| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2003
I slutningen af 1996 etablerede Miljøstyrelsen Teknologipuljen som et led i en
ændring af strukturen på affaldsdepotområdet. I december 1996 udarbejdede
Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i bilag B i
Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996 /1/. Den
overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og
afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk,
miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de
pågældende lokaliteter.
Der er udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker og
målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft /2/.
For 31 forskellige teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og
ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer, der kan
forventes og hvilke udgifter, der vil være forbundet med oprensningen. Statusrapporten
bygger på statusnotater udarbejdet af de faglige sekretærer, som er tilknyttet
ordningen.
Der er i 2002 gennemført en evaluering af ordningen se afsnit 2.2. Udvalgte
konklusioner/erfaringer fra evalueringen er indarbejdet i programmet.
I nærværende program beskrives projektforslag for feltprojekter og
udredningsprojekter, der planlægges udført i 2003.
På Finanslovsforslaget for 2003 er der afsat et beløb på 5,5 mio. kr. til
teknologiudvikling. I finanslovsteksten er det anført :
"Ordningen er etableret med henblik på gennem en koordineret indsats på
teknologiområdet m.v., at effektivisere og billiggøre oprydninger på depotområdet samt
at fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier overfor jord-
og grundvandsforureninger. Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter herunder tilskud
til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye
teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a. med henblik på
kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at
dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og
miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter
til udviklings- og afprøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som amtsrådene,
Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et
udviklingsaspekt. Tilskud på kontoen afgives som tilsagn" .
I finanslov 2003 planlægges bevillingen yderligere reduceret til 4,4 mio. kr. i 2004.
Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at skabe grundlag for at foretage
mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter,
herunder at afprøve samt implementere nye og nyere oprydnings- og afværgeteknologier af
såvel højteknologisk som lavteknologisk karakter.
Oprindelig var det anført, at puljen skulle anvendes til følgende:
 | Teknologipuljen skal anvendes til udvikling og dokumentation af teknologier, der kan
anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter. |
 | Teknologipuljen skal anvendes til projekter, der afprøver grænser for det teknisk
mulige indenfor bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologi, billiggørelse og
dokumentation. |
 | Teknologipuljen skal sikre, at resultaterne fra de udførte projekter bliver
tilgængelige for alle interesserede parter, herunder særligt de myndigheder, som skal
vurdere afværge- eller oprydningsprojekter. |
I forbindelse med at bevillingen er blevet reduceret, forventes det fremover at en
relativ større del af bevillingen vil blive benyttet til generelle udredningsprojekter
på jordforureningsområdet.
Det foreliggende program anviser en række områder, som udviklingen bør rettes mod i
det næste år. Dette skal sikre, at midlerne ikke anvendes ad hoc på enkelte projekter,
men målrettes mod bestemte områder eller problemer.
Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og
afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk,
miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de
pågældende lokaliteter.
Det er målsætningen at ca. 50 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af
forskellige teknologier, og at de resterende ca. 50 % af bevillingerne benyttes til
udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne
et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.
Ved afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det målsætningen (rammen):
Overordnede perspektiver (rammer)
 | At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives. |
 | At der afprøves teknologier overfor de stoffer, der udgør de største miljømæssige
og sundhedsmæssige problemer. |
 | At der afprøves teknologier indenfor de områder, hvor der anvendes store økonomiske
midler til oprydning. |
 | At der årligt igangsættes ca. 3 - 5 feltprojekter. |
 | At projekterne er anvendelsesorienterede. |
Kvalitet udbytte (retningslinier)
 | At afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau. |
 | At der ved afprøvning af teknologierne uddrages generel viden om teknologiernes fordele
og begrænsninger. |
 | At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier. |
 | At projektrapporter løbende offentliggøres på Internettet og i bladet "Ny
Viden". |
 | At resultaterne præsenteres på faglige møder. |
 | At amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor
teknologier kan afprøves. |
 | At amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal
afprøves. |
 | At de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne. |
 | At kataloget over gennemførte projekter løbende justeres. |
 | At der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer. |
Der er udarbejdet en samlet statusrapport Miljøprojekt 714, 2002 "Afprøvede
teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og
grundvandsforurening"/2/. Rapporten giver et overblik
over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i
kraft. For 31 forskellige afværgeteknikker/målemetoder gives der oplysninger om
metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke
oprensningsniveauer kan forventes, og hvilke udgifter der må forventes ved brug af
metoden. Alle faglige sekretærer har udarbejdet statusnotater for de projekter, de er
faglige sekretærer for. Disse notater vil komme til at ligge på Miljøstyrelsens
hjemmeside.
For udredningsprojekterne er det målsætningen:
 | At identificere afværgeteknologier, der skal afprøves. |
 | At identificere mulige afværgeteknologier overfor forskellige forureningstyper. |
 | At forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening. |
 | At forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
| |