Indikatorer og Effektvurdering

Indikatorer og Effektvurdering

Sammenfatning og konklusioner

Der anvendes et utal af forskellige indikatorer på miljøområdet, og det er et område, som er under hastig udvikling.

Imidlertid er den praktiske anvendelse af indikatorerne stort set alene knyttet til at beskrive konkrete udviklingstendenser, f.eks. udviklingen i det årlige udslip af klimagasser, i antallet af miljøcertificerede virksomheder eller i antal miljømærkede produkter på markedet.

Det er ikke lykkedes via dette projekt at opspore udenlandske erfaringer med anvendelse af indikatorer, som beskrivelser den effekt, der opnås via en produktorienteret miljøpolitik, f.eks. med hvor stor en effekt et tilskudsprogram har påvirket antallet af miljømærkede produkter på markedet eller, hvorvidt en reduktion i udledningen af en klimagas kan tilbageføres til en bestemt produktorienteret indsats.

Dog hersker der internationalt et stort ønske om, at der udvikles indikatorer, der kan beskrive en sådan sammenhæng. Flere instanser har udviklet teorier og modeller, der beskriver sammenhængen mellem:

De rammer og drivkræfter, som medfører et miljøproblem, f.eks. øget brug af informationsteknologier
De belastninger, det medfører i form af ressourcetræk og emissioner af stoffer, f.eks. brommerede flammehæmmere
Beskrivelserne af tilstanden, f.eks. koncentrationen af brommerede flammehæmmere i luften
Påvirkningen af mennesker og natur, f.eks. flere kræfttilfælde hos mennesker og hormonforstyrrelser hos isbjørne
De politiske reaktioner som f.eks. forbud eller programtilskud til påvirkning af producenter og forbrugere

I projektet har vi taget afsæt i sådanne modeller som grundlag for at udvikle en første prototype af et IT-værktøj, som kan indsamle data om en dansk IPP-indsats. Disse data kan anvendes som grundlag for indikatorer for effekten af den indsats, der opnås via Program for Renere Produkter under Miljøstyrelsen.

Projektet har taget afsæt i et ønske hos Miljøstyrelsen om, at udviklingen og anvendelsen af indikatorer skal være så lidt ressourcekrævende som muligt for styrelsen, hvorfor projektets udgangspunkt er, at den datafangst, som udgør grundlaget for indikatorerne, leveres af bevillingsmodtagerne, dvs. data er baseret på selvevaluering med de styrker og svagheder, dette giver.

Projekter under Program for Renere Produkter omfatter en kombination af projekttyper og indsatsområder, hvoraf nogle sigter på direkte miljøforbedringer – f.eks. i form af tilskud til produktudvikling eller omlægning af produktioner – mens andre (de fleste) er projekter, der ikke i sig selv har en direkte miljøeffekt. Disse projekters formål er at skabe grundlag for efterfølgende aktiviteter, hvor miljøforbedringen opnås. Programmets hidtidige hovedsigte har således været at skabe grobund for, at der både i og uden for programmet gennemføres tiltag, som reducerer miljøproblemer knyttet til produkters produktion, brug og bortskaffelse.

Miljøeffekten af programmet bør derfor ses som resultatet af forskelligartede virkemidler, der samlet leder frem til en konkret miljøforbedring. Og de tiltag, som udløser de konkrete miljøforbedringer er ikke nødvendigvis aktiviteter, som er finansieret via programmet, men i større eller mindre grad gennemført som følge af forudgående programfinansierede aktiviteter.

For at belyse de meget forskelligartede resultater har vi i projektet valgt at fokusere på forskellige projekttyper på tværs af programmet samt set nærmere på delprogrammerne/indsatsområderne for:

Tekstil
Kemiske stoffer
Affald
Miljøledelse

Til at belyse miljøeffekten af enkeltprojekter er der udviklet en række spørgeskemaer, som kan anvendes på tværs af delprogrammer og indsatsområder. Som udgangspunkt spørges til den forventede miljøeffekt, og hvorvidt den er faktisk eller potentiel. Med “potentiel” menes den miljøeffekt, der forventes opnået, såfremt projektets resultater udnyttes optimalt af målgruppen.

Prototypen er opbygget med sigte på, at bevillingsmodtageren besvarer de samme spørgsmål ved start og ved afslutning af projektet, idet det formodes, at forventninger til nytteværdien vil være forskellig. Endvidere kan resultater fra efterfølgende evalueringer indtastes, og samlet giver dette mulighed for sammenligninger og heraf udledte konklusioner om såvel miljøeffekt, som hvilke projekter der virker bedre end andre og hvorfor.

Et formål med at udvikle indikatorer for programeffekten har da også – ud over en forventning om, at der herved kan siges noget om programmets forventede miljøeffekt – til formål at afdække, hvorledes der kan opnås en bedre viden om, hvilke tiltag der virker godt og hvilke der virker mindre godt. Dvs. hvad det er der gør, at nogle projekter har større effekt på en målgruppes handlinger end andre projekter.

Projektet havde oprindelig til sigte alene at gå i dybden på enkelte indsatsområder, men i praksis har projektet bredt sig ud over store dele af programmet, der i 2002 består af 27 forskellige delprogrammer og indsatsområder, der retter sig mod forskellige aktører og mod forskellige led i produktkæden, men med overlappende miljøformål. F.eks. er indsatsen for at reducere brugen af uønskede kemikalier et gennemgående tema.

En væsentlig udfordring i projektet har været at indkredse, hvilke faktorer det er afgørende at spørge ind til for, at svarene kan bidrage til at give et billede af effekten eller nytteværdien af forskellige tiltag og projekttyper. Det handler f.eks. om et projekts evne til at inddrage og formidle til målgruppen og at gøre det på en måde, så projektets resultater udnyttes. Hvilke faktorer, der er afgørende at spørge ind til, er blevet diskuteret med en række centrale aktører inden for IPP.

Som led i projektet er der afholdt 3 workshops med repræsentanter fra i alt 25 aktører. Resultatet af de afholdte workshop har været en række anbefalinger til relevante effektmål fra projekter under Program for Renere Produkter. Desuden er muligheder og barrierer ved at udvikle indikatorer blevet diskuteret, og deltagerne har gjort opmærksom på mulige fælder i projektet.

I projektets prototype er opstillet 15-20 spørgsmål, som anses for relevante at stille alle bevillingsmodtagere (afhængig af projekttypen). Hertil kommer supplerende spørgsmål, der er knyttet til bestemte indsatsområder.

Konceptet lægger op til, at der i bevillingsbrevet anføres, at bevillingsmodtageren skal klikke ind på http://www.renereprodukter.dk og i den angivne spørgematrix besvare de spørgsmål, der er knyttet til de felter, som sagsbehandleren vurderer er relevante at få besvaret i forhold til det konkrete projekt. Dette koncept giver i princippet mulighed for at kombinere spørgsmål efter det enkelte projekts karakter og indhold.

Endvidere er spørgeguiden udformet, så det er muligt at supplere kvantitative svar med kvalitative udbygninger, hvilket vil styrke kvaliteten af efterfølgende evalueringer af en programperiode.

Endelig anses det for vigtigt, at der løbende er mulighed for dialog mellem styrelsen og bevillingsmodtagerne (aktørerne på IPPområdet) om videreudvikling af konceptet, herunder justeringer i spørgsmål og svarmuligheder samt oprettelse af helt nye spørgsmål, som anses for relevante for at kunne udtrække de rigtige indikatorer for programmet.

Projektets resultat er således ikke en liste over indikatorer, der kan benyttes til at belyse programmets miljøeffekt, men derimod et forslag til et samlet koncept – inkl. en prototype – for, hvorledes der på en ressourceeffektiv måde kan indhentes en række relevante data for enkeltprojekter i en form, så de kan aggregeres og udtrækkes som indikatorer på tværs af programmet eller dele heraf.

Udviklingen af denne første prototype til indhentning af data om projekterne under Program for Renere Produkter må betragtes som en førstegenerationsmodel, som skal gennemgå en fortsat udvikling.Det vil i første omgang være væsentligt at afprøve prototypen på en række projekter og gennemføre de tilretninger, en sådan pilottest uvilkårligt vil give anledning til.

Hvis systemet skal dække alle projekter under Programmet for Renere Produkter vil der ud over de 4 udvalgte områder være behov for en videreudvikling af systemet således, at de resterende indsatsområder og projekttyper inddrages. Systemet er fleksibelt opbygget, så en successiv udbygning med nye indsatsområder og projekttyper er mulig.

Dette vil være relevant, når det nye handlingsprogram er på plads. Det har på grund af tidsmæssigt sammenfald mellem udarbejdelse af nyt program og dette effektvurderingssystem ikke været muligt at inddrage det nye program i udviklingen af denne prototype.