Passiv ventilation til fjernelse af PCE fra den umættede zone - Bilagsrapport
Bilag 1: Prototype-system
Bilag 1.1: Beskrivelse af funktionelle krav og test af anlægskomponenter
Beskrivelse af funktionelle krav og test af anlægskomponenter
1.1.1.1 Funktionelle krav
Boringsopbygning
Boringer for passiv ventilation udføres som tørboringer og filtersættes i den umættede zone i det interval, hvorfra der ønskes opsamlet forurenet poreluft.
Gruskastning af filter sker fra bund af filter til ca. en halv meter over filter. Over gruskastningen forsegles boringen, så det sikres, at der ikke er lækage omkring boringen mellem filter og terræn. Generelt bør der ikke vælges filtergrus med en middelkorndiameter, der er lavere end den omgivende formation for at undgå unødige tryktab.
Materialevalget i relation til resistensproblemer skønnes kun at være kritisk ved luftkoncentrationer af fx PCE på mere end 1 g/m3. Da der i denne situation bør vælges egentlig vakuumventilation vurderes materialevalget i forbindelse med resistens generelt ikke at være kritisk.
1.1.1.2 Komponentfortegnelse
I forbindelse med filtersætningen er følgende komponenter og materialer anvendt:
Tabel 1.1:
Komponenter, filtersætning af PV-boringer
Komponent |
Materiale og dimension |
Borediameter : |
6" tørboring |
Filterrør : |
ø63 mm PEH med filterslidser 0,5 mm indvendig diameter : 51 mm |
Blindrør : |
ø63 mm PEH indvendig diameter : 51 mm |
Gruskastning : |
Filtergrus nr. 3 |
Forsegling : |
Bentonit, der vandes |
1.1.1.3 Tryktab i filter- og blindrør
Tryktab
Tryktab i filter og blindrør er estimeret på baggrund af en ruhed af PEH-rør på k=0,00005 – 0,0001 m. Ved et forventet maksimalt flow ud af boringen på ca.15 m3/time - svarende til en maksimal lufthastighed på ca. 2,0 m/s – beregnes et tryktab på ca. 0,01 mbar/m rør.
For at eftervise størrelsen af tryktabet i praksis er der foretaget forsøg med måling af tryktab gennem en ca. 5 meters længde af den anvendte rørtype. Resultat af forsøget er ligeledes gengivet i bilag 1.3, hvor det ses, at der ved det forventede maksimale flow på 15 m3/time, ikke kan registreres et tryktab på den første decimal, i overensstemmelse med beregningerne.
For at eftervise relationen mellem den teoretisk udregnede værdi og den observerede er det nødvendigt at betragte et større flow. Der er derfor også foretaget en udregning af tryktabet ved et flow på 60 m3/time, hvilket giver et teoretisk tryktab på 0,18 – 0,22 mbar/m rør.
Ved forsøget er der ved et flow på 60 m3/time observeret et tryktab på ca. 0,2 mbar/m rør, hvorfor der må konstateres en god overensstemmelse mellem det estimerede tryktab ved beregning og det registrerede ved måling. Forsøget viser, at der ved benyttelse af ø63 mm PEH-rør til filter- og blindrør og evt. forbindelsesledninger kun vil forekomme meget begrænsede tryktab, hvorfor anvendelse af denne dimension ved lignende PV-systemer anbefales.
1.1.1.4 Service og vedligeholdelse
Der forventes ingen løbende service og vedligeholdelse af materialer og komponenter anvendt ved filtersætningen.
Leverandør og forhandler fremgår af bilag 1.2.
1.1.2 Overgangs-/ moniteringsstykke
1.1.2.1 Funktionelle krav
Overgangs-/ moniteringsstykket skal anvendes i forbindelse med overgangen mellem PE-filterrør og kulfilter.
Stykket tjener primært som formål for montage af udstyr for monitering af f.eks. flow, temperatur, koncentration af forureningskomponenter og trykforhold.
Derudover har den en afstivende og stabiliserende effekt i forbindelse med af- og påmontering af kulfilter.
1.1.2.2 Komponenter
I nedenstående tabel 1.2 er kort sammenfattet dimension og materiale for overgangs-/ moniteringsstykke.
Tabel 1.2:
Komponenter, overgangs-/ moniteringsstykke
Komponent |
Materiale og dimension |
Overgangs-/ moniteringsstykke |
Materiale : El-galvaniseret sort stålrør |
1.1.2.3 Tryktab i overgangs- / moniteringsstykke
Tryktab
For at eftervise størrelsen af tryktabet er der foretaget forsøg med måling af tryktab på den anvendte 2" galvaniserede rørtype. Ved målinger er anvendt en længde på 1,7 meter.
Resultat af forsøget er gengivet i bilag 1.4, hvor det ses, at der ved det forventede maksimale flow på 15 m3/time, ikke kan registreres et tryktab pr. meter rør på den første decimal.
For at kunne registrere et tryktab pr. meter rør på den første decimal skal det påføres røret et flow på over 40 m3/time.
Benyttelse af overgangs-/moniteringsstykke med denne dimension forventes derfor ved de typiske max-udflow fra boringerne ikke at være begrænsende.
1.1.2.4 Service og vedligeholdelse
Der forventes ingen løbende vedligeholdelse af overgangs- / moniteringsstykke.
Leverandør og forhandler fremgår af bilag 1.2.
1.1.3 En-vejs ventil
1.1.3.1 Funktionelle krav
Placering af ventil
En-vejs ventilen kan i princippet placeres vertikalt alle steder over det filtersatte interval i PV-boringen inden kulfilteret. Det skal imidlertid være muligt at tilse og servicere ventilen, hvilket begrænser placeringen til rørstykket fra bund af udluftningsbrønd til bund af kulfilter, eller ved udeladelse af kulfilter - på afkastets afslutning i det fri.
Styring af luftstrøm
Da ventilen skal blokere for den nedadrettede luftstrøm, er det vigtigt, at ventilens hus og pakninger er tætsluttende. Eventuelle urenheder i poreluften som sandpartikler m.v. skal således ikke kunne medføre, at ventilen ikke lukker helt, hvormed der kan strømme luft ned i boringen.
Under design af anlægget har to typer en-vejs ventiler været undersøgt og afprøvet.
BaroBallTM
BaroBallTM
Den ene en-vejsventil er en BaroBallTM , der i princippet er en bordtennisbold placeret i et "plastichus" med hætte. Ventilen åbner og lukker ved, at bordtennisbolden bliver løftet og begynder at rotere inde i hylstret ved overtryk i boringen, mens den ved undertryk slutter tæt omkring indløb til ventil. På figur 1.2 er vist en skitse og foto af BaroBallTM ’en.
Af figur 1.2 ses det, at luften ved overtryk i PV-boringen bliver ledt ud gennem en smal sprække i hætten på ventilen.
 |
 |
Figur 1.2
Foto og skitse af BaroBallTM
Dimensionen af BaroBallTM passer ned i et 2" standard amerikansk filter, der har en anelse mindre lysning end de danske ø63 mm PEH filtre. Ved bestilling i USA har fabrikanten dog oplyst at en dimension der passer til danske ø63 mm filtre kan leveres.
BaroBallTM ’ens hætte besværliggør imidlertid en videre overgang til f.eks. montage af kulfilter. Såfremt der ønskes en overgang til montage af kulfilter, er det nødvendigt at få special fremstillet et overgangsstykke, der slutter helt tæt nede omkring hætten, så det sikres, at al den luft der strømmer ud af BaroBallTM ’en ledes videre til kulfilter.
Ventilen er dog velegnet til montage over terræn på evt. ubebyggede / ikke anvendte arealer og på anlæg, hvor der ikke anvendes kulfilter. Samtidig er den, på grund af det lukkede design, ikke følsom overfor direkte påvirkning af regn og sne.
In-line ventil
Den anden en-vejsventil, der er afprøvet er en specialfremstillet In-line ventil, baseret på en eksisterende patentanmeldt ventil udviklet i USA. Ventilen fungerer ved, at en plasticmembran løftes ved overtryk i PV-boringen, mens den ved undertryk slutter tæt omkring indløbet.
På figur 1.3 er vist en skitse og foto af In-line ventilens opbygning.
 |
 |
Figur 1.3
Foto og skitse af In-line ventil
Fordelen ved In-line ventilen fremfor BaroBallTM ’en er, at ventilen kan indbygges i selve filterrøret fra PV-boringen eller i studsen til kulfilteret. Man undgår dermed designproblemer med et overgangsstykke mellem BaroBallTM og kulfilter.
I nedenstående tabel 1.3 er kort sammenfattet dimension og materiale for de to en-vejsventiler.
Tabel 1.3:
Komponenter, en-vejs ventil i PV-boring
Komponent |
Materiale og dimension |
BaroBallTM |
Materiale : Plastic |
In-line ventil |
Materiale : PE-hylster, PVC-membran |
1.1.3.3 Andre ventiler
Ud over de to afprøvede en-vejs ventiler findes der andre typer, der kunne være et alternativ, bl.a. klapventiler af metal. Den øgede vægt kompenseres ved, at montere en kontravægt på klappen, hvorved denne åbner lettere.
1.1.3.4 Tryktab i en-vejs ventil
Tryktab
I forbindelse med design af prototypesystemet, er der udført en række test af de to typer en-vejs ventiler for bestemmelse af tryktabet over dem. De udførte test er gengivet i bilag 1.5, og de væsentligste resultater er afbildet på figur 1.4.
Figur 1.4
Tryktab over en-vejs ventiler ved forskellige luftflow
Af figur 3.4 ses, at tryktabet tydeligvis er større i BaroBallTM ’en end i In-line ventilen. Ved et forventet maksimalt flow på 15 m3/time vil der således kunne forventes et tryktab i BaroBallTM ’en på omkring 10 mbar mens der i In-line ventilen vil kunne forventes et tryktab på omkring 1,3 mbar.
Derudover ses det, at der skal et differenstryk på mellem 0,35 og 0,46 mbar til at løfte bordtennisbolden i BaroBall’en, og derved sikre strømning gennem BaroBallTM ’en, mens der selv ved det mindst målte differenstryk ved In-line ventilen på 0,13 mbar blev registreret et luftflow.
Der vil således kunne forventes længere perioder med udluftning af den umættede zone ved brug af In-line ventilen fremfor BaroBallTM ’en . På grund af BaroBallTM ’ens større tryktab vil den totale luftmængde der udluftes således være mindre end med In-line ventilen.
Da In-line ventilen forventes at give længere perioder med udluftning skønnes denne at være mere velegnet end BaroBallTM ’en . BaroBallTM ’en skønnes dog mere velegnet ved placering over terræn og uden brug af kulfilter, da den er mere robust.
1.1.3.5 Service og vedligeholdelse
Da en-vejsventilerne arbejder passivt og således ikke gør brug af anden energi end den der genereres i boringerne, forventes der ingen løbende service og vedligeholdelse. PVC-membranens resistens over for de udstrømmende forureningskomponenter bør dog jævnligt tjekkes visuelt ligesom In-line ventilerne renses for evt. snavs eller kondensvand.
1.1.4 Kulfilter
1.1.4.1 Funktionelle krav
Ved valg af kulfilter kan man vælge mellem et med aksial eller radial luftstrømning, se figur 1.5.
Figur 1.5
Princip for aksialt eller radikalt kulfilter
I det aksiale kulfilter strømmer luften fra PV-boringen vertikalt gennem kullene, der er lejret i kulfiltret på perforerede plader, der sikrer luftgennemstrømning.
I det radiale kulfilter strømmer luften fra PV-boringen horisontalt gennem kullene, der er lejret vertikalt i en cylinderskive med perforerede plader uden om indløbsrøret. Efter luftens gennemstrømning i kullene er der fri udstrømning til omgivelserne.
Som hovedregel har de radiale kulfiltre et større udstrømningsareal end de aksiale med samme rumfang, hvorfor der vil være et mindre tryktab gennem et radialt kulfilter. Det anbefales derfor at anvende radiale kulfiltre, da tryktabet gennem kulfiltret er en kritisk faktor ved design af anlægget.
Størrelsen af kulfiltret skal tilpasses de forventede koncentrationer af forureningskomponenter så der sikres mod for hyppige gennembrud og derved kulskift. Ved de forventede koncentrationer af opløsningsmidler i den opstrømmende luft forventes der maksimalt opsamlet 1 – 2 kg chlorerede opløsningsmidler pr. år.
Kulfilterstørrelse
Opstrømmende poreluft generelt vil have en temperatur på ca. 8-10 grader og en relativ luftfugtighed på tæt ved 100%. I denne tilstand vil poreluften indeholde ca. 5-10 g-vand/m3. Sænkes poreluftens temperatur vil der kunne ske kondensation af vand. Kan således kulfiltrets temperatur holdes på omkring 8-10 grader, eller lidt over hele året, vil kondensation i selve filtret kunne undgås.
Af hensyn til serviceringen bør kulfiltrene monteres med håndtag for af og pådrejning af kulfilter i forbindelse med kulskift, eventuelt kan der monteres løfteøje.
1.1.4.2 Komponenter
Da der forventes et mindre tryktab i et radialt kulfilter fremfor i et aksialt er der ved design af anlæg anvendt et radialt kulfilter. På figur 1.6 er vist en skitse og foto af det anvendte kulfilters opbygning.
 |
 |
Figur 1.6
Foto og skitse af kulfilter.
De anvendte kul består af 4mm kulpiller der er pakket og komprimeret med vibrator i cylinderskiven uden om indløbsrøret.
I nedenstående tabel 1.4 er dimension og materiale for kulfilter sammenfattet.
Tabel 1.4:
Komponenter, kulfilter
Komponent |
Materiale og dimension |
Kulfilter : |
Materiale : El-galvaniseret stål |
Kulpiller : |
Materiale : Chemviron Carbon Ws 42A |
1.1.4.3 Adsorption i kulfilter
Opholdstid
Adsorption af forureningskomponenter i kulfilteret afhænger bl.a. af hastigheden af den opstrømmende luft gennem kulfilteret og derved af opholdstiden i kulfilteret. Ved et forventet max. flow på 15 m3/time vil opholdstiden i filteret været omkring 1,2 sek., hvilket vurderes at være tilstrækkeligt selv ved relativt høje koncentrationer af forureningskomponenter. Overslagsmæssigt regnes med opholdstider på 0,1-0,5 sek. som værende tilfredsstillende.
Tilbageholdelse
Under forudsætning af en forureningskoncentration af chlorerede opløsningsmidler på 500 mg/m3 i den opstrømmende luft, kan der konservativt regnes med en adsorption af PCE og TCE i kullene på omkring 20% af kullenes vægt. Da der er 13,6 kg kul i kulfilteret, forventes der således opsamlet ca. 2,7 kg chlorede opløsningsmidler inden gennembrud. Ved et gennemsnitligt flow på 1 m3/time kan der forventes gennembrud i kulfilteret i løbet af 225 dage. Specifikationer vedrørende kullene og adsorptionskurver for de mest almindelige chlorerede opløsningsmidler Tetrachlorethylen (PCE) og Trichlorethylen (TCE) er vedlagt i bilag 1.2.
Tilstedeværelsen af vanddamp i den udstrømmende poreluft (ca. 5-15 g/m3) kan under visse temperaturforhold i selve filtret give anledning til kondensation af vand i selve filtret. I hvilken grad dette påvirker filtrets tryktab og adsorptionskapacitet vides ikke, men vil blive fulgt som et led i moniteringen.
1.1.4.4 Tryktab i kulfilter
Tryktab
I forbindelse med design af anlæg, er der udført en laboratorietest af det designede kulfilter for bestemmelse af tryktabet over det. Den udførte test er gengivet i bilag 1.6.
Heraf ses, at tryktabet er negligeabelt for selv store luftflow på op til 60 m3/time. Ved et forventet maksimalt flow på 15 m3/time vil der således ikke kunne registreres et tryktab i kulfilteret.
1.1.4.5 Luftfordeling i kulfilter
For at undersøge hvorvidt der i kulfilteret er tendens til kanaldannelse og dermed en uens fordeling af den udstrømmende luft, er der udført et forsøg.
Forsøget er udført ved at opdele kulfilteret i 5 x 8 felter jf. bilag 1.6. Kulfilteret er da påført et flow i indløbsstudsen på over 100 m3/time jf. figur E1, bilag 1.6. Dette flow er dog ca. 10 gange større end i en driftssituation, og er udelukkende valgt for at opnå en målelig luftstrøm ud af filtrets overflade. Hastigheden er derefter målt i hvert af de 40 felter. Resultatet af målingerne fremgår ligeledes af bilag 1.6.
Luftfordeling
Det ses tydeligt, at der er en tendens til, at hastigheden ud af filteret er størst i toppen af kulfilteret og aftager mod bunden. Der er således en tendens til kanaldannelse mod toppen af kulfilteret. En mulig forklaring på dette fænomen kan være, at lejringstætheden af kullene er størst i bunden af kulfilteret.
Da forsøget med registrering af luftstrømmen ud af kulfilteret imidlertid er foretaget på en prototype af kulfilteret, der har været transporteret en del rundt inden forsøget, bør der ved en senere lejlighed foretages en lignende måling på et af de serieproducerede kulfiltre for at undersøge dette fænomen nærmere.
Såfremt den påviste tendens med kanaldannelse går igen ved et senere forsøg på de serieproducerede kulfiltre, vil det betyde, at opholdstiden i kulfilteret er mindre end forventet. Under forudsætning af et effektivt volumen på 70% i kulfilteret vil opholdstiden ved et forventet max. flow i driftssituationen på 15 m3/time falde til omkring 0,7 sek. hvilket skønnes at være tilfredsstillende.
Tendensen til kanaldannelse vil således ikke betyde noget for kulfilterets evne til tilbageholdelse af forureningskomponenter, men udelukkende have indflydelse på frekvensen af kulskift.
1.1.4.6 Service og vedligeholdelse
Da kulfilteret er udført af elgalvaniseret stål forventes der ingen løbende service og vedligeholdelse af materialer og komponenter i kulfilter ud over skift af kulpiller ved gennembrud.
Ved skift af kulpiller i kulfiltre fremsendes det brugte kulfilter til leverandøren, der vil foretage den korrekte bortskaffelse af brugte kul samt påfyldning og komprimering af nye kul. I den forbindelse anbefales det, at der haves et par kulfiltre i reserve, så det sikres, at der hele tiden er et kulfilter med nye kul til montage ved kulskifte.
Leverandør og forhandler af kulfilter fremgår af bilag 1.2.
1.1.5 Udluftningsbrønde
1.1.5.1 Funktionelle krav
Ved valg af udluftningsbrønd er den primære designparameter størrelsen af det anvendte kulfilter. Der skal således være plads i udluftningsbrønd til af- og påmontering af kulfilter i forbindelse med kulskift.
I enkelte tilfælde kan det være bekvemt i den efterfølgende moniteringsfase at kunne opstille og tilslutte forskellige måleinstrumenter til PV-boringen. I det tilfælde bør udluftningsbrønden være af en størrelse, der tillader det opstillede udstyr at stå nede i brønden af hensyn til risiko for hærværk, tyveri mv.
For at mindske generne for de berørte lodsejere anbefales det, at udluftningsbrøndene afsluttes i terræn, og i tilfælde hvor brøndene afsluttes i kørearealer, afsluttes med vandtæt kørefast dæksel.
For at sikre tilstrækkelig udluftning af brøndene etableres et udluftningsrør. Udluftningsrøret etableres ved udboring i brøndvæg. Heri tilsluttes vha. tæt samling et udluftningsrør, der føres til ubefæstet areal eller område, hvor det generer mindst muligt. Her føres udluftningsrøret over terræn og afsluttes i en svanehals jf. figur 1.7.
Figur 1.7
Princip for udluftningsbrønde
I områder, hvor der er risiko for terrænnært vand, bør valg af materiale for udluftningsbrønde nøje overvejes. På trods af betonbrøndenes relativt store tæthed kan der i områder med terrænnært vand vise sig problemer med indtrængende vand i betonbrøndene, og medfølgende risiko for beskadigelse af kulfiltre og evt. måleudstyr.
Er denne risiko til stede anbefales det, at der anvendes brønde af et tættere materiale som f.eks. glasfiber, hvilket dog udgør en væsentlig fordyrelse.
1.1.5.2 Komponenter
I forbindelse med etablering af udluftningsbrønde er følgende komponenter og materialer anvendt:
Tabel 1.5:
Komponenter, udluftningsbrønde
Komponent |
Materiale og dimension |
Udluftningsbrønd ø425 mm |
|
Brønd |
Korrugeret plastbrønd |
Dæksel |
Let vandtæt støbejernsdæksel med PVC-teleskoprør eller vandtæt kørebanedæksel |
Udluftningsrør |
ø75 mm PVC |
Udluftningsbrønd ø1250 mm (monitering) |
|
Brønd |
Brøndbund : ø1250 mm bt. Brøndbund (ø1250 x 650
mm) |
Dæksel |
Vandtæt kørebanedæksel med fast eller flydende karm |
Stige |
Sikkerhedsstige som CITY brøndstige |
Tætning for udluftningsrør |
Forsheda F910 påboringstætning |
Udluftningsrør |
ø75 mm PVC |
1.1.5.3 Service og vedligeholdelse
Ved service og vedligeholdelse af materialer og komponenter anvendt ved udluftningsbrøndene, forventes der med jævne mellemrum behov for aftørring/rengøring af specielt dæksler, så det sikres, at de slutter tæt.
Ud over rengøringen forventes der ingen løbende service og vedligeholdelse.
Leverandør og forhandler fremgår af bilag 1.2.
Bilag 1.2: Leverandør- og forhandlerliste samt datablad for GAC (WS 42)
Leverandør og forhandlerliste :
Leverandør / forhandler |
Komponent |
RoTek i/s Tlf. : 97 37 42 92 |
Filter / bindrør 1.1.5.4 In-line ventil |
Østergårds Smedie ApS Tlf. : 55 34 68 15 |
Overgangs-/ moniteringsstykke Kulfilter |
Flemming Zwicky Tlf. : 33 14 30 40 |
Kulpiller Specifikation af kulpiller er vedlagt efter leverandør og forhandlerliste. |
Durham Geo-Entreprises, Inc Tlf.: 001-770-465-7557 |
BaroBall |
Nordisk Wawin A/S Tlf. : 86 96 20 00 |
PVC-udluftningsbrønde Udluftningsrør |
Uponor A/S Tlf. : 98 57 11 22 |
PVC-udluftningsbrønde Udluftningsrør |
Unicon Beton Tlf. : 46 34 60 00 |
Beton-udluftningsbrønde |
Brødrene Dahl Tlf. : 43 20 02 02 |
Dæksler mv. |
Application
WS 42 is part of a family of Chemviron Carbon palletised activated carbons specifically designed for air and gas purification and abatement of Volatile Organic Compounds (VOC’s).
WS 42 is recommended by equipment manufacturers, printing companies and consultants for its high performances in the recovery of solvents at high and medium relative saturation and boiling points of between 0-60 °C such as acetone, pentane, methylene chloride, allyl chloride, ethyl acetate, …
WS 42 is produced from dense wood, extruded to 4 mm and thermally activated. During the manufacturing process it is submitted to stringent and constant quality controls. All of this guarantees a reliable, high quality product with excellent adsorptive and desorptive properties and good mechanical and thermal resistance. The product’s internal microporosity has a majority of adsorption proves which provides WS 42 with a high capacity for the adsorption and recovery of a large range of VOC’s.
WS 42 assists the customer in complying with TA Luft and current EC regulations for VOC’s while reducing operating costs.
In most cases exhausted WS 42 can be thermally reactivated at one of Chemviron Carbon’s reactivation centres and thus recycled, avoiding the need for disposal.
WS 42 pelletised carbon is an original product exclusively manufactured by Chemviron Carbon.
Features |
Benefits |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Specifications
Vibrated density |
g/l |
420 ± 20 |
||||||||||||||||
Granulometry (above 3.15 mm) |
minimum % |
95 |
||||||||||||||||
Abrasion number |
minimum |
98 |
||||||||||||||||
Moisture (as packed) |
maximum % |
6 |
||||||||||||||||
Ash |
maximum % |
8 |
||||||||||||||||
Benzene loading from air 20°C*
|
|
|
Typical Properties
Average particle diameter |
mm |
3.7 |
||||||||
Total surface area (BET** method) |
m2/g |
1200 |
||||||||
Pore volume
|
|
|
||||||||
Carbon tetrachloride |
% w/w |
70-75 |
||||||||
Particle density (Hg test) |
g/ml |
0.70 |
||||||||
Real density (He test) |
g/ml |
2.1-2.2 |
||||||||
Voids in dense packed bed |
% |
38-42 |
||||||||
Specific heat at 100°C |
kJ/kg.K |
0.85-1.05 |
Note: The above specifications are based on Chemviron Carbon test
methods, copies are available upon request.
(*) based on cyclohexane adsorption isotherms.
(**) Brunauer, Emmett and Teller: J. Am. Chem. Soc. 60, 309 (1988)
Pressure Drop
Figure 1.8 shows the range of pressure drop for 1m of WS 42 bed depth over the usual superficial velocities.
Isotherm graph
Figure 1.9 below shows the experimental isotherms for the adsorption of various solvents at process concentrations and in the range of desired treatment objectives.
Packaging
WS 42 is available in the following standard packaging:
Big bags on pallets – 750kg net weight
Paper bags on pallets with shrinkfoil – 20 kg net weight.
Other types of packaging are available on special request.
Caution
Wet activated carbon preferentially removes oxygen from the air. In closed or partially closed containers and vessels, oxygen depletion may reach hazardous levels. If workers are to enter a vessel containing carbon, appropriate sampling and work procedures for potentially low-oxygen spaces should be followed.
N.B. Chemviron Carbon reserves the right to change specifications without notice for components of equal quality.
Flemming Zwicky Aps
Nørregade 43
1165 København K
Tlf. 33 14 30 40
All rights reserved for production in part or in full without prior permission from Chemviron Carbon.
U.K.
Chemviron Carbon
Number One Southlink
Oldham OL4 IDE
United Kingdom
Tel. (061) 6285000 – Telex 666856
Telefax (061) 6285111
Germany
Chemviron Carbon GmbH
Roberg-Koch-Stra?e 5-7
D – 6078 Neu-Isenburg
Tel. (06102) 3094-0 – Telex 4-185327
Telefax (06102) 3094-33
Italy
Chemviron Carbon
Centro Direzionale Colleoni
Palazzo Liocorno – Via Paracelso, 4
I – 20041 Agrate Brianza
Tel. (039) 632491 – Telex 320329
Telefax (039) 632499
France
Chemviron Carbon
Centre d’Affaires de CRETEIL L’ECHAT
Immeuble "Expansion"
9-11, rue Geoges Eesco
F- 94008 Creteil Cedex
Tel (1) 43 77 12 63 – Telex 262973
Telefax (1) 43 99 94 47
European Headquaters
Chemviron Carbon
Boulevard de la Woluwe 60, bte 7
B – 1200 Bruxelles
Tel. (02) 773 02 11 – Telex 22481
Telefax (02) 770 93 94
USA
Calgon Chemviron Carbon
O.O.Box 717
Pittsburgh
P.A. 15230-0717
Tel. (412) 787-6700
Telefax (412) 787-6677
Bilag 1.3: Tryktab i filter og blindrør
| Forsøgs- beskrivelse: |
Tryktab i ø63 mm PE-filter/blindrør | ||||||
| Sted : | Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. |
||||||
| Formål : | Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet pr. meter
ø63mm PE-filter/blindrør som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i
system for Passiv Ventilation (PV). |
||||||
| Teori : | Tryktabet i PE-filter/blindrøret er at betragte som
tryktabet i lige rør. For tryktab ved strømning i lige rør gælder følgende : D p = (l × ½ × r × v2) / D , hvor D p : tryktabet pr. meter rør l : friktionskoefficienten r : densiteten af det strømmende medie v : hastigheden af det strømmende medie D : indvendig diameter af røret Tryktabet pr. meter rør er således afhængig af hastigheden af det strømmende medie i anden potens. Ved en fordobling af hastigheden vil tryktabet da stige til det firedobbelte. Ved optegning af tryktabet over en enkeltmodstand vil der således kunne forventes
en parabellignende kurve. |
||||||
| Måleudstyr : | Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt :
|
||||||
| Forsøgs- opstilling : | Forsøgsopstillingen er bygget op omkring en pumpe, en
trykmåler og en bestemt rørlængde af PE-filter/blindrøret. |
||||||
En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på
nedenstående figur B1.
Figur B1: |
|||||||
| Pumpens afgang er koblet til den ene ende af
PE-filter/blindrøret. I en passende afstand, af hensyn til turbulens, fra koblingen af
pumpen til PE-røret er der monteret en tryksensor P1. Ligeledes i passende afstand fra
udløb fra PE-rør er der monteret endnu en tryksensor P2. Med kendskab til
afstanden mellem de to tryksensorer er det nu muligt med P1 som referenceværdi at
bestemme differenstrykket og dermed tryktabet over den pågældende rørstrækning ved
forskellige påførte flow. |
|||||||
| Resultater : | Resultaterne af de udførte målinger fremgår af tabel B1,
mens resultaterne er gengivet grafisk i figur B2. Ved at betragte den grafiske fremstilling i figur B2 kan man fornemme den parabelformede kurve for tryktabet i PE-filter/bindrøret svarende til det teoretisk udledte udtryk. |
Tabel B1,
Resultat af tryktabsmålinger på ø63 mm PE-filter/blindrør
Flow 1) m3/time |
Registreret tryktab på 4,80 meter PE-rør mbar |
Registreret tryktab pr 1 meter PE-rør mbar |
Pumpetype |
12 |
0,0 |
0,0 |
Rietschle 220 Volt |
1) Flow er bestemt ved aflæsning på pumpens flowmetre
Figur B2,
Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på ø63 mm PE-filter/blindrør
| Konklusion : | Ved at betragte tabel B1 og figur B2 ses det, at tryktabet
pr. meter PE-filter/blindrør er negligeabelt ved et forventet maksimalt flow i
PV-boringen på 15 m3/time. Tryktab i filter/blindrør er således ikke aktuelt i forbindelse med Passiv Ventilation (PV) men kan spille en rolle i forbindelse med en mere aktiv ventilering med større flow, f.eks. i forbindelse med tilslutning af ventilation/vakuumpumpe. |
Bilag 1.4 Tryktab i overgangs-/ moniteringsstykke
| Forsøgs- beskri- velse: |
Tryktab i galvaniseret overgangs- /moniteringsstykke | ||||
| Sted : | Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. |
||||
| Formål : | Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet pr. meter
2" galvaniseret rør som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i
system for Passiv Ventilation (PV). |
||||
| Teori : | Jf. teori bilag 1.3. |
||||
| Måleudstyr : | Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt :
|
||||
| Forsøgs- opstilling : | Forsøgsopstillingen er bygget op omkring en pumpe, en
trykmåler og en bestemt rørlængde af 2" galvaniseret rør. En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur C1.
Figur C1: |
||||
| Pumpens afgang er koblet til den ene ende af det
galvaniserede rør. I en passende afstand, af hensyn til turbulens, fra koblingen af
pumpen til det galvaniserede rør er der monteret en tryksensor P1. Ligeledes i passende
afstand fra udløb fra galvaniseret rør er der monteret endnu en tryksensor P2. Med
kendskab til afstanden mellem de to tryksensorer er det nu muligt med P1 som
referenceværdi at bestemme differenstrykket og dermed tryktabet over den pågældende
rørstrækning ved forskellige påførte flow. |
|||||
| Resultater : | Resultaterne af de udførte målinger fremgår af tabel C1,
mens resultaterne er gengivet grafisk i figur C2. |
Tabel C1,
Resultat af tryktabsmålinger på 2" galvaniseret rør
Flow 1) m3/time |
Registreret tryktab pr. 1,72 meter 2" galvaniseret rør mbar |
Registreret tryktab pr. 1 meter 2" galvaniseret rør mbar |
Pumpetype |
12 |
0,0 |
0,0 |
Rietschle 220 Volt |
1) Flow er bestemt ved aflæsning på pumpens flowmetre
Figur C2,
Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på 2" galvaniseret rør
| Ved at betragte den grafiske fremstilling i figur C2 kan man
se et "knæk" på kurven omkring de 45 m3/time. Årsagen til knækket
skal formentlig søges i den relativt korte rørlægde af det galvaniserede rør der er
anvendt ved forsøget. Det kan således ikke udelukkes, at der under forsøget er
opstået turbulens i det galvaniserede rør, hvilket kan give anledning til det noget
afvigende kurveforløb. |
|
| Konklusion: | Ved at betragte tabel C1 og figur C2 ses det, at tryktabet
pr. meter 2" galvaniseret rør er negligeabelt ved et forventet maksimalt flow i
PV-boringen på 15 m3/time. Tryktab i overgangs-/moniteringsstykke er således ikke aktuelt i forbindelse med Passiv Ventilation (PV). Heller ikke i forbindelse med en mere aktiv ventilering med større flow - f.eks. ved tilslutning af ventilations- /vakuumpumpe - vurderes tryktabet i overgangs-/moniteringsstykke at være af betydning, da rørstykket er af en begrænset længde. |
Bilag 1.5 Tryktab i BaroBall og In-line ventil
| Forsøgs- beskrivelse: |
Tryktab i BaroBall og In-line ventil | ||||||||
| Sted : | Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. |
||||||||
| Formål : | Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet over
BaroBall og In-line ventil som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i
system for Passiv Ventilation (PV). |
||||||||
| Teori : | Tryktabet i de 2 ventiler er at betragte som tryktabet i en
enkeltmodstand. For tryktab i enkeltmodstande gælder følgende : D p = x × ½ × r × v2 , hvor D p : tryktabet over enkeltmodstanden x : tryktabskoefficienten r : densiteten af det strømmende medie v : hastigheden af det strømmende medie Tryktabet i enkeltmodstanden er således afhængig af hastigheden af det strømmende medie i anden potens. Ved en fordobling af hastigheden vil tryktabet da stige til det firedobbelte. Ved optegning af tryktabet over en enkeltmodstand vil der således kunne forventes
en parabellignende kurve. |
||||||||
| Måleudstyr: | Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt :
|
||||||||
| Forsøgs- opstilling : | Forsøgsopstillingen er bygget op omkring en pumpe, en
hastighedsmåler, en flowmåler, en trykmåler og enkeltmodstanden. En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur D1.
Figur D1: Pumpens afgang er koblet til et galvaniseret rør - svarende til det i PV-systemet anvendte overgangs-/ moniteringsstykke - hvori der er monteret en hastighedsmåler. Fra det galvaniserede rør er ført en slange til flowmåler. Fra flowmålerens afgang er der ført en slange frem til montering af enkeltmodstanden (BaroBall eller In-line ventil). Umiddelbart inden enkeltmodstanden er trykmåleren tilsluttet, hvorved trykket før enkeltmodstanden måles med atmosfæretrykket som reference. Ved forsøget er der monteret både en hastighedsmåler og en flowmåler. Det skyldes ønsket om at kunne sammenligne hastigheden målt med hastighedsmåleren og det sammenhørende registrerede flow målt med flowmåleren. Hastigheden i det galvaniserede rør er målt midt i tværsnittet, og ud fra kendskabet til hastighedsfordelingen ved luftstrømning i rør, er det den maksimale hastighed over tværsnittet, der er målt. Der ønskes således foretaget en kalibrering af den målte hastighed i forhold til
det registrerede flow for senere at kunne estimere et flow i PV-boringen ud fra en
registreret hastighed i det galvaniserede overgangs-/ moniteringsstykke. |
||||||||
| Resultater : | Resultaterne af de udførte målinger fremgår af tabel D1, mens resultaterne er gengivet grafisk i figur D2 og D3. |
Tabel D1,
Resultat af tryktabsmålinger på BaroBall, In-Line ventil
|
Baggrundstryk (mbar) 0,11 |
|
|||
Hastig- heds- måler TSI |
Flow beregnet ud fra hastig- hedsmåler |
Flowmåler Q målt |
BaroBall Differenst- tryk dP |
In-line ventil Differenst- tryk dP |
Pumpetype |
0,05 |
0,4 |
-- |
0,35 (intet flow) |
0,13 (svagt flow) |
RENA 301 akvariepumpe |
-- Ikke målt eller beregnet
1) Ved beregning af flow er der regnet med et tværsnitsareal af galv. rør på
: (52,6 mm/2) x p = 2173 mm2
Figur D2,
Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på BaroBall, In-line ventil
Figur D3,
Udsnit af grafiskfremstilling af tryktabsmålinger på BaroBall, In-line
ventil
| Ved at betragte den grafiske fremstilling i figur D2 og D3 kan man
fornemme den parabelformede kurve for tryktabet i Baroball’en og i In-line ventilen
svarende til det teoretisk udledte udtryk. |
Figur D4,
Sammenhæng mellem målt hastighed i galvaniseret rør og registreret flow
| På figur D4 kan man se sammenhængen mellem den målte
hastighed i det galvaniserede rør og det tilsvarende registrerede volumen flow. Det ses,
at punkterne pænt fordeler sig om en ret linie, hvis ligning er gengivet på figuren. |
|
| Konklusion : | Ved at betragte tabel D1 og figur D2 og D3 ses det, at ved et
forventet maksimalt flow gennem ventilerne på 15 m3/time i forbindelse med
Passiv Ventilation (PV) vil der være et tryktab over BaroBall’en på ca. 12 mbar,
mens tryktabet over In-line ventilen kun vil være ca. 1,5 mbar. Ved større flow ses det
af figur D2, at forskellen i tryktab mellem BaroBall og In-line ventil bliver endnu mere
markant. Udover det større tryktab over BaroBall’en viste det sig også, at der skulle et drivtryk på omkring 0,5 mbar til overhovedet at løfte bordtennisbolden i BaroBall’en og således åbne ventilen. Det samme fænomen gjorde sig ikke gældende for In-line ventilen, der åbnede selv ved helt små drivtryk. Det anbefales derfor ud fra et pneumatisk synspunkt, at In-line ventilen anvendes. Under forsøget har både BaroBall’en og In-line ventilen virket upåklageligt. Ud fra et driftsmæssigt synspunkt vurderes BaroBall’en og In-line ventilen derfor som ligestillede. I forbindelse med bestemmelse af flow ud af PV-boring, kan der under forudsætning af, at der anvendes et moniteringsstykke af samme type galvaniseret, foretages følgende estimering ud fra den målte hastighed i overgangs-/ moniteringsstykket : 1.1.6 V = 6,8286v – 1,0226, hvor V : Flow ud af PV-boring v : hastighed målt i overgangs-/moniteringsstykkket Denne kalibrering af TSI-hastighedsmåler er anvendt på alle 4 lokaliteter |
Bilag 1.6 Tryktab og hastighedsfordeling i kulfilter
| Forsøgs- beskrivelse: |
Tryktab og hastighedsfordeling i kulfilter | ||||||||||||||||||||
| Sted : | Forsøget er udført på DTU, bygning 114, ISVA. |
||||||||||||||||||||
| Formål : | Formålet med forsøget er at bestemme tryktabet og
hastighedsfordelingen af den gennemstrømmende luft i det anvendte kulfilter. Tryktabet
bestemmes som et led i en samlet vurdering af det forventede tryktab i system for Passiv
Ventilation (PV) mens hastighedsfordelingen bestemmes for vurdering af risiko for
kanaldannelse og derved nedsat effektivitet i kulfilteret for opsamling af
forureningskomponenter. |
||||||||||||||||||||
| Teori : | Jf. bilag 1.6. |
||||||||||||||||||||
| Måleudstyr : | Ved registrering af tryktabet er følgende udstyr anvendt :
Ved registrering af hastighed er følgende udstyr anvendt :
|
||||||||||||||||||||
| Forsøgs- opstilling : | Forsøgsopstilling vedr. tryktab, jf. bilag 1.5. Forsøgsopstilling ved bestemmelse af hastighedsfordeling er bygget op omkring en pumpe med afgang til indløbsstuds i kulfilter. Kulfilteret er opdelt 5 x 8 = 40 felter, En skitse og foto af forsøgsopstillingen er vist på nedenstående figur E1.
Figur E1: Pumpens afgang er koblet til kulfilterets indgangsstuds. Pumpen er derefter indstillet til at give sit maksimale flow, hvilket er over 100 m3/time. Hastighedsmåleren er derefter monteret i et målerør, der er et ca. 15 cm PVC-rør med en diameter på omkring 5 cm. Hastighedsmåleren er monteret i midten af røret, der i den ene ende er tilpasset kulfilterets krumningsradius. Derefter er hastigheden registreret ved påsætning af målerør i midten af hvert af
de 40 felter. Registreringen er foretaget ved logning af hastighed hvert 2. sekund over et
minut. Hastigheden er da bestemt som middelværdien over de 30 logninger. |
||||||||||||||||||||
| Resultater : | Resultaterne af de udførte tryktabsmålinger fremgår af
tabel E1, mens resultaterne er gengivet grafisk i figur E2. Resultaterne af de udførte hastighedsmålinger fremgår af de følgende sider, hvor resultaterne er præsenteret i såvel tabel som grafisk. |
Tabel E1,
Resultat af tryktabsmålinger på kulfilter
|
Baggrundstryk(mbar) 0,11 |
|||
Hastigheds- måler |
Flow beregnet ud fra
hastighedsmåler |
Flowmåler |
Kulfilter GAC |
Pumpetype |
0,05 |
0,4 |
-- |
-- |
RENA 301 akvarie- pumpe |
0,17 |
1,4 |
0,6 |
0,01 |
YASUNAGA Airpump |
0,30 |
2,3 |
1,4 |
0,01 |
do |
0,41 |
3,2 |
2,2 |
0,01 |
do |
0,70 |
5,5 |
3,4 |
0,01 |
Minispiral LDC and MDC |
1,01 |
7,9 |
5,7 |
0,01 |
do |
1,44 |
11,3 |
8,7 |
0,01 |
do |
1,70 |
13,3 |
9,3 |
0,01 |
Rietschle 220 Volt |
2,01 |
15,7 |
12,9 |
0,01 |
do |
2,50 |
19,6 |
16,4 |
0,01 |
do |
3,00 |
23,5 |
19,2 |
0,01 |
do |
3,50 |
27,4 |
23,5 |
0,01 |
do |
-- |
-- |
42,0 |
0,01 |
Rietschle 380 Volt |
-- |
-- |
58,0 |
0,01 |
do |
-- |
-- |
80,0 |
0,01 |
do |
-- |
-- |
100,0 |
0,01 |
do |
-- Ikke målt eller beregnet
1) Ved beregning af flow er der regnet med et tværsnitsareal af galv. rør på
: (52.6 mm/2)2 x p = 2173 mm2
Figur E2,
Grafisk fremstilling af tryktabsmålinger på kulfilter
| Konklusion : | Ved at betragte tabel E1 og figur E2 ses det, at tryktabet
over kulfilteret er negligeabelt selv ved store flow op til 100 m3/time. Ved at betragte resultaterne i tabel E2-E3 og figur E3-E4 ses det, at der er en klar tendens til, at størstedelen af flowet strømmer ud af den øverste halvdel af kulfilteret. |
Tabel E2,
Gennemsnitlig flowfordeling A1;A8 - E1;E8
Tabel E3,
Gennemsnitlig flowfordeling A-E
Højde |
Gen. |
67,5 |
0,26 |
52,5 |
0,24 |
37,5 |
0,14 |
22,5 |
0,00 |
7,5 |
0,07 |
Figur E3,
Hastighedsfordeling i kulfilter
Figur E4,
Gennemsnitlig hastighedsfordeling A-E
| Da de udførte målinger er udført ved et stort påført flow (over 100 m3/time)
er det imidlertid usikkert hvorvidt flowet vil fordele sig på samme måde ved de langt
mindre flow (5 – 15 m3/time), der opereres med ved passiv ventilation. Der
må således forventes kraftig tubulens i indløbsrøret midt i kulfilteret ved det
påførte flow på over 100 m3/time, hvilket kan give anledning til afvigende
resultater. Da forsøget med registrering af hastighedsfordelingen i kulfilteret ligeledes er foretaget på en prototype af kulfilteret, bør der ved en senere lejlighed foretages en tilsvarende registrering på et af de serieproducerede kulfiltre for at verificere resultaterne. |
Bilag 1.7 B-værdier
Tabel over B-værdier
| Kommentarer til de enkelte søjler i tabellen: |
|
| Stofnavn | Det er tilstræbt at anvende stofnavne som i EINECS-listen
(europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer). Denne har også ligget til
grund for "Listen over farlige stoffer". Herved opnås en entydig nomenklatur.
For nogle stoffer er til orientering angivet flere navne med et = imellem, men altid med
EINECS-navnet først. Enkelte stoffer er ikke medtaget i EINECS-listen og har derfor ikke
et "EINECS-navn". Disse stoffer er mærket med *. For enkelte stoffer er efter
et "=" angivet et produktnavn, hvis dominerende bestanddel udgøres af det
pågældende stof. |
| CAS-nr | For enkeltstoffer angives disses CAS-nummer. For stofgrupper,
hvor en række stoffer er behandlet under et, dvs. hvor B-værdien er fastsat for
stofferne i gruppen er der anvendt CAS-nummer, i de tilfælde hvor et sådant findes for
gruppen. |
| B-værdi | B-værdier fastsættes efter de principper der er beskrevet i
Luftvejledningens Bilag A. Enheden er for langt de fleste stoffer mg/m3, men
for enkelte stoffer er enheden en anden. |
| For asbest, mineraluld og wollastonit er
enheden således antal fibre/m3 . For sådanne stoffer er B-værdien angivet i kursiv
og mærket med "F". Med antal fibre menes antal "respirable
fibre" dvs. fibre med en længde på mindst 3 gange diameteren og en diameter på
højest 5 µm (mikrometer). |
|
| For visse stoffer eller stofgrupper har det ikke på baggrund
af de foreliggende data været muligt at fastlægge en B-værdi. Disse er i tabellen
markeret med "utilstræk. data". |
|
| L(lugt) | En markering med L i denne søjle betyder at lugtgrænsen har
været afgørende for fastsættelsen af B-værdien. Med afgørende menes, at en B-værdi
fastsat alene på baggrund af andre effekter end lugt ville være mindst 10 gange højere.
Stoffer, hvor denne forskel er mindre end en faktor 10, er altså ikke mærket L, selv om
B-værdien er lugtbaseret. Lugtbaserede B-værdier fastsættes på baggrund af
lugtgrænser angivet i faglitteraturen eller på baggrund af lugttærskelbestemmelse som
angivet i Miljøstyrelsens Vejledning Nr. 4, 1985: "Begrænsning af lugtgener fra
virksomheder" (under revidering). |
| Hvd. grp. (hoved- gruppe) |
I denne søjle angives stoffets hovedgruppe i henhold til
Luftvejledningen. |
| Tabel | Angiver i hvilken tabel i Luftvejledningen stoffet hører
hjemme. Denne oplysning er ment som en hjælp til at finde oplysninger om bl.a. krav
vedrørende massestrøm og emissionsgrænse. |
| Kl (klasse) | Angiver klassen i den pågældende tabel i Luftvejledningen. |
| År | Angiver året for fastsættelsen af B-værdien. Et "LV"
angiver at B-værdien er angivet i Luftvejledningen fra 1990. |
| Bagg.dok. (baggrunds- dokumen- tation) |
En markering af stoffet med "B" angiver, at der
findes et baggrunddokument, som har ligget til grund for fastsættelsen af B-værdien. |
| Datablad. | En markering med "D" angiver, at der er udformet et datablad for stoffet. I databladene findes en kort beskrivelse af stoffets egenskaber og de data, der har ligget til grund for fastsættelsen af B-værdien. |