|
Næringssaltfjernelse på mindre renseanlæg med urinsortering i oplandet 5 Vurdering af de økonomiske konsekvenser ved urinsortering på Svanholm GodsDe økonomiske konsekvenser af gennemførelse af urinsortering i oplandet til renseanlægget på Svanholm Gods kan opgøres til omkostningerne til indretning af systemet, de besparelser der kan ske på renseanlægget ved den reducerede belastning, evt. indtægt ved salg af urin og eventuel reduktion i afgifter for udledning af spildevand. Nedenfor gøres et overslag over hvert område. 5.1 Overslag for etablering af urinsorteringOverslaget tager udgangspunkt i beskrivelsen af systemet i kapitel 1. Baseret herpå er der nedenfor overslagsmæssigt opgjort omkostningerne til materialer og etablering. Alle priser er ekskl. moms. Hovedvægten er lagt på overslaget over materialeforbrug til urinsorteringssystemerne, idet et egentlig projekt for de meget omfattende installationer ved en evt. udbygning ligger udenfor projektets rammer. Udgifter til etablering af alle ledninger inde i bygninger og frem til tanke, samt nedgravning af tanke og nedsivningsanlæg vil være meget omfattende og kan medføre mange vanskelige indgreb i bygningerne under placeringen af især urinledningerne. Materialeforbruget til ledninger, fittings mv. er anslået, idet der ikke er foretaget en egentlig opregning af materialeforbrug.
Udover de rene materialeudgifter kommer alle udgifter til installation, som overslagsmæssigt anslås til et beløb af samme størrelsesorden ved udførelse med entreprenører. 5.2 Potentialer for besparelser og indtægter ved etablering af urinsorteringBesparelserne på Svanholm Gods ved gennemførelse af urinsortering i oplandet er relateret til besparelser i strømforbruget til iltning af ammonium og i mindre omfang til reduceret behov for intern pumpning. Derud over vil der være potentielle besparelsesmuligheder på kemikalieforbruget til fosforfældning og til spildevandsafgifter. De potentielle indtægter vedrører salg af urin. Det årlige strømforbrug for renseanlægget på Svanholm Gods inklusiv drift af indløbspumpestation udgjorde i 2001 14.000 kWh til en samlet pris af ca. 20.000 kr. Det årlige forbrug af fældningskemikalie (jernklorid) udgjorde i 2001 ca. 1 m3 til en pris af ca. 3.500 kr. I forhold til etableringsomkostningerne for et system til urinsortering er driftsbesparelsespotentialet derfor begrænset. 5.2.1 Besparelsen til beluftningBesparelsen til beluftningen kan udregnes teoretisk udfra iltbehovet til henholdsvis nedbrydning af organisk stof, slamstabilisering og iltning af ammonium (inklusiv den besparelse i iltforbrug, der efterfølgende sker som led i denitrifikationen, hvor en del af det organiske stof nedbrydes med nitrat i stedet for med ilt) eller det kan vurderes ud fra modelberegningerne. I lyset af potentialet beskrevet ovenfor skønnes simple overslagsberegninger at være tilstrækkelige til at bedømme de mulige besparelser. Normalt udgør elforbruget til beluftning mere end 80% af energiforbruget på et renseanlæg og iltning af ammonium udgør typisk 25% heraf. Ved 80% effektiv urinsortering reduceres ammoniumbelastningen med 2/3. På den baggrund kan den maksimale årlige reduktion i energiforbruget skønsmæssigt opgøres til 1.800 kWh (2.500 kr.) i de tilfælde hvor nitrifikation fastholdes i anlægget og til 2.800 kWh (3.900 kr.), hvis anlægget drives uden nitrifikation. 5.2.2 Besparelser til kemikaliedoseringBesparelsen ved kemikaliedosering kan udregnes teoretisk ud fra tilførslen af fosfor eller baseres på modelberegningerne. Det samlede kemikalieforbrug på renseanlægget på Svanholm Gods udgør ca. 1 m3 jernklorid pr år svarende til en dosering på ca. 0,27 l pr. dag. Ved 80% effektiv urinsortering reduceres fosforbelastning med 40%. Edb-simuleringerne viser en noget større besparelse (70%), hvilket dels skyldes at fældningen er optimeret således at der benyttes en dosering, hvor udlederkravet lige akkurat overholdes og dels at kun den del af fosforbelastningen, der ikke indbygges i slammet skal udfældes. Da slamproduktionen er den samme bliver den procentvise reduktion i behovet for fældningskemikalier større end reduktionen i fosforbelastningen. Det vurderes derfor at reduktionen i fældningskemikalier ved urinsortering udgør 70% svarende til en årlig besparelse på ca. 2.500 kr. 5.2.3 Salg af urinDen indsamlede urin forventes anvendt til gødning og har som sådan en værdi svarende til gødningsprisen. Med et 80% effektivt urinsorteringssystem indsamles årligt ca. 370 kg kvælstof og ca. 50 kg fosfor. Det skønnes ikke muligt at sælge eller på anden måde værdisætte så små mængder gødning, idet de kun udgør en brøkdel af den gødningsmængde der anvendes på et normalt jordbrug og da kørsel og spredning af urinen vil kræve en speciel håndtering. 5.2.4 Afgiftsbesparelser ved forbedret rensningDersom afløbskvaliteten forbedres ved gennemførelse af urinsortering i oplandet til rensningsanlægget på Svanholm Gods vil der kunne opnås afgiftsbesparelser idet spildevandsudledninger fra rensningsanlæg er pålagt afgifter på udledning af organisk stof målt som BOD og på kvælstof og fosfor. Urinsortering forventes dog kun at påvirke afløbskvaliteten af kvælstof og fosfor. Størrelsen af afgifterne er dels påvirket af den reducerede belastning af kvælstof og fosfor; men også af de driftsforhold der efterfølgende etableres for at optimere driften. Der er derfor mulighed for at optimer driften både i forhold til driftsomkostningerne og i forhold til afgifterne. De nuværende afgifter er 110 kr. pr kg fosfor og 20 kr. pr kg kvælstof. Med dette afgiftsniveau og med den vandføring, der er benyttet i modelberegningerne (40,5 m3/d ~ ca. 15.000 m3 år), vil en reduktion i udledningen på 1 mg/l kvælstof betyde en afgiftslettelse på 300 kr. og for 1 mg/l fosfor 1.800 kr. Det er begrænset, hvilke reduktioner i kvælstof og fosfor, der kan opnås ved urinsortering og da optimering efter begrænsning af driftsudgifter til el og kemikalier øger udledningen af kvælstof og især fosfor vil disse to typer besparelser kun i begrænset omfang kunne realiseres samtidig.
|