2 Undersøgte kildesorteringsordninger og forbehandlingsmetoder, Miljøstyrelsen

Orla Jørgensen (PlanEnergi), Poul Juul Hansen (Rambøll), Niels Aagaard (COWI) og Jes la Cour Jansen (Avdelningen för Vattenförsörjnings- och Avloppsteknik, Lunds Tekniska Högskola).

Affaldet indsamles i 6 områder, med forskellige indsamlingssystemer og sorteringskriterier.

2.1 Indsamling i Hovedstadsområdet

I Hovedstadsområdet er der forsøgsområder i Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Hvidovre og Københavns Kommune med i alt godt 16.000 husstande.

Det organiske affald kildesorteres i papirpose i køkkenet. Udendørs opsamlingsmateriel består dels af plastbeholder og dels af papirsække (Bates Combi System) eller biokurve. Det organiske affald indsamles separat hver 7. eller 14. dag dog oftere i enkelte ejendomme. Restaffald indsamles ugentligt.

2.1.1 Sortering

Sorteringskriterierne blev fastlagt på baggrund af:

	Krav stillet fra Knudmoseværket i forbindelse med forbehandling
	Krav stillet fra Studsgård Biogasfællesanlæg i forbindelse med bioforgasning
	Krav til slutproduktet, herunder lovgivningskrav
	Ønske om at etablere et hensigtsmæssigt indsamlingssystem
	Erfaringer fra andre kommuner (Grindsted, østfynske kommuner, Vejle, Kolding, Århus og Ålborg)
	Krav til kompostering i tilfælde af nedbrud af biogasanlæg

På baggrund af tidligere og eksisterende forsøg med kildesortering af dagrenovation var det forventet, at der ville være en vis grad af fejlsortering af affaldet i forsøget. Det var derfor nødvendigt at forbehandle det materiale, der blev indsamlet. Ved forbehandlingen på Knudmoseværket i Herning ville de mere kompakte organiske fraktioner så som knogler og ben blive frasorteret. For at undgå en stor restfraktion fra forbehandlingen udgik ben og knogler fra sorteringskriterierne til forsøget.

Fra Studsgård Biogasfællesanlæg blev der stillet krav om et tørstofindhold på minimum 25% i biomassen beregnet som gennemsnit over en måned. Flydende organisk affald så som sovs, yoghurt, is og lignende skulle derfor bortskaffes via kloakafløbet og ikke indsamles som del af den organiske fraktion. Dette havde også betydning ved etablering af et hensigtsmæssigt indsamlingssystem. Ved at undgå flydende affald i papirposen kunne man forebygge gennemvædning for at mindske gener ved indsamling i husstandens køkken.

For at opfylde kravet fra behandlingsanlægget om fri genanvendelse af det færdige afgassede produkt som gødning på landbrugsjord, samt for at overholde afskæringsværdier og grænseværdier fastsat i Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000, om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, var det nødvendigt at sætte krav til, at affaldets organiske fraktion skulle holdes fri fra materialer, der kan afgive miljøfremmede stoffer. Her tænkes specielt på plastik indeholdende blødgørere.

Ligeledes blev kriterierne fastlagt således, at kompostering af den organiske fraktion ville være muligt i tilfælde af, at biogasanlægget ikke kunne modtage affaldet.

Sorteringsvejledning med tekst og illustrationer er blevet omdelt til hver enkelt husstand og øvrige deltagere i forsøget. I tabel 2.1 er de valgte sorteringskriterier angivet.

2.1.2 Information

Hovedelementerne i informationsstrategien for indsamlingen var en plan for rækkefølgen, hvormed informationsmaterialerne skulle udsendes, samt en beskrivelse af indholdet af materialet.

Der var i projektet lagt vægt på at informationsmaterialet blev udformet visuelt entydigt med et fælles layout og logo for både den skriftlige og elektroniske information. Dette blev gjort for at synliggøre, at der var tale om et tværkommunalt forsøg. Til udarbejdelse af layout og logo blev der tilknyttet et professionelt reklamebureau.

Informationsindsatsen var rettet mod de deltagende husstande samt øvrige affaldsansvarlige i fuldskalaforsøget, herunder affaldstransportører, viceværter/gårdmænd og lokale afdelingsbestyrelser/grundejerforeninger.

Informationsindsatsen var primært skriftlig, men den blev underbygget via en hjemmeside. Hjemmesiden var opbygget med en offentlig tilgængelig del og en specifik projektdel alene tilgængelig for projektparterne.

I nogle kommuner blev der afholdt borgermøde for at informere borgerne om fuldskalaforsøget.

Til vognmændene blev der udarbejdet foldere, som skulle anvendes til at informere om fejlsorteret affald i forbindelse med afhentning af den organiske fraktion.

2.1.3 Indsamlingsmetode

Ved valget af indsamlingssystem til forsøget blev der lagt vægt på at sikre et visuelt genkendeligt og entydigt system. Målet var blandt andet at sikre, at det indsamlede bioaffald var så rent, at det kunne indgå i biogasfællesanlægget uden forbehandling. I køkkenet blev der anvendt papirposer placeret i enten trådstativ eller brun køkkenspand. Udendørs blev det organiske affald opsamlet i enten brune ventilerede plastbeholdere eller papirsække.

Forud for planlægningen af indsamlingen var der overvejelser om, at kommunerne skulle ændre indsamlingsfrekvens i forsøgsområderne, så både restaffaldet organisk affald blev indsamlet hver 14. dag i alle områderne. Formålet var at holde omkostningerne til indsamlingssystemet så langt nede som muligt.

Af flere årsager blev det dog besluttet at fastholde de hidtidige tømningsfrekvenser for restaffaldet. Det var især manglende plads til opstilling af ekstra opsamlingsmateriel som medførte, at kommunerne valgte at fastholde den hidtidige indsamlingsfrekvens. I de fleste forsøgsområder blev det organiske affald indsamlet hver 14. dag, i nogle områder hver uge og i et enkelt område 2 gange ugentligt.

Materiellet til indsamlingen af organisk affald blev valgt ud fra følgende kriterier:

	Sikring af et visuelt logisk indsamlingssystem for borgerne
	Modtageanlæggets kvalitetskrav
	Kommunernes ønsker (størrelser, indretning af indsamlingsplads/skur/køkken)
	Erfaringer fra lignende projekter
	Økonomi
	Sikring af tilstrækkelig volumen i indsamlingssystemet til restaffald
	Arbejdsmiljø

Opsamling af organisk affald i køkkenet blev foretaget i papirposer. Poserne blev placeret i en 8 liter plastspand eller i et enkelt/dobbelt trådstativ.

Ved husstande med individuelt opsamlingsmateriel blev der enten anvendt 140 liters plastbeholdere i en brun jordfarve, Bates Combi System eller biokurv. Til husstande med fælles opsamlingsmateriel blev der anvendt 240 liters og 660 liters beholdere/minicontainere i plast. Disse beholdere er i lighed med 140 liters beholdere indrettet med ventilering og rist i bunden.

Kommunernes eksisterende dagrenovationskontrakter blev gennemgået for at klarlægge, om ændringerne i renovationssystemet havde indflydelse på de kontraktlige forhold. Herefter blev følgende aftaler indgået omkring indsamling af organisk affald i forsøgsperioden:

	Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre og Københavns Kommuner indgik aftale med deres renovatør om indsamling af organisk affald.
	Brøndby, Gladsaxe og Herlev Kommuner gik sammen i et udbud for at få en fælles aftale med en ny renovatør.

Overfor renovatørerne blev der specielt lagt vægt på, at der blev:

	foretaget visuel kontrol af det organiske affald ved husstandene med henblik på at mindske risikoen for fejlplacering af restaffald, der i så fald ville forurene det organiske affald
	afhentet og bortskaffet organisk affald til forbrænding i de tilfælde, hvor der blev konstateret fejlplacering af restaffald i beholderen til organisk affald
	videregivet information til borgere eller ejendomsfunktionærer i tilfælde af fejlplaceringer af affald
	foretaget kommunevis registrering af affaldsmængderne
	indvejet og aflæst i forbindelse med omlastning af organisk affald

I/S Amagerforbrænding forestod distributionen af vejedata til de respektive kommuner og projektdeltagere.

Det indsamlede organiske affald blev afsat til forbehandling og bioforgasning i Herning. For at minimere transportudgifterne, blev det organiske affald omlastet i 30 m³ containere hos I/S Amagerforbrænding forud for transporten.

Særligt for omlastecontainerne var:

	at de skulle være tætte i lukket stand, så væske ikke kunne sive ud
	at overfladen på containernes inderside var epoxybehandlet af hensyn til korrosionsbestandigheden
	at der var monteret en tidsstyret luftsterilisator for at mindske lugtgener.

Til transportøren blev der udarbejdet særlige instruktioner primært omkring afhentning, transport og aflæsning af affald.

Til forbrændingsanlægget Knudmose og Studsgård Biogas i Herning blev der ligeledes udarbejdet særlige instrukser for modtagelse af affald, herunder registrering af data og analyseudtagning, samt instrukser for, hvad der skulle gøres i tilfælde af, at anlægget ikke kunne modtage det organiske affald fra Hovedstadsområdet .

2.1.4 Mængde og sammensætning af affald

Tabel 2.2 viser fordelingen af tilmeldte husstande i Hovedstadsområdet opdelt på forskellige områder og boligtyper og tabel 2.3 viser det samlede antal boliger opdelt på individuelle og fælles skraldespande.

Tabel 2.2
Antal tilmeldte husstande fordelt på boligtyper i Hovedstadsområdet

Tabel 2.3
Fordeling af husstande på individuelle og fælles skraldespande

I april/maj 2001 og igen i november 2001 blev der i udvalgte forsøgsområder udtaget stikprøver af organisk affald og af restaffald med henblik på at undersøge:

	Sorteringseffektiviteten - hvor effektivt det organiske affald var udsorteret
	Potentialet - hvor meget bioaffald, dagrenovationen indeholder
	Graden og typen af fejlsortering

Forsøgskommunerne havde udvalgt 17 repræsentative boligområder, hvorfra der af to omgange blev udtaget stikprøver til analyse. En stikprøve bestod af det organisk affald og restaffaldet fra alle forsøgshusstande i et af de udvalgte områder.

Følgende stikprøveområder blev udtaget:

	3 områder med åben/lav bebyggelse, alle med individuelt opsamlingsmateriel.
	3 områder med tæt/lav bebyggelse, heraf en bebyggelse med individuelt opsamlingsmateriel, mens der i de to andre var fælles opsamlingsmateriel.
	11 områder med etageboliger.

Sorteringskvaliteten af det organisk affald og restaffaldet blev bestemt ved analyse. Analysen bestod i, at stikprøverne fra henholdsvis restaffaldet og det organiske affald blev vejet ved modtagelsen og efterfølgende sorteret i fraktionerne: Organisk affald, papir, glas, PVC (kun i første runde), farligt affald, haveaffald og restaffald. Endvidere blev affaldet sorteret i storskrald og "fejlplaceret" affald (korrekt sorteret affald placeret i forkert beholder).

Undersøgelsen af sorteringseffektiviteten viser et gennemsnitlig potentiale af organisk affald i dagrenovationen på ca. 4,4 kg pr. husstand pr. uge, svarende til ca. 44 % af den indsamlede mængde dagrenovation.

Den samlede mængde dagrenovation (indsamlet som organisk affald og restaffald) bestod af:

	44% organisk affald
	46% restaffald
	10% genanvendeligt affald

Sorteringseffektiviteten, der viser hvor stor en del af den samlede mængde organiske affald der udsorteres fra dagrenovationen, blev beregnet ud fra mængderne af organisk affald indsamlet i beholdere til organisk affald og i beholdere til restaffald.

Tabel 2.4
Sorteringseffektivitet for husstande med individuelt og fælles opsamlingsmateriel i stikprøveområderne (kg/husstand/uge)

2.2 Indsamling i Grindsted Kommune

I Grindsted Kommune indsamles kildesorteret organisk dagrenovation fra ca. 7.250 husstande fordelt på ca. 6.050 boliger med individuelle skraldespande og 1.200 boliger med fælles skraldespand.

Organisk dagrenovation kildesorteres i papirpose i køkkenet og udendørs i papirsæk. Det indsamles separat hver 14. dag, skiftevis med restaffald. Restaffald indsamles hver 14. dag i papirsække.

2.2.1 Sorteringskriterier og information

Indsamlingssystemet i Grindsted blev iværksat efter en forudgående intens informationskampagne. Herefter gennemføres en løbende information gennem annoncer i Midtjysk Ugeblad (husstandsomdelt) samt uddeling af løbesedler.

Desuden er der udarbejdet informationsmateriale for udviklingshæmmede og borger med læseproblemer, samt informationsmateriale, som udleveres til nye tilflyttere i kommunen.

Ud over informationen gennemføres der en løbende kontrol med kvaliteten af det indsamlede organiske affald. Der holdes regelmæssige møder med indsamlingspersonalet og med driftspersonalet på rensningsanlægget, hvor kvaliteten af det indsamlede affald er på dagsordenen.

Endelig foretager indsamlingspersonalet et overordnet visuelt check af affaldet ved hver afhentning, og hvis det skønnes, at der er fejlsortering af væsentligt omfang, afleveres der en påmindelse på den pågældende adresse i form af en "grøn seddel", som gør opmærksom på problemet, og der tilgår besked til kommunen om forholdet. I løbet af 1999 blev der afleveret i alt 336 "grønne sedler".

Hvis denne kontrol viser, at det er bestemte boligområder eller boligforeninger, som har problemer med sorteringen, tager kommunen kontakt til repræsentanter fra de pågældende områder med henblik på at få forbedret sorteringen, og der gennemføres en specialundersøgelse af det sorterede affald fra området.

2.2.2 Indsamlingsmetode

Indsamling af affald, herunder organisk affald til bioforgasning, i Grindsted Kommune er udliciteret til en privat entreprenør. Affaldet indsamles med 14 dages interval (organisk affald hver 14. dag og restaffald hver 14. dag). Affaldet indsamles i komprimerende biler, hvor komprimeringsgraden er droslet ned til et minimum, når der indsamles organisk affald.

Brugen af papirposer til opsamling af organisk affald i køkkenet kan i starten vække modvilje hos brugerne som frygter gennemvædning og opløsning af posens bund. Som sikring mod dette anvendes ofte plastposer. I Grindsted Kommune har man overvundet dette problem, så der nu kun er ganske få af den slags tilfælde.

Kommunen udleverer et forudbestemt antal køkkenposerne beregnet på et estimeret årligt forbrug hos en gennemsnitsfamilie. Dette antal poser kan suppleres efter behov ved køb i lokale dagligvarebutikker i Grindsted.

Grindsted Kommune er i dette forår ved at udvide affaldsindsamlingen i 2-strømssystemet til også at omfatte landdistriktet, så hele kommunen bliver omfattet af systemet. Det drejer sig om ca. 1.050 husstande i landdistriktet.

2.2.3 Mængde og sammensætning af affald

I 1999 blev der leveret 1.132 tons kildesorteret organisk dagrenovation fra Grindsted Kommune til bioforgasning på kommunens renseanlæg. Der foreligger ikke en detaljeret opgørelse af, hvor meget det er indsamlet i individuelle sække og hvor meget der er indsamlet fra fællesordninger. Fordelingen i tabel 2.6 er sket på basis af de generelle enhedsmængder angivet i Miljøprojekt nr. 264, Dagrenovation fra private husholdninger.

I 1999 blev der gennemført specialundersøgelser og analyser af organisk køkkenaffald fra 4 boligområder i Grindsted. Det drejer sig om 3 boligforeninger med etageboliger (Tingparken, Grønnegården og Fynsgade) samt om villakvarteret Dalsøvej, Dalsvinget, Dalbo og Daltoften.

Resultatet af undersøgelsen viste, at mængden af fejlsorteret affald fra etageboligerne Tingparken og Fynsgade var 1,6 - 1,9 %, mens den i affaldet fra Grønnegården og fra villakvarteret var på ca. 0,2 %.

En fejlsortering på 0,2 % må siges at være noget af det bedst opnåelige, som kan forventes i sorteringssystemet.

De fejlsorterede materialer udgøres af et bredt sortiment fra husholdningen: Plastfolie, yoghurt bægre, mælkekartoner, aviser, metal, stanniol, bleer, porcelæn mv.

Grindsted Kommunes målsætning er at opnå en gennemsnitlig fejlsortering på under 1 %. Hvis det konstateres, at der i specifikke områder (som Tingparken og Fynsgade) er en sorteringskvalitet, som ligger under målsætningen, vil kommunen sætte ind med vejledning mv., så man som minimum opnår en sorteringskvalitet svarende til kommunens gennemsnitlige målsætning.

2.3 Indsamling i Kolding

Som forsøgsområde, er der udpeget et opland i Vonsild, Tved og Rebæk. Forsøgsområdet omfatter ca. 2.000 husstande. Områderne er udvalgt med henblik på, at så mange forskellige boligtyper som muligt kan afprøve systemet. Områderne omfatter både ældre og nyere bebyggelser, og boligtyper med etagebyggeri, parcelhusbebyggelse samt tæt, lav bebyggelse og bebyggelse i det åbne land. Fordelt på disse boligtyper deltager 1.623 husstande i enfamilieboliger og 414 husstande i etageboliger samt 21 egentlige erhvervsejendomme.

Organisk dagrenovation kildesorteres i plastpose i køkkenet og udendørs papirsæk. Det indsamles separat hver 14. dag, skiftevis med restaffald. Restaffald indsamles hver 7. eller 14. dag i papirsække.

2.3.1 Sorteringskriterier og information

Der blev indledningsvis valgt en strategi, hvorefter informationskampagnen skulle gennemføres. Hovedpunkterne i den valgte strategi er følgende:

	Trinvis information til borgerne i forsøgsområdet
	Afholdelse af lokale borgermøder
	Etablering af udstillinger med det nye opsamlingsmateriel
	Udpegning af en ambassadørgruppe repræsenterende lokalområderne
	Udpegning af en følgegruppe repræsenterende personer med ansvar for den fysiske gennemførelse af indsamlingen i forsøgsområdet

2.3.2 Indsamlingsmetode

Kolding Kommune har valgt at afprøve et 2-strømssystem med følgende valgmuligheder:

	Sortering af dagrenovationen i en organisk fraktion til hjemmekompostering og en fraktion af restaffald til forbrænding
	Sortering af dagrenovationen i en fraktion af organisk affald til central kompostering og en fraktion af restaffald til forbrænding

Til opsamling i køkkenet af organisk affald til centralkompostering skal anvendes de af Kolding Kommune udleverede grønne plastposer (samme type som anvendes i Vejle), mens der er valgfrihed for pose til opsamling af restaffald. For hver af de to valgmuligheder er der desuden mulighed for, at en gruppe af brugere går sammen om benyttelse af en fællesløsning.

For etageboligerne på Kløvervej besluttede ledelsen, at der skal benyttes et fællessystem med sortering til central kompostering.

Der blev indgået aftaler om etablering af 22 fællesløsninger for enfamilieboliger. Den største fællesløsning blev etableret i Enebærparken, hvor 104 husstande fik oprettet 8 affaldsøer. Af de øvrige 21 fællesløsninger er 8 med 2 husstande, 1 med 4 husstande, 2 med 5 husstande, 1 med 6 husstande, 3 med 8 husstande, 2 med 10 husstande, 1 med 16 husstande, 1 med 20 husstande, 1 med 24 husstande og 1 med 30 husstande. Ud over dette blev der af Lejerbo´s bestyrelse truffet beslutning om, at der ved etageboligerne på Kløvervej skulle etableres systemer til central kompostering af organisk affald med opstilling af Bates Combi stativer i affaldsøer. Etageboligerne på Kløvervej udgør således også en fællesløsning.

2.3.3 Affaldsmængder

Miljøstyrelsen har i 1992-93 ladet gennemføre en større undersøgelse med kortlægning af mængde og sammensætning af dagrenovation fra husholdninger i forskellige by- og landområder. Undersøgelsen viste, at mængden af dagrenovation fra enfamilieboliger i en stor provinsby er på gennemsnitlig 9,6 kg pr. uge og fra etageboliger 7,3 kg pr. uge.

Med disse mængder, skulle affaldsmængden fra forsøgsområdet blive ca. 15,6 tons pr. uge fra enfamilieboliger og ca. 3,0 tons pr. uge fra etageboliger.

Indvejningerne fra uge 11 og 12 i marts måned 1997 af affald fra forsøgsområdet viser resultater på henholdsvis 14,86 tons og 15,80 tons, hvis man ser bort fra 2 vejesedler med ulæselig ruteangivelse. Der er i begge indvejningsrunder kun foretaget vejning af affald fra enfamilieboliger.

De særskilte indvejninger af affald fra forsøgsområderne inden forsøgets iværksættelse blev gennemført for at give et billede af, hvor stor affaldsmængden var i forhold til de "teoretiske" mængder af hensyn til den senere beregning og vurdering af hvor stor en del af affaldet, der kunne forventes hjemmekomposteres.

Med udgangspunkt i indvejningerne og Miljøstyrelsens enhedstal blev der opstillet oversigten i tabel 2.9 over enhedsmængder.

2.4 Indsamling i Aalborg

Aalborg kommune har siden 1990, som forsøg, indsamlet kildesorteret dagrenovation fra forskellige former for bebyggelse. Deltagerne har frivilligt meldt sig til ordningen.

Indsamling af organisk affald tilbydes i tre forsøgsområder. De ca. 2.300 boliger, der deltager i ordningen er fordelt på 647 enfamilieboliger og 1647 etageboliger.

Organisk dagrenovation kildesorteres i plastpose i køkkenet og udendørs plastbeholder. Det indsamles separat hver 7. eller 14. dag. Restaffald indsamles ugentligt i papirsække.

2.4.1 Sorteringskriterier og information

Deltagerne blev grundigt informeret ved forsøgets start i 1990 – 1992. Sorteringskriterierne findes i en pjece samt inde i låget på en del af skraldespandene. Den samlede information fremgår af tabel 2.10.

Sorteringskriterierne er fastlagt ud fra det enkle grundlag, at madaffald, der håndteres i køkkenet er organisk affald, som skal sorteres fra restaffaldet. De benyttede kriterier fremgår af tabel 2.11.

2.4.2 Indsamlingsmetode

I køkkenet samles affaldet i plastposer i et dobbeltstativ. Den fulde plastpose bindes og lægges i en container.

Ved boliger med individuelle skraldespande er opstillet et dobbeltstativ med plads til en container til organisk affald og en papirsæk til restaffald.

I etageområder med fælles affaldsøer er opsat ekstra containere til organisk affald. Affaldet afhentes ugentligt.

Aalborg kommune leverer grønne plastposer, der passer til det mindste rum i det dobbelte køkkenstativ, der blev udleveret ved forsøgets start.

Affaldet indsamles med bil monteret med skylleanlæg til containere, tromlekomprimator samt udstyr til lugtbekæmpelse.

2.4.3 Mængde og sammensætning af affald

I affaldsplanen har renovationsvæsenet regnet med at den potentielle affaldsmængde til biogas er ca. 4 kg pr. uge fra enfamilieboliger, hvoraf 3,2 kg forventes indsamlet. For etageboliger er den potentielle mængde regnet til godt 3 kg/bolig/uge hvoraf 2 kg forventes indsamlet. Tabel 2.12 viser de faktisk indsamlede mængder og det fremgår at enfamilieboligerne leverer væsentligt mere organisk affald og etageboligerne noget mindre end forventet.

Der er fundet ca. 1% fejlsorteringer i form af metal, folie og andet plast end affaldsposer.

2.5 Indsamling i Vejle

I Vejle Kommune indsamles kildesorteret organisk dagrenovation fra ca. 26.339 husstande fordelt på 12.643 boliger med individuelle skraldespande og 13.696 boliger med fælles skraldespand.

Organisk dagrenovation og restaffald kildesorteres i to farver plastposer i køkkenet og samles i en udendørs plastbeholder. Affaldet indsamles samlet hver 7. dag og poserne sorteres i et optisk sorteringsanlæg.

2.5.1 Sorteringskriterier og information

Indsamlingssystemet i Vejle blev iværksat i slutningen af 80erne efter en forudgående intens informationskampagne. Desuden er der udarbejdet informationsmateriale, som udleveres til nye tilflyttere i kommunen.

2.5.2 Indsamlingsmetode

Indsamling af affald, herunder organisk affald til kompostering, i Vejle Kommune er udliciteret til eksterne entreprenører. Dagrenovation indsamles hver uge. Affaldet indsamles i komprimerende biler.

Til opsamling af affald anvendes i køkkenet et dobbelt stativ med en grøn og en sort plastpose. Til opbevaring af de fyldte lukkede køkkenposer (både grønne og sorte) indtil afhentning anvendes en almindelig standard plastbeholder på 120 l.

Kommunen uddeler 2 gange årligt et forudbestemt antal køkkenposerne (både grønne og sorte) beregnet på et estimeret årligt forbrug hos en gennemsnitsfamilie. Dette antal poser kan suppleres efter behov ved afhentning på Teknisk Forvaltning.

Vejle Kommunes 2-strømssystem til indsamling af dagrenovation er unikt, idet den eneste ændring for brugeren er benyttelse af et dobbeltstativ i køkkenet. Alt øvrigt materiel til indsamling af affaldet er standardudstyr, som anvendes i et traditionelt indsamlingssystem.

Indsamlingssystemet, hvor kun lukkede grønne og sorte poser må placeres i affaldsbeholderen har endvidere bevirket, at brugerne i højere grad tvinges til at benytte de øvrige indsamlingssystemer for genbrugeligt affald.

2.5.3 Mængde og sammensætning af affald

Indberetningen til ISAG-systemet i år 2000 er på ca. 5.300 tons organisk dagrenovation fra Vejle Kommune til kompostering på kommunens anlæg. Der foreligger ikke en detaljeret opgørelse af hvor meget det er indsamlet i individuelle skraldespande og hvor meget der er indsamlet fra fælles skraldespande. Fordeling i tabel 2.14 er sket på basis af de generelle enhedsmængder angivet i Miljøprojekt nr. 264, Dagrenovation fra private husholdninger.

Affaldet leveret til denne undersøgelse blev indsamlet i et område med individuelle beholdere (6,620 tons, heraf 2,200 tons i grønne poser og 4,420 tons i sorte poser) og i et område med fælles beholdere (4,620 tons, heraf 1,320 tons i grønne poser og 3,300 tons i sorte poser). Fordelingen er vist i tabel 2.15.

Ifølge Vejle Kommunes affaldsplan 2001 - 2013 vil kommunen i den første periode frem til 2006 intensivere informationen og tilskyndelsen at sorteringen af affaldet forbedres. Desuden vil man arbejde for, at der etableres en ordning til indsamling af organisk affald fra erhverv.

2.5.4 Metode for optisk sortering af organisk affald fra restaffald

Affaldet modtages i komprimatorbiler, hvor de grønne og sorte køkkenposer er sammenblandet. Affaldet modtages i en modtagehal, hvor affaldet aflæsses i en modtagesilo. Fra modtagesiloen føres affaldsposerne på transportbånd med forskellig hastigheder frem til den optiske sortering. Hastighederne på transportbåndene er indstillet således, at de fyldte køkkenposer når frem til den optiske sortering i "et geled", som muliggør en effektiv sortering.

Ved den optiske sortering skubber svingarme alle grønne poser over på et særskilt transportbånd (den grønne linie) til kompostering. De sorte poser fortsætter på sorteringsbåndet igennem anlægget og direkte ud i en opsamlingscontainer for transport til forbrændingsanlæg.

I det aktuelle forsøg er de grønne poser fra de udvalgte boligområder ikke komposteret; men kørt til forbehandling og bioforgasning i Herning og Aalborg.

2.6 Indsamling i Malmö

I Malmö by indsamles kildesorteret organisk dagrenovation i et nyt byområde - Vestra Hamnen i to forskellige systemer.

Hovedparten af områdets lejligheder (ca. 450 husstande) skal kildesortere dagrenovationen på traditionel vis med indsamling af den organiske fraktion i papirposer og restaffaldet i plastposer efter eget valg. Der er dog kun ca. 130 husstande, der aktuelt er flyttet ind i området. Poserne afleveres i to forskellige typer nedfaldsskakte placeret nær boligerne, tilsluttet et centralsugsystem.

I et lille område med 70 lejligheder anvender køkkenkværne til det organiske affald. I dette område er der kun sket indflytning i 53 lejligheder. Dette affald opsamles separat i en fælles opsamlingstank. Restaffaldet afleveres i nedfaldsskakten til restaffald omtalt ovenfor.

2.6.1 Sorteringskriterier og information

Indsamlingssystemet i Malmö blev iværksat i forbindelse med etableringen af en nye bydel Vestra Hamnen. Kildesorteringer omfatter en række fraktioner udover den organiske fraktion idet der også sker separat indsamling af avis, papemballage farvet og ufarvet glas, metalemballage og hård plastemballage. Disse fraktioner afleveres i særlige rum i området. Det resterende affald udgør restaffaldet.

Informationen om affaldshåndteringen er sket løbende under indflytningen af området. Hver ny beboer er blevet opsøgt af kommunens medarbejdere og har fået direkte information om systemet og dets anvendelse. Derudover har der været indbudt til informationsmøder ligesom der er udleveret brochuremateriale om anvendelsen og sorteringskriterierne.

Sorteringsvejledningen for det organiske affald - madaffaldet - til brugerne af begge systemer er gengivet i tabel 2.16.

Madaffald	Andet affald
Madrester Fersk og tillavet: Fisk, kød og grønsager Æg inklusiv skaller Brød Kager Frugt	Grove kødben Hårde skaller f.eks. krabbeskjold Teposer Aske fra træ Cigaretskod Snus og tobak Støvsugerposer Kattesand og hundeekskrementer Ting af metal, plast gummi og glas Miljøfarlige stoffer såsom: Opløsningsmidler, termometre, medicin, kemikalier, maling og batterier Tekstiler

2.6.2 Indsamlingsmetode

Indsamling af affald, herunder organisk affald til bioforgasning, i Malmö sker ved kommunens foranstaltning. Systemet blev etableret efter afslutningen af den store bomesse Bo01 som områdets lejligheder var en del af. Indflytningen i området er sket langsommere end forventet således at der indtil nu har været meget begrænsede affaldsmængder. Centralsugsystemet har været tømt hver anden uge i indkøringsperioden således at der indsamles organisk affald den ene uge og restaffald den anden. Begge systemer tømmes nu en gang om ugen. Tanken til affald fra køkkenkværne tømmes hver 14. dag.

Til opsamling af organisk affald er indrettet et specialstativ i køkkenet til papirpose. Restaffaldet indsamles i plastposer efter eget valg. Ekstra papirposer kan hentes i det rum hvor aviser, papemballage, farvet og ufarvet glas, metalemballage og hård plastemballage skal afleveres.

Mængden af indsamlet affald i forhold til områdets husstande er meget vanskeligt at opgøre, da der løbende sker indflytning til området. I forsøgsperioden har den fremtidige håndtering og behandling af affaldet ydermere været under etablering, således at der har været anvendt midlertidige løsninger. Affaldet fra centralsugsystemet er komposteret og tanken med det organiske affald fra køkkenkværnen har været tømt i tilløbet til kommunens renseanlæg.

I området tilsluttet centralsuget er der foretages en opgørelse af registrerede beboede i området og den indsamlede mængde organisk affald. For tømningen af tanken til affaldskværnene har det ikke været muligt at foretage en tilsvarende opgørelse, da tømningen af tanken er sket meget uregelmæssigt og da det ikke kan afgøres om tanken er helt tømt hver gang. Tabel 2.17 viser derfor kun de indsamlede mængder pr husstand for centralsugsystemet. Der skal dog noteres at tallet er meget usikkert da det ikke kan opgøres i hvilke lejligheder der rent faktiske er sket indflytning.

Tabel 2.17
Enhedstal for indsamlingen af organisk affald i Malmö i system med centralsug

2.6.4 Håndtering af organisk affald

Det organiske affald fra centralsugsystemet køres i dag til kompostering. I fremtiden forventes det forbehandlet således at det kan bioforgasses. I forbindelse med undersøgelsen blev affaldet forbehandlet i en mobil stempelseparator (pilotskala) jf. afsnit 3.1.4.

Affaldet fra køkkenkværnene er opsamlet i en separat tank, der fungerer som en traditionel bundfældningstank. De faste partikler synker til bunds medens vandet og opløste stoffer løber over en overløbskant ind i områdets kloaksystem. Tanken tømmes med en slamsuger og affaldet køres til Sjölundaverket hvor der i dag er indrettet en modtagestation til affaldet. Det overpumpes til en lagertank, hvorfra de pumpes direkte ind til renseanlæggets rådnetanke med en snittende pumpe uden yderligere behandling. I forbindelse med undersøgelsen er affaldet kørt til Sjölundaverket og pumpet til en midlertidig oplagringstank, hvorfra prøvetagning kunne ske jf. afsnit 3.1.4.

2.7 Forbehandling ved neddeling og magnetseparering

Forbehandlingen på Grindsted Renseanlæg sker ved neddeling af det modtagne kildesorterede organiske dagrenovation i 2 trin med en mellemliggende magnetseparering.

2.7.1 Metode

Inden hygiejnisering og bioforgasning blandes det organiske affald med slam fra renseanlægget i et bestemt forhold. Da indsamlingen af organisk affald sker hver 14. dag (en uge med indsamling af organisk affald og en uge med indsamling af restaffald) er det nødvendigt at foretage mellemlagring af det neddelte affald for at sikre en kontinuert proces gennem anlægget. Forbehandlingsanlægget står således stille en væsentlig del af tiden og har dermed en væsentlig større kapacitet end der p.t. udnyttes

Affaldsflowet gennem anlægget er lagt ud til 2.500 tons kildesorteret organisk dagrenovation pr. år, med ca. 11 tons pr. dag . Neddelings- og sorteringsudstyret (magnetseparering) har en kapacitet på ca. 5 tons pr time og figur 2.1 viser en principskitse af anlægget.

Affaldet modtages i en silo med vandrebund, som automatisk transporterer det til grovneddeleren. Fra grovneddeleren føres affaldet via transportbånd til finneddeling. Dette transportbånd er forsynet med en magnetseparator, som frasorterer magnetisk metal.

Efter finneddeling føres affaldet til en mellemlagertank, hvorfra det løbende udtages (via transportbånd) til blande-/pulpertanken. Fra pulpertanken udtages rejekt, men da affald og slam er blandet i tanken, kan det ikke entydigt bestemmes, hvor stor en mængde rejekt der stammer fra affaldet. Det er dog vurderingen, at kun en mindre del der stammer fra slam (finkornet sand m.m.).

Figur 2.1:
Principskitse af forbehandling ved neddeling og magnetseparering i Grindsted

I pulperen blandes neddelt organisk affald med primær slam fra renseanlægget. Fra pulperen føres den blandede masse til hygiejnisering i en varmeveksler, og herfra videre til bioforgasning i rådnetank.

Efter udtag af den afgassede biomasse fra rådnetanken foretages en sidste afpudsning i en separator, hvor uønskede materialer frasepareres. Det drejer sig hovedsageligt om sand, sten og den resterende del af plastmaterialer.

Den ovenfor beskrevne proces er designet til et indsamlingssystem, hvor der til opsamling og opbevaring anvendes papirposer i køkkenet og papirsække i affaldsstativet.

2.7.2 Effekt af forbehandling

Det organiske affald modtages med et tørstofindhold på ca. 31 %. Det finneddelte affald iblandes renseanlæggets primær slam, hvor tørstofindholdet er på 1 - 2 %. Det resulterende tørstofindhold i biomassen gennem anlægget til rådnetanken vil være omkring 4,5 %. Efter afgasning er det resulterende tørstofindhold ca. 2,3 % inden den sidste separation og afvanding. Den afgassede biomasse afvandes til et tørstofindhold på 23 - 25 %, hvorefter det lægges på lager i 12 måneder, inden det leveres ud til landbrug.

2.8 Forbehandling på rullesigte

Forbehandlingen i Herning foregår ved grovneddeling og sigtning på en rullesigte.

2.8.1 Metode

Forbehandlingsanlægget ligger ved EnergiGruppen Jylland A/S’s affaldsforbrændingsanlæg, Knudmoseværket i Herning.

Den indsamlede organiske dagrenovation tippes af i en grav inde i modtagehallen, hvorfra den hejses op i en grovneddeler, jf. flowdiagrammet i figur 2.2. I grovneddeleren sønderrives plast- og papirsposer. Efter neddeling falder affaldet ned på en rullesigte.

Den organiske del frasigtes og transporteres til en lukket container, hvori det køres til biogasfællesanlægget, Studsgård, i Herning. Det forbehandlede organiske affald finneddeles på biogasfællesanlægget, hvorefter det blandes med gylle og andet organisk affald før forgasning.

Sigteresten fra forbehandlingen, dvs. rejektet, transporteres til en komprimator container, hvori det køres til forbrændingsanlæg (Knudmoseværket) for at blive brændt.

Anlægget har en kapacitet på 8 t/hr., svarende til 11.000 t organisk affald på årsbasis (det dobbelte ved skifteholdsdrift). I år 2000 er der behandlet ca. 4.000 tons dagrenovation.

Figur 2.2:
Flowdiagram for forbehandlingsanlægget, Knudmoseværket i Herning

2.8.2 Effekt af forbehandling

Urenhederne i det modtagne kildesorterede dagrenovation består af plastposer, flasker, kapsler m.m. Kvalitetsbedømmelsen er af arbejdsmiljømæssige årsager foretages visuelt på værket, idet en mere præcis beskrivelse kræver udvidede personlige værnemidler for at beskytte personalet.

Det tilførte affald indeholder en vægtmæssigt lille væskemængde (mængderne varierer), der fraføres til anlæggets spildevandssystem. Væskefraktionen vurderes at være velegnet til bioforgasning.

Rejektet fra forbehandlingen er ved vejeforsøg målt til ca. 30% af det tilførte affalds vægt. Det skal dog bemærkes, at værket i dag tilstræber at optimere på kvaliteten af biomassen og ikke på mængden af rejektet. Mængden af rejekt vurderes derfor at kunne halveres ved en optimering heraf.

Anlægget har i forsøgsperioden februar 2001 til februar 2002 haft et gennemsnitligt forbrug til forbehandlingen (for al modtaget organisk dagrenovation) som følger:

	el på 16 kWh pr. måned pr. tons affald, i alt 64,5 MWh i perioden
	varme på 8 kWh pr. måned pr. tons affald, i alt 31,8 MWh i perioden
	vand på 0,09 m³ pr. disk pr. tons affald, i alt 361 m³ i perioden

2.9 Forbehandling på skrueseparator

Forbehandlingen i Vaarst-Fjellerad sker ved miksning og efterfølgende separering på en skrueseparator.

2.9.1 Metode

Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg har en beregnet kapacitet på 170 t i døgnet, fordelt på 75% gylle og 25% andet organisk affald. Anlægget har en separat linie for organisk affald med en kapacitet på 10-15 t i døgnet. På denne linie kan udføres forsøg med sortering, afgasning og indholdsbestemmelse af organisk affald, som først efter afgasning blandes med den afgassede gylle.

Til at frasortere fejlsorteringer og plastposer er opstillet en skrueseparator som forbehandlingsenhed. Teknikken i skrueseparatoren er kendt fra fødevareindustrien, hvor den anvendes til maskinudbening af kød. Det er en konisk snegl i et pressehus, som består af lameller, hvor den flydende del af affaldet kan presses igennem, mens faste bestanddele presses ud gennem en dyse. Dysen er forsynet med et trykleje, der sikrer et passende modtryk. Lamellerne er anbragt med en indre spalteåbning på 1,5 mm, der udvider sig til 2 mm ved overfladen.

Foran skrueseparatoren er placeret en mikser, der neddeler affaldet. Fra mikseren føres affaldet med en snegl op til skrueseparatoren.

Skrueseparatorens funktion er at presse den bløde, organiske del ud af affaldet, så det er egnet som biomasse til bioforgasning.

Figur 2.3:
Principskitse af forbehandling på skrueseparator på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

2.9.2 Driftsresultater

I forbindelse med den driften af forbehandlingen på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg opgøres de tilførte mængder kildesorterede organiske dagrenovation og rejektmængden løbende således at der på basis heraf kan laves en opgørelse af sorteringseffektiviteten. I tabel 2.18 ses opgørelsen for perioden august 2000 til juli 2001.

I gennemsnit over de 12 måneder har rejektet udgjort 31% af den indvejede mænge kildesorterede organiske dagrenovation. Der er store variationer fra måned til måned og der er også store variationer mellem de enkelte læs.

Rejektet består af plastik, papir, jern, gummi, glas, træ, knogler, hårde grønsager mv. Rejektet er mere tørt end råt affald. Rejektet bortskaffes til forbrænding.

Elforbruget har været 11 kWh pr. tons organisk affald, hvoraf ca. halvdelen er anvendt til skrueseparatoren og resten til snegle og mikser. Der bruges ikke vand eller varme i forbehandlingen.

Det har ikke været muligt at vurdere kapaciteten på skrueseparatoren, da indfødningssneglen er det begrænsende led.