| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl
5 Kommissorium for udvalgsarbejdet.
5.1 Indholdet af konsekvensvurderingen
5.2 De dyrkningsmæssige muligheder for at nedsætte pesticidanvendelsen
5.3 De miljø, arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en nedsat pesticidanvendelse
5.3.1 Miljømæssige konsekvenser
5.3.2 De arbejdsmiljømæssige konsekvenser
5.3.3 De sundhedsmæssige konsekvenser
5.4 Reguleringsmæssige forhold
5.5 De tidsmæssige rammer
Den 15. december 2000 blev organisationer og ministerier inviteret til at indstille medlemmer til udvalget. Samtidigt hermed rundsendtes et kommissorium for udvalgsarbejdet.
Kommissoriet fastlægger, at udvalget vil være ansvarlig for igangsættelse af forskellige projektgrupper til at gennemføre konsekvensvurderingerne, herunder udpegning af projektdeltagerne, evaluering af rapporterne, samt en sammenskrivning af disse til en konsekvensvurdering. Projektlederne deltager i fornødent omfang i udvalgets møder med henblik på at præsentere projekternes resultater.
5.1 Indholdet af konsekvensvurderingen
Konsekvensvurderingen skal gennemføres under hensyntagen til erhvervets sammensætning indenfor gartneriet og frugtavlen. Der skal gennemføres en vurdering af de dyrkningsmæssige, økonomiske, miljø-, arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige samt reguleringsmæssige forhold relateret til en nedsættelse af pesticidanvendelsen.
Vurderingerne tager udgangspunkt i de vurderinger Bichel-udvalget allerede har gennemført med henblik på at identificere reduktionsmulighederne. I vurderingerne skal der endvidere inddrages driftsøkonomiske hensyn, idet der lægges vægt på en fortsat opretholdelse af mulighederne for en dansk produktion. Det blev af Bichel-udvalget konkluderet, at produktionen inden for gartneri og frugtavl økonomisk er meget følsom i forhold til en hurtig omstilling til et lavere pesticidforbrug, men at der er store muligheder for udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder.
Der foreslås således følgende 3 emneområder:
- Dyrkningsmæssige muligheder for at nedsætte pesticidanvendelsen uden væsentlige erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser
- Miljø-, arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en nedsat pesticidanvendelse
- Reguleringsmæssige aspekter i forhold til produktionen i gartneri og frugtavl
Udvalget har mulighed for at udvide de nedenstående forslag til emneområder.
5.2 De dyrkningsmæssige muligheder for at nedsætte pesticidanvendelsen
Formålet med nærværende emneområde er at få belyst mulighederne for at reducere pesticidforbruget i gartneri og frugtavl.
Analysen vil omfatte en vurdering af mulighederne for at opstille et såkaldt ++ scenario for gartneri og frugtavl, idet Bichel-udvalget ikke opstillede et sådant scenario.
I dette scenario forudsættes det, at der ikke forekommer væsentlige økonomiske tab på grund af skadevoldere. Det forudsættes endvidere i scenariet, at al eksisterende viden og alle eksisterende teknikker, der kan medvirke til en nedsættelse af forbruget, tages i anvendelse.
Udvalget skal således beskrive de kendte muligheder, herunder inddragelse af økologiske dyrkningsprincipper, for at nedsætte pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl uden væsentlige erhvervs- og samfundsøkonomiske tab.
Udvalget skal beskrive de kendte muligheder for en rentabel økologisk frugt-og grøntproduktion. Dette skal omfatte en vurdering af potentialet for at videreudvikle og fremme økologisk produktion inden for gartneri og frugtavl.
Som en del af analysen af metoder til nedsættelse af pesticidanvendelsen skal der ske en identifikation af produktioner, hvor der måtte være behov for fremskaffelse af yderligere viden for at kunne nedsætte pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl.
Analysen skal også omfatte en vurdering af mulighederne for yderligere at udbrede disse produktionsmetoder, herunder hvilke barrierer der kan være for udbredelsen. Der kan eksempelvis være tale om regler for plantesundhed, som forudsætter bekæmpelse udover det økonomisk optimale eller manglende viden om/ incitament til at benytte de teknikker og metoder, som er en forudsætning for at reducere forbruget.
I tilknytning til analysen skal det vurderes, i hvilket omfang erhvervets retningslinjer for integreret bekæmpelse afspejler de kendte metoder og teknikker til reduktion af pesticid forbr uget.
Det skal endvidere belyses, hvilke reduktionsmuligheder der vil være på mellem langt og langt sigt, som følge af udvikling/videre udvikling af metoder og teknikker til nedsættelse af forbruget.
Det bør tillige overvejes, om Bichel-udvalgets analyser af + scenariet (alene anvendelse af pesticider over for de mest betydningsfulde skadevoldere) for gartneri og frugtavl bør gentages og eventuelt udvides, således at der inddrages yderligere afgrøder.
5.3 De miljø, arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en nedsat pesticidanvendelse
5.3.1 Miljømæssige konsekvenser
Bichel-udvalget har kun i begrænset omfang vurderet de miljømæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen. Udvalget vurderer dog, at det store forbrug af pesticider i gartneri og frugtavl øger risikoen for punktkildeforurening fra disse produktioner.
På den baggrund skal der gennemføres en gennemgang af den eksisterende viden om erhvervenes forureningspotentiale for det akvatiske miljø samt grundvand.
Med udgangspunkt i de dele af gartneriet og frugtavlen, der har høje behandlingshyppigheder, skal der gennemføres en gennemgang af eksisterende viden om de miljømæssige effekter af pesticidanvendelsen på det terrestriske miljø
Det er vigtigt at få identificeret livscyclusforløbet og transportvejene i affald, vand og luft af pesticider fra væksthuse. Med udgangspunkt i EMAS godkendte gartnerier udføres en vurdering af dette baseret på bl. a. sprøjteplaner og vandingssystemanlæg, affaldsbortskaffelse, produkternes indhold af pesticider og produkternes affaldsbehandling, mm.
5.3.2 De arbejdsmiljømæssige konsekvenser
Bichel-udvalget har kun i et begrænset omfang vurderet de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl.
Bichel-udvalget noterede sig, at der kan være en eksponering af beskæftigede i væksthuse og i produktionen af frugt og grønsager, hvor der anvendes en høj behandlingshyppighed.
Arbejdet skal omfatte en samlet beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige problemer ved pesticidanvendelsen indenfor gartneri og frugtavl. Dette skal som udgangspunkt ske ud fra den eksisterende viden.
Det foreslås, at der skelnes mellem væksthuse på den ene side og frugtavl og frilandsgrønsager på den anden side.
Indenfor væksthusområdet skal analysen ud fra den eksisterende viden indeholde en vurdering af sammensætningen af væksthusarbejdere, med henblik på at vurdere om der er specielle risikogrupper. Det vil ligeledes være af betydning at vurdere eksponeringen af arbejdstagere ved re-entry i væksthuse, samt undersøgelse af værnemidlers beskyttelse ved håndtering af pesticider og sprøjtede planter.
Indenfor frilandsgartneriet og frugtavlen skal det vurderes, om den intensive pesticidanvendelse medfører øget risiko for eksponering af sprøjteføreren.
Udvalget skal opstille og vurdere forskellige muligheder for at nedsætte den arbejdsmiljømæssige belastning af arbejdstagere ved eksponering af pesticider på friland og i væksthuse.
5.3.3 De sundhedsmæssige konsekvenser
I forhold til befolkningens indtag af og kontakt med pesticider er det væsentligt at se nærmere på indholdet af restkoncentrationer af pesticider i afgrøder, herunder både spiselige og ikke spiselige.
Dansk produceret frugt og grønt indeholder generelt færre pesticidrester end udenlandske produkter. Der er derfor såvel samfundsøkonomiske som fødevaresikkerhedsmæssige argumenter for at sikre en fortsat dansk produktion. Et eventuelt krav om reduktion af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl bør hvile på et solidt fagligt grundlag, der inddrager disse forhold.
Bichel-udvalget vurderede kun i et begrænset omfang de sundhedsmæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl. Udvalget konkluderer generelt, at den eksisterende regulering af pesticidområdet ikke giver anledning til betænkeligheder i forhold til folkesundheden.
Et krav om løbende vurdering følger af regeringens målsætning om, at det generelle niveau for såvel anvendelsen af pesticider som restindholdet i fødevarer skal være så lavt som muligt, jf. Fødevarepolitisk redegørelse fra januar 1998.
Udvalgsarbejdet skal derfor omfatte en vurdering af, om ændrede strategier for anvendelse af pesticider i afgrøderne vil medføre et ændret indhold af pesticidrester i produkterne.
5.4 Reguleringsmæssige forhold
Bichel-udvalget analyserede de juridiske muligheder for at nedsætte pesticidanvendelsen i forhold til pesticidlovgivningen på nationalt, EU og globalt niveau.
De juridiske forhold med hensyn til den direkte pesticidlovgivning blev vurderet af Bichel-udvalget.
Bichel-udvalget vurderede dog ikke den produktionsrelaterede regulering, såsom miljøbeskyttelsesloven, IP-regler, plantesundhedsregler, støtteordninger, miljøstyring mm
Reguleringen indenfor disse områder skal gennemgås med henblik på en vurdering af muligheden for gennem disse at nedsætte pesticidanvendelsen og –belastningen.
5.5 De tidsmæssige rammer
Arbejdet skal så vidt muligt være afsluttet august 2001.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|