| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

Sammenfatning og konklusioner

Der er gennemført en detaljeret opgørelse af forbruget af kviksølv i Danmark fordelt på anvendelser. Bortskaffelse og tab til miljøet er ligeledes kvantificeret. Analysen er overvejende baseret på data fra 2001.

Kviksølvbalance

De foreliggende oplysninger og vurderinger om forbrug og udslip til omgivelserne af kviksølv i Danmark er illustreret i Figur 1.

Figur 1
Kviksølvbalance for Danmark 2001 (alle tal i kg/år)

Som angivet i Figur 1 er kviksølvforbruget opgjort til 2.100-5.000 kg/år, mens importen af kviksølv og kvikholdige varer har været af størrelsen 2.000-3.800 kg/år, og eksporten med færdigvarer har været ubetydelig.

En mere detaljeret præsentation af de forskellige anvendelser er givet i Tabel 1, som er en forenkling af Tabel 4.1 fra rapportens sammenfattende vurdering.

Anvendelser

Den største tilsigtede anvendelse er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Denne anvendelse svarer til ca. 1/3 af det samlede forbrug og 70-80% af det tilsigtede forbrug.

Mindre anvendelser omfatter lyskilder, batterier, termometre, måle kontroludstyr og laboratoriekemikalier. De samlede tilsigtede anvendelser er anslået til at svare til ca. halvdelen af det samlede forbrug.

Resten af forbruget skyldes utilsigtet "forbrug" af kviksølv i form af kviksølv som følgestof i kul og andre varer.

Tabel 1
Kviksølvforbrug i Danmark 2001

Udviklingstendens

Brugen af kviksølv er generelt i tilbagegang. Det samlede forbrug er rundt regnet faldet til 20% af forbruget i 1982/83. For de tilsigtede anvendelser er forbruget faldet til 10% af forbruget i 1982/83. Forbruget er faldet til ca. 40% af forbruget opgjort i sidste massestrømsanalyse (for 1992/93, Maag et al. 1996), mens de tilsigtede anvendelser er faldet til 25% af de tilsigtede anvendelser i 1992/93. Man kan forvente et yderligere fald i fremtiden for de tilsigtede anvendelser.

Trods fald i forbruget i de fleste bevidste anvendelser er det er værd at bemærke, at anvendelser, hvis forbrug tidligere var store og er blevet hårdt reguleret nationalt og internationalt, logisk nok er blevet mere perifere. Nu træder i stedet anvendelser frem, som ikke har været udsat for samme regulerings-pres og måske blandt andet derfor ikke har udviklet sig helt så meget over de sidste årtier. Det drejer sig for eksempel fortsat om tandfyldninger, om knapceller af andre typer end kviksølvoxid og om lyskilder.

Det er også værd at notere sig, at mobilisering og udslip fra kviksølv som følgestof i kul fortsat falder; primært fordi energiproduktionen i Danmark er søgt skiftet væk fra kul for at mindske udledningen af kuldioxid og en række andre forurenende stoffer.

Udslip til miljøet

Udslip af kviksølv til miljøet fremgår i store træk af Tabel 2, som er en forenklet udgave af Tabel 4.4.

Tabel 2
Udslip af kviksølv til omgivelserne i Danmark 2001, angivet i kg/år.

Udslip til luft

Den vigtigste kilde til udslip til luft er affaldsforbrænding, hvilket vurderes især at bero på tilførslen af kviksølv med batterier, kontakter og relæer samt tandfyldninger. Det bemærkes dog, at det er vanskeligt med sikkerhed at redegøre for tilførslerne til affaldsforbrænding, da de kviksølvmængder, der skønnes tilført, er i underkanten af, hvad der er registreret ved udledningerne fra forbrændingsanlæggene.

Den næststørste kilde til udslip til luft er kulkraftværker, som skønnes at bidrage med 190-310 kg kviksølv årligt, mens kremeringer bidrager med 170- 190 kg kviksølv/år.

Udslip til vand

Udslip til vand beror på spildevand fra kommunale renseanlæg, som vurderes primært at være belastet med kviksølv fra tandklinikker.

Udslip til jord

Udslip til jord beror især på spildevandsslam og kirkegårde (tandfyldninger).

Tab til deponi

Langt hovedparten af kviksølv lagt i deponi beror på restprodukter fra affaldsforbrænding. Disse lægges i deponi i udlandet.

Udviklingstendenser

Udledningen til luft er faldet til ca. ¼ af udledningen i 1982/83. Det skyldes især et fald i udledningen fra affaldsforbrænding pga. forbedret røggasrensning. Udledningen i 2001 var knap 2/3 af udledningen i 1992/93. Faldet hænger sammen med et fald i udledningen fra fremstilling af jern og stål, fra afbrænding af kul og fra bortskaffelse af lyskilder.

Udledning til vand er faldet til ca. 1/5 af niveauet i 1982/83, men er på niveau med - måske en smule højere end - udledningen i 1992/93. Det sidste dækker over, at udledning til havmiljøet fra offshore olie- og gasudvinding er medtaget i opgørelsen for 2001.

Udslip til jord er forholdsvis uændret i forhold til den sidste opgørelse for 1992/93. Siden 1982/83 er udslippet faldet betydeligt, hvor ændringen skyldes ophør af brug af kviksølvbejdsede sædekorn.

Den øgede brug af affaldsforbrænding har sammen med forbedret røggasrensning betydet en stigning i mængden af kviksølv til deponi.

Indsamling og bortskaffelse/genanvendelse

Der foregår en væsentlig indsamling af brugt kviksølv og kviksølvholdig affald i Danmark. Således indsamles der årligt 2-4 tons kviksølv med affald. Affaldet eksporteres.

Ophobning i samfundet

Som angivet i Figur 1 betyder disse aktiviteter, at der kan beregnes en negativ ophobning af kviksølv i det danske samfund på 3.300-5.200 kg/år. Dette illustrerer, at kviksølvforbruget er faldende, og at de eksisterende kviksølvlagre i det danske samfund (fx kontakter og relæer i gamle telefoner) mindskes.

Oplagring i samfundet

Det totale lager af kviksølv i det danske samfund blev for 1992/93 anslået til 50-250 tons. I 1992/93 var den negative ophobning 3.100-7.900 kg kviksølv pr. år. Den samlede udtømning af lageret i perioden frem til 2001 kendes ikke med sikkerhed, men har formodentlig udgjort omkring 40 tons, således at det nuværende kviksølvlager er af størrelsen 10-210 tons. De fortsatte strømme af kviksølv til bortskaffelse antyder, at den ophobede kviksølvmængde i samfundet måske oprindeligt var undervurderet, og at "afgiftningen" af samfundet derfor tager længere tid. Der er dog ikke grundlag for at kvantificere det nærmere.

Mere detaljerede data og sammenligninger med 1982/83 og 1992/93 findes i afsnit 4.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |