| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vakuumtoiletter og behandling af det indsamlede materiale i biogasanlæg eller
vådkomposteringsanlæg
Bälinge er en lille by med ca. 2.000 indbyggere, som ligger ca. 15 km nord for
Uppsala. Her blev der i begyndelsen af 1970erne etableret et vakuumtoiletsystem. Der
er ca. 600 husstande med ca. 2.070 personer tilsluttet vakuumsystemet. Hvert hus har
23 vakuumtoiletter af mærket "Electrolux". Systemets ledningsnet har tre
rørdimensioner, en hovedledning med Ø 75 mm, en stikledning med Ø 63 mm samt Ø 50 mm i
husene. Toiletterne kan udstyres til vandskyl med 0,8, 1,3 eller 1,5 l. Hovedparten af
toiletterne skyller med 1,3 eller 1,5 l (Norin 1996 A). Vakuumtoiletterne og
vakuumsystemet svarer til dem, der blev etableret i Storstrøms Amt i 1970erne.
Måleresultater
Den samlede materialestrøm gennem systemet er typisk på 2427 m3
pr. døgn. Beregnet ud fra antallet af faste brugere er mængderne 11,5913,04
l/pe/d. Ved et vandskyl på 1,5 l svarer det til, at der skylles 7,5 gange/pe/d. Årsagen
til de store vandmængder kan også være, at der tilføres vaske- eller rengøringsvand
(Norin 1996 A). Indholdet af tørstof og næringstoffer i spildevandet er vist i tabel
9.1.
Tabel 9.1
koncentrationer af indholdsstoffer i spildevand fra vakuumtoiletsystemet i
Bälinge.
Stof |
Enhed |
Sort spildevand |
Tørstof |
% |
0,75 |
Organisk materiale |
% |
0,53 |
Kvælstof |
% |
0,105 |
NH4-N |
% |
0,079 |
Fosfor |
% |
0,018 |
Kalium |
% |
0,029 |
Værdierne er middelværdier af resultater af 5 analyser.
Kilde: Norin (1996 A).
Koncentrationerne i materialet fra Bälinge svarer meget til koncentrationerne i
materialet fra Hummingen for såvel TS, VS som næringsstoffer. Koncentrationen af NH4-N
for materialet som helhed ligger under det niveau, som vurderes at kunne give
procesmæssige problemer ved termofil behandling i et biogasanlæg (jf. kapitel 11 om
biogasanlæg).
Driftserfaringer
Det var almindeligt med driftsproblemer i de første år efter etableringen,
men der har kun været få driftsforstyrrelser i perioden 19851995 (Norin 1996 A).
Det følgende er baseret på Norin et al (2000) samt på samtaler med forfatterne.
Tegelviken Skola, der ligger lidt nordvest for Eskilstuna, blev indviet i efteråret
1998. Skolen er udstyret med 43 EVAC vakuumtoiletter. Toiletterne skyller med 11,2 l
pr. skyl. Rørsystemet består af svejsede PEH-rør Ø 50Ø 75 mm. Anlægget drives
af to vakuumpumper på hver 4,0 kW. Toiletterne skyller med 11,2 l pr. skyl til en
10 m3 tank i armeret plast.
Vakuumtoiletterne og vakuumsystemet er nyere end de vakuumtoiletter og de
vakuumsystemer til permanent vakuum, der er installeret i Storstrøms Amt i
1970erne, men principperne er de samme.
Toiletvandet samles særskilt i en tank og transporteres ca. hver tredje uge i tankvogn
med traktor ca. 3 km til et vådkomposteringsanlæg ved Sörby Gård. Systemet er
forberedt til at tilføre delstrømmen fra toilettet og en delstrøm af madrester ved
hjælp af en køkkenkværn. Der tilføres i dag en begrænset mængde madaffald for at
hæve TS og VS i spildevandet. Der er dagligt ca. 500 personer på skolen.
Måleresultater
Der blev i 1999 taget prøver af tre opsamlede portioner ("batch")
fra tanken. For det sorte spildevand regnes med i gennemsnit ét skyl/pe/d. De
gennemsnitlige koncentrationer af indholdsstoffer som procent af massen fremgår af tabel
9.2.
Tabel 9.2
Koncentrationer af indholdsstoffer opsamlet fra vakuumtoiletsystemet på
Tegelviken skola.
Stof |
Enhed |
Sort spildevand |
Tørstof |
% |
0,27 |
Organisk materiale |
% |
0,14 |
Kvælstof |
% |
0,088 |
NH4-N |
% |
0,087 |
Fosfor |
% |
0,006 |
Kalium |
% |
0,05 |
Kilde: Norin et al (2000).
Koncentrationerne af TS og VS er meget lave, meget lavere end i Hummingen og
Kramnitze. Koncentrationen af kvælstof ligger mellem koncentrationerne på de to andre
lokaliteter, men fosfor ligger under. Det lave indhold af organisk materiale gør egentlig
materialet uegnet til behandling på vådkomposteringsanlægget. En del af forklaringen
fremgår af nedenstående driftserfaringer. De lave koncentrationer viser, hvor galt det
kan gå, hvis ikke en række såvel tekniske, fysiologiske som adfærdsmæssige
betingelser opfyldes.
Det første år opsamledes der ca. 180 m3 sort spildevand fra
vakuumtoiletterne svarende til ca. 0,5 m3/dag eller ca. 11 liter pr. toilet og
dag. De to vakuumpumper har i gennemsnit arbejdet 2,3 timer pr. dag med et forbrug på 8,6
kWh pr. dag svarende til ca. 3.000 kWh/år og 70 kWh/vakuumtoilet. Strømforbruget bliver
således ca. 17 kWh/m3 spildevand. Strømforbruget ligger over, hvad der kan
forventes for de vakuumtoiletsystemer med midlertidigt vakuum, som er etableret i
projektet i Nysted Kommune i projektet.
Driftserfaringer
Vakuumsystemet har stort set fungeret problemløst, og brugerne opfatter det
som et velfungerende toiletsystem. Mange af eleverne syntes dog, at toiletterne gav
en forstyrrende støj. Der har været del stop i systemet forårsaget af, at
beklædningsgenstande er blevet skyllet ud i systemet.
Det har ikke været muligt at opsamle bundslammet i opsamlingstanken med den pumpe, som
landmanden har til rådighed til tømningen, hvilket har medvirket til de lave
koncentrationer af indholdsstoffer, der er målt (se tabel 13.2)(Norin et al. 2000).
Spørgsmålet er, om ikke de fleste skolebørn kun tisser på skolen og afleverer
fækalierne på toilettet hjemme. I så fald vil det resultere i et lavere indhold af
tørstof og organisk stof i spildevandet.
Behandlingspris i vådkomposteringsanlægget
Det er på grund af en del driftsproblemer ikke muligt direkte at angive en
behandlingspris. Behandlingsprisen bliver desuden bestemt af, om den beregnes af såvel
det sorte spildevand som af gyllen og med hvilken fordeling. Alt efter beregningsmetode
kan behandlingsprisen for det meget tynde spildevand sættes til 1801.000 kr/m3.
Bliver prisen sat efter det, det vil koste at behandle spildevandet alene, bliver det
1.000 kr./m3. Tages der udgangspunkt i en pris for et blandingsprodukt, hvor
det "tynde" spildevand behandles sammen med f.eks. gylle, bliver prisen 180
kr./m3.
9.3
Vakuumtoiletsystemer i Hannover, Tyskland
I et boligkompleks i bydelen Sahlkamp i Hannover er der i 1997-98 etableret et
vakuumtoiletsystem for 32 lejligheder med i alt 80 personer. Systemet er etableret i
forbindelse med moderniseringen af et socialt boligbyggeri fra 1962 i ejendommen
Kugelfangtrift 90-96 (jf. figur 9.1). Der er etableret endnu et vakuumtoilet i
forevisningslokalet i kælderen (jf. figur 4.2). Her blev der også etableret et
kildesorterende vakuumtoilet i 1998 Ejendommen er i fire etager samt kælder og indgår i
Öko-Technik-Park Hannover. Vakuumtoilettterne og vakuumsystemet er detaljeret beskrevet i
Backlund (2002). Systemet og systemkomponenterne svarer til dem, der er installeret på
Tegelviken Skola (se kapitel 9.2) og svarer i princippet til de vakuumtoiletter og de
systemer med permanent vakuum, der er etableret i Storstrøms Amt i 1970erne.
Figur 9.1
boligkompleks i bydelen Sahlkamp i Hannover, hvor der i 1997-98 er etableret
et vakuumtoiletsystem for 32 lejligheder.
Vandforbrug
I 1998 er der brugt 239 m3 vand til skyl af vakuumtoiletterne. I
1999 og 2000 er tallene henholdsvis 234 m3 og 269 m3. Hvis der ikke
tages hensyn til, at der også bruges en del skyllevand til de to vakuumtoiletter i
demonstrationslokalet, har der dagligt været anvendt i gennemsnit 20,5 l (1998), 20 l
(1999) eller 22,6 l (2000) pr. toilet (Hesse 2000, 2001)(tabel 9.3).
Sat i relation til de ca. 80 beboere i lejlighederne er der tale om et vandskyl på i
gennemsnit 8,2 l/pe/d (1998), 8,0 l/pe/d (1999) eller 9,2 l/pe/d, idet der hverken tages
hensyn til hjemmefrekvens eller gæster. Med disse forudsætninger er der i gennemsnit i
de tre første år skyllet med ca. 8,5 l/pe/d svarende til ca. 7 gange dagligt pr. beboer
under forudsætning af et faktisk vandskyl på ca. 1,2 l/skyl.
Tabel 9.3
Vandforbrug til skyl af vakuumtoiletter (Hesse 2000, Hesse 2001,Backlund
2002).
Periode |
Samlet vandskyl pr. år
m3 |
Samlet vandskyl pr. dag
liter |
Samlet vandskyl pr.
toilet og år
m3 |
Dagligt vandskyl pr.
toilet
liter |
Samlet vandskyl pr.
person og år
m3 |
Dagligt vandskyl pr.
person
liter |
1998 |
239 |
655 |
7,47 |
20,5 |
2,99 |
8,2 |
1999 |
234 |
641 |
7,31 |
20 |
2,93 |
8,0 |
2000 |
269 |
737 |
8,41 |
23 |
3,36 |
9,2 |
Energiforbrug
Tabel 9.4
Strømforbrug til drift af vakuumtoiletsystemet samt antal samlede
arbejdstimer for vakuumpumper og spildevandspumper (Hesse 2000, Hesse 2001, Backlund
2002).
Periode |
Samlet årligt forbrug
kWh |
Forbrug pr. person og
år
kWh |
Forbrug pr. person og
dag
kWh |
Forbrug pr. m3
skyllevand
kWh |
Arbejdstid vakuum-
pumper pr. år
timer |
Arbejdstid spilde-
vandspumper pr. år
timer |
1998 |
3.300 |
41,63 |
0,1141 |
13,93 |
|
|
1999 |
2.547 |
31,84 |
0,0872 |
10,88 |
2.675 |
23 |
2000 |
1.858 |
23,23 |
0,0636 |
7,04 |
1.684 |
19 |
Strømforbruget til toiletsystemet er vist i tabel 9.4. I 1998 udgør det 3.330 kWh
svarende til 41,63 kWh/pe/år. Det giver et strømforbrug pr. m3 skyllevand på
13,93 kWh. I 1999 er strømforbrug pr m3 skyllevand reduceret til 10,88 kWh og
i 2000 til 7,04kWh, dvs. strømforbruget er reduceret til halvdelen af forbruget i 1998.
Reduktionen i strømforbruget afspejler reduktionen i arbejdstiden for vakuumpumperne og
spildevandspumperne (tabel 9.4). Stort set hele strømforbruget går til de to
vakuumpumper på hver 0,75 kW. En stor del af tiden arbejder pumperne imod lukkede
ventiler for at fordampe vand i olien. Det kraftigt reducerede strømforbrug tyder på, at
arbejdstiden imod lukkede ventiler er blevet betydeligt reduceret (Hesse 2000, 2001).
Strømforbruget pr. m3 spildevand er væsentligt lavere i Hannover end på
Tegelviken Skola (se afsnit 9.2). Vakuummotorerne er større på Tegelviken Skola, men det
er muligt, at der også her kan reduceres på motorgang mod lukkede ventiler med store
besparelser til følge.
Strømforbruget i Hannover, men også på Tegelviken Skola, er væsentlig lavere end i
systemerne i Hummingen og Kramnitze (kapitel 8), men her er der begge steder tale om meget
længere transportstrækninger. Desuden kan der være et relativt større strømforbrug i
disse sommerhusområder om vinteren set i forhold til de transporterede
spildevandsmængder, fordi der er permanent vakuum i systemerne.
Støj
Der er målt på lyden fra vakuumtoiletterne og installationerne i 31 af de 32
lejligheders entre, køkken og stue. Lydniveauet var højest i entreerne, hvor det lå fra
52 til 60 dB(A). I køkkenerne var lydniveauet lavere, 4353 dB(A). Stuerne lå
lavest med 3552 dB(A). Maksimumværdierne for støj skal i Tyskland være mindre end
eller lig med 60 dB(A) ifølge DIN 4109 og VDI 52219. Selv om samtlige målte værdier lå
under grænseværdien opfattedes lydniveauet som højt (Triton-Format GmbH 1998C).
Specielt ved skyl om natten kunne lyden være meget generende. Det reducerer lyden en del,
hvis toiletlåget er lukket ved skyl. Støjniveauet i kælderen, hvor vakuumpumperne er
monteret, er meget højt, når de kører, hvad de ofte gør. En anden type pumpe, der ikke
arbejder for at fordampe vand, ville reducere tiden for støj i kælderen og evt. i
lejligheder over kælderen.
Vakuumtoiletsystemer med midlertidigt vakuum, som er installeret i Nysted, støjer kun
ved brug af toilettet, hvilket begrænser støjen. Ved et kildesorterende toilet som i
Bregninge optræder den endnu mere sjældent. I det nyeste koncept, hvor vakuummotoren er
placeret i tanken, er lyden meget begrænset. Støjniveauet er ikke målt i projektet.
Driftsproblemer
Der har været en del driftsstop på grund af, at fåreuld, kattegrus m.m. er
blevet skyllet ud i toiletterne.
Erfaringerne fra Bälinge viser ligesom erfaringerne i Storstrøms Amt at det er muligt
at drive et vakuumtoiletsystem med få driftsproblemer, men det forudsætter en løbende
vedligeholdelse af systemet og information af brugerne. Volumener og koncentrationer
muliggør her en medbehandling i et biogasanlæg eller et vådkomposteringsanlæg.
Vakuumtoiletanlægget på Tegelviken Skola har også teknisk stort set fungeret uden
problemer, men det materiale, som er tilført vådkomposteringsanlægget, er ikke velegnet
til behandling i anlægget. Spildevandet er for "tyndt". Det viser betydningen
af at overveje, hvor anlæg etableres, og hvordan de anvendes, herunder hvordan tanken
tømmes. Det sociale boligbyggeri i Hannover, hvor beboerne ikke selv har bedt om et
vakuumanlæg, er et sted, hvor der typisk kan opstå store problemer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|