Risikopåvirkning: Forurening af grundvandsressourcer for vandværk A med olie, benzin, diesel, MTBE fra ældre tankstation. Beskrivelse af risiko: Hændelsen vil uden tvivl indtræffe indenfor 1 – 5 år (R = 5). Oliebranchens Miljøpulje er (endnu) ikke involveret. Beskrivelse af mulige konsekvenser: Lukning af kildeplads. Da det samtidig er vandværkets eneste kildeplads, kan det betyde, at man enten må lukke vandværket helt, eller påbegynde nogle omkostningskrævende aktiviteter med henblik på at etablere en ny kildeplads for vandværk A. Bestyrelsen forudser at disse omkostninger ligger over hvad vandværkets økonomi kan klare (K = 10).