| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder
7 Beregning i praksis
For at illustrere de viste redskabers anvendelse i praksis, og
diskutere nogle af de grundlæggende forskelle som N-regnskabet og modeltilgangen
repræsenterer, er der i det følgende kapitel valgt at illustrere et praktisk eksempel
ved beregning af N-balancer og N-udvaskning på markniveau for 4 kvægbedrifter og 2
svinebedrifter ved Lemvig.
Beregningerne er dels gennemført med den DAISY-baserede SKEP-model og dels som en
opgørelse af N-regnskaber. Metoderne ved beregningerne er nærmere beskrevet i afsnit 7.2
(SKEP) og i afsnit 7.3 (N-regnskab). Sluttelig er der foretaget sammenligninger mellem
resultater fra simuleringerne med SKEP og bedrifts- og markbalancer fra N-regnskabet.
Nøgletal for produktionerne er givet i tabel 3 (kvægbedrifter) og tabel 4
(svinebedrifter). Kvægbedrifterne har fungeret som studielandbrug fra og med 1998 og
svinebedrifterne fra og med 2000. Bedrifterne er ikke udvalgt ud fra kendskab til deres
N-omsætning og N-balancer. De ligger i et geografisk område med særlige
drikkevandsinteresser, hvor krav om tilpasning af landbrugsdriften i forhold til kvælstof
kan komme på tale i fremtiden.
Kvægbedrifterne er forskellige med hensyn til areal, men parvis relativt ens med
hensyn til belægningsgrad (nr. 1 og 2, hhv. nr. 3 og 4, tabel 3). Bedrift nr. 2
producerer godt 2500 slagtesvin årligt. I forhold til bedriftens samlede belægningsgrad
på 1,5 DE/ha bidrager svinene med 87 DE svarende til 0,5 DE/ha. Derfor adskiller bedrift
nr. 2 sig med en relativt høj andel af arealet med afgrøde til modenhed (~50 %) på
grund af det lavere antal køer per hektar. Alle kvægbedrifterne har kvæg af racen SDM
med et ydelsesniveau på omkring 7500 kg EKM/årsko, dog lidt mere end 8000 kg EKM/årsko
på bedrift nr. 4. Svinebedrifterne er harmoniske med 1,3-1,4 DE/ha.
Jorden på alle bedrifterne veksler mellem grovsand, finsand og lerjord.
Kvægbedrifternes sædskifter er præget af grovfoderproduktion med kløvergræs, helsæd
og til dels majs. Selvom området er nordligt, dyrkes der majs med udbytter fra 60 til 100
a.e./ha. Byg-ært og ren ært til helsæd er udbredte. Udbytterne varierer inden for det
normale. Svinebedrifterne har udelukkende korn og raps til egen opfodring og salg.
Tabel 3:
Nøgletal for produktionen på fire konventionelle kvægbedrifter (studielandbrug).
besætningsdata er fra majåret 1999/2000 og markdata fra høståret 1999.
Bedrift |
Nr. 1 |
Nr. 2 |
Nr. 3 |
Nr. 4 |
Mælkeproduktion, kg EKM1 |
817.070 |
900.692 |
555.487 |
751.386 |
Ydelse, kg EKM/årsko |
7.531 |
7.275 |
7.557 |
8.062 |
Ydelse, kg EKM/ha |
7.531 |
5.393 |
10.100 |
10.780 |
DE/ha |
1,4 |
1,52 |
1,8 |
1,9 |
Årskøer |
108,5 |
123,8 |
73,5 |
93,2 |
Årsopdræt |
125 |
179 |
85 |
118 |
Areal, ha |
108,5 |
167 |
55 |
70 |
Grovfoderandel, % FE |
42 |
53 |
60 |
59 |
Sædskiftegræs, % |
8 |
21 |
64 |
48 |
Helsæd, % |
33 |
20 |
30 |
26 |
Majs, % |
9 |
- |
6 |
13 |
Korn (modenhed), % |
33 |
50 |
0 |
4 |
Fikserende afgrøde, % |
14 |
36 |
94 |
66 |
1) Energi Korrigeret Mælk
2) 2/3 hidrører fra kvæg, 1/3 hidrører fra svin
Tabel 4:
Nøgletal for produktionen på to konventionelle svinebedrifter (studielandbrug).
besætningsdata er fra majåret 2000/2001 og markdata fra høståret 2000.
Nøgletal |
Bedrift nr. 5 |
Bedrift nr. 6 |
Årssøer |
191 |
168 |
Producerede smågrise |
4518 |
4246 |
Producerede slagtesvin |
0 |
2498 |
DE/ha |
1,33 |
1,44 |
Areal, ha |
59,5 |
78,0 |
Vintersæd (korn), % areal |
43 |
72 |
Vårsæd, % areal |
35 |
13 |
Vinterraps, % areal |
11 |
12 |
Andet (brak m.m.) , % areal |
11 |
3 |
Korn (modenhed), % areal |
78 |
85 |
Fikserende afgrøde, % areal |
0 |
0 |
Der er foretaget beregninger for 1 år for de to svinebedrifter og for 3 år for de 4
kvægbedrifter.
Beregningerne er for begge beregningsmetoder udført både på enkel-markniveau
og dels ved at summere markbalancer inden for bedriften. De summerede markbalancer
er gennemsnit af alle bedriftens marker. Bedriftsbalancer beregnet med N-regnskab
er ikke vist, idet SKEP-modellen kun forholder sig til markniveau. Tabel 2 skitserer
opgørelsen af N-balancen for de ovennævnte systemer.
Forskellene ved beregningen af N-balancer med modellen SKEP og N-regnskab fremgår af
tabel 5. Atmosfærisk deposition og N i høstede afgrøder simuleres i SKEP, mens der
regnes med registrerede høstudbytter i N-regnskabet. N-fikseringen simuleres i SKEP, mens
det i N-regnskabet beregnes ud fra oplysninger om høstet nettoudbytte eller bælgsædens
andel.
Tabel 5:
Forskel på beregning af poster ved opgørelse af N-balancen i N-regnskab og med SKEP
|
N-regnskab |
N netto tilført
SKEP |
Handelsgødning |
Målt |
Målt |
Husdyrgødning |
Målt |
Målt |
N deposition |
Beregnet ud fra normværdi |
Simuleret |
N i høstede afgrøder |
Målt tørstofudbytte, N-udbytte beregnet
ud fra standard N-konc. eller evt. analyse |
Simuleret (evt. korrigeres til målte
udbytter) |
N-fiksering |
Beregnet |
Simuleret (evt. beregnes fiksering som i
N-regnskabet og tilføjes som input til modellen) |
Ammoniaktab |
Beregnet |
Simuleres ud fra en gennemsnitlig
tabsfaktor |
Denitrifikation |
Beregnet |
Simuleret |
Ændring i jord N-pulje |
Sum af udvaskning og ændring i
jord-N-puljer er beregnet som differens. |
Simuleret |
Programmet SKEP er et analyseværktøj, der estimerer effekten af gødskningspraksis,
jordtyper, klima, afgrødesammensætning, kvælstofbalance og tørstofudbytte (Børgesen
& Heidmann, 2002). Simmelsgaards modeller (Simmelsgaard, 1991; Simmelsgaard, 1998),
deriblandt N-LES (Simmelsgaard, 2000), er også indbygget i SKEP-programmet, så det er
muligt at få resultater fra forskellige modeller i én kørsel. I eksemplet er der dog
kun vist resultater fra modellen baseret på DAISY-beregninger.
I beregningen af udbytte og kvælstofbalance anvendes grundlæggende beregninger
gennemført med DAISY-modellen (Hansen et al., 1990, Hansen et al., 1991). De
grundlæggende modelberegninger består af en række standardkombinationer af klima,
jordtyper og sædskifter. For hver standardkombination er der blevet gennemført
modelberegninger ved forskellige gødningsniveauer (varierende husdyr- og
handelsgødningsmængder). Der er indbygget forskellige kvæg- og svinebrugssædskifter i
modelsystemet.
De mest almindelige afgrøder indgår (vinterhvede, vårbyg, ært, vinterraps, roer,
kartofler byg/ært helsæd, vårbyg med udlæg, slætgræs og vedvarende græs).
N-fiksering i kløvergræs og i byg/ært helsæd beregnes ud fra en angivet kløver/ærte
procent. Det er muligt at reducere udbyttet som følge af faktorer som ukrudt, sygdomme og
skadedyr. Det er dog muligt at angive, hvor stor en andel ammoniakfordampningen udgør af
ammonium-N i den tilførte husdyrgødning.
Resultaterne fra SKEP-programmet beregnes ved lineær interpolation ud fra de
standardkombinationerne af tilført husdyrgødning og handelsgødning for en given
afgrøde, der ligger tættest på den anvendte gødningspraksis. Der skelnes kun mellem
husdyrgødningstyperne svine- og kvæggylle. Der indgår 4 jordtyper i SKEP: JB1, JB3, JB4
og JB6. Desuden er det muligt at kombinere flere jordtyper.
Følgende trin indgår, når SKEP anvendes ved modellering af N-udvaskning i et
drikkevandsområde:
 | opstilling af sædskifter på markerne |
 | opstilling af gødningsplan til sædskiftet |
 | beregning af kvælstofbalance og N-udvaskning på baggrund af grundlæggende
DAISY-beregninger. |
Til opstilling af gødningsplaner kan der tages udgangspunkt i oplysninger om
dyretæthed og dyreart på bedriftsniveau fra FRJOR eller det Centrale Husdyr Register
(CHR). Den producerede husdyrgødning på bedriften beregnes ud fra dyretætheden. Der
tages udgangspunkt i Plantedirektoratets N-normer for de enkelte afgrøder ved fordelingen
af gødningen på markerne. Handels- og husdyrgødningen kan fordeles efter forskellige
valgte kriterier ud fra et agronomisk kendskab. Eksempler på, hvordan det kan gøres kan
findes i Børgesen & Heidmann (2002) og Heidmann (2001).
Ved beregningerne med SKEP-modellen i nærværende rapport beregnes
ammoniakfordampningen fra den husdyrgødning, der er udbragt eller afsat under afgræsning
således som 15% af ammonium-N indholdet.
N-udvaskningen og N-balancen beregnet med SKEP på de to svinebrug og de 4 kvægbrug
fremgår af henholdsvis tabel 6 og tabel 7. N-udvaskningen fra de 4 kvægbedrifter blev
beregnet til gennemsnitligt 60-73 kg N/ha. Der blev fundet en stor forskel i N-udvaskning
fra år til år, som især skyldes forskel i vejrforhold. Hvis N-udvaskningen beregnes som
gennemsnit over mange år (10-30 år), udlignes effekten af klimaforskellene.
N-udvaskningen på de to svinebedrifter i 2000 var på henholdsvis 74 og 45 kg N/ha.
Forskellen i N-udvaskning skyldes her hovedsagelig forskel i jordtyper på de to
bedrifter.
Da N-udvaskningen kun udgør en del af N-balancen, er N-balancen som forventet lidt
højere end N-udvaskningen. Dette gælder dog ikke bedrift nr. 3. Det skyldes især, at
DAISY ikke håndterer N-fiksering i kløvergræsmarker optimalt, og at der på bedrift nr.
3 er fikserende afgrøder på 94% af arealet. DAISY er derfor bedst egnet til anvendelse
på svine- og planteavlsbedrifter, hvor andelen af de fikserende afgrøder som regel er
lav. Desuden er det et generelt problem, at DAISY simulerer N-udbytterne for højt i
forhold til udbytterne i praktisk landbrug.
Der findes i dag endnu ikke modeller, der er velegnede til at håndtere kvægbrug og
især marker med kløvergræs og afgræsning, men der er igangsat flere projekter bl.a.
ved Danmarks JordbrugsForskning, der arbejder på sagen. Indtil disse modeller er
færdigudviklede, er det muligt at forbedre beregningerne ved at korrigere tallene. Dette
kan gøres ved at justere udbytterne ned, så de passer bedre til de målte udbytter eller
tilfører ekstra handels- eller husdyrgødning som kompensation for underestimering af
N-fikseringen. I Heidmann et al. (2002) indgik disse korrektionsmetoder.
Tabel 6:
N-udvaskning beregnet med SKEP på kvæg- og svinebedrifterne.
|
Kvæg (kg/ha) |
Svin (kg/ha) |
Bedrifter |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
1998 |
107 |
100 |
64 |
100 |
- |
- |
1999 |
52 |
64 |
75 |
52 |
- |
- |
2000 |
48 |
55 |
42 |
42 |
74 |
45 |
Gns. |
69 |
73 |
60 |
65 |
- |
- |
Tabel 7:
De summerede markbalancer beregnet med SKEP på kvæg- og svinebedrifterne.
|
Kvæg (kg/ha) |
Svin (kg/ha) |
Bedrifter |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
1998 |
120 |
107 |
36 |
127 |
- |
- |
1999 |
51 |
68 |
66 |
52 |
- |
- |
2000 |
102 |
91 |
62 |
82 |
95 |
58 |
Gns. |
91 |
89 |
55 |
87 |
- |
- |
N-balancen beregnes som beskrevet i Hansen & Kristensen (1998).
Beregningsmetoden ved N-regnskab følger beskrivelserne i figur 7 og tabel 2.
Beregningerne er foretaget i et almindeligt regnearksprogram (MS-Excel). Idet de seks
bedrifter er studielandbrug er der adgang til data af en kvalitet og en detaljeringsgrad,
der ikke normalt vil forekomme på en bedrift. Ammoniakfordampning fra udbragt
husdyrgødning er beregnet som 15 % af NH4-N. Samme princip er valgt for
beregning af ammoniakfordampning fra husdyrgødning afsat under afgræsning. Her er det
endvidere antaget, at NH4-N udgør 61 % af total-N i kvæggylle (Anonym, 2001).
For en kvægbedrift på lerjord er der indregnet en denitrifikation på 45 kg N/ha for
kløvergræs og 30 kg N/ha for øvrige afgrøder.
For at illustrere beregning af N-balancer på enkelt-marksniveau er posterne vist
for bedrift nr. 3 i høståret 1999 i tabel 8. Trækkes de luftformige tab fra N-balancen
fås et estimat for summen af N-udvaskning og ændringen i jordpuljen. Dette er
illustreret i tabel 9. Beregningen svarende til tabel 9 er ikke gennemført for de øvrige
bedrifter.
Den gennemsnitlige N-balance på bedrift nr. 3 udgør 185 kg N/ha (tabel 8). Den
restmængde, der er til rådighed for udvaskning og ændring i jord-N-puljer, udgør i
gennemsnit 130 kg N/ha ved anvendelse af antagelser om størrelsen af de luftformige tab
(tabel 9).
N-balancen svinger mellem 28 og +501 kg N/ha, hvilket meget godt illustrerer den
enorme variation, der ofte fremkommer ved beregninger på et så detaljeret niveau (den
enkelte mark). Der kan være flere forklaringer på den negative N-balance (-28 kg N/ha),
der ses på en enkelt mark med ært til helsæd. N-fikseringen kan være underestimeret. N
bortført med afgrøde kan være overestimeret, selvom der for grovfoderafgrøder er
anvendt analyseværdier for proteinindhold. Endelig kan det i teorien være udtryk for et
nettobidrag fra jordens organiske N-puljer.
Tabel 8:
N-balancer på markniveau, mark nr. 1-14, bedrift nr 3, høstår 1999.
Se her!
Tabel 9:
Fordeling af kvælstof på tabsposter ud fra N-balancer på markniveau, bedrift nr 3,
høstår 1999.
|
N-
balance |
Fordampningstab, Husdyrgødning |
Denitri- fikat. |
Rest
(=udvaskning og jord-N-ændring) |
Udbringning |
Afgræsning |
Afgrøde |
kg N/ha |
Ært helsæd m. udlæg |
404 |
19 |
3 |
30 |
352 |
Sædskifte- græs |
177 |
8 |
3 |
45 |
121 |
Sædskifte- græs |
177 |
8 |
3 |
45 |
121 |
Sædskifte- græs |
101 |
0 |
7 |
45 |
49 |
Ært helsæd m. udlæg |
64 |
8 |
4 |
30 |
22 |
Sædskifte- græs |
180 |
0 |
16 |
45 |
119 |
Sædskifte- græs |
157 |
0 |
17 |
45 |
95 |
Sædskifte- græs |
157 |
0 |
17 |
45 |
95 |
Sædskifte- græs |
175 |
7 |
5 |
45 |
118 |
Ært helsæd m. udlæg |
-28 |
6 |
2 |
30 |
-66 |
Sædskifte- græs |
115 |
0 |
15 |
45 |
55 |
Sædskifte- græs |
155 |
0 |
16 |
45 |
94 |
Majs |
501 |
17 |
0 |
30 |
454 |
Sædskifte- græs |
141 |
0 |
14 |
45 |
82 |
Gennem- snit |
185 |
6 |
9 |
40 |
130 |
De summerede markbalancer er vist for de enkelte bedrifter og år i tabel 10. Den højere
belægningsgrad på bedrift 3 og 4 synes at afspejle sig i en højere N-balance i marken.
Tabel 10:
Summerede mark-massebalancer for de enkelte år på kvæg- og svinebedrifterne, kg
N/ha
|
Kvæg (kg N/ha) |
Svin (kg N/ha) |
Bedriftsnr. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
1998 |
191 |
163 |
163 |
233 |
- |
- |
1999 |
103 |
130 |
185 |
137 |
- |
- |
2000 |
174 |
158 |
168 |
160 |
142 |
117 |
Gns |
156 |
150 |
172 |
178 |
- |
- |
De to værktøjer, N-regnskab og SKEP, der blev anvendt i eksemplet, afviger på flere
punkter, hvilket har indflydelse på resultaterne.
Alle poster i N-regnskabet estimeres ud fra målinger eller standardværdier, hvorimod
modellerne, herunder SKEP, simulerer en del af dem, som vist i tabel 5. N-regnskabet
inddrager indirekte jord- og klimaforhold gennem deres effekter på udbytter og andre
poster i regnskabet, mens jordbunds- og klimaforhold har en direkte effekt på
modelberegningerne.
N-regnskabet er en statisk opgørelse, der udtrykker det samlede tab af N til miljøet.
N-udvaskningen kan beregnes ved fastsættelse af de øvrige tabsposter som
denitrifikation, ammoniakfordampning og ændring i jordens N-pulje ud fra systemafhængige
normværdier og antagelser, hvorefter N-udvaskningen kan beregnes ved differens.
Modellerne beregner derimod N-udvaskningen direkte, eventuelt som en nitratkoncentration i
det afstrømmende vand, idet modellen også inddrager vandkredsløbet.
For begge tilgange gælder det, at en række data ikke er tilgængelige eller usikre,
idet de ikke registreres på bedriften, og der må anvendes anslåede værdier. F.eks. er
N-fikseringen både vanskelig at modellere og fastsætte ved normtal, idet
bælgplanteandelen i græsmarker typisk ikke kendes. Et andet eksempel er N-indholdet i
husdyrgødningen, som normalt ikke måles og må fastsættes ud fra antagelser om
staldsystemet trods store variationer i praksis.
Analyser af N-indholdet i husdyrgødningen samt N-indholdet i tørstofudbyttet vil
forbedre beregningerne. I N-regnskabet vil det få direkte betydning, men også
modelberegningerne vil kunne forbedres, idet modellen kan kalibreres til de målte
N-udbytter. For begge metoder gælder således, at de kan anvendes på flere
detaljeringsniveauer, idet en forbedring af input-data vil øge sikkerheden af
resultaterne.

Figur 8:
Sammenligning mellem N-balancer på enkeltmarkniveau (kg N/ha) beregnet i N-regnskabet
og med SKEP.
I det følgende sammenlignes resultater beregnet med N-regnskabet og modellen SKEP på
enkeltmarkniveau. Der blev fundet en korrelation mellem markbalancer beregnet med
henholdsvis SKEP og N-regnskab, men markbalancerne beregnet med N-regnskabet var
betydeligt højere end beregnet med SKEP (figur 8). Det skyldes sandsynligvis især de
forskellige måder N-fikseringen og N-udbyttet er opgjort på. Som nævnt ovenfor er
beregningen af N-fikseringen usikker ved anvendelse af begge værktøjer, men det
vurderes, at SKEP generelt undervurderer N-fikseringen i kløvergræs. Indtil modellen er
forbedret på dette punkt, anbefales det, at beregne N-fikseringen ved en indirekte metode
svarende til N-regnskabets samt at tilføre modellen ekstra N (f.eks. via
handelsgødningen) svarende til den resterende N-fiksering. På svine- og planteavlsbrug,
er betydningen af denne usikkerhed dog mindre end på kvæggårde med stor
kløvergræsandel og afgræsning.

Figur 9:
Sammenhæng mellem registrerede værdier af bortført N med afgrøden og simulerede
med SKEP.
Der er en tildens til, at N-udbyttet simuleret med SKEP er højere end N-udbyttet
registreret i N-regnskabet ud fra målinger (figur 9). I dette eksempel er der i
N-regnskabet anvendt analyser af N i tørstofudbyttet, hvilket er en forbedring
sammenlignet med anvendelse af standardværdier. Det er muligt at justere udbytterne i
SKEP til målte værdier. I det viste eksempel blev alle udbytter dog nedjusteret med 10%,
svarende til en potentiel reduceret vækst ved sygdom og konkurrence fra ukrudt. Det ser
dog ud til at være for lidt i eksemplet, og modelberegningerne kunne forbedres ved en
yderligere nedjustering.

Figur 10:
Sammenhæng mellem N-balancen beregnet ud fra N-regnskabet og N-udvaskningen beregnet
med SKEP.
Plottes N-balancen fra N-regnskabet mod N-udvaskningen beregnet med SKEP, forventes
det, at N-udvaskningen stiger med stigende N-overskud. Dette var også tilfældet i
eksemplet (figur 10). Der er dog stor spredning i resultaterne, hvilket også forventes
på grund af forskellene i værktøjer og detaljeringsgrad. Således har forskellige
jordbundsforhold sandsynligvis større betydning ved modelberegningen, end gennem den
indirekte effekt registreret via udbytterne i N-regnskabet. Derudover er
modelberegningerne, som tidligere nævnt, ikke justeret for N-fiksering og målte
N-udbytter, mens disse indgår i N-regnskabet.

Figur 11:
Sammenhæng mellem N-balance beregnet med et N-regnskab og N-udvaskning beregnet med
SKEP (fra Heidmann et al., 2002).
Ovenfor er sammenligningerne foretaget på enkeltmarkniveau. På bedriftniveau er
sammenhængen mellem bedriftsbalancen beregnet med N-regnskab og den simulerede
N-udvaskning beregnet med SKEP på bedriftsniveau ofte dårligere, især når det drejer
sig om kvægbedrifter. I et område med 41 bedrifter i nærheden af Bjerringbro blev der
foretaget en sådan sammenligning på bedriftniveau (Heidmann et al., 2002) (figur 11).
N-fikseringen var i dette tilfælde ens i modelleringen og beregnet i N-regnskabet. I
dette område var der omtrent lige mange kvæg-, svine og planteavlsbedrifter. Her blev
der også fundet en korrelation mellem N-balancen beregnet med N-regnskab og den summerede
N-udvaskning på bedriftsniveau.
Der sker en fortsat videreudvikling af disse værktøjer. Ved DJF er der udviklet en
bedriftsmodel kaldet FASSET (http://www.fasset.dk), som forbinder helhedssynet på
bedriften med dynamisk modellering. Med FASSET kan N-tabene, udbytter og økonomi
simuleres på svine- og planteavlsbedrifter gennem en dynamisk simulering af bedriftens
samlede N-omsætning, herunder jord-processerne (Berntsen et al., 2002). Derved kan der
ske en mere sikker fordeling af de interne tabsposter på bedriften. I regi af flere
forskningsprojekter er modellen under videre udvikling til også at kunne håndtere
kvægbedrifter og økologiske bedrifter. Endvidere bliver der udviklet en brugerflade
rettet mod anvendelse af modellen i miljøforvaltningen og i landbrugets rådgivning.
FASSET og DAISY baserer sig p.t. på den samme omsætningsmodel for N i jorden. Denne
er for nylig vist ikke at repræsentere omsætningen under danske forhold (Bruun et al.,
2002). Derfor pågår der et forskningsprojekt, hvor Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole (KVL) og DJF i samarbejde udvikler et forbedret N-omsætningsmodul til
disse to modeller.
Ligeledes er der i et samarbejde mellem DHI, KVL, DJF m.fl. igangsat en videreudvikling
af modellen DAISY, så den bliver mere brugervenlig og bliver bedre til at håndtere
N-fikserende afgrøder.
De to værktøjer, der blev anvendt i eksemplet har forskellige styrker og svagheder,
og da den ene metodes svaghed ofte er den andens styrke, vil en kombination af de to
metoder være hensigtsmæssig.
Fordelen ved at anvende N-balancer er, at udgangspunktet for beregningerne er målinger
på bedriften og standardværdier, som landmanden umiddelbart kan forholde sig til.
N-balancen giver et udtryk for bedriftens samlede tab af N til miljøet.
Fordelen ved modelberegninger er, at N-udvaskningen beregnes direkte som kg N/ha. Da
modeller også beregner vandbalancen, fås en koncentration af nitrat i det vand, der når
frem til grundvandet. Dette tal er særlig interessant i forhold til
grundvandsbeskyttelse.
Anvendelse af begge metoder på samme tid vil styrke beregningerne. Således vil det
være muligt at justere modelberegningerne med målinger og estimater fra N-regnskabet,
eksempelvis N-fiksering og N-udbytter. Modelberegninger, der er kalibreret til disse
målinger og estimater vil efterfølgende kunne levere beregninger for N-udvaskning, der
kan være svær at estimere i N-regnskabet. Der er planlagt en videre udvikling af
værktøjerne, som går i retning af at kombinere N-regnskab og dynamisk modellering samt
større brugervenlighed af modellerne.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |