| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter

Sammenfatning

Under de sidste knap 5 års Program for Renere Produkter har en central del af indsatsen været rettet mod udvalgte brancher og forankret i de tilhørende brancheorganisationer. Diverse evalueringer viser, at denne tilgang i mange tilfælde giver gode resultater.

En brancheindsats tager imidlertid ofte afsæt i fremstillingen af produkterne, mens især brugs- og bortskaffelsesfaserne med den miljøpåvirkning, der ligger her, ikke i samme omfang bliver genstand for en indsats. Omvendt skal indsatsen forankres et sted, og her har brancheorganisationerne vist sig at være værdifulde.

Idealet for den fremtidige indsats ville således være, at der både var fokus på forbedringer i produkternes samlede livsforløb, og at brancherne og andre, centrale aktører var involveret.

1.1 Baggrund og formål

Miljørådet for renere produkter prioriterede i 2001 at få udviklet en prioriteringsmodel, der kunne sikre, at den fremtidige, produktrettede indsats har fokus på de miljømæssigt vigtigste produkter. Prioriteringsmodellen skulle skabe et konsistent og dokumenteret grundlag, som alle produktgrupper kunne miljøvurderes ud fra og dermed støtte udpegningen af de fremtidige indsatsområder.

Dette projekt har derfor haft til formål at udvikle første, indledende version af en prioriteringsmodel, der kan udpege og konkretisere relevante indsatsområder for fremtidige produktindsatser. Projektet er tænkt som en forløber for et mere detaljeret projekt, der skal videreudvikle prioriteringsmodellen og styrke de svagheder, der naturligt er indbygget i en indledende, screeningsbaseret model.

Det har endvidere været et formål at koble den hidtidige brancherettede produktindsats med udpegningen af miljømæssigt relevante produktgrupper med henblik på at udpege produktgrupper, hvor der ikke har været eller er en brancheindsats.

1.2 Metode

Den udviklede prioriteringsmodel består af en Access-database, som er bygget op med en produkttilgang og en branchetilgang. Databasen er grundlæggende struktureret ud fra Danmarks Statistiks "Varestatistikken", "Råvarestatistikken" og "Udenrigsstatistikken". For at få et overskueligt antal produktgrupper, der kan anvendes til et screeningsformål, opererer prioriteringsmodellen med i alt 95 produktgrupper (2-cifret KN-kodeniveau) og 106 fremstillingsbrancher suppleret med 40 ikke-fremstillingsbrancher inden for bygge/anlæg og handel (3-cifret DB-93 kodeniveau). Via Varestatistikken er produktgrupperne koblet sammen med fremstillingsbrancherne, og der er endvidere tilknyttet oplysninger, som gør det muligt at beregne et forsyningstal, dvs. produktgruppens økonomiske betydning i Danmark. Via Udenrigsstatistikken er produktgrupperne koblet sammen med ikke-fremstillingsbrancherne (bygge/anlæg samt handel, som ikke indgår i Varestatistikken). Endvidere er data fra Udenrigsstatistikken sammen med Råvarestatistikken brugt til foretage indledende vurderinger af flowet gennem produktkæderne – fra råvarer over fremstilling til handel med færdigvarer. Eftersom der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer én statistik, der samler oplysningerne om produkternes flow gennem varekæderne, har det således været nødvendigt at stykke et billede sammen ud fra flere statistikker.

Produkttilgangen

For hver af de 95 produktgrupper er der foretaget en miljøvurdering samt efterfølgende ranking i grupperne høj, mellem eller lav. Miljøvurderingen er foretaget ud fra den amerikanske input/output database "eiolca" (Economic Input/Output LCA), som indeholder data fra 485 produktgrupper. De amerikanske produktgrupper kan med rimelighed matches med de danske produktgrupper, og ved at bruge den amerikanske base var det således muligt at skabe et ensartet og konsistent vurderingsgrundlag for samtlige 95 danske produktgrupper. Dette var ikke muligt via de andre metoder, der blev undersøgt i projektet.

Input/output analyser medtager de faser i livscyklus, der ligger fra råvareudvinding til og med fremstilling. Dvs. at brugs- og bortskaffelsesfaserne ikke er med. Dette er – sammen med det faktum, at ressourcetrækket ikke indgår i miljøvurderingerne – formentlig de største begrænsninger ved at anvende den amerikanske database.

"eiolca" indeholder en lang række miljøparametre, hvor følgende otte (se figur 1) er udvalgt som repræsentative for en vurdering på screeningniveau:

Figur 1:
De otte miljøparametre anvendt i miljøscreeningen.

For hver af de 95 produktgrupper er der foretaget en scoring i høj, mellem og lav på alle 8 parametre og en samlet score, som er resultatet af miljøvurderingen.

Rankingen på tre niveauer er i denne screeningsversion af prioriteringsmodellen valgt, fordi der er en række indbyggede usikkerheder ved anvendelse af den amerikanske metode og ved at arbejde på det valgte, overordnede produktgruppeniveau. Det giver således ikke mening at gennemføre en ranking på et mere detaljeret niveau.

Om en produktgruppe er vurderet høj, mellem eller lav er fastlagt ud fra følgende fremgangsmåde:

1. For hver af de 8 valgte miljøkategorier er varegrupperne sorteret efter faldende miljøeffekt. Varegrupperne er herefter inddelt i tre lige store grupper "høj, mellem og lav". Dvs. der er lige mange varegrupper, som vurderes høj, mellem og lav.
2. Herefter er der givet en samlet vurdering af varegruppen på baggrund af vurderingerne af hver af de 8 miljøkategorier. Den samlede vurdering på "høj, mellem eller lav" er givet ud fra følgende regler:

Miljøvurderingen er efterfølgende suppleret med en miljø/økonomivurdering, hvor forsyningstallet (import + produktion – eksport) for hver produktgruppe er multipliceret med data for den samlede miljøvurdering som et udtryk for produktgruppens miljø/økonomiske betydning.

Branchetilgangen

Access-databasen indeholder endvidere oplysninger om den hidtidige, produktrettede miljøindsats. Dels i form af brancheindsatser (etablering af produktpaneler og gennemførte eller besluttede brancheprojekter), og dels i form af produktindsatser (fastlagte miljømærkekriterier og miljøvejledninger til indkøbere).

I Access-databasen er der desuden indarbejdet brancheoplysninger om tidligere indsats under "Program til fremme af miljøstyring og miljørevision" samt om virksomhedstyper tilknyttet branchen er underlagt godkendelsespligt i henhold til Miljølovens kapitel 5. Disse oplysninger kan indgå i en senere vurdering af grundlaget for at gennemføre en produktrettet indsats i brancherne.

Samlet set er udvikling af prioriteringsmodellen og anvendelse af den til at udpege potentielle, fremtidige indsatsområder gennemført i fem trin som angivet i Figur 2.

Figur 2:
De 5 trin i udvikling og anvendelse af prioriteringsmodellen

1.3 Projektresultater

Udpegning af relevante produktområder

Ved at anvende den beskrevne prioriteringsmodel på samtlige 95 produktgrupper, ender 45 af dem på miljøvurderingen "høj". Tilsvarende får i alt 34 produktgrupper en samlet "høj" miljø/økonomisk vurdering. Fællesnævneren for disse to vurderinger er i alt 19 produktgrupper, der således får både en høj miljøvurdering og en høj miljø/økonomivurdering.

For disse 19 produktgrupper er det undersøgt, om der har været en brancherettet miljøindsats under Program for Renere Produkter for de brancher, som produktgrupperne er knyttet til. Hvis der er eller har været en sådan indsats, er produktgruppen valgt fra.

Hidtidig indsats har haft god miljøfokus

Sammenligner man oversigten over de brancher, hvor der tidligere har været en miljørettet indsats under Program for Renere Produkter, med miljøvurderingen af produktgrupperne, fremgår det, at den hidtidige indsats har haft god miljøfokus. Brancher som tekstilbranchen, elektronikbranchen, byggebranchen, plastbranchen, vaske-, rengørings- og rensemiddelbranchen, farve/lak-branchen og transportbranchen, hvor der tidligere har været en indsats, eller hvor der er en indsats i gang i øjeblikket, fremstiller alle produkter, som har fået miljøvurderingen "høj".

Anbefalede fremtidige indsatstyper

For at vurdere hvilken form for fremtidig miljøindsats, der vil være relevant inden for de 14 produktgrupper, er deres karakteristika gennemgået i detaljer ud fra alle de oplysninger, der er inkluderet i Access-databasen. For eksempel er miljødata fra den amerikanske database undersøgt nærmere for hver produktgruppe for at få informationer om hvilke miljøforhold, der har størst betydning i livscyklus til og med fremstilling. Desuden er produktgruppens tilknytning til en eller flere brancher beskrevet, og der er fundet karakteristika for virksomheder tilknyttet de vigtigste brancher. Oplysninger om produktgruppens økonomiske betydning i den danske økonomi, samt om import og eksport er ligeledes beskrevet sammen med en række andre informationer om produktgruppen og de tilknyttede brancher. En stor del af oplysningerne er medtaget med henblik på at gennemføre nogle indledende betragtninger om produkternes varekæder og potentielle aktører og dermed potentialet for at gennemføre en miljøindsats, der inkluderer de vigtigste faser i produkternes livscyklus.

Gennemgangen af de 14 produktgrupper viser, at der er væsentlige forskelle. For nogle produktgrupper er der en stor import (gælder eksempelvis generelt for kemikalier og for produktgrupperne "Gummi og gummivarer", "Jern og stål" og "Kobber og kobbervarer"), hvilket indikerer, at det er relevant at fokusere på internationalt samarbejde og leverandørstyring i internationale produktkæder.

For andre produktgrupper (eksempelvis "Diverse kemiske produkter", "Jern og stål" og "Varer af jern og stål") spiller engros/detailhandlen en væsentlig rolle, hvorfor det vil være relevant at fokusere på en indsats, hvor både producenter og engros/detailhandlen indgår.

I projektet er de anbefalede indsatstyper opdelt i følgende:

1. Brancheindsats rettet mod fremstillingsvirksomheder, der ikke tidligere har været fokus på. Dette forudsætter, at der er en eller flere brancheorganisationer, som indsatsen kan forankres i.
2. Supplerende brancheindsats på igangværende områder.
3. Produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring i internationale varekæder.
4. Produktkædeprojekter med fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse, dvs. hvor producenter og engros/detailhandlen indgår, eller hvor brugerne har stor betydning for de tidligere led i produktkæden.
5. Aktørprojekter, hvor der er særlig fokus på at nyttiggøre og sprede eksisterende viden, herunder også indarbejdelse i (offentlige) udbud.
6. Indarbejdelse i indsatsen for andre produktgrupper, hvilket specielt er relevant for de produktgrupper, der primært er råvarer og/eller halvfabrikata.

For hver af de 14 produktgrupper er det vurderet inden for hvilke af de 6 områder, der synes at være det største potentiale. Der kan godt være flere forskellige typer indsats knyttet til den enkelte produktgruppe.

Videreudvikling af prioriteringsmodellen

Prioriteringsmodellen, som er udviklet i dette projekt, er screeningsbaseret, dvs. at der er foretaget en række afgrænsninger og valg undervejs, og det har i sagens natur betydning for modellens udsigelseskraft.

Styrken ved den udarbejdede prioriteringsmodel er, at den giver et ensartet og konsistent miljøbaseret grundlag for udpegning af relevante produktgrupper for en fremtidig indsats. Begrænsningerne i metoden er primært knyttet til indholdet i den amerikanske database, samt det valgte detaljeringsniveau af produktgrupper og delbrancher.

I og med at den amerikanske database er baseret på input/output analyser, er brugs- og bortskaffelsesfaserne ikke med, og dette bør være i fokus ved en eventuel videreudvikling af prioriteringsmodellen. Endvidere bør oplysninger om ressourcetrækket og andre miljøaspekter (specielt affald og kemikalier) indarbejdes i modellen, idet de ikke eller kun i begrænset omfang er med i den amerikanske database.

For at kunne håndtere mængden af informationer knyttet til produktgrupper og brancher på et screeningsniveau er der valgt et forholdsvis overordnet niveau med 95 produktgrupper og 106 fremstillingsbrancher henholdsvis 40 ikke-fremstillingsbrancher. Dette valg betyder, at mange oplysninger er slået sammen og dermed kan dække over et bredt spektrum af produkter og brancher. I en eventuel videreudvikling af prioriteringsmodellen bør detaljeringsniveauet derfor uddybes, hvor det er praktisk muligt. Det er dog ikke givet, at det er muligt at få adgang til oplysningerne på et mere optimalt detaljeringsniveau for alle produktgrupper og brancher, idet de statistiske oplysninger allerede på det nuværende niveau visse steder er begrænset af fortrolighedshensyn.