|
Samlerapport for projekter om bioforgasning af organisk dagrenovation gennemført 2000-2002 5 Begrænsninger for anvendelse i jordbruget af restprodukter fra bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovationAnvendelse af bioforgasset eller komposteret kildesorteret organisk dagrenovation i jordbruget er styret af Bekendtgørelse Nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af Affaldsprodukter til Jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). I bekendtgørelsen fastlægges en række krav til indhold af tungmetaller og organisk miljøfremmede stoffer i organisk affald herunder kildesorteret organisk dagrenovation, der ønsket bioforgasset med efterfølgende anvendelse af restprodukterne i jordbruget. Hvis flere forskellige typer organiske materiale sammenblandes som det stort set altid sker skal hver enkelt type overholde de stillede krav inden sammenblandingen. Det er i en række undersøgelser påvist, at kildesorteret organisk dagrenovation normalt overholder de stillede krav til tungmetaller; men at overholdelsen af afskæringsværdien for plastblødgørere DEHP kan give problemer, som evt. kan begrænse genanvendeligheden af denne affaldsfraktion. En detaljeret undersøgelse af denne problemstilling er gennemført og præsenteret i projektet DEHP i husholdningsaffald, Miljøprojekt Nr. 702, 2002 /9/. Nedenfor præsenteres projektets formål og resultater og kommenteres i lyset af de senere undersøgelser. I beskrivelsen medtages også de dele af projektet, der vedrører kompostering idet jordbrugsanvendelsen er meget parallel for kildesorteret organisk dagrenovation uanset om det bioforgasses eller komposteres. 5.1 Projektets formål og hovedaktiviteterProjektet havde til formål:
I projektet indgik tre hovedaktiviteter:
5.2 Strategier for og metoder til prøvetagning af dagrenovationPrøvetagning af kildesorteret organisk dagrenovation, der ønskes anvendt i jordbruget efter bioforgasning eller kompostering er ikke enkel. Der er i Danmark ca. 20 anlæg af disse typer. På trods af det begrænsede antal er der så mange konkrete forskelle i teknologi, indretning og drift, at det er nødvendigt at definere syv kombinationer af indretning og affaldstyper for at kunne dække de forskellige situationer, der kan være relevante i sammenhæng med kontrollen af affalds kvalitet i henhold til Slambekendtgørelsen. Grundlæggende er formålet med kontrollen af affald og/eller gødningsprodukt at sikre, at miljøbelastningen med forskellige kemiske stoffer holdes på et acceptabelt lavt niveau. Prøvetagningen bør derfor fokusere på den del af affaldet, der faktisk indgår i den biologiske behandlingsproces og efterfølgende ønskes genanvendt til jordbrugsformål og lignende. Samtidig skal der naturligvis tages hensyn til de gældende regler for kvalitetskontrol. Hovedvanskeligheden er myndighedskravet om, at kvalitetskravene skal være overholdt inden der sker sammenblanding af forskellige affaldstyper. Dette krav vil i en række tilfælde give store praktiske problemer for behandlingsanlæggene, når prøverne samtidig skal være repræsentative for det modtagne affald. Det er derfor vigtigt, at reglerne fortolkes og administreres på en måde, der både tilgodeser det overordnede formål med kontrollen og samtidig sikrer, at de formelle krav ikke bliver en hindring for udbredelsen af biologisk affaldsbehandling. Især vil en fornuftig fortolkning inden for følgende to områder være vigtig:
En række praktiske metoder til udtagning, neddeling og homogenisering af dagrenovationen har været afprøvet og der er identificeret udstyr, der kan foretage den forbehandling, der er påkrævet for at tilstrækkeligt homogene prøver kan leveres til analyselaboratorierne. 5.3 Homogenisering, oparbejdning og analyse af prøver af kildesorteret organisk dagrenovationDer blev som led i projektet udviklet en laboratoriemetode til homogenisering af delvis forbehandlede prøver af kildesorteret organisk dagrenovation (med indhold af plast og andre urenheder). Metoden bygger på en kraftig nedfrysning af prøvematerialet med flydende nitrogen og efterfølgende findeling og homogenisering ved hjælp af en kødhakker. Desuden er en række ekstraktionsmetoder for DEHP i affald blevet undersøgt, men har ikke givet anledning til at fravige den hidtil anvendte metode, der er identisk med Miljøstyrelsens metode for analyse af spildevandsslam. Den samlede metode er dokumenteret på husholdningsaffald fra tre forskellige anlæg og der blev opnået en præcision på ± 30%, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for en så kompliceret prøvematrix som affald. 5.4 Sammenhæng mellem affaldskvalitet og indhold af DEHPFor at belyse den mulige sammenhæng mellem affaldssortering og indhold af DEHP i kildesorteret organisk dagrenovation blev der i efteråret 2000 gennemført et prøvetagnings- og analyseprogram på seks udvalgte anlæg, der foretager biologisk behandling af denne affaldstype. Der blev udvalgt tre biogas- og tre komposteringsanlæg, der på forhånd på baggrund af sorteringsvejledninge og viden fra tidligere undersøgelser, forventedes parvis at falde i tre kategorier ("god", "mellem" og "dårlig") hvad angik kvaliteten af kildesortering af det modtagne affald i forhold til indholdet af plast. Der er tale om analyser af det indkommende affald inden bioforgasning og kompostering således at analyseresultaterne under et kan ses som udtryk for indholdet af DEHP i kildesorteret organisk dagrenovation med de modifikationer, der fremgår nedenfor. Tabel 5.1 viser en sammenstilling af resultaterne. Tabel 5.1
Resultaterne viste, at 10 ud af 11 prøver fra de "gode" og "mellemgode" anlæg kunne overholde afskæringsværdien for DEHP med god margin. Den sidste prøve fremstod visuelt som atypisk for det pågældende anlæg. På de "dårlige" anlæg overskred fem ud af seks prøver afskæringsværdien. Det konkluderes, at de fleste af de eksisterende sorteringsvejledninger i sig selv er tilstrækkelig præcise og restriktive, således at der ikke bør være problemer med DEHP i affaldet, hvis husstandene efterlever vejledningerne. Med hensyn til emballering af affaldet anbefales det, at husstandene benytter særlige papirposer til formålet, og at der i hvert fald kun accepteres bestemte typer af køkkenaffaldsposer af plast. Det bedste resultat opnås formentlig, hvis de affaldsposer husstandene skal benytte udleveres fra centralt hold. Det vigtigste er at sikre, at vejledningernes krav rent faktisk bliver efterlevet. Dette kan for eksempel ske ved jævnlig information til husstandene om emnet samt konkret opfølgning på uacceptabel sortering hos enkelthusstande eller boligkarréer, f.eks. ved at man undlader at afhente affaldet eller forhøjer afhentningsafgiften. Det anbefales anlæggene at etablere forbehandlingsudstyr, der kan frasortere de væsentligste urenheder inden den biologiske behandling påbegyndes. Derved kan afsmitning af DEHP og andre forureninger til den organiske fraktion minimeres.
|
