Bilag 2: Sammenstilling af danske basisdata for bioforgasning af organisk ..., Miljøstyrelsen

Basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation

12 Sammenfatning

Gennemgangen af de rapporterede danske data om bioforgasning af organisk dagrenovation har vist, at der ikke eksisterer undersøgelser med behandling af organisk affald i teknisk eller fuld skala, der er planlagt og gennemført således at de fremkomne data kan bruges til en sikker bestemmelse af det opnåede gasudbytte fra organisk dagrenovation. Der er kun rapporteret driftsdata fra tre anlæg i normal drift, medens de øvrige rapporter vedrører korterevarende undersøgelser enten i forsøgsanlæg eller i eksisterende biogasfællesanlæg, der har været drevet med dagrenovation i en kortere periode.

Mange undersøgelser har været gennemført med henblik på teknikudvikling eller afprøvning af samlede løsninger til håndtering og bioforgasning af affaldet. I flere tilfælde har måling af gasudbyttet ikke været inddraget som en central del af forsøgene. Driften har i mange tilfælde været præget af tekniske eller driftsmæssige problemer, således at de opnåede gasudbytter kun har kunnet bestemmes med stor usikkerhed. Det er også karakteristisk, at der ofte rapporteres store problemer med måling af gasmængden.

I undersøgelserne er der anvendt kildesorteret dagrenovation fra mange forskellige indsamlingsordninger. Der har været betydelige forskelle i indsamlingsvejledninger og kvalitet af det indsamlede materiale ligesom der er anvendt flere forskellige typer forsortering af affaldet inden bioforgasningen. Disse forskelle er ofte mangelfuldt beskrevet således at det ikke er muligt at knytte de opnåede resultater entydigt sammen med kriterierne i affaldsindsamlingen og effekten af forsorteringsanlægget.

I alle tilfælde (på nær ét kortvarigt forsøg) er dagrenovationen behandlet sammen med andet organisk materiale, typisk gylle i forbindelse med bioforgasningen. Der er dog også rapporteret resultater fra sambehandling med kommunalt spildevandsslam og organisk industriaffald.

De beregnede biogasudbytter for dagrenovationen er i de fleste tilfælde fundet på basis af det samlede målte gasudbytte, fratrukket et teoretisk beregnet bidrag fra det øvrige organiske materiale. I nogle få tilfælde har den organiske dagrenovation udgjort hovedparten af det behandlede organiske materiale; men i de fleste tilfælde har det kun udgjort en mindre andel således at bidraget til gasudbyttet fra dagrenovationen er bestemt med stor usikkerhed. I en række tilfælde er gasudbyttet ikke målt; men har kunnet beregnes teoretisk ud fra affaldets indhold af organisk stof målt som COD eller VS.

Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, hvor det tilknyttede måle- og analyseprogram har været så omfattende, at der kan opstilles massebalancer for omsætning af det organiske materiale til verifikation af de målte gasudbytter for dagrenovationen.

De fundne gasudbytter for organisk dagrenovation må derfor anses for meget usikkert bestemt på baggrund af de rapporterede resultater.

I de fleste undersøgelser er affaldet forbehandlet inden bioforgasningen og forsøg netop med forsorteringen og med dens konsekvenser for bioforgasningen har været hovedformålet med flere af de tilgængelige undersøgelser. I praksis har det vist sig at forsorteringen har medført frasortering lige fra nogle få % af affaldet til at frasorteringen udgjorde mere end 50% af det indsamlede affald. Frasorteringen har været bestemt af indsamlingsordning, kvaliteten af husstandenes kildesortering og den anvendte forsorteringsudrustning. Det kan på baggrund af undersøgelserne ikke fastslås hvilke typer forsortering, der er mest hensigtsmæssig eller hvilken sammenhæng der er mellem det kildesorterede affalds kvalitet og valg af forbehandlingsudstyr.

På baggrund af de foreliggende undersøgelser, med hovedvægten på de undersøgelser, hvor der foreligger det bedste datamateriale til belysning af biogasproduktionen fra organisk dagrenovation, kan det skønnes, at biogasproduktionen typisk ligger i området 110-180 Nm³/ton affald efter forsortering med et metanindhold på ca. 65%. Omregning af gasudbytte til det indsamlede kildesorterede affald viser, at der i de fleste tilfælde sker en betydelig frasortering således at gasudbyttet baseret på det indsamlede kildesorterede organiske dagrenovation typisk er på 100-120 Nm³/ton indsamlet affald. Der findes dog indsamlingsordninger, hvor frasorteringen er meget lille (f.eks. i Grindsted), således at gasudbyttet baseret på det indsamlede affald stort set svarer til udbyttet efter forsortering.

Restprodukterne fra bioforgasning af organisk dagrenovation er blandet med det rester fra det øvrige organiske affald, der har indgået i behandlingen. Ved forsøg på biogasfællesanlæg er restprodukterne som regel sammenblandet med andet afgasset materiale og udbragt i jordbruget. Ved sambehandling med gylle frasepareres typisk en fast restfraktion, der oftest køres til forbrænding, medens den flydende restfraktion anvendes i jordbruget. Ved sambehandling med slam er det omvendt. Her tilføres den flydende restfraktion renseanlæggets vandbehandlingstrin, medens slammet anvendes i jordbruget.

Kvalitetsbedømmelsen af restprodukterne fra bioforgasning af organisk dagrenovation vanskeliggøres af, at reglerne for jordbrugsanvendelse er ændret meget i de seneste 10 år. Kravene til indholdet af tungmetaller er skærpet betydeligt i perioden ligesom der er stillet krav til indholdet af en række organiske miljøfremmede stoffer. Derudover er reglerne for, hvor prøver til kontrol med overholdelsen af kravene skal tages, ændret. I dag sker kontrollen med overholdelse af Slambekendtgørelsens krav i alt væsentlighed som kontrol af indholdet inden bioforgasning og ikke direkte med de restprodukter, der anvendes i jordbruget.

Ovennævnte forhold betyder, at det ikke er muligt at bedømme, om restprodukterne fra de tidlige undersøgelser ville kunne overholde dagens krav. Der er dog en generel tendens til, at det hovedsageligt er affaldets indhold af det plastblødgørende DEHP, der kan give alvorlige problemer med overholdelse af slambekendtgørelsens krav.