Håndbog i miljøledelse for vandforsyninger
Forord For alle vand-forsyninger Denne håndbog bygger på erfaringerne fra et forudgående projekt (her i håndbogen kaldet pilotprojektet) om indførelse af miljøledelse med deltagelse af 6 danske vandforsyninger. Pilotprojektet blev støttet med midler fra Miljøstyrelsens miljøkompetenceordning. Udarbejdelsen af denne håndbog blev støttet af Vandfonden. Hidtil er det kun meget få vandforsyninger, der har givet sig i kast med at udvikle miljøledelsessystemer. En af årsagerne hertil kan være, at vandforsyning anses for en ”ren” – dvs. ikke-forurenende branche. Opfattelsen af miljøledelse har imidlertid ændret sig meget gennem de allerseneste år, og anvendelse af miljøledelse giver i dag en virksomhed fordele, der ligger langt ud over den traditionelle miljøopfattelse, der alene fokuserer på de umiddelbare miljøforhold (populært sagt: røg, støj og møg). Særlige forhold for vandforsyninger Vandforsyningerne herhjemme hverken oser, støjer eller lugter. De producerer heller ikke farligt affald. Anvendelse af miljøværktøjer i denne branche fokuserer i langt højere grad forhold uden for vandværkets hegn. Det handler sig om identifikation af trusler (både eksisterende og potentielle) fra en lang række af mulige forureningskilder mod råvaren (grundvandet) og på etablering af afværgeforanstaltninger. Ligeledes handler det om sikring af både de fremtidige grundvandsressourcer og det produkt (drikkevand), som vandværkerne leverer ud til forbrugeren. Vandforsyningens overlevelse Anvendelse af miljøværktøjer skal derfor ses som et værktøj, der skal hjælpe med til at sikre både de nødvendige grundvandsressourcer, en ordentlig vandkvalitet og dermed også den fornødne forsyningssikkerhed. Herved bliver miljøledelse et værktøj i kampen for at sikre vandforsyningens overlevelse og samtidig opretholde den decentrale vandforsyningsstruktur. Nye opgaver – nye muligheder Vandforsyningerne har i kraft af de seneste års ændringer i vandforsyningsloven fået nye og omfattende muligheder og opgaver i forhold til bl.a. beskyttelse af grundvandsressourcerne og information til forbrugerne. Håndbogen anviser en systematisk fremgangsmåde, efter hvilken vandforsyningen både får styr på de miljømæssige opgaver og sikrer sig en enkel og tilpasset informationsgang om vandkvalitet mv. i forhold til omverdenen – ikke mindst i forhold til forbrugerne. Samtidig fokuserer den på, hvorledes man i en vandforsyning systematisk kan prioritere opgaverne og herved løse dem i en praktisk og fornuftig rækkefølge, således at de bliver overkommelige indenfor de ressourcer, der er til rådighed i den enkelte vandforsyning. Enkelt eller komplekst miljøledelsessystem? Miljøledelse kan udøves på mange niveauer og stadig med rette kaldes miljøledelse. Minimumskravene til en vandforsynings miljøledelsessystem er, at den kan anvendes til at skabe overblik og styre vandforsyningens miljøindsats i overensstemmelse med dens miljøpolitik. Disse krav betyder ikke, at systemet skal være så stort og kompliceret, som det kan opleves i andre brancher – tværtimod. Et system, der opfylder disse minimumskrav vil vi her kalde for et ”husmandssystem” – en betegnelse, som ikke skal opfattes negativt. Den vandforsyning, som af andre årsager ønsker et mere vidtgående miljøledelsessystem, kan gå videre og opbygge et system, der er certificerbart efter de gældende miljøstandarder.1 Et ”husmandssystem” vil være fuldt tilstrækkeligt for de fleste vandforsyninger. Nogle vandforsyninger, nok mest de større, vil i nogle tilfælde vælge et miljøledelsessystem, der peger i retning af certificerbarhed. Det er vor ambition, at både den store vandforsyning, der satser på et certificerbart system og den lille vandforsyning, der ønsker et ”husmandssystem”, skal kunne have nytte af denne håndbog. Tilsvarende, at den vandforsyning, der fra starten vælger et husmandssystem, senere skal kunne udvide dette til at være certificerbart. Et husmandssystem er således ikke kun for de mindste vandforsyninger – også de store vandforsyninger vil kunne få fuldt udbytte af at udvikle et husmandssystem. Kontaktpersoner De vandforsyninger, der deltog i pilotprojektet, står gerne til rådighed med svar på spørgsmål fra vandforsyninger, der overvejer at indføre miljøstyring eller er gået i gang. Nedenstående skema viser, hvem man kan kontakte, hvis man ønsker et godt råd.
Under udarbejdelsen er konsulenterne blevet støttet af en følgegruppe, der bestod af pilotprojektets deltagere (se skemaet). Følgegruppen har løbende kommenteret udarbejdede materiale, og på denne måde bidraget til dens indhold. Tilsvarende er arbejdet blevet fulgt af en styregruppe med følgende deltagere: Miljøstyrelsen Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) RAMBØLL Styregruppen har ligeledes på møder og pr. e-mail kommenteret materialet, og således bidraget til projektets gennemførelse. Endelig har projektgruppen under arbejdet nydt godt af assistance fra RAMBØLL’s Odense afdeling, hvor Eva Lund og Poul Juul Hansen har ydet sparring og faglig bistand, ligesom Lise Wulff har været projektets sekretær og uundværlige ”blæksprutte”. Projektgruppen vil gerne hermed sige tak for alle bidrag, gode råd og konstruktiv kritik både fra følgegruppe og styregruppe, uden hvilke arbejdet ikke havde kunnet gennemføres.
____________________________________________________________ 1 I dag findes to lidt forskellige standarder som anvendes ved miljøcertificering. Disse er ISO 14.001 og EMAS, hvor sidstnævnte er fastlagt af EU. Standarderne er omtalt bl.a. i kapitel 6 og 8.
|
