Indikator Tema DPSIR Note Antallet af miljømærkede produkter Industri, produktio n, forbrug R til D mangler sammenhæng til P, S og I Denne indikator har siden midten af 1990erne været den eneste, der har relateret sig direkte til en rendyrket IPP-indsats. Den opgøres i anden sammenhæng, hvilket gør den billig som måleparameter. Ulempen er, at den ikke direkte siger noget om ændring i miljøpåvirkninger som følge af antallet af miljømærkede produkter. Antal EMAS- og ISO 14001- registrerede virksomheder (samt lignende, f.eks. hoteller med Grøn Nøgle eller virksomheder i Dow Jones Sustainability Index) Industri, erhverv R til D mangler sammenhæng til P, S og I Denne indikator er et udmærket mål for, hvor udbredt miljøaspektet er i erhvervslivet. Selvom en registrering ikke i sig selv siger noget om miljøpåvirkninger, skal der dog alligevel en vis interesse til fra ledelsens side, før man indleder sig på en registrering, da det er en omfattende proces. Ulempen er, at den ikke siger noget om ændringer i miljøpåvirkninger samt, at den ikke er produktrelateret. Et beslægtet eksempel er antallet af virksomheder i finansielle porteføljer, f.eks. Dow Jones’ bæredygtighedsindex. Energiintensite t eller ressour- ceintensitet for brancher Energi, ressource r D til P Denne type af effektivitetsindikatorer giver et udmærket indblik i en branches udvikling i miljø- påvirkninger. Under sådanne indikatorer ligger ofte yderst detaljerede data om specifikke pro- cessers energiforbrug; disse kan være relaterede til produkter, men er oftest opgjort for produktionsenheder og derefter aggregerede hen over branchen. Da der er gode data for miljøpåvirkningerne relateret til energiforbrug, er disse indikatorer værdifulde i en IPP-indsats. Tilsvarende findes der for en række ressourcer rimelige mæng- derelaterede livscyklusdata Effektivitet af transportarbej det Transport, energi D til P Se ovenfor om energiintensitet Genanvendel ses-grad og ressource- strømme Affald, ressource r R til D mangler sammenhæng til P, S og I Genanvendelsesgrad har været et mantra for affaldssektoren i nogle år. Det er typisk tal, som er opgjort for produkttyper, f.eks. aviser og ugeblade. Det er dog en kompliceret størrelse at relatere til miljøpåvirkninger, da genanvendelse ikke altid er af det gode. Der kan være knyttet ekstra kemikalie- og energiforbrug til en genanven- delsesproces, og dette afføder derfor en afvejning imellem negative påvirkninger herfra og positive påvirkninger ved ressourceforbrug Miljøinvesterin ger Finansiel P, S, I og R Performanceindika torer Graden af miljøinvesteringer er en yderst diffus størrelse, som dog har den fordel, at den kan integreres direkte i finansiel rapportering og ac- cepteres af finanssektoren. Ulempen er, at den kun siger noget om den reaktion, der er initieret via investeringen – intet om resultatet heraf. En sådan indikator kan udmærket produktrettes, f.eks. som opgørelse af investeringer i anlæg, der skal producere X antal af et specifikt produkt vha. en ny teknologi. Diverse Kemi P, S og I Mange indikatorer for miljø