| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vakuumtoiletter og behandling af det indsamlede materiale i biogasanlæg eller vådkomposteringsanlæg

14 Omkostninger ved vakuumtoiletsystemer på enkeltejendomme

I dette kapitel gøres der kort rede for de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af vakuumtoiletsystemer uden permanent vakuum på enkeltejendomme. Der er taget udgangspunkt i erfaringerne fra det kildesorterende og det kildesamlende system, som er etableret i Nysted i forbindelse med projektet. Der sammenlignes med et konventionelt system med et dobbeltskyllende toilet. Beregningerne er baseret på de teoretiske beregninger af opsamlede spildevandsvolumener i kapitel 12, fordi angivelsen af de opsamlede mængder i Nysted er meget usikker, og der mangler kendskab til skyllefrekvens og skylleadfærd, især med hensyn til besøgende.

14.1 Etablering

Etableringsomkostningerne omfatter dels indkøb af komponenter, dels udgifter til håndværkere. De anslåede udgifter ekskl. moms er sammenfattet i tabel 14.1. Tabellen omfatter også udgifterne til etablering af et konventionelt system med et dobbeltskyllende toilet (3/6 liter).

Beløbene er de involverede håndværkeres bud på, hvad omkostningerne vil være, hvis de tidligere beskrevne "børnesygdomme" ved de enkelte komponenter er fjernet. Det er også en forudsætning, at der er givet en god instruktion og medsendt diverse monteringsvejledninger af god standard inden etableringen.

Udgiften til nedgravning af tank/tanke er angivet uden øvrigt grave- og rørarbejde, som vil afhænge helt af de konkrete forhold, og som til dels er uafhængigt af systemet. Der er dog dobbelt rørføring ved et kildesorterende system.

Tabel 14.1
Udgifter ekskl. moms til etablering af et vakuumtoiletsystem på en enkeltejendom sammenlignet med udgifterne til etablering af et konventionelt toiletsystem.

Det fremgår af tabellen, at forskellen i etableringsomkostningerne for det kildesamlende og kildesorterende system afhænger af, hvor mange tanke der skal købes og graves ned. Desuden skal der tillægges en udgift til den dobbelte rørføring i det kildesorterende system. Det koster stort set det dobbelte at etablere et vakuumtoiletsystem i forhold til et konventionelt system med et dobbeltskyllende toilet. Det fremgår af næste afsnit, om denne merudgift kan hentes hjem igen via driftsudgifterne.

14.2 Drift

Driftsudgifterne for toiletsystemerne omfatter udgifter til tanktømning og strøm samt til vedligeholdelse af komponenterne. Udgifterne hertil for de to typer vakuumsystemer samt til et system med et dobbelstkyllende konventionelt toilet er vist i tabel 14.2. Afskrivning og forrentning af investeringsomkostningerne er ikke medregnet. Det er forudsat, at det "grå" spildevand nedsives, og at det "sorte" spildevand behandles på et kommunalt renseanlæg. Hvis det skal medbehandles på et biogasanlæg, skal der betales afgift herfor. På biogasanlægget i Kettinge ville prisen i 2002 være ca. 180 kr. pr. m³. Herfra skal trækkes restproduktets gødnings-/nytteværdi.

De opsamlede spildevandsmængder pr. år. (regnet som 365 dage) er beregnet ud fra de teoretiske beregninger af volumener i kapitel 12 og en hustand på 2,5 PE, som er et karakteristisk antal i Storstrøms Amt (Storstrøms Amt 1998). For de kildesorterende vakuumsystemer er brugt scenarierne F og H (tabel 11.3), for de kildesamlende J og N (tabel 11.2) og for de konventionelle toiletsystemer scenarierne Z og Æ (tabel 11.5). Der er således ikke taget hensyn til spildevandsbidraget fra gæster i husstandene. Det er også forklaringen på, at de opsamlede spildevandsmængder er lavere, end hvad der reelt er opsamlet i Nysted (jf. kapitel 7).

I praksis betales samme tømningspris pr. tømning, uanset om tanken er på 1 eller 3 m³. For at kunne sammenligne udgifterne ved de forskellige systemer er den gennemsnitlige tanktømningspris i amtet på ca. 500 kr. for en typisk samletank på ca. 2 m³ omregnet til en kubikmeterpris à 250 kr.

Tabel 14.2
Årlige dirftsudgifter for et vakuumtoiletsystem på en enkeltejendom sammenlignet med udgifterne til etablering af et konventionelt toiletsystem.

Det fremgår af tabel 14.2, at de årlige udgifter til drift af et konventionelt system, hvor et dobbeltskyllende toilet er koblet til en samletank, er flere tusinde kroner større, end hvis der etableres et vakuumtoiletsystem. De større etableringsomkostninger for vakuumtoiletsystemet vil formentlig blive tjent ind over driften i løbet af få år (jf. afsnit 14.1). Dette under forudsætning af, at der ikke kommer væsentlige udgifter til vedligeholdelse/reparation af komponenterne.

Erfaringerne med vakuumtoiletsystemer til enkeltejendomme er endnu for få til, at det kan vurderes, om vedligeholdelsesudgifterne på vakuumtoiletsystemerne er større end på konventionelle toiletsystemer. Alt andet lige er der flere komponenter i vakuumtoiletsystemet, som kan gå i stykker; men teknikken er enkel. En anden ting er så, om det er rentabelt at medbehandle det "sorte" spildevand på et biogasanlæg. Afgiften til biogasanlægget vil næppe modsvares af reduktionen i tanktømningsprisen. Er reduktionen af samme størrelse som kommunens udgift til at behandle spildevandet på et renseanlæg, vil den i Storstrøms Amt gennemsnitligt være på ca. 30 kr. pr. m³. Sammenlignes dette beløb med behandlingsprisen på biogasanlægget i Kettinge, som er 180 kr. pr. m³, er der en forskel på 150 kr. pr. m³. Denne forskel skal holdes op mod den fordel, der kan være ved at udnytte materialet til fremstilling af energi og som gødning, i stedet for at udlede spildevandet til vandmiljøet.