte ikke skal indberette til Varestatistikken. DS angiver dog, at Varestatistikken dækker omkring 91% af de producerede varer, og kun i 7 af de 116 delbrancher er andelen af virksomheder med 2-9 ansatte over 35%.

2.4.2.2 Miljøparametre i vurderingen

Ud fra en "best practice" tilgang i henholdsvis livscyklusvurderinger og miljøledelse bør en række parametre tages med i en beskrivelse af virksomheders og produktgruppers miljøpåvirkning. Nedenstående oversigt viser hvilke kategorier, der anvendes i EMAS II⁶ samt SETAC’s⁷ anbefalede kategorier til vurdering af miljøpåvirkninger i livscyklus.

Den amerikanske eiolca.net database indeholder et antal miljøkategorier, som produkterne er vurderet på.

I oversigten herunder fremgår dels alle hovedgrupper af miljøkategorier, og dels de kategorier, der er i prioriteringsmodellen, som er valgt ud som repræsentative for varegruppernes miljøbelastning:

Sammenlignet med SETAC’s anbefalinger og kravene i EMAS II er der en række miljøforhold, som ikke kan vurderes via den amerikanske database. De største mangler vedrører ressourcetrækket samt transport, humantoksikologi og arealanvendelse.

Manglerne vedrørende ressourcetrækket kan formentlig udbedres i næste version af prioriteringsmodellen, idet derpå det tidspunkt vil være tilgængelige data fra Danmarks Statistik om Direkte Materiale Input og Total Material Requirement, som er indikatorer for ressourcetrækket i Danmark henholdsvis globalt fordelt på produktgrupper og anvendelsesområder. Se også afsnit 2.1.2.

2.4.2.3 Prioritering

For hver miljøkategori er der fastlagt kriterier for, hvad der er "høj, mellem og lav" – vurderet ud fra de konkrete, amerikanske data. Vurderingen "høj, mellem eller lav" fremgår af oversigten i databasen (figur 2) for hver miljøkategori.

Om en varegruppe er vurderet høj, mellem eller lav er fastlagt ud fra følgende fremgangsmåde:

1. For hver af de 8 valgte miljøkategorier er varegrupperne sorteret efter faldende miljøeffekt. Varegrupperne er herefter inddelt i tre lige store grupper "høj, mellem og lav". Dvs. der er lige mange varegrupper, som vurderes høj, mellem og lav.
2. Herefter er der givet en samlet vurdering af varegruppen på baggrund af vurderingerne af hver af de 8 miljøkategorier. Den samlede vurdering på "høj, mellem eller lav" er givet ud fra følgende regler:

Ovenstående fremgangsmåde betyder, at alle 8 miljøkategorier vægtes ens i den samlede score (dvs. med faktoren "1") for alle varegrupper. Der er med andre ord ikke taget hensyn til, om varegruppens miljøbelastning inden for enkelte miljøkategorier er særlig væsentlig. Dette kan evt. videreudvikles i et efterfølgende projekt (se kapitel 7).

Denne metode til gruppering af varegrupperne i "høj, mellem eller lav" betyder, at den samlede vurdering af varegrupperne fordeler sig næsten med en tredjedel til hver gruppe, dog med en overvægt af grupperne høj og mellem (se Tabel 2-1). For miljøvurderingen alene er der en overvægt af varegrupper (op mod halvdelen), der vurderes som "høj", hvilket hænger sammen med kriterierne for fastlæggelse af den samlede vurdering.

Tabel 2-2:
Oversigt over fordelingen af varegrupper i grupperne "høj, mellem og lav"

Det kan diskuteres hvilken fremgangsmåde til vurdering af varegrupperne, der vil være den mest korrekte. Ovenstående fremgangsmåde med ranking af varegrupperne i kun tre kategorier "høj, mellem og lav" er valgt fordi der i forvejen er en række indbyggede usikkerheder ved anvendelse af den amerikanske metode på danske forhold og danske varegrupper. Det giver således ikke mening at udtale sig på et mere detaljeret niveau.

De amerikanske data er for hver miljøkategori ganget med det danske Forsyningstal (import – eksport + produktion i Danmark)⁸ for varegruppen. Herved opnås en vurdering efter en kombineret miljø- og økonomisk betydning. Formålet med dette er at finde frem til varegrupper med høj miljøbelastning, og som samtidig har en vis økonomisk betydning i Danmark.

Kriterierne for høj, mellem og lav for den miljø/økonomiske vurdering er fastlagt ud fra samme metode som miljøvurderingen alene.

På baggrund af Råvarestatistikken er der foretaget en specialkørsel i Danmarks Statistik, som viser hvilke råvarer (på 2-cifret KN-kodeniveau), der anvendes i hvilke delbrancher (på 3-cifret NACE-kodeniveau). Denne tabel er sat ind i databasen, og det er på baggrund af denne muligt at udtrække oplysninger om hvilke delbrancher, der anvender en specifik varegruppe som råvare. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med at beskrive varekæden for de produktgrupper, der både har en høj miljøvurdering og en høj miljø/økonomivurdering – se kapitel 5.

Tilsvarende er der på baggrund af Udenrigsstatistikken foretaget en specialkørsel i Danmarks Statistik, der viser hvilke varer (på 2-cifret KN-kodeniveau), der importeres til hvilke delbrancher (på 3-cifret NACE-kodeniveau), og hvilke varer, der eksporteres fra hvilke delbrancher. Disse tabeller (for henholdsvis import og eksport) er sat ind i databasen, og det er på baggrund af disse muligt at udtrække oplysninger om hvilke delbrancher, der importerer/eksporterer en specifik varegruppe. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med at beskrive varekæden for specifikke varer. Desuden er oplysningerne brugt til at koble varer med de brancher, der ikke er knyttet til fremstilling.

2.4.2.7 Andre produktoplysninger

Figur 2-2:
Vurdering af miljøforhold på vareniveau

Resultatet af trin 2 er således en oversigt over hvilke varegrupper, der har en høj samlet miljøpåvirkning og hvilke, der har en høj samlet miljø/økonomisk betydning. Desuden er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang datagrundlaget kan bruges til at sige noget om miljøforholdene i en varekæde. Dette er gennemført for 3 produkt/varegrupper, og resultaterne er beskrevet i kapitel 3.

Figur 2-3:
Oversigt over miljømærker og miljøvejledninger

Trin 3 omfatter søgninger i databasen dels efter varegrupper med "høj" miljøbelastning, og dels efter varegrupper med "høj" miljø/økonomibelastning. Fællesmængden er en oversigt over de, det er potentielt relevant at gennemføre en indsats overfor – se kapitel 3.

Alle de udpegede varegrupper er efterfølgende beskrevet i forhold til bl.a. branchetilknytning, branche- og virksomhedskarakteristika, væsentlige miljøforhold samt varekæden baseret på Råvarestatistikken og Udenrigsstatistikken – se trin 5.

Resultatet af trin 4 er en oversigt over branchernes hidtidige indsats – se Bilag C.

Figur 2-4:
Branchernes hidtidige indsats på miljøområdet

2.4.5 Trin 5: Udpegning af indsatsområder

På trin 5 er de indsamlede oplysninger, der ligger i Access-basen, opsamlet og vurderet med henblik på at udarbejde en samlet beskrivelse af de relevante oplysninger for de udvalgte indsatsområder samt foreslå indsatsområder for 2002 indsatsen. Rapportens kapitel 5 indeholder således en oversigt over potentielle fremtidige indsatsområder på produktgruppeniveau, mens kapitel 6 indeholder anbefalinger til hvilke indsatsområder, det vil være relevant at igangsætte i 2002.

2.4.6 Trin 6: Handlepotentiale fordelt på delbrancher

Figur 2-5:
Oversigt over branchepotentiale