|
Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene 3 Teknologisk udvikling og innovation
Teknologi dækker over viden, færdigheder, kompetencer, redskaber, teknikker og metoder, der indgår i samfundets samlede produktion og forbrug. Innovation refererer til alle stadier i processer, der resulterer i nye aktiviteter og initiativer, der frembringer nye produkter eller processer til en eksisterende eller ny aftager. Innovation er derfor ikke begrænset til teknologi eller teknologisk udvikling. Fornyelser kan også være af organisatorisk, social og/eller kulturel karakter. I det følgende tages der udgangspunkt i innovation i relation til tre typer miljøteknologier: 1) renseteknologier, 2) renere teknologier og 3) miljøeffektive teknologiske systemer. 3.1 Status for den miljøteknologiske udviklingDe klassiske miljøteknologier – rensning, oprydning og miljøressourcer Etablering af en national og international miljøpolitik for godt 30 år siden gav anledning til en øget miljøteknologisk udvikling. De centrale anvendelsesområder var spildevandsbehandling, luftrensning, affaldshåndtering, vandforsyning, genbrug og naturbeskyttelse. På en række områder har denne type teknologi ført til betydelige forbedringer af miljøet. De forbedringer af miljøets tilstand, som vi kan se i dag, er i høj grad et resultat af et positivt samspil mellem miljøregulering og en miljøteknologisk udvikling og spredning af renseteknologier. Udbygning og modernisering af renseanlæggene har f.eks. betydet, at udledningen af kvælstof fra renseanlæg, er reduceret til omkring en 1/4 i forhold til før den første vandmiljøplan, men har også krævet investeringer på godt 9 mia. kr. Foruden at bidrage til en reduktion af kvælstofbelastningen har investeringen også bidraget til at opfylde en række andre målsætninger som rent badevand samt skabt et gunstigt udgangspunkt for danske virksomheders position på det globale marked. Renere teknologier: Ressourceoptimering og ændring af enkeltteknologier For godt 20 år siden blev indsatsen i stigende omfang orienteret mod en forebyggende miljøteknologisk indsats under overskriften renere teknologi. Princippet er, at miljøhensynet integreres i virksomhedernes teknologiske udvikling og produktion for at forebygge miljøproblemer frem for "end of pipe"-renseforanstaltninger. Indsatsen har karakter af en kombination af en løbende optimering af ressourceforbruget og en målrettet indsats rettet mod specifikke miljøproblemer. Den løbende ressourceeffektivisering understøtter virksomhedernes indsats for at spare på ressourcerne. Renere teknologier er vanskelige at afgrænse fra andre teknologier, idet renere teknologi er blevet et stadigt mere integreret element i den generelle teknologiske udvikling samtidig med, at teknologisk udvikling i almindelighed ofte resulterer i miljømæssigt renere løsninger. Danmark og de øvrige OECD lande er nået langt med udvikling og implementering af renere teknologier i de fleste brancher, selv om der stadig er spredningsbarrierer. Ved hjælp af renere teknologier er der sket en forbedring af miljøeffektiviteten på en række områder. Boks 3.1
Renere teknologi indebærer en gradvis forbedring af eksisterende teknologier. Som en tredje type miljøteknologi taler man også om miljøeffektive teknologiske systemer. Det centrale her er systemaspektet jf. boks 3.2, der kræver større omstillinger i viden, produktion og forbrug. Denne tredje type miljøteknologisk udvikling er systemisk, dvs. innovationen rækker videre ud end den enkelte produktionsenhed og berører flere produktionsled eller til tider store dele af økonomien. Eksempler på miljøeffektive teknologiske systemer er energisystemer baseret på vedvarende energi. Historisk set kan også udvikling og udbredelse af informationsteknologi betegnes som et teknologisk system, der på nogle områder har medført betydelige forbedringer i miljøeffektiviteten pr. produceret enhed. Omstillingen til nye teknologiske systemer sker i en vis udstrækning også gradvis, men systemaspektet indebærer, at der er tale om et egentligt skift i det teknologiske system. I praksis er der konstant konkurrence mellem teknologier. Boks 3.2
Der foregår konstant konkurrence mellem forskellige teknologiske udviklingsspor, hvor virksomhederne forsøger at sætte den tekniske standard. For virksomhederne gælder det om at satse på den rigtige teknologi og vælge det spor, som bliver markedsførende fremover. Virksomhederne har valget mellem at tage en stor risiko og satse på det nye, usikre udviklingsspor, hvor den økonomiske gevinst ved succes kan være betydelig. Eller forsøge at bevare det gamle og driftssikre, som er i risiko for at blive udkonkurreret. Boks 3.3.
Fremover må det forventes, at alle tre miljøteknologiske typer kommer til at spille en væsentlig rolle på miljøområdet. Renere teknologi vinder frem til dels på bekostning af renseteknologierne, men der er fortsat et behov for rensnings- og affaldsteknologier på kort og mellemlang sigt. På længere sigt er målet at minimere forbrug og produktion af kemikalier med skadelige virkninger på miljø og sundhed, jf. Johannesborg Implementeringsplanen. Udvikling af renseteknologier er ofte tæt knyttet til udviklingen af renere teknologi. Adgang til kompetencer indenfor rensnings- og affaldsteknologi er således vigtig for danske virksomheders mulighed for at udvikle renere teknologi. Internationalt set er der stigende interesse for udvikling af miljøeffektive teknologiske systemer især som følge af indsatsen for en bæredygtig udvikling og markedsmulighederne indenfor området. I lyset af klimaproblemets voksende betydning vil indsatsen for at finde alternativer til fossile energikilder være en vigtig drivkraft. Det gælder også mulighederne for mere systemorienterede teknologiske løsninger på de voksende transportrelaterede miljøproblemer. I en grøn markedsøkonomi har det offentlige i samspil med den private sektor en vigtig rolle med at opsamle viden om og understøtte udviklingen af de bæredygtige teknologiske systemer, som kan have store erhvervsmæssige og miljømæssige potentialer. Status for markedet for miljøteknologi Verdensmarked for miljøteknologi anslås til at være på mere end 550 mia. Euro15. Markedet anses for at være et vækstområde. Værdien af den danske eksport til dette marked er vokset til over 15 mia. kr. årligt og ligeledes kendetegnet af høj vækst16. Det er vanskeligt at bestemme den præcise størrelse af markedet for miljøteknologi, bl.a. fordi der ikke er nogen skarp grænse mellem miljøteknologi og anden teknologi, og fordi der ikke indsamles data specifikt for markedet for miljøteknologi. Med udgangspunkt i miljøteknologiske kerneområder som spildevandsrensning, genbrug og naturbeskyttelse laves der dog en række opgørelser. EU-kommissionens rapport om bæredygtig udvikling og miljøteknologi17 fra marts 2002 konkluderede, at markedet for miljøteknologi udgør mellem 2,3 og 3 pct. af EU-landenes samlede BNP. Af dette beløb udgør kapitaludgifterne godt 30 pct., mens resten er driftsomkostninger.
Figur 3.1. Kilde: Analysis of the EU Eco-Industries, their Employment and Export Potential, side 38 og 41, A Final Report to DG Environment EU Eco-industries, ECOTEC Research and Consulting Limited, 2001 London De største markeder for miljøteknologi findes p.t. i de højt industrialiserede lande, hvor EU, Nordamerika og Japan er de helt dominerende. Disse tre regioner repræsenterer i dag ca. 90 pct. af markedet for miljøteknologi.
Figur 3.2. Kilde: Rapport fra EU-kommissionen, "Miljøteknologi og bæredygtig udvikling", Bruxelles, den 13.03.2002, KOM (2002) 122 endelig Inden for OECD er miljø- og energisektoren et af de fire største vækstområder, og sektoren står stærkt i Danmark. Den er således den eneste danske sektor, der inden for de seneste år har vundet markedsandele på hjemmemarkedet og inden for OECD.18 Produktionen af vindmøller er blandt de største danske eksport-succeshistorier de seneste 10 år. Danske vindmølle producenters omsætning steg fra næsten nul i slutningen af 1980’serne til godt 20 milliarder kr. i 2001. Hovedparten af den danske produktion af vindmøller går til eksport.19 EU er det største eksportmarked for dansk miljøteknologi. Det fremtidige marked for miljøteknologi afhænger især af udviklingen af miljøpolitikken og de miljøpolitiske målsætninger og satsninger på miljøområdet i erhvervs- og innovationspolitikken. I EU er målet at blive den mest videnintensive og dynamiske økonomi i verden i år 2010. I EU’s bæredygtighedsstrategi indgår teknologisk udvikling som en af forudsætningerne for at realisere målsætningerne, især på energi- og transportområdet. I EU’s 6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er der bl.a. afsat midler til forskning i bæredygtige teknologier inden for disse sektorer herunder teknologier til udnyttelse af fornybare energikilder, hydrogenbiler og brændselsceller. Inden for fødevareområdet er der også politiske initiativer i EU, der peger i retning af øget efterspørgsel efter miljøteknologi. Omlægning af EU’s tilskudsordninger på landbrugsområdet kan føre til en omlægning af denne sektor i retning af mere miljøvenlige driftsformer. På kortere sigt medfører en række EU-direktiver nye investeringer i renseteknologier. Eksempelvis skal alle større dieselkøretøjer forsynes med partikelfiltre inden 2006. Kommende investeringer i forhold til udbygning af renseteknologi som f.eks. spildevandsrensning i det åbne land kan forventes. De relativt store udgifter til drift på spildevands - og affaldsområdet peger i øvrigt på, at der er et stort marked særligt i OECD landene efter teknologier, der kan bidrage til mere omkostningseffektive løsninger. EU’s ansøgerlande udgør et meget stort fremtidigt marked for miljøteknologi som følge af ansøgerlandenes implementering af miljøacquiet. EU-kommissionen har opgjort landenes samlede omkostninger forbundet med at leve op til EU’s regler på miljøområdet til godt 95 mia. Euro. Der er betydelige forskelle fra land til land, som det fremgår af figur 3.3.
Figur 3.3. Kilde: Analysis of the EU Eco-Industries, their Employment and Export Potential, s. 89, A Final Report to DG Environment EU Eco-industries, ECOTEC Research and Consulting Limited, 2001 London. Det forventes, at det samlede marked i EU’s kandidatlande vil vokse med i gennemsnit 10 pct. om året over de kommende 10 – 20 år. Inden for rammerne af EU’s ISPA program er der årligt afsat 500 mio. Euro til etablering af nye spildevandsrensningssystemer20. Som det fremgår af figur 3.2. er der et meget stort investeringsefterslæb på miljøområdet i udviklingslandene. Til gengæld er den aktuelle vækstrate på dette marked stor. US Department of Commerce har opgjort væksten i 1998-1999 til mellem 10 og 17 pct21. Også fremover forventes der høje vækstrater i disse lande. Verdenstopmødet i Johannesborg om bæredygtig udvikling har specielt peget på behovet for investeringer i drikkevandsforsyningen, i bedre sanitære forhold samt i vedvarende energikilder. I de senere år er en række nye generiske teknologier på vej frem, der forventes at få stor betydning for fremtidens vækstområder. Det drejer sig om informationsteknologi, bio-teknologi og materialeteknologi og herunder især nanoteknologi. Forventningerne til teknologierne, bl.a. opgjort i forskellige internationale teknologiske fremsyn, tyder på, at disse teknologiers potentielle anvendelsesområder også kan indebære betydelige miljømæssige forandringer og forbedringer 3.2 Erfaringer med miljøteknologisk innovation i DanmarkGlobaliseringen og en hastig teknologisk udvikling inden for en række generiske teknologier som IT har ført til, at konkurrencen mellem virksomhederne er øget. I mange brancher er den gennemsnitlige levetid for produkter, serviceydelser og teknologier langt kortere end for bare 10 år siden. F.eks. var 90 pct. af de markedsledende virksomheder i 1950 i stand til at overleve i 10 år. I 1960 gjaldt det samme for 85 pct. I dag er kun 20 pct. i stand til at være på markedet over en tiårig periode22. Tallene illustrerer større og hurtigere forandringer på markedet, og behovet for hele tiden at være på teknologisk forkant. Der er mange indikationer på, at forskning, udvikling og innovationskapacitet i stigende omfang er centrale parametre for at klare sig i den internationale konkurrence. Der er en tendens til, at de lande, hvor virksomhederne har satset mest på videnproduktion i form af forskning og udvikling, også har oplevet den største stigning i produktiviteten, jf. figur 3.4.
Figur 3.4. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækst med Vilje, 2002 Der er generelt tre måder at opbygge viden på: 1) via investeringer i forskning og udvikling (FoU), 2) via rekruttering af kompetente medarbejdere eller videreuddannelse af disse eller 3) via videndeling, typisk mellem virksomheder eller mellem virksomheder og forsknings- og andre videninstitutioner. Alle tre former for videnopbygning er vigtige og understøtter hinanden, men deres betydning varierer fra land til land afhængig af innovationssystemets opbygning.
Figur 3.5. Regeringens strategi Vækst med Vilje konkluderer, at Danmark ikke helt kan følge med de førende lande, når det handler om innovation og teknologisk fornyelse. Udfordringen er, at styrke såvel den offentlige som private forsknings- og udviklingsindsats og sikre, at forskning og ny viden udnyttes bedre kommercielt. Danmarks position varierer alt efter, hvad for en parameter, der fokuseres på. Ifølge Vækst med Vilje ligger Danmark på forskningsområdet i midtergruppen blandt de velstående OECD-lande. Når det gælder private udgifter til forskning, ligger Danmark under gennemsnittet. Danmark ligger godt med hensyn til at tage IT i anvendelse, og danske virksomheders anvendelse af IT ligger i top. Når det handler om innovation, peger OECD's sammenlignende undersøgelser på, at Danmark langt fra er i top, når nye forskningsresultater skal omsættes til erhvervsmæssig anvendelse. Her er samspillet mellem offentlig forskning og erhvervslivet blandt de mest begrænsede i OECD sammenhæng. Udvikling af fremtidens vidensamfund - kompetencer og forskning Regeringen har netop fremlagt en Videnstrategi, der skal styrke Danmarks omstilling til vidensamfundet. Strategien giver et samlet bud på, hvordan der kan opbygges et vidensystem i Danmark, som formår at producere den viden, der kan skabe konkurrenceevne og velfærd. Den overordnede målsætning er at skabe større synergi mellem forskning, innovation, de forskningsbaserede uddannelser og IT/teleområdet. På en række områder er det eksisterende danske hjemmemarked for miljøteknologiske løsninger ikke tilstrækkeligt til at udvikle konkurrencedygtige virksomheder på de globale markeder. Kommuner og forsyningsselskaber er ofte små og har ikke de nødvendige kompetencer og tradition for en udviklingsorienteret tilgang til løsningen af miljøopgaverne. Det kan medføre, at hjemmemarkedet efterspørger andre miljøteknologier end de, som efterspørges på de udenlandske markeder. I en rapport, udarbejdet for Bolig- og Erhvervsstyrelsen, peges der på, at større og mere innovationsorienterede forsyningsenheder på vandforsynings- og spildevandsområdet er en forudsætning for, at hjemmemarkedets efterspørgsel kan bidrage til udvikling af danske virksomheder, som kan matche konkurrencen med de store udenlandske virksomheder, som p.t. dominerer eksportmarkederne. Også på affaldsområdet undersøges det, hvilke typer organisering der bedst kan bidrage til den miljøteknologiske innovation, som er en forudsætning for, at danske virksomheder inden for dette område også fremover kan klare sig godt på det globale marked. I det danske miljøforskningssystem har målrettede forskningsprogrammer i relation til bl.a. energi og spildevandsbehandling ydet væsentlige bidrag til danske virksomheders opbygning af miljøteknologiske kompetencer. Virksomhedernes miljøteknologiske kompetencer er styrket i disse år, særligt som følge af de større virksomheders indførelse af miljøledelse, jf. kapitel 2. Af de ti Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, der står for en stor del af teknologiformidlingen til virksomhederne, har fire væsentlige miljøkompetencer på udvalgte områder, og de fleste har visse miljøkompetencer. Et af de nyere innovationspolitiske tiltag på miljøområdet er gennemførelsen af et grønt teknologisk fremsyn. Fremsynet er et led i et større projekt om teknologiske fremsyn, som Videnskabsministeriet gennemfører i årene 2001-2004. Det er planen at gennemføre omkring otte fremsyn. Boks 3.4.
Den offentlige politik spiller en vigtig rolle for udbredelsen af de forskellige typer miljøteknologi. Det offentlige har foretaget store investeringer i rense- og ressourcehåndteringsteknologierne. I forlængelse af vandmiljøplanen er der investeret mere end 9 mia. kr. i spildevandsrensningsanlæg. Overholdelse af miljølovgivningen forudsætter også, at private virksomheder og offentlige institutioner anvender renseteknologierne. Miljøpolitikken har i øvrigt ved at fastsætte grænseværdier og emissionsstandarder, ved at forbyde anvendelse og markedsføring af miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer samt via økonomiske virkemidler løbende tilskyndet virksomheder og forbrugere til at udvikle og anvende renere teknologier og produkter. I første omgang har det bærende princip for udvikling af renere teknologier været, at virksomhederne blandt de kommercielt tilgængelige teknologier anvender de teknologier, som er bedst ud fra et miljømæssigt perspektiv. Anvendelse af bedst tilgængelige teknologi (Best Available Technologies eller BAT) er et bærende princip i EU’s direktiv om regulering af forurenende industrivirksomheder (IPPC Direktivet). På flere områder er der i miljøreguleringen stillet krav, der overskrider mulighederne for at reducere forureningen ved at anvende den umiddelbart bedst tilgængelige teknologi. Med udgangspunkt i langsigtede miljøpolitiske målsætninger er der bl.a. i EU-regi fastsat emissionsstandarder på konkrete områder, som skal træde i kraft i løbet af en nærmere fastsat årrække. Disse emissionsstandarder forudsætter anvendelse af en kommende forventet teknologiudvikling. Reguleringen og indsatsen for teknologisk innovation bidrager dermed til hinandens udvikling. Miljølovgivningen stiller sjældent detaljerede krav om anvendelse af specifikke teknologier. Her udpeger markedet de bedst egnede miljøteknologier, og virksomhederne spiller en hovedrolle for innovationen. Boks 3.5.
|
