| Indhold |
Miljøprojekt nr. 798, 2003
Muligheder for genanvendelse af EPS
Indhold
Projektet "Muligheder for genanvendelse af EPS (Ekspanderet PolyStyren)" er
gennemført i perioden oktober 2001 til august 2002.
Projektets formål har været at undersøge og vurdere mulighederne for øget
genanvendelse af EPS i Danmark i forhold til miljø, økonomi og teknik.
Projektet er finansieret af "Miljørådet for renere produkter".
Projektorganisationen har bestået af en følgegruppe med repræsentanter fra KL,
Reno-Sam, Plastindustrien i Danmark, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen med
Miljøstyrelsen som formand.
Projektet er gennemført af Teknologisk Institut.
Det er projektets formål overordnet at vurdere mulighederne for genanvendelse af EPS i
Danmark.
Projektet er inddelt i en række faser der afspejles i opbygningen af denne rapport.
Faserne er følgende:
 | Metodebeskrivelse |
 | Kort om EPS |
 | Genanvendelse af EPS i Danmark |
 | Genanvendelse af EPS i udlandet |
 | Potentielle muligheder for øget genanvendelse kontra forbrænding af EPS i Danmark |
 | Miljømæssig vurdering af genanvendelse kontra forbrænding af EPS i Danmark |
 | Sammenfattende vurdering af mulighederne for øget genanvendelse af EPS i Danmark. |
Metodebeskrivelse
Ved undersøgelsen af markedet for eksisterende metoder til genanvendelse af EPS er der
ved udvælgelsen af kriterier og kilder til information lagt vægt på at der er tale om
fuldskalaindsamlingssystemer og anlæg i kontinuerlig drift.
Der er ved udvælgelsen og beskrivelsen af eksisterende metoder lagt særlig vægt på
at afsætningen af EPS til genanvendelse er dokumenteret.
Internettet og Plastindustrien i Danmark, EPS-sektionen, samt kontakter til
udstyrsleverandører og indsamlere har været grundlaget for undersøgelsen af markedet
for eksisterende metoder og afsætning af EPS til genanvendelse.
Med baggrund i danske forhold (affaldsmængder, sammensætning, indsamlingssystemer) er
der foretaget en vurdering af mulighederne for genanvendelse af EPS baseret på en
miljøøkonomisk analyse. Der er ved analysen taget udgangspunkt i en sammenligning af
genanvendelse, forbrænding og nyfremstilling af EPS. Det skal påpeges at der i relation
til projektets økonomiske ramme kun er tale om en overordnet miljøøkonomisk analyse.
Den miljømæssige analyse omfatter teknologier til:
 | Fremstilling af EPS-råvare |
 | Fremstilling af EPS-produkt |
 | Forbrænding af EPS |
 | Genanvendelse af EPS |
 | Indsamling til genanvendelse/forbrænding. |
Ressourceparametrene omfatter energi i form af el og fossilt brændsel.
Emissionsparametrene omfatter CO2, SO2, NOx.
Den økonomiske analyse er udelukkende gennemført som en virksomhedsøkonomisk
vurdering på danske virksomheder. Der er således ikke foretaget en samfundsøkonomisk
vurdering.
Kort om EPS
Forsyningen af EPS-emballager i Danmark er i Emballageforsyningen i Danmark 2000
opgjort til 4.985 tons, heraf 2.769 tons salgsemballager og 2.216 tons
transportemballager.
Der findes ingen opgørelser over den danske forsyning af de enkelte
EPS-emballageprodukter.
Der findes heller ingen opgørelse over den danske forsyning af EPS-
isoleringsmaterialer, men den danske produktion udgør i 2001 ca. 9.000 tons, og import og
eksport vurderes at være ubetydelig.
En lille del, ca. 5 %, af den samlede mængde produceret EPS i Danmark anvendes til
forskellige fritidsartikler.
Genanvendelse af EPS i Danmark
Der er taget kontakt til EPS-producenterne i Danmark, renovationsselskaber og
genvindingsfirmaer som indsamler og genbruger EPS, samt producenter af udstyr til
genanvendelse af EPS.
EPS-sektionen, Plastindustrien i Danmark, har etableret en frivillig
tilbagetagningsordning for brugt EPS-emballage fra EPS-producenternes kunder. I 2001 blev
der iflg. Plastindustrien indsamlet 480 tons EPS til genanvendelse.
Genanvendelsen af EPS i Danmark er begrænset. I 2000 blev der genanvendt 116 tons EPS.
Genanvendelsen har været stigende, og Plastindustrien vurderer at genanvendelsen i 2001
var ca. 480 tons.
Genanvendelsen sker primært via RUNI EPS Recycling Aps, sekundært gennem
Plastindustriens returordning.
Der findes ingen virksomheder i Danmark der regenererer EPS til PS.
Der anvendes ikke EPS som tilsætning til beton og tegl, ligesom der kun i begrænset
omfang anvendes EPS som jordforbedringsmiddel.
Granuleret EPS-emballage har i et begrænset omfang tidligere i Danmark været brugt
som hulrumsisolering, men nye standarder og krav til hulrumsisolering har stort set
stoppet denne anvendelse.
Genanvendelse af EPS i udlandet
Der er stor forskel på hvad der sker i udlandet vedr. indsamling og genanvendelse af
EPS. Graden af indsamling og genanvendelse afhænger bl.a. af infrastrukturen,
eksisterende indsamlingssystemer og genanvendelsesanlæg, typen af energiproduktion
(forbrænding) samt tilskud/afgifter ved bortskaffelse af affald.
I mange af de industrialiserede lande foregår der indsamling og genanvendelse af EPS i
større eller mindre udstrækning. Nogle lande har opbygget eller udvidet eksisterende
genanvendelsessystemer til også at omfatte EPS. Det gælder bl.a. Tyskland, Norge, USA og
Japan.
De fleste lande indsamler kun "rent" EPS-emballage, dvs. EPS der ikke har
været anvendt i forbindelse med detailsalg af fødevarer.
Genanvendelse af EPS er ofte styret af de muligheder der er for samarbejde med
virksomheder hvortil EPS kan afsættes. I udlandet genanvendes EPS til bl.a. produktion af
videokassetter, kontorartikler, bøjler, jordforbedring, dræn, letvægtsbeton og
vejelementer, fartbump, isolering og støjisolering, pakkefyld, havemøbler,
blomsterkasser, pottebakker og energiproduktion.
Indsamling og genanvendelse af EPS sker typisk ved at virksomheder kan aflevere rent
EPS-emballage på centralt placerede indsamlingssteder. Her sorteres materialet, og det
meget rene materiale kan derefter indgå i produktion af nye EPS-produkter. Det meget
forurenede materiale komprimeres og tilføres forbrændingsanlæg eller deponi, mens
resten efter komprimering transporteres til et regenereringsanlæg hvor det oparbejdes til
PS-råvare.
Der er ikke fundet kommercielt tilgængelige specielle teknikker til genanvendelse af
EPS.
Potentielle muligheder for øget genanvendelse kontra forbrænding af EPS i Danmark
Det er i projektets følgegruppe besluttet at gennemføre den miljøøkonomiske analyse
på nedenstående tre scenarier.
Tabel 0.1
scenarier (Tons)
|
Scenario 1
Udgangssituation |
Scenario 2 |
Scenario 3 |
Totalt potentiale |
4.985 |
4.985 |
4.985 |
Indsamlingspotentiale |
4.000 |
4.000 |
4.000 |
Genanvendelse |
480 |
1.200 |
2.000 |
Forbrænding i alt |
4.505 |
3.785 |
2.985 |
Genbrugsprodukter
Plastindustriens ind-
samlingsordning
Tilsætning ny produkter
Eksport
Indsamling til eksport
Regenerering til PS
|
0
80
400 |
400
0
800 |
400
0
1.600 |
Forbrugsændring af EPS/PS, virgine
råvarer |
¸
480 |
¸
1.200 |
¸
2.000 |
Scenario 1
Scenario 1 beskriver udgangssituationen (nu situationen) (2001). 4.505 tons
tilføres forbrænding
Scenario 2
I scenario 2 øges genanvendelsen fra 480 tons til 1.200 tons, og 3.785 tons tilføres
forbrænding.
Scenario 3
I scenario 3 øges genanvendelsen til 2.000 tons og 2.985 tons tilføres forbrænding.
Miljømæssig vurdering af genanvendelse kontra forbrænding af EPS i Danmark
Som baggrund for gennemregning af de tre scenarier er der fundet miljøøkonomiske data
for:
 | Fremstilling af virgin EPS-råvare |
 | Fremstilling af EPS-produkter |
 | Forbrænding af EPS |
 | Indsamling og transport af EPS |
 | Anlæg til genanvendelse af EPS |
 | Elproduktion i Danmark. |
Desuden er der gennemregnet miljøøkonomiske data for:
 | EPS indsamlet til forbrænding |
 | EPS indsamlet gennem Plastindustriens indsamlingsordning |
 | EPS indsamlet til eksport til regenerering til PS. |
Sammenfattende vurdering af mulighederne for øget genanvendelse af EPS i Danmark
I Tabel 0.2 er vist forskydninger i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1.
Tabel 0.2 forskydninger i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1
|
Scenario 2 |
Scenario 3 |
Energiforbrug TJ |
¸
37,688 |
¸
79,080 |
Emissioner: |
|
|
CO2 tons |
¸
3.842,0 |
¸
7.929,0 |
SO2 tons |
¸
6,3 |
¸
12,8 |
NOx tons |
¸
8,5 |
¸
17,6 |
CO tons |
¸
7,9 |
¸
16,8 |
Samlede omk. mio. kr. |
¸
1,17 |
¸
3,11 |
Som det fremgår af Tabel 0.2, er der i både scenario 2 og 3 tale om væsentlige
gevinster på de anvendte miljøfaktorer og mindre gevinster på den samlede
virksomhedsøkonomi.
At der er tale om gevinster på alle miljøfaktorer, skyldes i al væsentlighed at der
ved forbrænding kun genvindes 29 MJ/kg EPS der forbrændes, mens der til fremstilling af
virgin EPS-råvare forbruges 84 MJ/kg.
Det er også værd at bemærke at energiforbrug og emissioner fra indsamling og
transport kun udgør en meget beskeden andel af det samlede energiforbrug og de samlede
emissioner.
Den virksomhedsøkonomiske besparelse er synlig, men er omfattet af en væsentlig
usikkerhed, specielt vedr. indsamlingsomkostninger. Besparelsen udgøres af både
reducerede omkostninger til bortskaffelse af EPS til forbrænding hos
affaldsproducenterne, men også af besparelser hos producenterne af EPS-produkter til
indkøb af virgine råvarer.
I scenarierne indgår der forskellige indsamlingsordninger og mange
forarbejdningsanlæg med lav udnyttelsesgrad. Ved en evt. iværksættelse af en øget
indsamling af EPS til genanvendelse vil det være naturligt at forsøge at samle de
eksisterende ordninger i én ordning med følgende øget effektivitet og øgede
virksomhedsøkonomiske resultater.
The main purpose of this project is to evaluate the possibilities of recycling EPS in
Denmark. The project has been divided into a number of phases, which are listed hereunder:
The phases are as follows:
 | Method description |
 | Brief description of EPS |
 | Recycling of EPS in Denmark |
 | Recycling of EPS abroad |
 | Possibility of increased recycling rather than incineration of EPS in Denmark |
 | Environmental assessment of recycling versus incineration of EPS in Denmark |
 | Summarised assessment of the possibilities of increased recycling of EPS in Denmark. |
Method Description
In researching existing methods for recycling EPS, an important factor in deciding the
criteria and information sources was the fact that complete-scaled collection schemes and
facilities in continuous operation were used. The selection and description of
existing methods placed particular importance on the fact that the sale of EPS recycling
is documented.
The Internet and the Danish Plastics Industry (EPS Section) as well as consultations
with equipment suppliers and collectors form the basis of this market research on existing
methods and sale of EPS for recycling purposes.
Focussing on Danish criteria (amount of waste, composition, collection schemes), an
assessment has been made of the possibilities of recycling EPS on an
environmental-economic basis. The analysis is a comparison of recycling, incineration and
of newly-manufactured EPS. It is important to note that due to financial limitations an
in-depth environmental-economic study was not carried out.
The environmental analysis comprises technologies for:
 | Production of EPS raw material |
 | Production of EPS product |
 | Incineration of EPS |
 | Recycling of EPS |
 | Collection for recycling/incineration. |
The resources parameters are energy (in the form of electricity) and fossil fuel. The
emission parameters include CO2, SO2 and NOx.
The economic analysis was carried out solely as a business-economic assessment of
Danish enterprises. This means that a social-economic assessment was not carried out.
1.1.1.1 A Brief Description of EPS
The Danish Packaging Industry has estimated that the supply of Danish EPS packaging
material in Y/E 2000 amounted to a total of 4,985 tons, composed of 2,769 tons of sales
packaging and 2,216 tons of transportation packaging, respectively.
Statistical data on the Danish output of each individual EPS packaging product is not
available.
Neither does data exist on the Danish output of EPS insulating material. However, the
Danish production in Y/E 2001 amounted to approx. 9,000 tons. Import and export are
considered as being insignificant.
Only about 5 per cent of EPS produced in Denmark is used for various leisure time
articles.
1.1.1.2 Recycling of EPS in Denmark
Information was supplied by Danish EPS manufacturers, refuse companies and
recycling companies, which collect and recycle EPS, and by manufacturers of equipment for
EPS recycling.
The EPS section of the Danish Plastics Industry has established a voluntary return
arrangement for used EPS packaging material from the EPS manufacturers customers.
According to the Plastics Industry, 480 tons of EPS was collected for recycling purposes
during 2001.
According to the Plastic Industry the recycling of EPS in Denmark is quite limited. In
2000 116 tons of EPS were recycled. The recycling has been growing and the Danish Plastics
Industry judges that the recycling in 2001 was approx. 480 tons.
Primarily recycling is carried out through the RUNI EPS Recycling Aps - secondarily by
the voluntary return arrangement of the plastics industry.
No Danish companies convert EPS into PS.
No EPS is added to concrete and tiles. Only to a small extent is EPS used in soil
improvement.
Granulated EPS packaging material was previously used to a small extent as cavity wall
insulation in Denmark. However, new standards and requirements for cavity wall insulation
have almost put a stop to this form of application.
Recycling of EPS Abroad
The collection and recycling of EPS abroad vary substantially. Collection and
recycling depend among other things on the infra structure, existing collection schemes
and recycling facilities, type of energy production (incineration) as well as
subsidies/taxes on waste disposal.
In industrialised countries, the collection and recycling of EPS varies considerably.
Some countries have built or expanded existing recycling facilities so that EPS may be
included. This is the case in Germany, Norway, USA, and Japan.
Most countries only collect "clean" EPS packaging material, that is EPS,
which has not been used in connection with the retail sale of food products.
The recycling of EPS is often influenced by the co-operation of companies to which EPS
can be sold. Abroad EPS among other things is recycled for the production of video
cassettes, office articles, (clothes) hangers, soil improvement, drainage schemes,
lightweight concrete and road elements, speed reductions, insulation and noise insulation,
packaging filling, garden furniture, flowers cribs, pot trays and energy production.
The collection and recycling of EPS typically takes place when the companies bring
clean EPS packaging material to centrally placed collection centres. Here the material is
sorted. The very clean material can then be used in the production of new EPS products.
The very polluted material is compressed and taken to the incineration plant or landfill.
The remaining part (after compression) is transported to regeneration facilities where it
is converted into PS raw material.
No commercially viable special techniques for the recycling of EPS have been found.
Possibility of Increased Recycling rather than Incineration of EPS in Denmark
The project group decided to carry out the environmental-economic analysis of the
three scenarios listed below.
Table 1
scenarios (tons)
|
Scenario One
Starting situation |
Scenario Two |
Scenario Three |
Total potential |
4,985 |
4,985 |
4,985 |
Collection potential |
4,000 |
4,000 |
4,000 |
Recycling |
480 |
1,200 |
2,000 |
Total incineration |
4,505 |
3,785 |
2,985 |
Recycling products
Collection scheme of the plastics indutry
Addition new products
Export
Collection for export
Regeneration into PS |
0
80
400 |
400
0
800 |
400
0
1,600 |
Consumption change of EPS/PS, virgin raw
materials |
¸
480 |
¸
1,200 |
¸
2,000 |
1.1.1.3 Scenario One
Scenario one states the situation in Y/E 2001, 4,505 tons are sent for
incineration.
1.1.1.4 Scenario Two
In scenario two the recycling is increased from 480 tons to 1,200 tons, while 3,785
tons are taken away for incineration.
Scenario Three
In scenario three the recycling is increased to 2,000 tons and 2,985 tons are conveyed
for incineration.
Environmental Assessment of Recycling versus Incineration of EPS in Denmark
Environmental-economical data has been established for:
 | Production of virgin EPS raw materials |
 | Production of EPS products |
 | Incineration of EPS |
 | Collection and transport of EPS |
 | Facilities for recycling of EPS |
 | Electricity production in Denmark. |
In addition, environmental-economic data has been calculated for:
 | EPS collected for incineration |
 | EPS collected through the collection scheme of the Plastics Industry |
 | EPS collected for export purposes for regeneration into PS. |
Summarised Assessment of the Possibilities of Increased Recycling of EPS in Denmark
Table 2 shows variations in scenarios two and three compared with scenario one.
Table 2
Variations in scenario two and three compared with scenario one
|
Scenario two |
Scenario three |
Energy consumption TJ |
¸ 37.688 |
¸ 79.080 |
Emissions: |
|
|
CO2 tons |
¸ 3,842.0 |
¸ 7,929.0 |
SO2 tons |
¸ 6.3 |
¸ 12.8 |
NOx tons |
¸ 8.5 |
¸ 17.6 |
CO tons |
¸ 7.9 |
¸ 16.8 |
Total costs million. DKK |
¸ 1.17 |
¸ 3.11 |
As it appears from Table 2, both scenario two and three show substantial gains on the
applied environmental factors and minor gains on the total business economics.
The reason why all environmental factors reflect a gain is essentially due to the fact
that only 29 KJ/kg of EPS is recycled when burnt, whereas the production of virgin EPS raw
material consumes 84 MJ/kg.
It is remarkable that energy consumption and emissions from collection and transport
only account for an insignificant portion of total energy consumption and total emissions.
The economic saving is noticeable, but there is substantial uncertainty, in particular
with regard to collection costs. The saving is made up of reduced costs for the disposal
of EPS for incineration at the waste producers, as well as of savings at the producers of
EPS products for the purchase of virgin raw material.
The scenarios include different collection schemes and some processing facilities with
low utilisation degree. Increased collection of EPS for recycling purposes would normally
lead to efforts to unify the current schemes with consequent increased efficiency and
economic results.
Ved undersøgelse af markedet for eksisterende metoder til genanvendelse af EPS er der
ved udvælgelsen af kriterier og kilder til information lagt vægt på at der er tale om
fuldskalaindsamlingssystemer og anlæg i kontinuerlig drift.
Der er ved udvælgelsen og beskrivelsen af eksisterende metoder lagt særlig vægt på
at afsætningen af EPS til genanvendelse er dokumenteret.
Metodebeskrivelserne har taget udgangspunkt i den internationale udvikling med særlig
fokus på Europa og omfatter følgende punkter:
 | Indsamlingssystemer for affaldsprodukter af EPS |
 | Teknik |
 | Økonomi |
 | Afsætning |
 | Miljø. |
Internettet og et indledende møde med Plastindustrien i Danmark, EPS-sektionen, samt
kontakter til udstyrsleverandører og indsamlere har været grundlaget for undersøgelsen
af markedet for eksisterende metoder og afsætning af EPS til genanvendelse. Via de
etablerede kontakter til EPS-producenterne i Danmark, udstyrsleverandører,
renovationsselskaber og genvindingsfirmaer som indsamler og genbruger EPS, er der
fremkommet oplysninger og nye kontakter som er blevet brugt i den videre søgning.
Internettet er blevet brugt til at få overblik over indsamling og genanvendelse af EPS
i udlandet. Følgende søgemaskiner er blevet benyttet:
 | AllTheWeb |
 | AltaVista |
 | Google. |
Der er søgt på følgende søgeord:
 | EPS |
 | Expanded polystyrene |
 | EPS recycling |
 | Expanded polystyrene recycling |
 | Recycling equipment |
 | Styropor. |
Ved søgningen på de forskellige søgemaskiner og søgeord er der fundet mellem 1.500
og 600.000 søgeresultater. En del af søgeresultaterne henviste til forskellige
dokumenter på den samme hjemmeside, og andre havde ikke noget at gøre med hverken EPS
eller genbrug af EPS. Dette indsnævrede det videre arbejde, men det har i sagens natur
ikke været muligt eller hensigtsmæssigt at gennemgå samtlige søgeresultater inden for
projektets rammer.
Nogle af hjemmesiderne er blevet brugt som afsæt for videre søgning via links og
søgemuligheder på hjemmesiden. Det gælder bl.a. www.epsrecycling.org (International EPS
Alliance), www.epspackaging.org (Alliance of Foam Packaging Recyclers), www.bpf.co.uk
(British Plastics Federation), www.grn.com (Global Recycling Network) og www.pacia.org.au
(Plastics and Chemicals Industries Association Inc.).
Desuden er der hentet information om systemerne i Norge, Sverige og Tyskland på
siderne hhv. www.plastretur.no, www.plastkretsen.se , www.eps-retur.se
og www.dkr.de.
Med baggrund i danske forhold (affaldsmængder, sammensætning, indsamlingssystemer) er
der foretaget en vurdering af mulighederne for genanvendelse af EPS baseret på en
miljøøkonomisk analyse. Der er ved analysen taget udgangspunkt i en sammenligning af
genanvendelse, forbrænding og nyfremstilling af EPS. Det skal påpeges at der i relation
til projektets økonomiske ramme kun er tale om en overordnet miljøøkonomisk analyse.
Miljømæssig analyse
Den miljømæssige analyse omfatter teknologier til:
 | Fremstilling af EPS-råvare |
 | Fremstilling af EPS-produkt |
 | Forbrænding af EPS |
 | Genanvendelse af EPS |
 | Indsamling til genanvendelse/forbrænding. |
Ressourceparametrene omfatter energi i form af el og fossilt brændsel.
Emissionsparametrene omfatter CO2, SO2 og NOx.
Ved fremstilling, forarbejdning og bortskaffelse af polystyren er der risiko for
emissioner af styren og styrenoxid. Disse stoffer anses for at være kræftfremkaldende,
men emissionerne af styren og styrenoxid er ikke bekendte størrelser.
Ved fremstilling af EPS-produkter sker der emission af pentan. Pentan betragtes hverken
som en drivhusgas, som ozonnedbrydende eller som bidragyder til forsuring.
Økonomisk analyse
Den økonomiske analyse er udelukkende gennemført som en virksomhedsøkonomisk
vurdering på danske virksomheder. Der er således ikke foretaget en samfundsøkonomisk
vurdering.
Den virksomhedsøkonomiske analyse omfatter følgende:
 | Indsamling og transport til forbrænding, oparbejdning i Danmark eller eksport |
 | Oparbejdning i Danmark |
 | Forbrænding. |
Dette kapitel vil give en kort beskrivelse af EPS og dets egenskaber, fremstilling og
anvendelsesområder.
Polystyren (PS) der er grundpolymeren for ekspanderet polystyren, er et stift
transparent plastmateriale med glasovergangstemperatur ved ca. 95 °
C. Ekspanderet polystyren (EPS) har en meget lav rumvægt på 10100 kg/m3
sammenlignet med polystyren der har rumvægt på 1.0401.090 kg/m3. Den
lave rumvægt skyldes den cellulære struktur af EPS der opstår ved ekspansionen af det i
råvaren indarbejdede blæsemiddel som i dag af miljøhensyn udelukkende er den
lavtkogende kulbrinte pentan.
De kemiske egenskaber er sammenfaldende med polystyrens egenskaber, idet den kemiske
opbygning er den samme, men de talrige indbyggede lukkede luftceller bibringer EPS
egenskaber der er forskellige fra selve PSens.
EPS er ikke længere transparent som følge af de luftfyldte celler, men derimod
"mælkehvid".
Den lave rumvægt og cellestrukturen gør EPS til en særdeles god termisk isolator
hvilket bl.a. udnyttes til bygningsisolering, men også i emballagemæssig sammenhæng med
fiskekasser som et godt eksempel. Den cellulære luftfyldte struktur bibringer også
materialet en sejhed som PS ikke besidder i sig selv. Til emballageformål ligger
rumvægten for EPS typisk på 20 kg/m3, idet man opnår en god prisgunstig
kombination af mekanisk styrke og isolerende egenskaber af produktet. Til krævende
applikationer der fordrer en høj stivhed, har man kvaliteter med rumvægte fra
30100 kg/m3, mens man til isoleringsformål tilstræber materialer med
lav rumvægt, typisk 1020 kg/m3.
Som følge af at PS udelukkende er opbygget af en ren kulbrintestruktur, er
vandabsorptionen for EPS lav hvilket er en stor fordel både i relation til
isoleringsformål og i relation til emballage til eksempelvis levnedsmidler og
instrumenter. EPS er ikke stabil over for en række organiske opløsningsmidler hvorfor
man skal være påpasselig med ikke at bringe emner af EPS i kontakt med aromatiske
opløsningsmidler, acetone og andre ketoner som kan trænge ind i emnet og opløse eller
blødgøre EPS. Over for syrer og baser i sædvanlig brugskoncentration er EPS stabil.
Grundpolymeren polystyren fremstilles ved en polymerisation af monomeren styren der
fremkommer ved en dehydrogenering af ethylbenzen som fremstilles ud fra de
enkeltsammensatte kulbrinter benzen og ethylen ved en katalytisk proces.
Opskumning af EPS til PS sker efter partikelmetoden eller Styropormetoden der er
udviklet af BASF. Reaktionen sker i en reaktor med omrøring hvor styrenmonomeren er
fordelt i vand tilsat et suspensionsdannende hjælpestof for at holde monomerdråberne
adskilt i vandet. Der tilsættes en fri radikal initiator for at accelerere
polymeriseringen og for at styre molekylevægtsfordelingen af polymeren. Under
polymerisationen tilsættes blæsemiddel, således at PS-polymeren indeholder 510 %
blæsemiddel efter frafiltrering. Der indgår ikke et ekstruderings- og pelleteringstrin i
denne proces. Råvaren fremtræder som et finkornet, millimeterstort, perleformet
materiale.
Der anvendes udelukkende pentan som blæsemiddel til EPS.
Der kan desuden tilsættes additiver til at ændre egenskaberne af den færdige EPS.
Afhængigt af anvendelsen af EPS'en kan der tilsættes additiver, såsom antistatika,
flammehæmmere og farvestoffer. Antistatika tilsættes til EPS-emballager der skal bruges
til elektrostatisk beskyttelse af udstyr og komponenter hvor det er vigtigt at der ikke
sker en elektrisk opladning. Til visse typer af EPS fremstillet til byggeindustrien er der
tilsat hexabromcyclododecane (HBCD) som flammehæmmer.
Omdannelsen fra råmateriale til det opblæste EPS sker i tre trin:
- Forekspansion
- Mellemlagring
- Slutekspansion.
Forekspansion
I det første trin opvarmes polystyrenperlerne og forekspanderes til kugler op mod
40-60 gange deres oprindelige volumen. Herved opnås cellulære produkter med en
massefylde i området 10-80 kg/m3.
Massefylden kan styres ved at ændre på forhold som luft-/dampblandingen,
opholdstiden, gentagelse af forekspandering mv. Opvarmningen kan ske på flere måder, fx
varmt vand, damp, infrarød stråling eller højfrekvenselektricitet. Nu til dags bruges
fortrinsvis damp til processen, idet det er den mest økonomiske metode.
Afhængig af graden af forekspansion kan man groft opdele de opblæste perler i tre
størrelser:
 | Små perler som anvendes til bl.a. kopper og beholdere til varme/kolde drikke |
 | Mellemstore perler som anvendes til formstøbte emner |
 | Store perler der anvendes til blokproduktion. |
Mellemlagring
De forekspanderede perler bliver herefter lagret for at køle af. Her kondenserer det
resterende opblæsningsmiddel og damp hvorved der skabes et vakuum inde i cellerne som
stabiliseres ved luftdiffusion ind i cellen. Dette stabiliserer cellen og optimerer den
til det sidste trin i processen.
Slutekspansion
Ved formstøbte emner tilføres kuglerne et formværktøj hvor de igen tilføres damp,
og materialet tager form. Ved opvarmningen med vanddamp til over 100 °
C blødgøres polystyrenen som følge af at glasovergangstemperaturen på 80-95 ° C overskrides, og trykket fra fordampningen af den lavtkogende
pentan herved får materialet til at ekspandere til et rumfang ca. 20-80 gange det
oprindelige.
Strukturen af EPS med små, fine celler giver materialet en naturlig hvid farve.
EPS-produkter indeholder ca. 97 % luft og 3 % polystyren afhængigt af
ekspansionsgraden. Opbygningen af EPS giver det nogle egenskaber som gør det anvendeligt
til mange formål. EPS har en høj isoleringsevne, tåler frost, er fugtresistent og har
stor tryk- og stablingsstyrke.
EPS anvendes næsten udelukkende til emballerings- og isoleringsformål.
Forsyningen af EPS-emballager i Danmark (produktion + import eksport af såvel
tomme som fyldte emballager) er i Emballageforsyningen i Danmark 2000 opgjort til 4.985
tons.
Emballageforsyningen i Danmark 1998 viser et forbrug på 7.500 tons.
Emballageforsyningen i Danmark 1999 viser et forbrug på 8.551 tons.
Faldet i forsyningen fra 1998 og 1999 til 2000 skyldes en ændring i opgørelsesmetoden
i 2000 da plastemballagemængden er verificeret ved hjælp af andre kilder.
Der findes ingen opgørelse over den danske forsyning af EPS-isoleringsmaterialer. Da
EPS-isoleringsmaterialer primært anvendes i byggeriet og har en meget lang levetid, er
der i dag ikke nogen genanvendelsespotentialer. Der produceres i Danmark ca. 9.000 tons
EPS-isoleringsplader om året, og import og eksport anses ifølge Plastindustrien i
Danmark for ubetydelig.
En lille del, ca. 5 %, af den samlede mængde produceret EPS i Danmark anvendes til
forskellige fritidsartikler. Det anvendes bl.a. i autostole, cykelhjelme,
dekorationsartikler og fiskeudstyr og som oftest i kombination med andre materialer som
gør produkterne uegnede til genanvendelse. En vurdering af genanvendelsespotentialet for
EPS til "anden anvendelse" indgår ikke i denne rapport.
Organisationerne for EPS-producenter i 25 lande har underskrevet en "International
Agreement on Recycling". Underskriverne forpligter sig bl.a. til at fremme
genanvendelsen af EPS. "International Agreement on recycling " er underskrevet
af de fleste lande i EU, herunder også af Danmark.
Der er taget kontakt til EPS-producenterne i Danmark, renovationsselskaber og
genvindingsfirmaer som indsamler og genbruger EPS, samt producenter af udstyr til
genanvendelse af EPS. Firmaerne har besvaret en række spørgsmål omkring hvad de gør
med fejlproduktion og evt. indsamlet EPS, hvor meget der genbruges, afsætning mv.
Spørgsmålene findes som Bilag A. Hovedkonklusionerne af relevans for nærværende
projekt er beskrevet i de følgende afsnit.
EPS-sektionen, Plastindustrien i Danmark, har etableret en frivillig
tilbagetagningsordning for brugt EPS-emballage fra EPS-producenternes kunder. Ordningen
finansieres ved en intern afgift for både køb (0,021 kr./kg) og salg (0,03 kr./kg) af
EPS i Danmark. Det betyder at 1 kg indkøbt råvare bærer en afgift på 0,051 kr. pr. kg.
Ordningen fungere på den måde at kunder til EPS-producenter der er tilknyttet ordningen,
kan ringe til Plastindustrien i Danmark (PD) når de har affald nok til at fylde en
container/vognlæs. Herefter sørger PD for at transport arrangeres med den nærmeste
vognmand, og den mest hensigtsmæssige af de fire afleveringssteder anvises af PD. Som
modtagestation fungerer et af de seks EPS-produktionssteder der via moderselskabet indgår
i ordningen. Det drejer sig om SCA Packaging Flamingo i Hobro; SCA Packaging Flamingo i
Holbæk, Rosti Termopack i Billund, Rosti Termopack i Brønderslev samt Dansk Styropack i
Glejbjerg og Osted.
Den indsamlede EPS til genanvendelse indsamles i store polyethylensække der rummer ca.
1 m3. Gennemsnitsvægten af en pose er 8,6 kg. Man har ikke foretaget nogen
form for neddeling af EPS-produkterne på dette trin af indsamlingen. På modtagestedet
opbevares det afleverede EPS-affald indtil sortering eller anden videreforarbejdning kan
finde sted. De steder hvor man genanvender den indsamlede EPS til produktion af nyvare,
sker der en kritisk manuel sortering. Det vurderes at i størrelsesordenen 1525 %
må frasorteres, idet det er for snavset til at indgå i produktionen af nyvare eller til
eksport. Det indsamlede EPS der er for snavset til at kunne genanvendes, presses til
pølser med en densitet på ca. 300 kg pr. m3 og sendes til
forbrændingsanlæg. De ca. 80 % EPS-affald der er tilbage efter frasortering af den
fraktion der skal til forbrænding, og som skal genanvendes i nye produkter, gennemgår en
forædlingsproces hvor ca. 1/5 ender som støv der ligeledes presses og går til
forbrænding. Der resterer således ca. 65 % som kan genanvendes. Hvor meget af det
eksternt indsamlede EPS der kan blandes i nyvare, afhænger helt af kravspecifikationerne
for det pågældende produkt og af kvaliteten af genbrugsgranulatet. Følgende forhold er
gældende:
 | Genbrugsgranulatet skal blandes med nyt forekspanderet materiale umiddelbart efter
forekspansionen af dette |
 | Partikelstørrelse og geometri af genbrugsmaterialet og nyt forekspanderet materiale
skal være så ens som muligt |
 | Genbrugsgranulatet skal være frit for støv |
 | Der skal ske en homogen opblanding i nyvaren. |
Afhængigt af hvor godt disse kriterier er opfyldt, vurderes det at man kan anvende fra
315 % regranulat i nyvare til fremstilling af formstøbte non-food produkter. Det
skal dog tilføjes at den øvre grænse for genanvendelse ikke er kendt nøjagtigt, idet
den afhænger af produktets geometriske udformning og kundespecifikationer. Til
isoleringsformål kan tilsættes helt op til 30 %.
EPS-producenter der er medlemmer af Plastindustrien i Danmark, er ikke nødvendigvis
tilsluttet ovennævnte ordning, men kan have sin egen indsamlingsordning i forhold til
sine kunder.
Det skal supplerende oplyses at EPS-producenter tilsluttet ordningen uvilkårligt vil
modtage brugt EPS-emballage fra andre leverandører til deres kunde, idet kunden meget vel
kan have mere end én EPS-producent som leverandør. Udenlandske EPS-emballager indgår
også i kredsløbet.
I Danmark kan industrivirksomheder desuden bortskaffe EPS-emballage via Plastbranchens
returordning for rent, hvidt EPS.
Det er EPS-sektionens producenter der deltager i Plastbranchens returordning for rent,
hvidt EPS.
Brugt EPS kan granuleres og genanvendes til jordforbedring på gartnerier uden nogen
risiko for forurening.
Teknologisk Institut har i forbindelse med nærværende projekt indhentet oplysninger
fra EPS-producenterne i Danmark dels ved møder og telefoninterviews, dels ved
spørgeskemaundersøgelse.
Med hensyn til besvarelser af spørgeskemaer foreligger der svar fra Styropack, SCA
Packaging Flamingo, Rosti Termopack, Thermisol og Sundolit. De sidstnævnte to
virksomheder fremstiller isoleringsmaterialer og er ikke omfattet af EPS-sektionens
returordning. Begge virksomheder oplyser at man genanvender alle interne produktionsrester
af EPS fra fejlskåret materiale eller fra renskæring. Man er positive over for at tage
helt rent materiale retur, dvs. uden "byggepladsrester".
Med hensyn til svarene fra Styropack, SCA Packaging Flamingo og Rosti Thermopack
bekræfter alle tre virksomheder at man genanvender interne produktionsrester fra afskær,
ikke-fuldstøbte emner mv. Genanvendelsen finder sted til nye produkter ved tilsætning af
resterne efter en passende neddeling og fraktionering. Det anføres at skæreskrot fra
EPS-blokke kan anvendes 100 % igen til fremstilling af nye blokke. Alle interne rester af
EPS genanvendes af virksomhederne, medmindre det er indfarvet. Ved raffineringen af
resterne opstår der noget støv som komprimeres og sendes til forbrænding.
Med hensyn til eksternt EPS-affald fra kunder stiller alle tre virksomheder krav om
renhed af det returnerede emballage. Netop af hensyn til renhedskravene sker en neddeling
af EPS-returemballagen først hos EPS- producenten. Poser med returnerede EPS-emballager
inspiceres visuelt. Er der snavsede emner i posen, går hele posen til forbrænding. En af
virksomhederne beskriver renheden af den indsamlede EPS som meget svingende. Er der for
meget snavset EPS-affald i den returnerede emballage "er der kun forbrænding som
udvej". Dette er en direkte udgift for virksomheden hvilket kunderne gøres
opmærksom på.
Virksomhederne har erfaringer med udstyr leveret af maskinfabrikanterne KBM, CK-teknik
og RUNI.
Den returnerede brugte EPS-emballage komprimeres enten til pølser der eksporteres til
fjernøsten, eller den raffineres ned i en størrelse og form så den kan genanvendes på
fabrikken ved tilsætning til virgin EPS-råvare. Det anføres af en af virksomhederne at
der kan tilsættes fra 040 % returneret EPS-emballage til ny produktion, men at det
typisk drejer sig om få procent. En anden virksomhed oplyser tilsætning op til 5 %. Det
kan i den forbindelse oplyses at der i et nyt projekt der netop er startet op af
Plastindustrien i Danmark, vil blive fokuseret på at opnå bedre viden om hvor meget
brugt EPS der kan genanvendes i nye produkter.
Alle virksomheder giver udtryk for at det til emballage for fødevarer ikke er muligt
at tilsætte granulat stammende fra brugt EPS-emballage.
Alle tre virksomheder gør opmærksom på at det ikke er rentabelt for dem at indsamle
brugt EPS-emballage. Der gives imidlertid udtryk for at det er af betydning for både
branchen og kunderne at man fokuserer på at løse affaldsproblematikken omkring
EPS-emballage af hensyn til miljøimage.
Med hensyn til mulighederne for at genanvende nedsmeltet EPS i nye, sprøjtestøbte
produkter har Teknologisk Institut modtaget følgende oplysninger.
RUNI EPS RECYCLING Aps oplyser at komprimeret EPS-emballageaffald, eksempelvis fra
brugte fiskekasser, efter komprimering og tilsætning af 10 % additiver kan anvendes til
fremstilling af produkter i polystyren, eksempelvis videokassetter. Det vil reelt sige at
90 % af råvaren til nye produkter består af genbrugsmateriale.
Generelt er oplysningerne i litteraturen og ved søgning på Internettet mht.
beskrivelse af de mekaniske egenskaber af genanvendt nedsmeltet EPS sparsomme, upræcise
eller på anden måde dårlige. En henvendelse via de europæiske EPS-producenters
hjemmeside om mere konkret viden er forblevet ubesvaret.
Ud fra en faglig vurdering virker det sandsynligt at det er nødvendigt at tilsætte
compatibilizere og elastomerer sammen med stabilisatorer ved compounderingen af
genanvendelses-EPS til sprøjtestøbte emner i en mængde der er afpasset efter kvaliteten
af udgangsmaterialet.
Firmaet Nordica der leverer hjælpestoffer til bl.a. plastindustrien, oplyser at
copmpatibilizeren Bennett GR10 (Nu Booster-EP) er egnet til at gøre EPS slagfast. Forsøg
med tilsætning af 34 % af Booster-EP til brugte petriskåle der er fremstillet i
meget skørt PS-materiale, resulterer i et nyt granulat der er særdeles slagfast (High
Impact). Firmaet vurderer at tilsætning af mellem 5 og 8 % af Booster-EP i form af en
masterbatch til nedsmeltet og granuleret EPS vil være tilstrækkeligt til fremstilling af
nye slagfaste produkter i PS. Prisen for Booster EP oplyses til at være 35 kr. pr. kg.
3.2.2 Danske
renovationsselskaber og genbrugsfirmaer
En række renovationsselskaber og genbrugsfirmaer har været kontaktet vedrørende
indsamling og håndtering af EPS-affald. Nedenfor angives svarene fra de mere detaljerede
tilbagemeldinger.
Reno ESØ 90 har givet følgende oplysninger om selskabets erfaringer med indsamling og
komprimering af EPS på sneglekomprimator leveret af RUNI. På indsamlingssiden har man
svært ved at skelne mellem ekspanderet polystyren (EPS) og ekspanderet polyethylen (EPE).
Derfor forurenes EPS ofte med EPE. EPS tilsat flammehæmmere kan ifølge det oplyste
ødelægge genbrug af almindelig EPS.
Ifølge ESØ opfører fiskekasser sig forskelligt ved komprimeringen i RUNI-
komprimatoren. Nogle typer "koger" og giver dermed luft i plasten så
komprimeringen ikke er optimal. Man har løst problemet ved at blande fiskekasser af
forskellig type sammen.
Vægtfylden efter komprimering angives til ca. 200 kg pr. m3.
Den komprimerede EPS sælges til Danfiber som afsætter varen i Hong Kong eller
Tyskland. Her regenereres EPS til PS, og der fremstilles typisk videokassetter fra
regeneratet.
Den indsamlede mængde i 2001 er betydelig; ca. 130 tons i 2001. Størstedelen stammer
fra fiskeindustrien.
Renordvest I/S indsamler EPS fra private og erhverv. I 1999 var mængden af indsamlet
EPS 7 tons, og mængden er faldende. Renordvest I/S har opstillet meget strenge
renhedskrav i sorteringsvejledningen. Bl.a. modtages kun helt rene EPS-emballager
stammende fra støddæmpende emballager til elektronik mv.
Der anvendes en neddeler leveret af Styropack i 1995. Granulatet afsættes til
gør-det-selv-folk til isoleringsformål og til efterisolering af mælketankanlæg.
Kunderne kan aflevere den rene kvalitet EPS i 800 liter klare plastsække placeret i bur
eller posebøjle eller i 110 liter klare plastsække i stativ. Pallebure udlejes for kr.
250 pr. enhed pr. år og affaldsstativer (110 liter) for kr. 50 pr. enhed pr. år.
Afhentningsprisen for en 800 liter pose er kr. 58, og prisen ved aflevering på
genbrugscentret kr. 375 pr. ton. Renordvest I/S oplyser at genbrugsordningen for EPS ikke
er rentabel for selskabet. Afsætningen af granulat er meget ringe, og en stor del går
derfor til forbrænding.
Meldgaard Miljø & Genbrug A/S oplyser at de indsamler ca. 1 ton EPS-affald om
året, men at det ikke kan afsættes og derfor går til forbrænding.
Smørumgruppen oplyser at man for ca. 10 år siden gennemførte et pilotprojekt med
indsamling af EPS, men at materialet var for snavset til genanvendelse.
KAVO oplyser at man har etableret en fælleskommunal indsamlingsordning for
transportemballager af plast, herunder EPS. EPS-virksomheder som har EPS-affald, kontakter
en transportør som kører EPS til et godkendt modtageanlæg. Mængderne vurderes som
værende små. Erhvervsregulativet kræver at emballageaffaldet skal sorteres hvis det
udgør mere end 50 kg om måneden. KAVO modtager også EPS på genbrugsstationen, primært
fra private. Affaldet placeres i container for brændbart affald.
Affaldsregion Nord I/S oplyser at man kun modtager emballageaffald fra radio- og
tv-forhandlere til genanvendelse, idet det er det eneste EPS-affald der er rent nok.
Materialet granuleres og sælges til private i 250 liter poser. Det anvendes til
hulrumsisolering. I 2001 solgte man ca. 640 poser til private. Det er ikke rentabelt, men
man genanvender for at mindske andelen der går til forbrænding. Alt EPS fra private
husholdninger forbrændes.
Silkeborg Kommune oplyser at man granulerer rene transportemballager i EPS samt løst
pakkefyld i EPS. Det pakkes i 250 liter poser. Det anvendes som hulrumsisolering og til
sækkestole. Umiddelbart anser man det ikke for økonomisk rentabelt at indsamle EPS.
Med hensyn til udstyr til genanvendelse af EPS-emballage der sælges i Danmark, kan
man skelne mellem to kategorier. Den ene består i udstyr der har til formål at foretage
en volumenreduktion af hensyn til transport og lagerkapacitet, den anden består af udstyr
til granulering af EPS med det formål at bevare EPS-materialets cellestruktur så det kan
anvendes til isoleringsmateriale, løst pakkefyld eller til iblanding i ny råvare for
fremstilling af EPS-emballager.
Med hensyn til den første kategori består det simpleste og mindst kostbare udstyr i
ballepresser hvor man komprimerer EPS i samme udstyr som også finder anvendelse til
komprimering af pap- og plastfolier mv. Prisniveau mellem ca. 10.000 kr. og 100.000 kr.
afhængig af kapacitet og pressetryk. Der er flere leverandører af udstyr, og presserne
kan enten være hydraulisk eller pneumatisk styret.
Maskinfabrikken RUNI har udviklet en speciel sneglekomprimator specielt egnet til
komprimering af EPS-emballage. RUNI har leveret flere standardanlæg til kunder i Danmark,
men har også etableret eget anlæg i Hirtshals som et selvstændigt firma under navnet:
RUNI EPS Recycling Aps. Anlægget i Hirtshals er væsentlig mere automatiseret end de
øvrige standardanlæg. Processen i Hirtshals består hovedsagelig af tre trin:
Trin 1: EPS granuleres. Kapacitet: ca. 1.200 fiskekasser/time (ca. 800 kg).
Trin 2: Det granulerede EPS komprimeres i en lang sammenhængende firkantet streng.
Kapacitet: ca.: 180 kg/time. Vægt: 300 kg/m3.
Trin 3: Den komprimerede streng saves over i passende længder og skubbes til side for
palletering. Det er vigtigt at gøre sig klart at trin 1 kræver én mand, medens trin 2
og 3 foregår fuldautomatisk uden opsyn.
RUNI har i alt solgt 72 stk. af sneglekomprimatoren SK 370 H til bl.a. Norge, England,
Holland og Belgien. I Danmark er der opstillet 10 sneglekomprimatorer SK 370 H.
RUNI vurderer at ca. 1015 % af det potentielle EPS-emballageaffald (4.985 tons) i
dag komprimeres på RUNI´s sneglekomprimatorer opstillet i Danmark.
RUNI EPS Recycling modtager komprimeret EPS-emballageaffald fra nogle af de lokaliteter
hvor Maskinfabrikken RUNI har leveret komprimatorer. RUNI EPS Recycling afsætter det
komprimerede EPS-affald til fjernøsten. Det komprimerede EPS fra anlægget i Hirtshals
afsættes ligeledes i fjernøsten.
RUNI EPS Recycling betalte i 2001 400 kr. pr. tons komprimeret EPS ab anlæg. I
indeværende år har betalingen til dato været 0 kr. ab anlæg. Prisnedgangen skyldes en
ringere afsætning af færdigvaren i Fjernøsten. Det er vanskeligt at vurdere
prisudviklingen.
Der er gjort flere forsøg i Danmark på at genudnytte EPS ved at smelte det om og
granulere det til PS. Der er dog væsentlige problemer i forbindelse med smeltning af EPS
til PS. Bl.a. kræver det meget energi at smelte EPS på grund af den gode
varmeisoleringsevne, og samtidig skal det undgås at PS bliver "branket" hvorved
kvaliteten forringes væsentligt.
Teknologisk Institut (Det tidligere Jydsk Teknologisk) har udarbejdet en rapport om
alternative anvendelser for granuleret EPS (maj 1987). Forsøg på fremstilling af
isoleringsplader fra EPS-regenerat ved anvendelse af polyurethanklæber (510
vægtdele) er beskrevet. Vandoptagelsen viste sig at være 3-4 gange højere end for ren
EPS (6,6 %).
Det blev konkluderet at materialeomkostningerne ville være ca. 2030 % lavere end
ved anvendelse af nyt EPS.
I 2000 blev der ifølge statistik for plastemballage 2000 indsamlet 116 tons EPS til
genanvendelse.
I 2001 blev der iflg. Plastindustrien indsamlet ca. 480 tons EPS til genanvendelse.
Heraf blev de 80 tons indsamlet via Plastindustriens indsamlingsordning. De resterende 400
tons er primært fiskekasser indsamlet fra fiskeindustrien og afsat til eksport.
Som emballage anvendes EPS til:
 | Kødbakker |
 | Engangsservice |
 | Grøntkasser |
 | Fiskekasser |
 | Blomsterbakker |
 | Emballage til:
- Køleskabe
- Computere
- Tekniske artikler
- mv. |
 | Emballagechips (løst pakkefyld). |
Der findes ingen opgørelser over den danske forsyning af de enkelte EPS-
emballageprodukter, men anvendelsen til kødbakker mv. samt til engangsservice anses for
meget beskeden og er faldende på grund af konkurrence fra bakker i almindelig PS eller
eksPS.
Genanvendelsen af EPS i Danmark er begrænset. I 2000 udgjorde den 116 tons (ca. 2 % af
potentialet). Plastindustrien vurderer at ca. 10 % af potentialet blev genanvendt, medens
RUNI EPS Recycling Aps vurderer, at det er 1015 % af potentialet der genanvendes.
Det er absolut RUNI EPS Recycling der står som den primære faktor ved genanvendelse
af EPS via eksport af komprimeret EPS til Fjernøsten. Næstefter kommer Plastindustriens
returordning.
Der findes ingen virksomheder i Danmark der regenererer EPS til PS.
Der er ifølge de nyeste oplysninger fra EPS-emballageproducenter ingen interesse i
Danmark for at anvende EPS til beton eller tegl, ligesom der kun i begrænset omfang er
interesse for EPS som jordforbedringsmiddel.
Granuleret EPS-emballage har i et begrænset omfang tidligere været brugt som
hulrumsisolering, men nye standarder og krav til hulrumsisolering har stort set stoppet
denne anvendelse.
4.1.1.1 Lande med producentansvarsordninger
Næsten alle EU-lande har producentansvarsordninger for emballager. Nedenfor er
gengivet ordninger for de lande som det har været muligt at indhente oplysninger fra.
Norge (Plastretur)
Plastretur er et ikke-kommercielt selskab med 10 ansatte. Selskabet ejes af
erhvervslivet i Norge repræsenteret ved producenter og brugere af plastemballager.
Ifølge Plastretur var affaldsmængden af EPS 4.300 tons i 2000. Plastretur har sat et
mål om 60 % materialegenanvendelse.
Det vurderes at der vil blive indsamlet ca. 1.900 tons i 2002 hvoraf 80-90 % kommer fra
fiskeindustrien. Af de indsamlede 1.900 tons vil de 1.800 tons blive materialegenanvendt.
KD Miljøpartner i Stavanger har færdigudviklet et anlæg til regenerering af EPS.
Anlægget har en kapacitet på 3.000 tons/år. Anlægget renser og ekstruderer EPS til
PS-regenerat. Det anføres at regeneratet af EPS anvendes til kontorudstyr, havemøbler og
bygningsmaterialer.
Der er oprettet 28 modtagesteder i Norge hvoraf 11 er udstyret med opriver og
komprimator.
Maskinfabrikken RUNI er efter givne oplysninger til Teknologisk Institut en væsentlig
samarbejdspartner og leverandør af udstyr til ordningen.
Sverige (Plastkretsen og Svensk EPS Återvinning AB))
Plastkretsen oplyser at der ikke findes en sikker statistik for mængden af
EPS-emballager i Sverige. Plastkretsen har givet Packforsk som opgave at analysere
mængden af plastemballager på det svenske marked. Packforsk har vurderet at der er ca.
1.800 tons af EPS. Det indrømmes at antallet forekommer lavt i forhold til mængden i
Danmark og Norge, men det oplyses at Sverige ikke har samme store mængde inden for
fiskeindustrien.
Der findes to indsamlingssystemer i Sverige. Det ene er Plastkretsens eget
indsamlingssystem hvor EPS-emballagen altid ender som brændsel. Indsamlingen af
EPS-emballagen sker som en del af virksomhedernes blandede fraktion til forbrænding.
Indsamlingssystemet er nærmere beskrevet på Plastkretsens hjemmeside under
"källsortering" i underrubrikken "företag".
Det andet indsamlingssystem sker i regi af Svensk EPS-återvinning der er en
genbrugsvirksomhed grundlagt af Porpack og SCA-packaging. Virksomheden indsamler EPS via
butikshandelen, først og fremmest stammende fra emballering af tv-apparater og
elektronik. Der stilles høje krav til renhed, og alt indsamlet EPS genanvendes.
Plastkretsen kender ikke tallet for den indsamlede mængde.
Ifølge Svensk Återvinning AB er mængden af EPS-emballageaffald 2.000 tons per år.
Heraf indsamler firmaet 450 tons via 1.800 indleveringssteder. Her kan forbrugerne
aflevere brugte EPS-emballager hvis de er rene og hvide og fri for etiketter og tape. Når
der ved indsamlingsstedet er 3 fulde sække, kontaktes den anviste transportør som ved
afhentningen efterlader tre tomme sække. Kun den absolut reneste fraktion af de
indsamlede EPS-emballager genanvendes direkte til nye EPS-emballager ved indblanding med
nye EPS-råvarer.
Oparbejdningen finder sted 7 forskellige steder. Kun 10 % går til forbrænding, resten
genanvendes til nye emballager (ca. 30 %), til løs isoleringsfyld (4 %), som isolering i
beton (30 %) eller som PS-granulat (26 %). Man har ifølge Svensk Återvinning AB vurderet
mængden af EPS-affald der stammer fra almindelig dagrenovation fra husholdningerne, til
at udgøre 700 tons. Disse forbrændes og udnyttes således til energigenvinding.
Tyskland: (Der Grüner Punkt, DSD)
Duales System Deutschland (DSD) har ikke speciel indsamling af EPS fra
husholdninger. Det oplyses dog at af de i 2000 indsamlede mængder af plastemballager på
570.000 tons udgøres to procent af EPS-bægre (www.dkr.de/469.html).
I Tyskland har EPS-producenterne indgået en aftale om at tage alt EPS-emballage retur
for genanvendelse. Der er i 2001 i alt 1.600 modtagesteder for EPS-emballage. Det oplyses
at omkring 70 % tages tilbage og genanvendes. Det er ikke nærmere specificeret hvad de 70
% dækker, men det er rimeligt at antage at de dækker over virksomhedens salg på
hjemmemarkedet. Der er ingen oplysninger om fordelingen mellem energigenvinding og
materialegenvinding.
Der forbruges ca. 200.000 tons EPS pr. år hvoraf ca. 45.000 tons er EPS- emballage.
Ca. 25.000 tons brugt EPS indsamles af den samlede EPS-affaldsmængde. Der kan redegøres
for genanvendelsen af de 40 % af den indsamlede mængde. De resterende 60 % eksporteres
muligvis (www.oekutec.de/oekutec//styrelax-pres.html).
Der findes flere materialegenvindingsvirksomheder der primært genvinder EPS til
tilsætningsmaterialer til betonindustrien (Styropor Recycling og SVC-Breu). Der oplyses
afsætningspriser for tilsætningsmaterialet på 15-18 euro pr. m3.
EPS-emballager kan enten afhentes hos den enkelte virksomhed for en pris på godt 4
euro pr. m3, eller virksomhederne kan aflevere emballagerne til et af de 1.600
modtagesteder for en pris af knap 3 euro pr. m3.
Indsamling af EPS sker med specielle lastvogne med et rumindhold på 120 m3.
Østrig (Argev)
Forbruget af EPS til emballage i Østrig er oplyst til ca. 3.000 tons pr. år;
heraf materialegenanvendes ca. 1.000 tons pr. år (oplysninger fra ARA).
EUMEPS-Packaging oplyser at der inklusive import genanvendes 2.600 tons EPS i Østrig.
Ifølge østrigsk lov skal enhver som sender emballage på markedet, kunne dokumentere
at de enten selv står for indsamlingen af den brugte emballage eller har entreret med en
anden om at gøre det på deres vegne. Næsten alle anvender ARA. Herunder tager Argev sig
af plastemballager, og ØKK står for genanvendelsen.
Der har været gjort forsøg med at regenerere EPS til PS, men det var ikke rentabelt
på grund af for små mængder.
Det genanvendte EPS anvendes typisk i byggeindustrien som tilsætning til
letvægtsprodukter.
England (Valu-plast)
Valu-plast indsamler ikke EPS-plast.
Større producenter af EPS-emballager tager EPS-emballager fra non-food- produkter
retur til genanvendelse.
Flo-pack genanvender ca. 1.500 tons pr. år. Emballagen granuleres og ekstruderes til
piller som opskummes til pakkefyld eller ekstruderes til kunstigt træ (Ultra Wood) eller
iblandes virgint PS (20 %) Lacqrene wt 1451. Flo-pack arbejder på at oprette lokale
EPS-centre til indsamling af EPS-emballager.
Fra forretningskæden Comet Stores indsamles 300 tons EPS-emballager pr. år.
Emballagerne genanvendes som pakkefyld eller til fremstilling af havemøbler.
Frankrig (Valor plast)
Valor plast indsamler ikke EPS.
Ifølge EUWID no. 25, 2001 udgør mængden af EPS-emballage i Frankrig 23.000 tons.
Oplysningerne stammer fra Eco PSE der skal etablere en indsamlingsordning for EPS i
Frankrig med 60 opsamlingssteder. Ifølge Eco PSE indsamlede man 8.240 tons emballage af
EPS til genanvendelse svarende til 35,8 % af det totale potentiale. Ifølge kilden blev
6.440 tons genanvendt, mens de resterende 1.800 tons blev anvendt til energigenvinding.
Det anslås at EPS udgør 6,6 % på vægtbasis af den samlede transport- og salgsemballage
i Frankrig. Den samlede mængde plastemballage angives til 345.300 tons. Heraf stammer de
resterende affaldsmængder fra hule emner i HDPE, PP og big bags (74.600 tons) samt film
og folier (250.000 tons).
4.1.1.2 Andre Lande
USA
Forbruget af EPS til emballager i USA opgives til ca. 90.000 tons pr. år (det synes
lavt sat).
Producenterne af EPS-emballage tager EPS-emballager retur. Der er oprettet i alt ca.
200 modtagesteder i USA og Canada. Der indsamles ca. 11.000 tons svarende til ca. 12 %.
EPS-emballagen genanvendes primært til diverse produkter der substituerer træ.
Indholdet af EPS i "municipal solid waste" opgives til ca. 0,4 %.
Korea
Forbruget af EPS til emballager i Korea opgives til ca. 50.000 tons, heraf indsamles 49
% til materialegenanvendelse, 18 % forbrændes og 33 % deponeres.
EPS genanvendes primært til kunstigt træ, Everwood.
Japan
I Japan er etableret Jepstra (Japan Expanded Polystyrene Recycling Association).
Det samlede forbrug af EPS i Japan opgives til 183.000 tons pr. år hvoraf 35 %
indsamles og materialegenanvendes.
Der er etableret ca. 145 afleveringssteder "Epsy Plazas" hvor EPS kan
afleveres i særlige sække som kan købes på afleveringsstederne.
Det indsamlede EPS genanvendes til:
 | Filtermateriale |
 | Tilsætning til beton |
 | Genanvendelse i ny EPS |
 | Ekstrudering/regenerering til kunstigt træ, videokassetter, mv. |
Sammenfatning
Generelt findes der en indsamlingsordning for rene EPS-emballager til genanvendelse i
de fleste vesteuropæiske lande, USA og Japan. Indsamlingsordningerne er primært baseret
på bringeordninger for erhvervsaffald til centrale afleveringssteder.
Indsamlingsordningerne er organiseret af EPS-producentforeninger og er primært baseret
på bringeordninger for erhvervsaffald til centrale afleveringssteder. Her sorteres og
forbehandles emballagen hvorefter en mindre del sendes til oparbejdning hos producenter,
en del til forbrænding el. deponi, og resten sendes til regenerering til PS.
4.1.2.1 Generelle teknikker
Teknikker dækker oprivning, komprimering og ekstrudering.
4.1.2.2 Specielle teknikker
Ud over de mere generelle metoder til genanvendelse af EPS er der også fundet
følgende specielle metoder.
Hudnut Industries Inc. har på websiden: http://www.hudnut.com beskrevet et udstyr
firmaet benævner ReCyclotron RC-30, designet til at bibringe EPS samt PP og PE-skum
en højere densitet. Vægtfylden af plasten efter behandling er dog ikke angivet.
Processen er kontinuert med en kapacitet på 110180 kg pr. time.
Det første procestrin består i en neddeling af den opskummede plast til en
partikelstørrelse på 15 mm. En højhastighedsluftstrøm transporterer partiklerne videre
til en mellemtank. Mellemtanken er udstyret med specielle røreværker der forhindrer
materialet i at klumpe sammen. En transportsnegl i bunden af tanken sørger for den videre
transport via en blæser til toppen af reaktionskammeret. Reaktionskammeret er et
varmluftsbad der holder skumpartiklerne svævende indtil de kollapser på overfladen som
følge af varmen og sedimenterer i tanken som følge af vægtfyldeforøgelsen. Fra bunden
af reaktionskammeret blæses de kollapsede partikler efter afkøling til en container.
Problemer med statisk elektricitet reduceres som følge af det formindskede
overfladeareal. De kollapsede partikler kan også blæses direkte i siloer, blandeudstyr
eller sneglekomprimatorer.
I EPS-fremstillingsvirksomheder kan produktionsaffald ifølge Hudnut Industries blive
regenereret ved ReCyclotron-processen og blandes op med virgint materiale. Processen
hævdes at være eksplosionssikker, idet blæsemidlerne fortyndes af den varme luft til
under eksplosionsgrænsen. Udstyret kræver 14 kWh og en gasopvarmning på 60 kWh.
Det vurderes at processen rummer stor risiko for at der sker en oxidativ nedbrydning af
polystyrenen, således at der sker en væsentlig forringelse af egenskaber.
Polar Industries of Prospect, Connecticut beskriver på netadressen
http://www.buildinggreen.com/products/polar.html en proces til genanvendelse af
EPS-isoleringsplader. Processen betegnes pulfusion og er en hybridteknik der både
anvender ekstrudering og ekspansion på samme tid. Ifølge beskrivelsen opnår man ved
andre genanvendelsesprocesser for EPS partikler med hårde områder og uregelmæssigheder.
Polar har perfektioneret pulfusionsprocessen så man kan fremstille nye isoleringsplader
med en genanvendelsesgrad på 60 % eller lidt højere. Den administrerende direktør for
EPS Molders Association citeres for at have udtalt at det ikke er uhørt med en
genanvendelsesgrad på 25 % inden for emballage, men at man inden for isoleringsplader
normalt er begrænset til en genanvendelsesgrad på 10 % som følge af funktionskravene.
Ifølge artiklen sker 30 % af genanvendelsen af EPS i form af eksternt EPS-affald fra
firmaets kunder. Densiteten af isoleringsplader fremstillet med 60 % genanvendt EPS er 32
kg pr. m3, mens den for en genanvendelsesgrad på 4050 % er 16 kg pr. m3.
Firmaet oplyser til Teknologisk Institut at teknologien ikke udbydes kommercielt.
Det kunne dog være interessant at følge op på principperne i processen også i
relation til EPS-emballageaffald, idet genanvendelsesgraden er usædvanlig høj.
Firmaet Florida Chemical beskriver på netadressen
http://www.floridachemical.com/d-limonenestyrofoamrecycling.htm en proces til
volumenreduktion af EPS baseret på firmaets tekniske kvalitet af opløsningsmidlet
d-limon. D-limonen fremstilles fra citrusskaller og er et godt opløsningsmiddel for
polystyren. Opløseligheden er så høj at selv store blokke af EPS ifølge artiklen
bringes i opløsning på sekunder. Den resulterende d-limonen-PS-blanding har et volumen
der er mindre end 5 % af det oprindelige EPS. Firmaet har ved forsøg konstateret at 100
kg d-limonen kan opløse mellem 300 og 400 kg EPS.
Mitsui Engineering & Shipbuilding Co., Ltd. Beskriver på netadressen. http://
www.mes.co.jp/english/news/20020213.html en genanvendelsesproces for EPS der er patenteret
af SONY Corporation. Metoden er ligeledes baseret på at man opløser EPS i limonen og
derefter skiller opløsningsmidlet og PS i en fordamper for højviskose væsker.
D-limonen udvindes som nævnt af citrusfrugtskaller og må betragtes som et
opløsningsmiddel på linie med terpentin. Det vurderes ikke realistisk at etablere et
anlæg baseret på denne teknologi i Danmark, ligesom de miljømæssige gevinster synes
mere end tvivlsomme.
På netadressen http://www.rco.on.ca/policy95/mate0630.html omtales en
genanvendelsesproces for EPS der betegnes ENCAP. Princippet er at indkapsle brugt EPS i
fenolplast (en hærdeplast) som hærdes ved radiofrekvensinduceret opvarmning. Det
resulterende materiale har ca. den dobbelte vægtfylde som EPS og har større styrke.
Anvendelsesområdet skulle være isoleringsplader til væg og tagbeklædning. Phenolplast
er en plasttype der sædvanligvis anvendes hvor man har brug for en god varmestabilitet.
Mineralfyldt bevarer phenolplasten sine stuetemperaturegenskaber op til 160 ° C. Denne fordel vil ikke være til stede når der iblandes EPS som
jo har et blødgøringspunkt omkring 100 ° C. Teknologien er
endnu på forsøgsstadiet.
Der er ved internetsøgningen ikke fundet konkrete økonomiske tal for
genanvendelsesprocesserne.
4.1.4 Afsætning
Det indsamlede EPS anvendes typisk som følger:
 | Forbrænding |
 | Tilsætning ved fremstilling af nye produkter |
 | Tilsætningsmateriale til beton eller tegl for at opnå øget isoleringsevne |
 | Pakkefyld |
 | Regenerering til PS-granulat til fremstilling af kassetter, bøjler etc. |
 | Jordforbedringsmateriale til gartnerier |
 | Eksport til fjernøsten. |
Tilsætning til nye produkter sker kun i et begrænset omfang.
Der er ikke i databasesøgningen fundet oplysninger om miljømæssige konsekvenser
vedr. indsamling og genanvendelse af EPS.
4.2 Sammenfatning
Der er stor forskel på hvad der gøres på verdensplan vedr. indsamling og
genanvendelse af EPS. Graden af indsamling og genanvendelse afhænger af bl.a.
infrastrukturen, eksisterende indsamlingssystemer og genanvendelsesanlæg, typen af
energiproduktion (forbrænding) samt tilskud/afgifter ved bortskaffelse af affald.
I mange af de industrialiserede lande foregår der indsamling og genanvendelse af EPS i
større og mindre udstrækning, herunder også i Danmark. Nogle lande har opbygget eller
udvidet eksisterende genanvendelsessystemer til også at omfatte EPS. Det gælder bl.a.
Tyskland, Norge, USA og Japan.
De fleste lande indsamler kun "rent" EPS-emballage, dvs. EPS der ikke har
været anvendt i forbindelse med detailsalg af fødevarer.
Genanvendelse af EPS er ofte styret af de muligheder der er for samarbejde med
virksomheder hvortil EPS kan afsættes. Rundt om i verden genanvendes EPS til bl.a.
produktion af videokassetter, kontorartikler, bøjler, jordforbedring, dræn,
letvægtsbeton og vejelementer, fartbump, isolering og støjisolering, pakkefyld,
havemøbler, blomsterkasser, pottebakker og energiproduktion.
En stor fraktion af EPS anvendes i byggeindustrien til isoleringsplader o.lign. I
byggeriet er EPS-produkterne "bundet" i mange år og sidder ofte sammen med
tagpap, beton og glasuld hvilket gør det meget svært at indsamle og genanvende i
fremtiden. Der er ved Internetsøgningen fundet eksempler på virksomheder der har
specialiseret sig i genbrug af EPS fra byggeindustrien, men det er en fraktion der ikke er
anvendelig ved de almindeligt tilgængelige metoder til genanvendelse.
Figur 1
Metoder til genanvendelse af EPS-emballage
Indsamling og genanvendelse af EPS sker typisk ved at virksomheder kan aflevere rent
EPS-emballage på centralt placerede indsamlingssteder. Her sorteres materialet, og det
meget rene materiale kan derefter indgå i produktion af nye EPS-produkter. Det meget
forurenede materiale komprimeres og tilføres forbrændingsanlæg eller deponi, mens
resten efter komprimering transporteres til et regenereringsanlæg hvor det oparbejdes til
PS-råvare.
Der er ikke fundet kommercielt tilgængelige, specielle teknikker til genanvendelse af
EPS.
I nogle lande, primært Tyskland, anvendes EPS som tilsætningsmateriale til især
beton, men også til tegl, for at opnå bedre isoleringsevne. Enkelte steder anvendes EPS
også som jordforbedringsmiddel på gartnerier etc.
I Tabel 5.1 er opstillet forskellige scenarier for øget genanvendelse af EPS.
Tabel 5.1
Forskellige scenarier for genanvendelse af EPS
Scenario |
Sc. 1 |
Sc. 2 |
Sc. 3 |
Sc. 4 |
Sc. 5 |
Fremstilling EPS-råvare |
x |
x |
x |
x |
x |
Fremstilling EPS-produkt |
x |
x |
x |
x |
x |
Forbrug |
|
|
|
|
|
Indsamling til forbrænding |
x |
|
|
|
|
Forbrænding |
x |
|
|
|
|
Indsamling til EPS-centre |
|
x |
x |
x |
x |
Oprivning og komprimering på RUNI-anlæg |
|
|
x |
x |
|
Transport fra center til
oparbejdning/eksport |
|
x |
x |
x |
x |
Oparbejdning |
|
|
|
|
|
Tilsætning til nye EPS-produkter |
|
x |
|
|
|
Eksport |
|
|
x |
|
|
Regenerering til PS |
|
|
|
x |
|
Tilsætning til beton,
isoleringsmateriale, pakkefyld |
|
|
|
|
x |
Scenario 1
Indsamling af EPS til forbrænding. Indsamlingen sker sammen med andet affald til
forbrænding. Afspejler primært situationen i dag
Scenario 2
Indsamling af EPS til et antal indsamlingscentre (eksempelvis placeret ved
EPS-producenterne). Indsamlingen foretages af producenterne. Her sorteres og granuleres
EPS´en hvorefter den transporteres til en EPS-producent hvor den tilsættes til nye
produkter. Afspejler primært plastindustriens indsamlingsordning. I denne ordning ligger
der en mængdemæssig grænse, idet tilsætningen til nye produkter kun kan ske i
begrænset omfang.
Scenario 3
Indsamling af EPS til et antal indsamlingscentre (eksempelvis placeret ved
affaldsforbrændingsanlæg). Affaldsproducenterne kan her aflevere EPS-produkter.
På indsamlingscentrene sorteres, granuleres og komprimeres EPS´en og eksporteres
efterfølgende.
Afspejler bl.a. RUNI´s anlæg i Hirtshals m.fl.
Scenario 4
I stedet for, som i scenario 2 og 3, at eksportere indsamlet EPS, oparbejdes i scenario
4 EPS i Danmark til PS-granulat. Der findes i dag i Danmark ikke anlæg der umiddelbart
kan regenerere EPS.
Scenario 5
Indsamling af EPS til et antal indsamlingscentre. Her granuleres (oprives) EPS
hvorefter den afsættes til betonværker, isoleringsmateriale, jordforbedringsmateriale
mv.
Afsætningsmulighederne er i dag i Danmark begrænset til hulrumsisolering. Der
afsættes i dag kun en yderst beskeden mængde.
Valg af scenarier
Det er i følgegruppen besluttet at gennemføre den miljøøkonomiske analyse på
scenario 1, samt to kombinationer af scenario 2 og 3. Der bliver altså i alt 3 scenarier
vist i Tabel 5.2.
Tabel 5.2
scenarier (ton)
|
Scenario 1
Udgangssituation |
Scenario 2 |
Scenario 3 |
Totalt potentiale |
4.985 |
4.985 |
4.985 |
Indsamlingspotentiale |
4.000 |
4.000 |
4.000 |
Genanvendelse |
480 |
1.200 |
2.000 |
Forbrænding i alt |
4.505 |
3.785 |
2.985 |
Genbrugsprodukter
Plastindustriens indsamlingsordning
Tilsætning ny produkter
Eksport
Indsamling til eksport
Regenerering til PS
RUNI Aps
8 indsamlingscentre
|
0
80
400 |
400
0
400
400 |
400
0
400
1.200 |
Forbrugsændring af EPS/PS virgine
råvarer |
¸
480 |
¸
1.200 |
¸
2.000 |
Scenario 1
Scenario 1 beskriver udgangssituationen (nu situationen) (2001).
Det totale potentiale er opgjort til 4.985 tons. Indsamlingspotentialet kendes ikke,
men det skønnes at udgøre ca. 80 % af det totale potentiale, i alt 4.000 tons.
Der indsamles i dag ca. 80 tons gennem Plastindustriens indsamlingsordning (minus
RUNI). Næsten alle 80 tons eksporteres i dag.
På landets genbrugscentre omdannes EPS-emballage til hulrumsisolering. Den eksakte
mængde kendes ikke, men den skønnes at være ubetydelig.
Indsamling til eksport varetages primært af RUNI Aps der oparbejder EPS-fiskekasser
til eksport. Denne mængde udgjorde i 2001 ca. 400 tons. Eksporten sker til østen hvor
materialet oparbejdes til PS-regenerat.
Den samlede genanvendelse udgør altså i udgangssituationen 480 tons hvilket betyder
at der er en forbrugsændring/besparelse på 480 tons virgine EPS/PS-råvarer.
4.505 tons tilføres forbrænding.
Scenario 2
I scenario 2 øges genanvendelsen fra 480 tons til 1.200 tons. Dette sker ved en øget
indsamling gennem plastindustriens indsamlingsordning. Der indsamles i alt 400 tons, og
disse anvendes som tilsætning til produktion af nye produkter som non-food-emballager og
isoleringsplader.
Indsamlingen til eksport øges ved oprettelsen af 8 indsamlingscentre i Danmark. Der
indsamles i alt 400 tons.
RUNI´s indsamling af fiskekasser til eksport forudsættes uændret at udgøre 400
tons.
Den samlede genanvendelse udgør altså i scenario 2 i alt 1.200 tons hvilket betyder
at der er en forbrugsændring/besparelse på 1.200 tons virgine EPS/PS-råvarer.
3.785 tons tilføres forbrænding.
Scenario 3
I scenario 3 øges genanvendelsen til 2.000 tons. Dette sker i forhold til scenario 2
udelukkende ved en øget indsamling til eksport. Indsamlingen sker gennem de i scenario 2
nævnte 8 indsamlingscentre. Der indsamles i alt 1.200 tons til eksport.
RUNI´s indsamling af fiskekasser til eksport forudsættes uændret at udgøre 400
tons.
2.985 tons tilføres forbrænding.
Ressource- og emissionsdata
De miljømæssige forhold ved fremstilling af EPS-råvare er beskrevet i "LCA
report Polystyrene Expandable EPS" APME 1996.
Energiforbrug ved produktion af 1 kg EPS-råvare fremgår af Tabel 6.1.
Tabel 6.1
Energiforbrug ved produktion af 1 kg EPS-råvare
Elektricitet kulbaseret |
3,38 MJ |
Olie |
34,04 MJ |
Gas |
46,23 MJ |
I alt |
83,66 MJ |
Emissioner til luften ved produktion af 1 kg EPS-råvare fremgår af Tabel 6.2.
Tabel 6.2
Emissioner til luften ved produktion af 1 kg EPS-råvare
CO2 |
2.500 gram |
SO2 |
9,70 gram |
NOx |
12,0 gram |
Methane |
9,50 gram |
Økonomi
Prisen på nyvare er 8-9 kr. pr. kg (2002).
Ressource- og emissionsdata
Ifølge Miljøredegørelse 2000 fra Styropack kan energiforbruget til fremstilling
af EPS-produkter opgøres til 42 MJ pr. kg inklusive forbrug til administration mv.
Energiforbruget fordeler sig på naturgas til dampproduktion på 36 MJ pr. kg og på el
i alt 6 MJ pr. kg.
Spild fra produktionen som sendes til forbrænding udgør ca. 1 % af den samlede
produktion.
I løbet af 2002 vil spildprocenten reduceres til ca. 0,1 %.
EPS-råvaren indeholder ca. 5 % pentan, og næsten hele pentanmængden (80 %) frigives
gennem produktionsforløbet. Pentanemissionen udgør ca. 50 gram pr. kg produkt.
Luftemissionerne ved produktion af 1 kg EPS-færdigvarer fremgår af Tabel 6.3.
Tabel 6.3
Luftemissioner fra damp- og elproduktion
Gram emissioner pr. produceret kg produkt |
|
|
2000 |
Naturgas |
SO2 |
0 |
NOx |
2,03 |
CO2 |
2.008 |
El |
SO2 |
2,8 |
NOx |
2,7 |
CO2 |
1.204 |
Total |
SO2 |
2,8 |
NOx |
4,73 |
CO2 |
3.212 |
Hvis EPS forbrændes ved høj temperatur og med luftoverskud, sker der en fuldstændig
forbrænding, og der dannes ingen farlige røggasser.
Når polystyren brænder ved en temperatur på 800-900 ° C
i et affaldsforbrændingsanlæg vil der foruden carbonmonoxid, carbondioxid, vand og sod
også dannes styren- monomer, -dimer og trimer foruden benzaldehyd, methan, acetylen
og PAH´er i mindre mængder. /Substitution af PVC med andre plastmaterialer.
Miljøstyrelsen 1987/
Når der i affaldet i forvejen findes store mængder klor i form af almindeligt
bordsalt er der risiko for at polystyren i et affaldsforbrændingsanlæg på linie med
mange andre materialer vil bidrage til dannelsen af dioxiner, furaner, hexaklorbenzen og
klorphenoler./ R.A. Hawley-Fedder, M.L. Parsons, F.W. Karasek and G. Baggett/
Ressource- og emissionsdata
Der er ved opgørelsen af ressource og emissionsdata ikke taget hensyn til en
eventuel dannelse af dioxiner, furaner, hexaklorbenzen og klorphenoler. Det er et
overordentlig kompliceret problem som økonomien i dette projekt ikke tillader behandles
nærmere.
Ved forbrænding af EPS anvendes iflg. UMIP den nedre brændværdi af EPS der udgør 39
MJ pr. kg.
Der kalkuleres med en energiudnyttelse på et gennemsnitligt dansk forbrændingsanlæg
på 75 % hvilket betyder en energiproduktion (80 % varme og 20 % el) på 0,75 x 39 = 29 MJ
pr. kg EPS.
Emissioner til luften pr. kg forbrændt EPS fremgår af Tabel 6.4. Tallene er oplyst af
UMIP.
Tabel 6.4
Emissioner til luften pr. kg forbrændt EPS
CO2 |
3.300 gram |
CO |
11 gram |
NOx |
1,2 gram |
Økonomi
Udgifterne til affaldsforbrænding er kalkuleret til 350 kr. pr. ton plus
affaldsafgift 330 kr. pr. ton./Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske-
og dunkeaffald fra husholdninger. Miljøstyrelsen 2001/
Emballageforsyningen i Danmark 2000 opgør forsyningen af EPS-emballager i Danmark
(produktion + import ¸ eksport af såvel tomme som fyldte
emballager) til 4.985 tons.
Som emballage anvendes EPS til:
 | Kødbakker |
 | Engangsservice |
 | Grøntkasser |
 | Fiskekasser |
 | Blomsterbakker |
 | Emballage til:
- Køleskabe
- Computere
- Tekniske artikler
- mv. |
 | Emballagechips (løst pakkefyld). |
Der findes ingen opgørelser over den danske forsyning af de enkelte
EPS-emballageprodukter, men anvendelsen til kødbakker, æggebakker mv. samt til
engangsservice anses for meget beskedent.
Det er ikke muligt at opgøre hvor meget EPS der i Danmark kan indsamles til
genanvendelse, men erfaringer fra udlandet viser at der indsamles fra 10 % (USA), og der
er forventninger om helt op til 60-70 % (Norge, grundet det store forbrug af EPS til
fiskekasser).
Kun rent og tørt EPS kan indsamles og genanvendes, dog også fiskekasser. Det er
vigtigt at eksempelvis grøntsagskasser ikke indeholder jord og sand.
Det kan være svært at skelne mellem EPS, opskummet polystyren (EPE) og opskummet
polypropylene (EPP). Alle tre produkter indeholdes i begrebet Flamingo.
Vægtfylden for EPS ligger mellem 15 og 60 gram pr. liter, typisk 20 gram pr. liter, og
EPS kan med mekanisk udstyr komprimeres op til 30 gange. Det betyder eksempelvis at 1 ton
fiskekasser der har et volumen på 134.000 liter, kan komprimeres ned til under 5.000
liter.
Ukomprimeret EPS-emballage regnes at have en vægtfylde på ca. 10 kg/m3 (SCA
Packaging Flamingo oplyser at transport af brugt EPS-emballage kan ske i 1 m3
store plastposer med en samlet gennemsnitlig vægt på 8,63 kg pr. m3).
Ressource- og emissionsdata
Ressource- og emissionsdata for indsamling og transport beregnes med baggrund i
Trafikministeriets Tema: "En model for transporters emissioner, april 1996".
Transporters emissioner fremgår af Tabel 6.5.
Tabel 6.5
Trafikministeriets Tema: En model for transporters emissioner, april 1996.
|
Nyttelast 6,3 tons |
Nyttelast 3,2 tons |
Bykørsel |
|
|
Km pr. liter |
2,8 |
5,3 |
Gram CO2 pr. km |
937 |
498 |
Gram NOx pr. km |
12,1 |
3,8 |
Gram SO2 pr. km |
0,15 |
0,08 |
Gram CO pr. km |
1,6 |
1,8 |
Gram partikler pr. km |
0,57 |
0,24 |
Landevej |
|
|
Km pr. liter |
4,7 |
6,0 |
Gram CO2 pr. km |
553 |
433 |
Gram NOx pr. km |
7,3 |
2,8 |
Gram SO2 pr. km |
0,74 |
0,97 |
Gram CO pr. km |
0,58 |
0,54 |
Gram partikler pr. km |
0,08 |
0,07 |
Økonomi
Der er i forbindelse med transport til genanvendelse kalkuleret med en km pris på 6
kr.
RUNI sneglekomprimator Type SK 370 H
Opriver og komprimator.
Komprimerer EPS-emballagen i forholdet 50:1 hvorved opnås en vægtfylde på ca. 300
kg/m3.
Kapacitet 200 kg pr. time.
Ressourcedata
Effektforbrug 16,65 kW.
Økonomi
Pris 250.000 kr.
Driftsudgifter 25.000 kr. pr. år.
Bemanding 1 mand.
RUNI´s anlæg i Hirtshals
Transportbånd, opriver, blæser og komprimator.
Komprimerer EPS-emballagen i forholdet 50:1 hvorved opnås en vægtfylde på ca. 300
kg/m3.
Kapacitet |
Trin 1: Oprivning 700-800 kg pr. time eller ca. 1.000 fiskekasser |
|
Trin 2: Komprimering 180 kg pr time. |
Ressourcedata
Effektforbrug 25 kW.
Økonomi
Pris ca. 1 mio. kr.
Driftsudgifter 70.000 kr. pr. år.
Bemanding 1 mand.
Det komprimerede materiale afsættes til 400 kr. pr. ton til eksport (2001).
Prisen er ab anlæg i Hirtshals.
ARP Scandinavia AM 15 granulator
Granulerer direkte ned i en 250 liter sæk.
Kapacitet 10 m3 pr. time.
Ressourcedata
Effektforbrug 1,5 kW.
Økonomi
Bemanding 1 mand.
Pris 36.000 kr.
Driftsudgifter 3.000 kr.
Replast A/S
Replast A/S vil kunne regenerere komprimeret EPS-affald, men kan ikke udtale sig om
kvaliteten og afsætningsmulighederne for regeneratet. Det vurderes at energiforbruget vil
være stort set uændret i forhold til regenerering af LDPE-folie, mens omkostningerne
vurderes at være noget større.
Energiforbruget ved regenerering vil andrage ca. 1 kW pr. kg, og omkostningerne vil
sandsynligvis andrage 3-5 kr. pr. kg.
Ressource- og emissionsdata
Emissioner fra elproduktionen i Danmark er i "LCA Livscyklusvurdering af dansk el
og kraftvarme" www.elsam.dk fremgår af Tabel 6.6.
Tabel 6.6
Emissioner fra elproduktionen i Danmark
CO2 |
576 g/kWh |
160 g/MJ |
SO2 |
1,8 g/kWh |
0,5 g/MJ |
NOx |
1,4 g/kWh |
0,39 g/MJ |
1 kWh = 3,6 MJ
Økonomi
Elforbrug afregnes til 0,45 kr. pr. kWh.
6.1.7.1 Miljødata
Fremstilling af EPS: Data fremgår af afsnit 6.1.1.
Fremstilling af EPS-produkter: Data fremgår af afsnit 6.1.2.
Indsamling til forbrænding
Indsamlingen regnes at ske i industricontainere. Ukomprimeret EPS-emballage har en
vægtfylde på omkring 10 kg/m3.
Der indsamles i 25 m3 containere, og den gennemsnitlige transportafstand fra
virksomhed til forbrænding og retur kalkuleres til 25 km.
Der er kalkuleret med et ressourceforbrug på 5,3 km pr. liter dieselolie svarende til
4,71 liter dieselolie for 25 km.
1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ hvilket betyder et samlet ressourceforbrug på
(4,71 x 41,8) 197 MJ.
Den transporterede mængde EPS udgør 250 kg hvilket betyder et ressourceforbrug på
0,78 MJ/ kg.
Forbrænding
EPS´ nedre brændværdi regnes til 39 MJ. Der kalkuleres med en energiudnyttelse
på 75 % på et gennemsnitligt forbrændingsanlæg. Det betyder en varme-/eludnyttelse på
29 MJ
I Tabel 6.7 er sammenstillet de miljømæssige data for EPS indsamlet til forbrænding.
Tabel 6.7
Miljø data forbrænding
|
Fremstilling af EPS |
Fremstilling af EPS-
produkter |
Indsamling til forbræn-
ding |
Forbrænding |
Total pr. kg |
Energiforbrug |
84 MJ/kg |
42 MJ/kg |
0,78 MJ/kg |
¸
29 MJ/kg |
97,8 MJ/kg |
|
|
|
|
|
|
Emissioner |
|
|
|
|
|
CO2 |
2.500 g/kg |
3.212 g/kg |
43 g/kg |
3.300 g/kg |
9.055 g/kg |
SO2 |
9,7 g/kg |
2,8 g/kg |
0,0 g/kg |
|
12,5 g/kg |
NOx |
12,0 g/kg |
4,7 g/kg |
0,3 g/kg |
1,2 g/kg |
18,2 g/kg |
CO |
|
|
0,1 g/kg |
11,0 g/kg |
11,1 g/kg |
6.1.7.2 Økonomidata
Forbrænding
Udgifter til indsamling og forbrænding beregnes på følgende måde: Leje samt
tømning (hver 14. dag) af en industricontainer 20-25 m3 (samlet
transportafstand ca. 25 km) koster ca. 450 kr. pr. tømning. Indhold 250 kg. Svarende til
1,80 kr./kg.
Udgifterne til affaldsforbrænding er kalkuleret til 350 kr./ton plus affaldsafgift 330
kr./ton. Svarende til 0,68 kr./kg.
Samlede omkostninger 1,80 + 0,68 = 2,48 kr./kg.
6.1.8.1 Miljødata
Fremstilling af EPS: Data for fremstilling af EPS-/PS-råvarer udgår i den
miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede EPS anvendes i ny produktion
og derved substituerer virgint EPS eller eksporteres til regenerering til PS.
Fremstilling af EPS-produkter: Data fremgår af afsnit 6.1.2.
Indsamling til genanvendelse: Der er kalkuleret med to indsamlingssteder i Danmark.
EPS-emballagen afhentes hos kunden i 1 m3 plasticsække. Der er kalkuleret med
afhentning i mængder af 25 m3. Vægtfylde 10 kg/m3.
Gennemsnitlig transportafstand 75 km.
Der er kalkuleret med et ressourceforbrug på 5,3 km/liter dieselolie svarende til et
samlet forbrug på 14,15 liter dieselolie for 75 km.
1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ hvilket betyder et samlet ressourceforbrug på
(14,15 x 41,8) = 591 MJ.
Den transporterede mængde EPS udgør 250 kg hvilket betyder et ressourceforbrug på
2,4 MJ/ kg.
Forarbejdning: Inden EPS-emballagen kan indgå i ny produktion, sker der en sortering
og forarbejdning (neddeling mv.).
Ressourceforbruget ved forarbejdningen er 0,3 MJ/kg i form af el.
I Tabel 6.8 er sammenstillet de miljømæssige data for EPS indsamlet til forbrænding.
Tabel 6.8
Miljødata. Plastindustriens indsamlingsordning
|
Fremstilling af EPS/PS |
Fremstilling af EPS-
produkter |
Indsamling til genan-
vendelse |
Forar-
bejdning |
Total pr. kg genanvendt EPS |
Energiforbrug |
84 MJ/kg |
42 MJ/kg |
2,4 MJ/kg |
0.3 MJ/kg |
44,7 MJ/kg |
|
|
|
|
|
|
Emissioner |
|
|
|
|
|
CO2 |
2.500 g/kg |
3.212 g/kg |
173 g/kg |
48 g/kg |
3.433 g/kg |
SO2 |
9,7 g/kg |
2,8 g/kg |
0,0 g/kg |
0,12 g/kg |
2,9 g/kg |
NOx |
12,0 g/kg |
4,7 g/kg |
1,1 g/kg |
0,15 g/kg |
6,0 g/kg |
CO |
|
|
0,2 g/kg |
|
0,2 g/kg |
6.1.8.2 Økonomi
Indsamling: Kørsel i lastvogn 75 km à 6 kr. pr. km, i alt 450 kr., plus
opsamling (10-20 opsamlingssteder) 550 kr. I alt 1.000 kr.
Transporteret mængde 250 kg.
Samlet udgift 4,00 kr./kg.
Forarbejdning og sortering: Forarbejdning og sortering kan iflg. Styropack gennemføres
for ca. 1,10 kr./kg inkl. forrentning, afskrivning og drift.
Anvendelse som tilsætning til nye produkter: For hvert kg EPS der genvindes, spares
indkøb af virgint EPS. Virgint EPS koster ca. 8 kr./kg.
Samlet omkostning 4,00 kr. + 1,10 kr. ¸ 8,00. = ¸ 2,90 kr.
Anvendes til eksport: Prisen for komprimeret EPS til eksport er vurderet til 0,40 kr.
pr. kg, men kan variere meget. Det har ikke været muligt at få oplyst nogen officiel
pris på komprimeret EPS til eksport.
For hvert kg EPS der eksporteres, er den samlede omkostning 4,00 + 1,10 ¸ 0,40 = 4,70 kr.
Der er ikke gennemført særskilt beregning på genbrug af EPS til hulrumsisolering,
idet det drejer sig om en meget beskeden mængde. Den eventuelle mængde er regnet som
hørende under Plastindustriens indsamlingsordning.
6.1.10.1 Miljødata
Fremstilling af EPS: Data for fremstilling af EPS-/PS-råvarer udgår i den
miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede EPS anvendes i ny produktion
og derved substituerer virgint EPS eller eksporteres til regenerering til PS.
Fremstilling af EPS-produkter: Data fremgår af afsnit 6.1.2.
Indsamling til genanvendelse: Der er kalkuleret med oprettelse af 8 indsamlingscentre i
hele landet. Med en indsamlingsradius på ca. 50 km kan disse 8 centre dække hele landet.
EPS-emballagen bringes af kunden til indsamlingscentret i 1 m3
plasticsække. Meget store mængder kan evt. afhentes. Transporten fra kunden til
indsamlingscentret er kalkuleret til at finde sted lejlighedsvis sammen med anden
transport.
Der er derfor ikke kalkuleret med noget ressourceforbrug til indsamling.
Hvis indsamlingen skal ske som en henteordning, vil ressourceforbruget være af samme
størrelsesorden som angivet under Plastindustriens indsamlingsordning, ca. 2,4 MJ/kg.
Genanvendelse 1: Genanvendelse 1 omfatter oprivning og komprimering på 8
indsamlingscentre.
Hvert indsamlingscenter er udstyret med en RUNI sneglekomprimator, type SK 370 H.
Kapacitet 200 kg/time. Effektforbrug 60 MJ (16,65 kW) hvilket betyder et effektforbrug på
0,3 MJ/kg.
(8 anlæg svarer til en kapacitet på ca. 8 x 200 x 1.600 kg = 2.560 tons/år). Efter
komprimering er vægtfylden øget til 300 kg/m3. En 25 m3 lastvogn
kan derfor transportere 7.500 kg.
Transport til eksport: Der er kalkuleret med eksport fra et sted centralt i Danmark.
Det betyder gennemsnitlige transportafstande fra de 8 indsamlingscentre på 150 km.
Der er kalkuleret med et ressourceforbrug på 5,3 km/liter dieselolie svarende til et
samlet forbrug på 28,3 liter dieselolie for 150 km.
1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ hvilket betyder et samlet ressourceforbrug på
(28,3 x 41,8) = 1.183 MJ.
Den transporterede mængde EPS er her kalkuleret til 25 m3 og udgør 7.500
kg hvilket betyder et ressourceforbrug på 0,16 MJ/ kg.
Genanvendelse 2: Genanvendelse 2 omfatter regenerering i udlandet, primært østen.
De nærmere energi- og miljøforhold ved regenerering af EPS i Østen er ukendte. I
Danmark sker der ikke regenerering af EPS, men kun af LDPE. Det har ikke været
muligt at få oplyst nogen data på energiforbruget ved regenerering af EPS til PS.
Det er antaget at energi- og miljøforholdene ved regenerering af EPS til PS energi- og
miljømæssigt er de samme som ved regenerering af LDPE. Energiforbruget ved regenerering
af rent LDPE er på 3,6 MJ/kg.
I Tabel 6.9 er sammenstillet de miljømæssige data for indsamlet EPS.
Tabel 6.9
Miljødata. Indsamling til eksport
|
Fremstil-
ling af EPS/PS |
Fremstil-
ling af EPS- produkter |
Indsamlet til genan-
vendelse |
Genanv.1
Oprivn. og kompr. Elforbrug |
Transport til eksport
Let diesel |
Genanv. 2
Regene-
rering
Elforbrug |
Total pr. kg
genan-
vendt EPS |
Energifor
brug |
84 MJ/kg |
42 MJ/kg |
0 |
0,3 MJ/kg |
0,16 MJ/kg |
3,6 MJ/kg |
46,8 MJ/kg |
|
|
|
|
|
|
|
|
Emissioner |
|
|
|
|
|
|
|
CO2 |
2.500 g/kg |
3.212 g/kg |
0 |
48 g/kg |
8,7 g/kg |
678 g/kg |
3.990 g/kg |
SO2 |
9,7 g/kg |
2,8 g/kg |
0 |
0,1 g/kg |
|
1,4 g/kg |
4,3 g/kg |
NOx |
12,0 g/kg |
4,7 g/kg |
0 |
0,2 g/kg |
0,1 g/kg |
1,8 g/kg |
7,1 g/kg |
CO |
|
|
|
|
0,0 g/kg |
|
0,1 g/kg |
6.1.10.2 Økonomidata
Indsamling til genanvendelse: EPS-affald bringes af virksomheder og affaldsselskaber i
eksempelvis 1 m3 plastsække, som i Plastindustriens indsamlingsordning til et
af de 8 indsamlingscentre.
Indsamlingscentrene er tænkt tilknyttet eksempelvis affaldsforbrændingsanlæg. Der er
ikke kalkuleret med udgifter til bygningsmæssige forhold.
Transporten fra kunden til indsamlingsstedet er kalkuleret til at finde sted
lejlighedsvis sammen med anden transport, og omkostningerne er derfor kalkuleret til 0 kr.
Denne omkostning på 0 kr. er noget hypotetisk, og konsekvenserne diskuteres i afsnit 7.1.
Såfremt indsamlingen skal ske som en henteordning, vil omkostninger være af samme
størrelsesorden som angivet i Plastindustriens indsamlingsordning, ca. 4 kr./kg.
Genanvendelse 1:
Oprivning og komprimering:
Investering i 1 stk. RUNI sneglekomprimator, type SK 370 H. Kapacitet 200 kg/time. Pris
250.000 kr.
Afskrivning 10 år, rente 6 %.
Afskrivning og forrentning 32.500 kr./år.
Elforbrug 16,65 kWh i 1.600 timer = 26.640 kWh à 0,45 kr./kWh = 12.000 kr.
Driftsudgifter 3.000 kr./år.
Bemanding 1 mand = 240.000 kr. (140 kr. pr. time) ved fuld kapacitet svarende til 1.600
timer à 200 kg = 320 tons.
Samlet udgift ved x % udnyttelse: 32.000 kr. + x/100 (3.000 + 12.000 + 240.000) kr. =
32.000 kr. + x/100 (255.000) kr.
Transport til eksport:
Der er kalkuleret med eksport fra et sted centralt i landet. Gennemsnitlig
transportafstand 150 km.
Kørsel i lastvogn 150 km.
Omkostning 6 kr. pr. km eller i alt 900 kr.
Transporteret mængde 7.500 kg.
Samlet udgift 0,12 kr./kg.
Genanvendelse 2:
Miljømæssigt er der kalkuleret med regenerering i Danmark. Reelt sker regenerering i
udlandet, primært Indien/Kina.
Prisen for komprimeret EPS til eksport er vurderet til 0,40 kr. pr. kg, men kan variere
meget.
Samlede omkostninger:
Kan ikke umiddelbart beregnes da det afhænger af udnyttelsesgraden af anlæg til
oprivning og komprimering.
Scenario 1
Tabel 6.10
Scenario 1
|
Energi-
forbrug
TJ |
CO2
Ton |
SO2
Ton |
NOx
Ton |
CO
Ton |
Samlede omkostninger inkl. affaldsafgift
mio. kr. |
Forbrænding 4.495 tons |
440,589 |
40.792 |
56,3 |
82,0 |
40,0 |
11,172 |
Indsamlet P.I. 80 tons eksport |
3,576 |
275 |
0,23 |
0,48 |
0,02 |
0,376 |
Indsamlet RUNI 400 tons eksport |
18,424 |
1.579 |
1,7 |
2,7 |
0 |
0,364 |
I alt |
462,589 |
42.646 |
58,23 |
85,18 |
50,02 |
11,912 |
Ved RUNI`s indsamling til eksport er der kalkuleret med en gennemsnitlig udnyttelse af
anlæg til oprivning og komprimering på 25 %. Der er kalkuleret med 5 anlæg hvilket
betyder en tilførsel til hvert anlæg på 80 tons. De 5 anlæg ligger alle meget tæt ved
kilden, dvs. at der ingen transport finder sted i forbindelse med indsamling.
Det medfører en udgift til oprivning og komprimering pr. anlæg på 32.000 kr. + 0,25
(255.000) = 95.750 kr. eller 1,19 kr./kg.
De samlede omkostninger ved RUNI´s indsamling til eksport bliver (iflg.
kalkulationerne i afsnit 6.1.10.2) 1,19 kr./kg + 0,12 kr./kg ¸
0,40 kr./kg = 0,91 kr./kg.
Scenario 2
Tabel 6.11
Scenario 2
|
Energi-
forbrug
TJ |
CO2
Ton |
SO2
Ton |
NOx
Ton |
CO
Ton |
Samlede omkostninger inkl. affaldsafgift
mio. kr. |
Forbrænding 3.785 tons |
370,173 |
34.273 |
47,3 |
68,9 |
42,0 |
9,387 |
Indsamlet P.I.
Genanvendes
400 tons |
17,880 |
1.373 |
1,2 |
2,4 |
0,1 |
¸ 1,160 |
Indsamlet RUNI
00 tons eksport |
18,424 |
1.579 |
1,7 |
2,7 |
0 |
0,364 |
Indsamlet 8 inds.centre
Eksport
400 tons |
18,424 |
1.579 |
1,7 |
2,7 |
0 |
0,448 |
I alt |
424,901 |
38.804 |
51,9 |
76,7 |
42,1 |
9,039 |
På de 8 oprettede indsamlingscentre modtages i alt 400 tons svarende til 50 tons pr.
indsamlingscenter. Kapaciteten pr. indsamlingscenter er 320 tons hvilket betyder en
udnyttelsesgrad på 15 %. Det betyder en udgift til oprivning og komprimering på 32.000
kr. + 0,15 (255.000) kr. = 70.250 kr. eller 1,40 kr./kg.
De samlede omkostninger ved indsamling til eksport fra de 8 indsamlingscentre bliver
(iflg. kalkulationerne i 6.1.10.2) 1,40 kr./kg + 0,12 kr./kg ¸
0,40 kr./kg = 1,12 kr./kg.
Scenario 3
Tabel 6.12
Scenario 3
|
Energi-
forbrug
TJ |
CO2
Ton |
SO2
Ton |
NOx
Ton |
CO
Ton |
Samlede omkostninger inkl. affaldsafgift
mio. kr. |
Forbrænding
2.985 tons |
291,933 |
27.029 |
37,3 |
54,3 |
33,1 |
7,403 |
Indsamlet P.I.
Genanvendes
400 tons |
17,880 |
1.373 |
1,2 |
2,4 |
0,1 |
¸ 1,160 |
Indsamlet RUNI
400 tons eksport |
18,424 |
1.579 |
1,7 |
2,7 |
0 |
0,364 |
Indsamlet 8
inds. centre
Eksport
1.200 tons |
55,272 |
4.736 |
5,16 |
8,16 |
0 |
0,852 |
I alt |
383,509 |
34.717 |
45,36 |
67,56 |
33,2 |
7,459 |
På de 8 oprettede indsamlingscentre modtages i alt 1.200 tons svarende til 150 tons pr.
indsamlingssted. Kapaciteten pr. indsamlingssted er 320 tons hvilket betyder en
udnyttelsesgrad på 46 %. Det betyder en udgift til oprivning og komprimering på 32.000
kr. + 0,46 (255.000) kr. = 149.300 kr. eller 0,99 kr./kg.
De samlede omkostninger ved indsamling til eksport fra de 8 indsamlingscentre bliver (i
flg. kalkulationerne i 6.1.10.2) 0,99 kr./kg + 0,12 kr./kg ¸
0,40 kr./kg = 0,71 kr./kg.
I Tabel 7.1 er resultaterne for de tre scenarier sammenstillet.
Tabel 7.1
sammenstilling af de tre scenarier
|
Scenario 1 |
Scenario 2 |
Scenario 3 |
Energiforbrug TJ |
462,589 |
424,901 |
383,509 |
Emissioner: |
|
|
|
CO2 tons |
42.646 |
38.804 |
34.717 |
SO2 tons |
58,2 |
51,9 |
45,36 |
NOx tons |
85,2 |
76,7 |
67,6 |
CO tons |
50,0 |
42,1 |
33,2 |
Samlede omk. mio. kr. |
11,91 |
10,74 |
8,80 |
I Tabel 7.2 er vist forskydninger i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1.
Tabel 7.2
forskydninger i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1
|
Scenario 2 |
Scenario 3 |
Energiforbrug TJ |
¸
37,688 |
¸
79,080 |
Emissioner: |
|
|
CO2 tons |
¸
3.892 |
¸
7.929 |
SO2 tons |
¸
6,3 |
¸
12,8 |
NOx tons |
¸
8,5 |
¸
17,6 |
CO tons |
¸
7,9 |
¸
16,8 |
Samlede omk. mio. kr. |
¸
1,17 |
¸
3,11 |
Som det fremgår af Tabel 7.2, er der i både scenario 2 og 3 tale om væsentlige
gevinster på de anvendte miljøfaktorer og mindre gevinster på den samlede
virksomhedsøkonomi.
At der er tale om gevinster på alle miljøfaktorer skyldes primært, at der ved
forbrænding kun genvindes 29 MJ/kg EPS der forbrændes, mens der til fremstilling af
virgin EPS-råvare forbruges 84 MJ/kg.
Det er også værd at bemærke at energiforbrug og emissioner fra indsamling og
transport (se Tabel 6.7, Tabel 6.8 og Tabel 6.9) kun udgør en meget beskeden andel af det
samlede energiforbrug og de samlede emissioner.
Den virksomhedsøkonomiske besparelse er af mindre omfang. Besparelsen udgøres af
både reducerede omkostninger til bortskaffelse af EPS til forbrænding hos
affaldsproducenterne og af besparelser hos producenterne af EPS-produkter til indkøb af
virgine råvarer.
I de virksomhedsøkonomiske beregninger er der gjort den forudsætning at EPS afsat til
eksport kan indbringe 400 kr./ton. Såfremt eksportprisen reduceres til 0 kr./ton, vil det
betyde en reduktion af de virksomhedsøkonomiske gevinster i scenario 2 på 0,32 mio. kr.
og i scenario 3 på 0,64 mio. kr.
Der er endvidere gjort den forudsætning at indsamling til de 8 indsamlingscentre i
scenario 2 og 3 sker som led i en for affaldsproducenten i øvrigt nødvendig transport og
derfor kan betragtes som gratis.
Omkostningerne til oparbejdning og eksport fra de 8 indsamlingscentre er opgjort til at
ligge mellem 0,71 og 1,12 kr./kg. Indsamling til forbrænding er opgjort til 2,48 kr./kg
så der er altså en difference på mellem 1,36 og 1,77 kr./kg til dækning af evt.
indsamlingsomkostninger.
Hvorvidt 1,361,77 kr./kg kan dække evt. ekstra indsamlingsomkostninger, vil
afhænge af den enkelte virksomheds årlige EPS-affaldsmængde og den enkelte virksomheds
logistik. Man skal her huske på at 1 m3 EPS-affald vejer ca. 10 kg.
Plastindustriens indsamlingsordning er baseret på en forholdsvis dyr løsning, og de
indsamlede mængder bliver i et meget væsentligt omfang eksporteret. Dvs. at mængderne
ikke genanvendes i produktionen, og dermed opnås ikke besparelsen i indkøb af ny
råvare. Det betyder at det koster industrien penge at foretage indsamlingen.
Hvis de indsamlede mængder i langt højere grad kunne anvendes i produktionen af
nyvare, ville der kunne blive tale om betragtelige besparelser ved indsamlingen.
Det kræver imidlertid et meget højt hygiejneniveau ved håndtering af brugt EPS, idet
selv ganske små urenheder kan gøre det umuligt at genanvende EPS til nyvarer.
Produktionen af isoleringsplader af EPS udgør i Danmark ca. 9.000 tons/år.
Plastindustrien opgiver at det er muligt at tilsætte op til 30 % rent EPS-affald til
produktionen. Der ville i så fald kunne genanvendes op til 3.000 tons/år.
Som det fremgår af afsnit 6.1.8, er indsamling af EPS til genanvendelse som
tilsætning til ny produktion den absolut mest økonomisk fordelagtige løsning.
Indsamling til eksport afhænger af afsætningsprisen. Da denne pris kan variere ganske
betragteligt over ganske korte perioder, er indsamling til eksport risikofyldt.
Eksportprisen er i beregningerne i denne rapport sat til 400 kr./ton (prisen i 2001), men
den kan varierer meget. Ved denne rapports afslutning medio 2002 var eksportprisen faldet
til 0 kr./tons.
Ved aflevering til et af de i scenario 2 og 3 skitserede 8 opsamlingssteder kan
EPS-affald afleveres for mellem 0,71 og 1,12 kr./kg. Hertil skal lægges virksomhedens
omkostninger til intern opsamling samt transport til opsamlingsstedet. Virksomhedens
besparelse udgøres af de mindre omkostninger til affaldsbortskaffelse til forbrænding.
Som det fremgår af beregningerne, er der tale om små besparelser. Der vil for de fleste
affaldsproducenter være tale om forholdsvis små (i ton) mængder EPS-affald, og
besparelserne ved at frasortere og aflevere til genbrug frem for til forbrænding vil
være små.
Der skal altså være tale om væsentlige affaldsmængder før de økonomiske fordele
kan begrunde en speciel intern opsamling og efterfølgende transport.
Hvis etableringen af de skitserede 8 opsamlingssteder skal ske på privatøkonomisk
basis, må der være sikkerhed for både tilførte mængder og for afsætning.
Affaldsselskaberne i Danmark kunne sammen etablere de 8 opsamlingssteder og gennem
affaldsregulativer sikre tilførsel af mængder. Afsætningen kunne så først og fremmest
ske til dansk EPS-industri og dernæst til eksport.
Etableringen af de 8 opsamlingssteder bør koordineres med RUNI Aps der i forvejen har
flere anlæg placeret primært ved fiskeindustrien.
Som det fremgår af scenarierne, indgår der tre forskellige indsamlingsordninger og
mange forarbejdningsanlæg med lav udnyttelsesgrad. Ved en evt. iværksættelse af en
øget indsamling af EPS til genanvendelse vil det være naturligt at forsøge at samle de
tre ordninger i én ordning med følgende øget effektivitet og øgede
virksomhedsøkonomiske resultater.
Inden for fiskeindustrien og inden for området frugt og grønt anvendes mange
EPS-kasser. Derudover er EPS-produkterne spredt ud over alle brancher og ud over alle
husholdninger i form af primært beskyttende emballage. Der er altså primært tale om
mange små kilder.
Det allervæsentligste problem ved genanvendelse af EPS-produkter er produkternes
vægtfylde som affald. Ca. 10 kg/m3. Det gør indsamling og transport
overordentlig dyrt.
Det videre arbejde med at øge genanvendelsen af EPS i Danmark bør ske ved et
samarbejde mellem EPS-producenterne, RUNI Aps samt affaldsselskaberne i Danmark (RenoSam).
De miljømæssige fordele er store, medens de økonomiske fordele er marginale. Men kan
man gennem det nævnte samarbejde øge mængden af EPS til genanvendelse i nye produkter
(eksempelvis isoleringsplader), kan de økonomiske fordele også blive væsentlige.
1. |
Recycling and recovery of Plastics, Brandrup, Bittner,
Menges, Michaeli, Hanser Verlag, 1996, ISBN 1-56990-214-3.
|
2. |
Plastics Recycling - Products and Processes, R.J. Ehrig,
Hanser Verlag, 1992, ISBN 1-56990-015-9
|
3. |
Brochuren "EPS-emballage - pakker produkterne
miljøansvarligt" udgivet af Plastindustrien i Danmark sektionen for
EPS-producenter.
|
4. |
R.A, Hawley-Fedder, M.L. Parsons, and F.W. Karasek,
"Products Obtained During Combustion of Polymers Under Simulated Incinerator
Conditions, II Polystyrene," Journal of Chromatography, #315, 1984, Elevier
Science Publishers B.V., Amsterdam, The Netherlands.
|
5. |
5. G. Baggett, "Basic Chemistry of Dioxins and
Furans" (presentation to the Air Toxics Symposium, Air Pollution Control Association
in April 1987.)
|
6. |
APME "LCA report Polystyrene Expandable EPS"
|
7. |
Miljøredegørelse 2000 fra Styropack
|
8. |
Substitutionsmuligheder for PVC Miljøprojekt nr. 131, 1990
|
9. |
Trafikministeriets Tema: En model for transporters
emissioner, april 1996.
|
10. |
LCA Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme"
www.elsam.dk
|
11. |
Statistik for plastemballage 2000. Miljøstyrelsen 2002.
|
12. |
EUWID no. 25, december 2001, side 24
|
13. |
Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske-
og dunkeaffald fra husholdninger. Miljøstyrelsen 2001.
|
14. |
Emballageforsyningsmængden i Danmark. Miljøstyrelsen 2002 |
Oversigt over spørgsmål
Spørgsmål til EPS-producenter
1. |
Hvilke stoffer (antistatika, farve mv.) tilsættes til
EPSen som kan give problemer ved genbrug? |
2. |
Genbruger I jeres fejlproduktion (kg/mdr.)? |
3. |
Modtager eller indsamler I selv EPS? |
4. |
Hvis nej, hvorfor tager I ikke EPS retur? |
5. |
Hvis ja, hvorfra indsamles/modtages der EPS
(transportfirmaer, radio-, tv-, elektronikforhandlere, andre)? |
6. |
Hvilke EPS-fraktioner indsamles der (transportemballage,
fyld, andet)? |
7. |
Hvor meget indsamles/modtages der (kg/mdr.) og evt. %-del af
vurderet potentiale? |
8. |
Komprimeres/granuleres EPSen inden transport? |
9. |
Hvad er vurderingen af indsamlingen (interesse fra kunder,
kvaliteten af det indsamlede, muligheder for at genbruge det indsamlede)? |
10. |
Er der behov for sortering af den indkomne EPS (beskidt,
andet plast o.lign.)? |
11. |
Hvordan behandler I den indsamlede/modtagne EPS (granulerer,
presser, smelter)? |
12. |
Hvilke gode og dårlige erfaringer har I haft med udstyret? |
13. |
Har I kendskab til/viden om hvilke fysiske/kemiske ændringer
der sker med EPSen ved behandlingen (fx termisk stabilitet, styrke, vandabsorption,
statisk elektricitet)? |
14. |
Hvad genbruges den indkomne EPS til? |
15. |
Hvor meget kan der tilsættes af brugt EPS i fremstillingen
af nyt i forbindelse med jeres produktion? |
16. |
Hvilke problemer har I (haft) ved evt. genbrug af EPS? |
17. |
Er det umiddelbart økonomisk rentabelt for jer at indsamle
og genbruge EPS? |
18. |
Andet (kommentarer, andre nyttige kontakter, hjemmesider mv.) |
Spørgsmål vedr. indsamling og genbrug af EPS
EPS = Ekspanderet polystyren (flamingo)
1. |
Hvor meget (kg) indsamles der af EPS og evt. %-del af
vurderet potentiale? |
2. |
Hvilke EPS-fraktioner indsamles der (transportemballage,
fyld, fødevareemballage etc.)? |
3. |
Hvordan indsamles EPS (aflevering, afhentning)? |
4. |
Granuleres/komprimeres EPSen inden transport? |
5. |
Hvis nej, hvorfor ikke? |
6. |
Betaler afsender af EPSen pr. kilo eller pr. læs? |
7. |
Hvor mange kilo er der ca. pr. læs, og hvor stor er
containeren? |
8. |
Hvorfra indsamles der (elektronikforhandlere, møbel-/hårde
hvidevare-forhandlere, andre typer virksomheder, private m.fl.)? |
9. |
Hvordan er kvaliteten af den indsamlede EPS (rent/beskidt,
andet plast, mærkater o.lign.)? |
10. |
Hvordan sorterer/renser I den indkomne EPS? |
11. |
Bearbejder I selv EPSen (granulerer, presser, smelter
mv.)? |
12. |
Hvis ikke, hvor sendes den så hen? |
13. |
Hvis I selv granulerer/presser EPSen, hvilken
massefylde/komprimeringsgrad kan I da opnå? |
14. |
Hvilket udstyr bruger I til neddeling/presning? |
15. |
Hvilke gode og dårlige erfaringer har I haft med udstyret? |
16. |
Har I kendskab til/viden om hvilke fysiske/kemiske ændringer
der sker med EPSen ved behandlingen (fx termisk stabilitet, styrke, vandadsorption,
statisk elektricitet)? |
17. |
Hvem afsættes EPSen til? |
18. |
Hvad bruger modtageren EPSen til? |
19. |
Er det umiddelbart økonomisk rentabelt for jer at
indsamle/genbruge EPS? |
20. |
Andet (andre steder der indsamler og genbruger EPS, andre
aftagere af genbrugs-EPS mv.) |
|