| Forside | | Indhold | | Næste |
Udviklingsprojekt for anvendelse af regnvand som spædevand direkte i offentlige
svømmebade
Projektet blev født i forbindelse med en tagrenovering på hovedbygningen ved
Vestbadet I/S i 1998. Vestbadet er beliggende i Rødovre og Brøndby kommuner tæt på
København, hvor den samlede belastning af grundvandsressourcerne er meget stor. Vestbadet
har i dag et 50 m indendørs bassin, et varmtvands babybassin, et 25 m friluftsbassin samt
et udendørs soppe-/legebassin. Derudover findes der motionscenter og en række andre
publikumsfaciliteter. Vestbadet har ca. 300.000 besøgende om året.
Personalet ved Vestbadet havde gennem flere år arbejdet med vandbesparende tiltag, og
havde ideer og visioner til yderligere besparelser i anvendelsen af drikkevand. Baggrunden
for projektet var derfor et ønske om at reducere forbruget af drikkevand og dermed
reducere belastningen af grundvandsressourcerne.
Inden for kredsen af svømmehaller er der stor interesse for at få mulighed for at
kunne udnytte regnvand, hvilket i dag ikke er tilladt i bygninger med offentlig adgang.
For eksisterende bygninger og anlæg, hvor anlægsudgifterne ved udnyttelse af regnvand
til f.eks. toiletter kan være uforholdsmæssige høje, er det særligt interessant at få
undersøgt andre anvendelsesmuligheder. Vestbadet mente derfor, at der var behov for
nytænkning.
Følgende udsagn lå til grund for det videre forløb i projektet:
 | Vestbadet og andre svømmehaller har et stort løbende vandforbrug. |
 | Det regner i friluftsbadet hvorfor så ikke anvende regnvandet i svømmehallen? |
 | Regnvand må kunne anvendes til andet end toiletskyl. |
 | Regnvandet må kunne anvendes i svømmehallen med det samme uden lang opholdstid i tank
og behov for stor lagerkapacitet. |
Med udgangspunkt i ovenstående besluttede bestyrelsen for Vestbadet at iværksætte en
forundersøgelse, hvor Moe & Brødsgaard undersøgte forskellige anvendelsesmuligheder
og evt. støttemuligheder for gennemførelse af et udviklingsprojekt.
Som et led i forundersøgelsen blev der afholdt en høringsrunde i form af et
stjernemøde med deltagelse af følgende myndigheder og specialister:
 | Embedslægen |
 | Levnedsmiddelkontrollen fra januar 2000 Miljølaboratoriet Storkbh. |
 | Miljøstyrelsen |
 | Kloakmyndigheden |
 | Vandforsyningen |
 | Mikrobiologisk ekspert |
Fra alle parter blev ideen om anvendelse af regnvand direkte i svømmebassinet eller
til returskylning af sandfiltre mødt med stor interesse og åbenhed. Bestyrelsen for
Vestbadet besluttede derfor at fremsende en ansøgning til Miljøstyrelsens Aktionsplan
for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning.
Udviklingsprojektet er 15% finansieret af Vestbadet. Miljøstyrelsen har finansieret
den resterende del under "Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning", Fjerde tema: Håndtering af regnvand og gråt spildevand.
Projektet er udarbejdet af en projektgruppe bestående af:
Morten Andersson |
Moe & Brødsgaard A/S (projektleder) |
Anders Dalsgaard |
Inst. f. Veterinær Mikrobiologi, Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole |
Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S har udtaget vandprøver og forestået de
mikrobiologiske og kemiske analyser.
HOH Vand & Miljø A/S har leveret og opstillet forsøgsanlægget til rensning af
det opsamlede tagvand.
Nyrup Plast har leveret komponenter til opsamling og opbevaring af regnvandet.
Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af:
Jørgen Mosbæk |
Vestbadet I/S |
Børge Nielsen |
Vestbadet I/S |
Linda Bagge |
Miljøstyrelsen |
Mogens Kaasgaard |
Miljøstyrelsen |
Arne Scheel Thomsen |
Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt |
Jan Halaburt |
Københavns Amt |
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top | |