| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation
3. Referencer
Bek nr. 49, 2000: Bekendtgørelse nr. 49 af 20/01/2000, Bekendtgørelse om
anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), Energi- og
Miljøministeriet
Bek nr. 877, 1998: Bekendtgørelse nr 877 af 10/12/1998, Bekendtgørelse
omerhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., Miljø- og
Energiministeriet
Bundgaard, S; Carlsbæk, M; Juul, U; Ege Jørgensen, C, 1993: Jordbrugsmæssig
værdi af produkter fra organisk dagrenovation, Arbejdsrapport nr. 64, Miljø- og
Energiministeriet, Miljøstyrelsen
Christensen, Thomas H.; Jørgensen, Orla; Jansen, Jes la Cour, 2002: Datarapport om
sammensætning og biogaspotentiale af kildesorteret organisk dagrenovation ,
udarbejdet for Miljøstyrelsen af Miljø & Ressourcer DTU, Danmarks Tekniske
Universitet, PlanEnergi og Lunds Tekniska Högskola, 2002.
Energi E2, 2000: Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Energi E2 a/s,
Ekraft System, Elfor, Elsam, Eltra.
Eleazer, W.E., W.S. Odle, Y-S Wang and M.A. Barlaz, 1997: Biodegradability of
municipal solid waste components in laboratory-scale landfills, Environmental Science
& Technology, 31, 911-917
Energistyrelsen, 2001: Energistatistik 2000
Hauschild, M, Wenzel, H. (1997): Environmental assessment of products, vol 2:
Scientific background, Chapham & Hall, London 1997
Herning Kommunale Værker, 1993: Behandling af kildesorteret dagrenovation på
Sinding Biogasfællesanlæg
I/S Vestforbrænding, 2002: Grønt regnskab 2001, Glostrup
I/S Amagerforbrænding, 2001: Miljøredegørelse 2000, København
la Cour Jansen, 1996: Nordsjællands Biogasanlæg I/S, Uvildig undersøgelse af
fremtidsperspktiverne for Nordsjællands Biogasanlæg, maj 1996
Lide, David R., 1992: Handbook of chemistry and physics, 73rd
edition 1992-1993, CRC Press
Vrgoc, Marko; Hansen, Sune Balle; Forti, Massimo, 2002: Indledende kortlægning af
affaldshåndteringssystemet i Århus Kommune, specialkursus v. Miljø &
Ressourcer, DTU, Lyngby
Miljøstyrelsen, 2001: Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 14, Affaldsstatistik
2000, Miljøministeriet
Møller, H.; Baadstorp, L.; Ottosen, L. M.; Tønning,K.; Ørtenblad, H., 1999:
Miljøprojekt 386: Indsamling og anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg,
Miljø, teknik og økonomi: Statusrapport, Miljø- og Energiministeriet.
Miljøstyrelsen
Teknologisk Institut, 2001: SEEK, Simulering af Energiforbrug og Emissioner med
variabel Køretøjskonfiguration, (EDB program)
Tønning, K; Ottosen, L.M.; Malmgren-Hansen, B; Petersen, C.; Skovgaard, M., 1997: Arbejdsrapport
fra Miljøstyrelsen, Genanvendelse af dagrenovation – miljømæssig og økonomisk
vurdering, Arbejdsrapport nr. 85, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen
Wenzel, H; Hauschild, M.; Alting, L, 1997: Environmental Assessment of Products
– vol. 1: Methodology, tools and case studies in product development, Chapham
& Hall, London 1997
J. de Wit, B. Karl, M. Nielsen, P. G. Kristensen, 1998: Emission and Reduction of
Organic Flue Gas Components from Lean-Burn Gas Engines, Danish Gas Technology Centre
a/s, Denmark, International Gas Research Conference.
Tabelliste:
| Tabel 1-1: |
Farvekode i model (kan ikke ses i sort/hvid print)
|
| Tabel 1-2: |
Input af affaldsmængder
|
| Tabel 1-3 |
Input for affaldstyper og metodevalg
|
| Tabel 1-4: |
Input valg for affaldstyper og behandlingsteknologier
|
| Tabel 1-5: |
Input af transportafstande
|
| Tabel 1-6: |
Grundlæggende forudsætninger (Parametre mærket med *
anvendes ej til beregninger)
|
| Tabel 1-7: |
Affaldskarakterisering af kildesorteret organisk
dagrenovation ved forskellige metoder til kildesortering (pt. bliver parametrene for TS,
VS, brændværdi, biogaspotentiale, samt næringssaltene N, P og K anvendt til
beregningerne, * anvendes ej)
|
| Tabel 1-8: |
Bebyggelsestyper og dieselforbrug for traditionel og separat
affaldsindsamling
|
| Tabel 1-9: |
Indsamlingsparametre til transport mellem indsamlingsområde
og behandlingsanlæg
|
| Tabel 1-10: |
Tekniske specifikationer for forbehandling
|
| Tabel 1-11: |
Fordeling af kildesorteret dagrenovation til forbehandlet
kildesorteret dagrenovation og rejekt ved hydraulisk skruepresse og rullesigte (*
markerer parametre som ikke anvendes til beregninger)
|
| Tabel 1-12: |
Beregning af affaldsparametre til rejekt og forbehandlet
affald ud fra en given affaldssammensætning og forbehandlingsmetode (*
parametre som ikke anvendes til beregninger)
|
| Tabel 1-13: |
Tekniske specifikationer for biogasanlæg (bemærk
opholdstiden for affaldet i reaktoren anvendes ikke pt. til beregninger i modellen)
|
| Tabel 1-14: |
Beregning af bundfald og flydestof fra biogasanlægget
(parametre mærket med * anvendes ikke til beregninger)
|
| Tabel 1-15: |
Udgående strømme fra biogasanlæg
|
| Tabel 1-16: |
Tekniske specifikationer for gasmotor
|
| Tabel 1-17: |
Energiberegninger ved biogasanlægget
|
| Tabel 1-18: |
Tekniske specifikationer for efterlagring af gødningsvæske
(Bemærk, kun omsætningsgraden af potentiel produktion og om afbrænding af metan
anvendes i de videre beregninger, areal af tank beregnes; * anvendes parametre
ikke til beregninger)
|
| Tabel 1-19: |
Beregninger af metan emission og TS og VS indhold ved lagring
af gødningsvæske ved en given lagring (bemærk kun Glødetab omsat har pt. indflydelse
på metanemissionen ved efterlagring; * anvendes parametre ikke til
beregninger)
|
| Tabel 1-20: |
Definition på anvendelser af fiberfraktion
|
| Tabel 1-21: |
Beregning af fiberfraktion til mark og forbrænding (eks. 50
% til jordbrug og 50 % til forbrænding)
|
| Tabel 1-22: |
Tekniske specifikationer på forbrændingsanlæg
|
| Tabel 1-23: |
Energiberegninger ved affaldsforbrænding
|
| Tabel 1-24: |
Brændselsforbrug til transporter (UMIP; 1998, bemærk 40 %
lastudnyttelse på lille lastbil og 70 % lastudnyttelse på stor lastbil)
|
| Tabel 1-25: |
Beregninger af brændselsforbrug til transport
|
| Tabel 1-26: |
Metoder til allokering af energiproduktion (Energi E2, 2000,
Emissioner mærket med * anvendes ikke i beregninger)
|
| Tabel 1-27: |
System antagelser
|
| Tabel 1-28: |
Massestrømme for hver substans i de enkelte enhedsprocesser
i affaldssystemet
|
| Tabel 1-29: |
Energibalance fra de involverede enhedsprocesser i
affaldssystemet.
|
| Tabel 1-30: |
CO2 emissioner fra de involverede enhedsprocesser
i affaldssystemet
|
| Tabel 1-31: |
Resultatoversigt for forbrug af energi for 5 typer affald, 2
typer forbehandling samt forbrænding
|
| Tabel 1-32: |
Resultatoversigt for udslip af drivhusgasser for 5 typer
affald, 2 typer forbehandling samt forbrænding
|
| Tabel 1-33: |
Antagelser for scenarier som bliver sammenlignet i Resultat
oversigt
|
| Tabel 1-34: |
Sparet primær energi opgjort i liter råolie per person per
år ved en given affaldsproduktion per person per år
|
| Tabel 2-1: |
Kemisk karakterisering af organisk dagrenovation fra
Hovedstadsområdet
|
| Tabel 2-2: |
Fordeling af kemiske parametre ved forbehandling til
bioforgasning, værdi angiver andelen mellem 0 og 1 af parameteren, som føres i den
forbehandlede biomasse til bioforgasning. Den resterende del af parameteren op til værdi
1 antages at bliver ført med rejekt til forbrænding
|
| Tabel 2-3: |
Teknologier i affaldssystemet gældende for referencescenario
|
| Tabel 2-4: |
Indsamlingsområde og dieselforbrug (Interne oplysninger DTU,
2002)
|
| Tabel 2-5: |
Tekniske specifikationer ved biogasanlæg
|
| Tabel 2-6: |
Tekniske specifikationer ved biogasmotor
|
| Tabel 2-7: |
Tekniske specifikationer for affaldsforbrændingsanlæg
|
| Tabel 2-8: |
Energideklaration for exergi allokeringsmetode (Energi E2,
2000)
|
| Tabel 2-9: |
Resultater for energi og udslip af drivhusgasser for
reference scenario (1000 kg)
|
| Tabel 2-10: |
Næringssalte tilført landbrugsjord i referencescenario samt
andele af potentiale i kildesorteret organisk affald
|
| Tabel 2-11: |
Mængder, TS og VS i referencescenario og i scenario 1
|
| Tabel 2-12: |
Resultater fra scenario 1: Ændrede kildesorteringskriterier
|
| Tabel 2-13: |
Indsamlingsområde og dieselforbrug i scenario 2
|
| Tabel 2-14: |
Resultater fra scenario 2: Energiforbrug i indsamlingen
|
| Tabel 2-15: |
Indsamlingsområde og dieselforbrug i scenario 3
|
| Tabel 2-16: |
Resultater fra scenario 3, transportafstand til biogasanlæg
|
| Tabel 2-17: |
Tekniske specifikationer ved biogasanlæg i scenario 4
|
| Tabel 2-18: |
Resultater fra scenario 4: Øget biogasproduktion
|
| Tabel 2-19: |
Tekniske specifikationer ved biogasmotor i scenario 5
|
| Tabel 2-20: |
Resultater fra scenario 5: Energiproduktion af biogas
|
| Tabel 2-21: |
Tekniske specifikationer ved biogasmotor i scenario 6
|
| Tabel 2-22: |
Resultater fra scenario 6: Reduceret metanudslip fra gasmotor
|
| Tabel 2-23: |
Tekniske specifikationer for efterlagring af gødningsvæske
i sc. 7
|
| Tabel 2-24: |
Resultater fra scenario 7: Øget metanudslip fra efterlagring
|
| Tabel 2-25: |
Tekniske specifikationer for affaldsforbrændingsanlæg i
scenario 8.
|
| Tabel 2-26: |
Resultater fra scenario 8, energiproduktion ved forbrænding
|
| Tabel 2-27: |
Energideklaration for exergi allokeringsmetode for scenario 9
og 10 (Energi E2 og Energistyrelsen, 2002).
|
| Tabel 2-28: |
Resultater fra scenario 9, energiproduktion ved kul.
|
| Tabel 2-29: |
Resultater fra scenario 10, energiproduktion ved naturgas.
|
| Tabel 2-30: |
Kemisk sammensætning af affald indsamlet i
Hovedstadsområdet, Kolding, Vejle, Ålborg og Grindsted (beregnet på grundlag af
Christensen, m.fl., 2002).
|
| Tabel 2-31: |
Fordeling af kemiske parametre ved forbehandling til
bioforgasning, værdi angiver andelen mellem 0 og 1 af parameteren, som føres i den
forbehandlede biomasse til bioforgasning. Den resterende del af parameteren op til værdi
1 antages at bliver ført med rejekt til forbrænding (beregnet på grundlag af
Christensen, m.fl., 2002).
|
| Tabel 2-32: |
Resultater fra sammenligning af affaldssammensætninger.
|
Figurliste:
| Figur 1-1: |
Grundprincip ved bioforgasning af kildesorteret organisk
affald i Danmark.
|
| Figur 1-2: |
Procesdiagram i model af biogasproduktion (ikke fuldendt og
kun som eksempel.
|
| Figur 1-3: |
Eksempel på massestrømme, våd vægt, for 1000 kg
kildesorteret organisk dagrenovation.
|
| Figur 1-4: |
Eksempel på massestrømme for kvælstof for 1000 kg
kildesorteret organisk dagrenovation.
|
| Figur 2-1: |
Scenarier og beregninger.
|
| Figur 2-2: |
Massestrømme for våd vægt for reference scenario b).
Figuren viser at rejektmængden er på ca. 44 % og at biogassen udgør 88 kg per ton
kildesorteret organisk dagrenovation til biogasanlæg. Der føres 444 kg til forbrænding
og 464 kg gødningsvæske til landbruget.
|
| Figur 2-3: |
Massestrømme for TS for reference scenario b). Figuren viser
at rejektmængden er på ca. 47 % på TS basis og at biogassen udgør 88 kg TS per ton
kildesorteret organisk dagrenovation til biogasanlæg. Der føres 141 kg TS til
forbrænding og 69 kg TS i gødningsvæske til landbruget. |
| Figur 2-4: |
Massestrømme for vand for reference scenario b).
Størstedelen af vand i kildesorteret organisk dagrenovation føres med gødningsvæsken
til landbruget. Der føres dog en stor del, ca. 300 kg, fra forbehandlingen til
forbrænding. |
| Figur 2-5: |
Massestrømme for VS reference scenario b). 88 kg VS
omsættes til biogas og 36 kg føres videre ikke nedbrudt til landbruget. 125 kg VS føres
fra forbehandling til forbrænding.
|
| Figur 2-6: |
Massestrømme for kvælstof for reference scenario b). Knap6
kg kvælstof, N, som udgør ca. 56 %; føres til landbruget, hvor de resterende 44 %
føres fra forbehandling til forbrænding. Der tages ikke i massestrømmene hensyn til
afdampning af kvælstof i form af ammoniak.
|
| Figur 2-7: |
Massestrømme for fosfor for reference scenario b). Fosfor
fjernes i højere grad ved forbehandling end kvælstof og derfor føres kun ca. 39 %
videre til landbrugsjorden, hvor de resterende 61 % føres fra forbehandling til
forbrænding. Det skyldes fordelingen ved forbehandling ved forbehandling b), se Tabel
2-2.
|
| Figur 2-8: |
Massestrømme for kalium for reference scenario b).
Fordelingen af kalium følger billedet fra kvælstof strømmene. Ca. 55 % af det
tilstedeværende kalium i kildesorteret organisk dagrenovation føres til landbrugsjorden.
|
| Figur 2-9: |
Energiforbrug og emissioner af drivhusgasser for
referencescenariet for bioforgasning med 5 typer forbehandling og forbrænding.
|
| Figur 2-10: |
Referencescenario for primær energiforbrug angivet i MJ
primær energi for hver enkelt delproces i affaldssystemet. Positive værdier er udtryk
for et forbrug, mens negative værdier er udtryk for et undgået forbrug af primære
energiressourcer fra energiproduktion i systemet.
|
| Figur 2-11: |
Massestrømme for scenario 1b, ændret kildesortering. Det
ses at 100 kg føres uden om forbehandling og 900 kg føres til forbehandling.
|
| Figur 2-12: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 1:
Ændret kildesortering. Både de undgåede energiressourcer og emission af drivhusgasser
øges i scenario 1 i forhold til referencescenariet
|
| Figur 2-13: |
Energiforbrug ved reference scenario og scenario 1: Ændre
kildesorteringskriterier.
|
| Figur 2-14: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 2,
indsamling. Det mindre dieselforbrug i scenario 2 forbedrer resultaterne marginalt i
forhold til referencescenariet.
|
| Figur 2-15: |
Energiforbrug ved reference scenario og scenario 2. Energi
til indsamling næsten halveres i scenario 2 i forhold til referencescenariet.
|
| Figur 2-16: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 3 i
forhold til referencescenariet: Transportafstande til biogasanlæg. Resultaterne er
forringede pga. den større kørselsafstand fra indsamlingsområde til biogasanlægget.
|
| Figur 2-17: |
Energiforbrug ved reference scenario og scenario 3.
Energiforbruget til indsamling er næsten fordoblet forhold til referencescenariet, ellers
er de øvrige delprocesser uændrede.
|
| Figur 2-18: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 4,
øget nedbrydningsgrad af glødetab. Resultaterne forbedres i forhold til
referencescenariet pga. den øgede nedbrydning af VS.
|
| Figur 2-19: |
Energiforbrug ved reference scenario og scenario 4.
Energiproduktion ved biogasanlægget øges i forhold til referencescenariet, men hvor de
øvrige delprocesser er uændrede.
|
| Figur 2-20: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 5,
energiproduktion ved biogasmotor. Resultaterne i forhold til referencescenariet er
væsentlig forringede pga. den lavere udnyttelsesgrad af biogassen.
|
| Figur 2-21: |
Energiforbrug ved reference scenario og scenario 5. Den
lavere energivirkningsgrad ved gasmotoren er årsagen til den lavere produktion.
|
| Figur 2-22: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 6:
Reduceret metanudslip ved gasmotor. Energiproduktionen er uændret i forhold til
referencescenariet. Resultatet for drivhusgasser er marginalt forbedret pga. den lavere
emission af uforbrændt metan fra gasmotoren.
|
| Figur 2-23: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 7:
Øget metanudslip ved efterlagring. De undgåede emissioner af drivhusgasser mindskes i
forhold til referencescenariet ved en ukontrolleret åben lagring af gødningsvæske.
|
| Figur 2-24: |
Emission af drivhusgasser for scenario 7 og for
referencescenariet. Efterlagring af gødningsvæske medfører et betydelig bidrag til
emission af drivhusgasser, hvorved resultatet for drivhusgasser forringes
|
| Figur 2-25: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 8,
energiproduktion ved forbrændingsanlæg. Resultaterne for alle behandlinger forringes
væsentligt i forhold til referencescenariet pga. den mindskede energivirkningsgrad ved
forbrænding. Ændringen er størst for forbrændingsscenariet f og for biogasscenario 8,
hvor der er en stor mængde rejekt.
|
| Figur 2-26: |
Energiforbrug ved scenario 8, energiproduktion ved
forbrændingsanlæg. Energiproduktionen ved forbrænding forringes væsentligt ved et
varmtvandsanlæg i forhold til et kraftvarmeanlæg.
|
| Figur 2-27: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser for scenario 9,
energiproduktion ved kul. De undgåede emissioner af drivhusgasser øges væsentligt i
forhold til referencescenariet pga. substitution af energi baseret udelukkende på kul,
som har en stor emission af CO2 per energienhed
|
| Figur 2-28: |
Energiforbrug og udslip af drivhusgasser ved scenario 10,
energiproduktion ved naturgas. De mindskede undgåede emissioner af drivhusgasser opstår
fordi, naturgas har en lavere emission af CO2 per energienhed end
gennemsnitlige danske energiproduktion. Energiresultaterne er dog ikke ændret
|
| Figur 2-29: |
Samlet oversigt over energiforbrug per 1000 kg kildesorteret
organisk dagrenovation for bioforgasning med forbehandling på skrueseparator for
referencescenariet samt for 10 forskellige scenarier.
|
| Figur 2-30: |
Energiforbrug og emissioner af drivhusgasser per ton affald
indsamlet i for bioforgasning med 2 typer forbehandling for 4 typer affald samt for
Grindsted uden forbehandling og forbrænding for alle områder.
|
| Figur 2-31: |
Energiforbrug fordelt på delprocesser for bioforgasning med
2 typer forbehandling og forbrænding per ton affald indsamlet i de 5 områder.
|
| Figur 2-32: |
Emission af drivhusgasser fordelt på delprocesser for
bioforgasning med 2 typer forbehandling og forbrænding per ton affald indsamlet i de 5
områder.
|
| Figur 2-33: |
Energiforbrug opgjort i liter råolie per ton for
bioforgasning med 2 typer forbehandling og forbrænding for affald indsamlet i de 5
områder. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |