| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

14 Slam

Siden 1987 er der indsamlet data om slam fra landets renseanlæg. I starten af perioden har der været stigende mængder slam, hvilket skyldes udbygningen med flere renseanlæg og øget rensning, mens mængden regnet i tørstof de seneste 5 år har været konstant mellem 150-160.000 tons. I dag er der ca. 1.400 renseanlæg. Slam kan bortskaffes på forskellig vis, hovedsagelig som jordforbedringsmiddel, ved forbrænding og ved deponering.

Slammets indhold af tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer har op igennem 90'erne været genstand for mange overvejelser om udbringning til landbrugsjord. Kravene til miljøfarlige stoffer er løbende blevet skærpet, hvilket har givet kommunerne, som er ansvarlige for håndtering af slammet, anledning til at spore og stoppe kilderne til forureningen. I dag overholder over halvdelen af slammet kravene til udbringning på landbrugsjord. Resten deponeres eller forbrændes. Samtidig søges der nye metoder til slambortskaffelse, f.eks. afbrænding ved fremstilling af cement.

14.1 Lovgivning

Det er kommunerne som er ansvarlige for slutbehandlingen af slammet. Ved udbringning af slammet til landbrugsjord er der krav til maksimalt indhold af farlige stoffer. Kravene er løbende blevet skærpet til det nuværende niveau.

Kommunen skal desuden registrere mængde og behandlingsform for slam og indberette det til Miljøstyrelsen. Tallene indgår i affaldsstatistikken og afrapporteres selvstændigt.

Ved deponering og forbrænding pålægges kommunen at betale affaldsafgift for slammet. Kun ved udbringning på landbrugsjord er slammet fritaget for afgift, hvilket er et incitament for kommunerne til at opnå en god slamkvalitet (Miljøstyrelsen, 2000f).

14.2 Potentiale

Udbringning af slam på landbrugsjord er den eneste form for genbrug af slam der praktiseres bredt. Der kan dog være tale om forskellige forbehandlinger af slam inden udbringning. Forgasning af slam til biogas indgår ikke som genanvendelse i denne sammenhæng, men betragtes som en del af rensning og slamstabilisering ved spildevandsbehandlingen. Ved afbrænding udnyttes kun varmeenergien, og til rest bliver der slagge. Deponi er en nødløsning som kun bør anvendes ved pludseligt konstateret højt indhold af miljøfarlige stoffer.

Ved vurdering af potentialet for slam tages der således udgangspunkt i genanvendelse ved udbringning på marker. En del af slammet må dog formodes at være belastet med miljøfarlige stoffer, så afbrænding kan blive nødvendigt.

Anvendelse af slam i f.eks. cementproduktion regnes ikke for genbrug, idet der er tale om forbrænding med udnyttelse af slaggen.

14.3 Indsamlede mængder

Forbrænding af slam foretages enten på selve renseanlægget eller på et forbrændingsanlæg. Det er vanskeligt at give en generel vurdering af udviklingstendenserne, idet 75% af den forbrændte slammængde håndteres på tre store renseanlæg i Københavnsområdet (Miljøstyrelsen, 2001a). Der bliver i nær fremtid etableret et fælleskommunalt anlæg til forbrænding af spildevandsslam, men det er Miljøstyrelsens umiddelbare opfattelse at hovedstrømningen omkring bortskaffelse af spildevandsslam de kommende år næppe vil gå imod etablering af flere store interne forbrændingsanlæg (Miljøstyrelsen, 2001a). 25-45% af tørstofmængden bliver til aske, og derfor er bortskaffelsen ikke problemfri, idet der er tale om betydelige mængder aske (Miljøstyrelsen, 2001a).

Deponier. Der er de senere år sket et fald i de deponerede mængder af slam. Miljøstyrelsen oplyser at faldet er sket som følge af at der er sket en udvikling af nye bortskaffelsesmetoder, samt at mængderne til slammineralisering er øget (Miljøstyrelsen, 2001a).

Slammineralisering giver slammet en række fordele i forhold til almindeligt slam, blandt andet øges tørstofindholdet ved afvanding uden brug af kemikalier (Miljøstyrelsen, 2001a). Opbevaringstiden i et slammineraliseringsanlæg skønnes at være ca. 10 år og bør som minimum være 2-4 år (Miljøstyrelsen, 2001a). Herefter genanvendes hovedparten til jordbrugsformål.

Anden udnyttelse omfatter primært anvendelse af slammets uorganiske bestanddele i cementproduktion og produktion af et nyt blæsemiddelprodukt (Carbogrit) (Miljøstyrelsen, 2001a). Firmaet bag Carbogrit forventer at kunne aftage op til 70.000 tons TS (Miljøstyrelsen, 2001a), og det forventes således at der de kommende år vil ske en betydelig forøgelse af slam, der bortskaffes til anden udnyttelse.

Tabel 14.1 viser hovedområder for bortskaffelsen af spildevandsslam for perioden 1997-2000.

Tabel 14.1:
Hovedområder for slamdisponering (Miljøstyrelsen, 2001a)

1) Anvendes ved fremstilling af carbogrit (sandblæsemiddel) og cement.
2) Oplyst af Miljøstyrelsen 2002.

14.4 Sammenfatning

Slammet har forskelligt tørstofindhold afhængigt af slutbehandlingen på renseanlæggene. Det antages at det gennemsnitlige tørstofindhold i slammet er på 20% (Miljøstyrelsen, 2002z). I tabel 14.2 ses mængderne af slam for 2000 samt det realistiske genanvendelsespotentiale. Alle mængderne i tabellen er angivet som våd vægt.

Tabel 14.2:
Affaldsmængder af slam 1).

Slambekendtgørelsen indeholder afskæringsværdier for koncentrationen af NP + NPEO1-2 i slam, der må udbringes på landbrugsjord. Afskæringsværdien bliver pr. 1. juli 2000 skærpet til 10 mg/kg TS, hvorefter op mod halvdelen af slam fra danske renseanlæg ikke forventes at kunne overholde afskæringsværdierne og derved ikke kan udbringes på landbrugsjord (Miljøstyrelsen, 2002æ). På denne baggrund skønnes, at det realistiske potentiale fremover vil fordeles ligeligt mellem slam til forbrænding og slam til genanvendelse. Under forudsætning af at en mindre mængde stadig deponeres, skønnes det realistiske potentiale her at være 48% til henholdsvis genanvendelse og forbrænding, og resten til deponi. Herved bliver genanvendelsesmængderne mindsket i forhold til den faktiske situation i 2000, hvilket skyldes de skærpede krav til slammets indhold af miljøfremmede stoffer, som er uønskede i jordbrugsmæssig sammenhæng.

Fordelingen skønnes realistisk - under forudsætning af at indholdet af miljøfarlige stoffer i slammet ikke stiger. Dette kan ske ved bedre sporing af kilderne til forureningen, samt forbud mod de mest problematiske stoffer i husholdningsprodukter.

Ifølge en udersøgelse af indholdsstofferne i slam (Miljøstyrelsen, 2000f) er det kun grænseværdien for Nonylphenol der er overskredet for de sidste 20% slam, og stoffets anvendelse er kraftigt under udfasning.