|
Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark 17 Aluminium
17.1 PotentialetDet centrale i opgørelsen af aluminium i affaldssystemet skal som udgangspunkt findes ved at opgøre de registrerede mængder skrot i statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Metoden opgør mængderne der omsættes med skrot, men vil let underestimere den faktiske mængde, fordi aluminium også indgår i sammensat skrot, der føres under helt andre varenumre. Ligeledes indgår materialet i produkter som også bortskaffes ved forbrænding, f.eks. elektriske og elektroniske produkter, men ud over aluminiumsemballager findes der ikke detaljerede informationer om denne mængde, ud over den seneste massestrømsanalyse (Miljøstyrelsen, 1999b). Det er ikke muligt at estimere mængden af aluminium i affald mere præcist end ud fra de statistiske data, da dette kræver indgående kendskab, som ellers kun findes i massestrømsanalyser. Mængden som findes ved denne metode sammenlignes med mængderne fra den seneste massestrømsanalyse. Aluminum som metal anvendes primært i emballager, byggematerialer, elektriske og elektroniske produkter, transportmidler samt i mindre grad i produkter som møbler, legetøj, telte m.m. Ligeledes anvendes aluminium i hel- og halvfabrikata (Miljøstyrelsen, 1999b). 17.1.1 EmballageEmballagepotentialet er i (Miljøstyrelsen, 2002i) vurderet til 7.076 tons for år 2000. Det bør være muligt at indsamle hovedparten af emballagerne fra husholdninger ved en effektiv sortering ved husstande. Aluminium anvendes kun i begrænset omfang til transportemballager, f.eks. som fustager. Bortskaffelsen af detailemballager af aluminium vil for langt størstedelen foregå med dagrenovation fra husholdninger, hvilket primært vil ske i forbrændingsanlæg (Miljøstyrelsen, 2002o). Hovedparten af aluminiumsemballagen fremstillet af folie under 50µm vil forbrænde eller oxidere i forbrændingsprocessen (Miljøstyrelsen, 2002o). 17.2 Genanvendelsespotentiale17.2.1 GenanvendelseI ISAG-statistikken er aluminium ført sammen med andre metaller. Den samlede metalfraktion udgøres langt overvejende af jern og stål. En opgørelse af mængden af aluminium, der bortskaffes, og af hvorledes det bortskaffes, må derfor baseres på andre datakilder. Import og eksport af aluminiumskrot samt produktionen af sekundært aluminium fremgår af handelsstatistikkerne fra Danmarks Statistik. For enkelte fraktioner af aluminiumskrot udgør aluminium dog kun en mindre del af skrottet, og de samlede mængder der bortskaffes til genanvendelse, kan derfor kun estimeres ud fra et mere indgående kendskab til sammensætningen af skrottet. Det vurderes dog at være muligt at få et omtrentligt mål for mængden, der bortskaffes til genanvendelse ud fra de statistiske data og data vedrørende sammensætning hentet fra den seneste massestrømsanalyse for aluminium (Miljøstyrelsen, 1999b). Mængderne der bortskaffes til forbrænding og deponi, kan ikke umiddelbart estimeres ud fra den eksisterende statistik og må derfor baseres på mere detaljerede enkeltstående analyser. Den seneste massestrømsanalyse for aluminium omhandler data for 1994. Massestrømsanalysen omfatter også ikke-metalliske anvendelser, og det har derfor til herværende analyse været nødvendigt at ekstrahere de data, der vedrører de metalliske anvendelser (Miljøstyrelsen, 2002e). Ifølge massestrømsanalysen blev der i 1994 bortskaffet:
Mængden af dagrenovation og storskrald der bortskaffes til forbrænding, må forventes at være steget på bekostning af mængden der bortskaffes til deponi i perioden siden 1994. Den størrelse som det vil være mest relevant at anvende som mål for genanvendelsen, vil være indsamlingen af aluminium, uanset om det indsamlede materiale oparbejdes i Danmark eller eksporteres. I forbindelse med massestrømsanalysen er aluminiumlegeringerne omregnet til rent Al på grundlag af et gennemsnitsindhold af aluminium i legeringerne. Ved beregninger af indikatorer vil det dog være mest hensigtsmæssigt at regne den samlede vægt af aluminiumlegeringerne som aluminium, dels for at gøre beregningerne mere enkle, dels for herved også at inddrage legeringselementerne i beregningen (som forenklet regnes at svare til aluminium) (Miljøstyrelsen, 2002e). Indholdet af aluminium (inkl. legeringselementer) i de forskellige skrotfraktioner er estimeret i (Miljøstyrelsen, 2002e) og fremgår af Tabel 17.1. Tabel 17.1:
Beregnet på denne måde kan den indsamlede mængde for hvert år estimeres til følgende: 1991 30.752 tons 17.2.2 ForbrændingDet antages at aluminium der forbrændes, stammer fra emballage i dagrenovation. Der blev i 2000 indsamlet 955 tons aluminiumemballager, fordelt som 634 tons fra direkte indsamling og 321 tons fra kommunale containerpladser som kommunejern (Miljøstyrelsen, 2002o). Differencen mellem emballageforbruget (7.076 tons) og den indsamlede mængde (955 tons) kan antages at blive bortskaffet med dagrenovationen fra husholdninger eller dagrenovationslignende affald fra erhverv, idet aluminiumemballager primært anvendes som detailemballage (Miljøstyrelsen, 2002o). I henhold til denne antagelse vil 6.121 tons aluminiumemballager bortskaffes med dagrenovation. Aluminiumholdige produkter vil også bortskaffes med dagrenovationen (f.eks. emballage, elektriske og elektroniske produkter). I (Miljøstyrelsen, 1999b) angives indholdet af metallisk aluminium i dagrenovation til 0,5-0,9%. Mængden af aluminium som forbrændes med dagrenovationen, svarer i massestrømsanalysen til de samlede mængder aluminium der bortskaffes ved affaldsforbrænding. På denne baggrund antages i nærværende rapport at aluminium i dagrenovationen giver et rimeligt udtryk for den samlede mængde aluminium, der bortskaffes ved forbrænding. I Affaldsstatistik 2000 fremgår det at der er 1.741.000 tons dagrenovation, som alt sammen forbrændes, hvilket giver en mængde aluminium i dagrenovation på 8.700-16.000 tons til forbrænding (middelværdi 12.350 tons). Heri indgår bl.a. emballage der som ovenfor angivet svarer til ca. 6.000 tons. Mængden var i 1994 på 7.000-12.700 tons. Det vurderes i (Miljøstyrelsen, 1999b) at metallisk aluminium i erhvervsaffald udgør ret beskedne mængder sammenlignet med dagrenovation, og derfor medtages denne ikke i nærværende rapport. Mængden af aluminium der forbrændes, antages således at udgøre 12.350 tons for år 2000. 17.2.3 DeponiMetallisk aluminium bortskaffes med storskrald i form af større produkter som møbler, barnevogne, hårde hvidevarer mv. Der findes ikke noget overblik over hvor store mængder der i dag indsamles via storskrald, blandt andet fordi storskrald indsamles på forskellig vis i kommunerne. Der anvendes derfor de opgjorte mængder fra den seneste massestrømsanalyse (data fra 1994), som er 2.800-7.200 tons (middelværdi 5.000 tons) (Miljøstyrelsen, 1999b). 17.3 SammenfatningTabel 17.2 viser affaldsmængden for aluminium i 2000 samt det realistiske potentiale. Tabel 17.2:
For alle metaller er der i dag forholdsvis høje genanvendelsesprocenter. Af tabel 17. 3 ses det at der i 2000 blev genanvendt aluminium svarende til 72% af den samlede mængde. De tilgængelige statistikker, der er anvendt til at estimere forbruget af aluminium er dog ikke fyldestgørende, og dette betyder at det teoretiske potentiale reelt er større, fordi det ikke har været muligt at opgøre mængderne fra husstandene. De indsamlede mængder ser dermed bedre ud end tilfældet er, når der sammenlignes med det her opgivne realistiske potentiale, da usikkerheden af det teoretiske potentiale påvirker det realistiske potentiale. Procentdelen af aluminium der blev genanvendt i 2000, må derfor reelt forventes at være lavere end de her nævnte 72%, fordi den samlede affaldsmængde for aluminium højst sandsynligt er højere end det her opgivne.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
