| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indikatorer og Effektvurdering

6 Udvælgelse af indikatorer og opbygning af prototype

6.1 Indikatortyper

Med udgangspunkt i den nordiske miljømærkemodel RPS² kan anskueliggøres en struktur for udvælgelse af indikatorer, der kan omsætte “nytteværdien” af det enkelte projekt til at belyse effekten af programindsatsen.

Sigtet med følgende figur er primært at give en forenklet fremstilling af de typer af indikatorer, som anses for relevante for at give et retvisende billede af en programeffekt.

Relevans:
Hvilke faktorer og dermed spørgsmål er relevante for at belyse projektets relevans i forhold til målsætningen med delprogrammet eller indsatsområdet?

Potentiale:
Hvilke faktorer og dermed spørgsmål er relevante for at belyse størrelsen af det miljømæssige potentiale ved indsatsen i forhold til et miljøproblem?

Gennemslagskraft:
Hvilke faktorer og dermed spørgsmål er relevante for at belyse, med hvilken styrke projektet kan trænge igennem i forhold til målgrupperne, og at resultaterne rent faktisk udnyttes?

Et udredningsprojekt kan således være yderst relevant i forhold til programmets målsætning og samtidig have et stort potentiale, dvs. vil kunne have en stor miljømæssig effekt på et givent område – men hvis gennemslagskraften overfor målgruppen, der skal følge projektets resultater, er ringe, giver det en lav nytteværdi.

Tilsvarende kan et produktudviklingsprojekt være både relevant og have stor gennemslagskraft – men hvis de potentielle miljøforbedringer er meget afgrænsede er nytteværdien også her ringe.

Omvendt kan f.eks. en analyse eller handlingsplan, som både er relevant og har et stort miljømæssigt potentiale – og som samtidig formår at skabe handling i målgruppen – have en stor nytteværdi. Det skal bemærkes, at dette eventuelt opnås i kombination mellem flere forskellige projekter i forlængelse af hinanden.

I figuren er forskellige kombinationer illustreret ved projekter, som placerer sig ved de angivne bogstaver:

Klik på billedet for at se html-version af "Figur".

For at belyse det enkelte projekts nytteværdi skal der sammensættes en række spørgsmål, hvis svar billedligt talt kan placere projektet i terningen.

Som led i projektet er gennemgået en række projekttyper og indsatsområder (jf. kap. 4) med henblik på at indkredse de spørgsmål, som anses for relevante at stille for at kunne bedømme projektets relevans, potentiale og gennemslagskraft – og dermed de spørgsmål, som danner grundlag for, at der kan udtrækkes relevante indikatorer.

I det følgende gennemgås disse projekttyper og indsatsområder. For en mere præcis præsentation af de enkelte spørgsmål i spørgeguiden henvises til Del 2: Præsentation af prototypen.

6.2 Generelle projektdata

En række af de udviklede spørgsmål har generel karakter og er ikke knyttet til bestemte projekttyper eller indsatsområder.

De indledende spørgsmål i prototypen er således egentlige projektdata, som allerede i dag indlægges i TAS-systemet hos Miljøstyrelsen. I den udviklede prototype er der ikke indarbejdet en mulighed for at overføre data fra TAS til prototypen, men dette vil kunne udvikles i en senere fase.

Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at prototypen opbygges, så det er bevillingsmodtageren, som indtaster disse data ud fra bevillingsbrevet. Det drejer sig f.eks. om bevillingens størrelse og oplysninger om bevillingsmodtageren.

Endvidere er der udviklet en spørgeguide om følgende generelle spørgsmål:

• Projektkæden – er projektet en udløber af et tidligere projekt under programmet – og hvad er baggrunden eller motivet i øvrigt for projektet?
• Hvilke brancher er projektet primært rettet mod
• Hvilke led i produktkæden (livscyklusfasen) sigter projektet på
• Hvilke aspekter i øvrigt sigter projektet på (politiske tiltag, ledelsessystemer i virksomheder, markedsføring, forbrug og handel eller øvrige generelle indsatser som f.eks. handlingsplaner)
• Hvor ligger projektets hovedindsats i forhold til opbygning af ny viden, spredning af eksisterende viden, erkendelse af viden eller handling?
• Hvilke miljøproblemer (jf. UMIP-kategorierne) retter projektet sig primært mod
• Hvad er projektets forventede effekt på udvalgte miljøindikatorer fra regeringens bæredygtighedsstrategi (f.eks. energiforbrug og forbrug af kræftfremkaldende stoffer i industrien)
• Hvilket produktområde vedrører projektet (blandt produkter som er særligt aktuelle for området – uønskede kemikalier)?
• Forventes projektet at have en effekt på arbejdsmiljøet – og i givet fald hvilken?

Hertil kommer to spørgsmål, hvor bevillingsmodtageren får mulighed for at give sin vurdering af status og behov for en miljørigtig udvikling på området:

• Hvor langt er vi fra en optimal miljøsituation – giv en vurdering af, hvor langt vi er i Danmark fra en optimal (forstået som ideel) miljøsituation på det område, som projektet handler om
• Hvilken indsats mangler over for hvilke aktører (opbygning af ny viden, spredning af eksisterende viden, erkendelse af viden eller handling) – dvs. hvor er de væsentligste barrierer for en fortsat miljørigtig udvikling på området?

6.3 Data relateret til projekttyper

Det var hypotesen, at en gennemgang af de forskellige projekttyper ville afsløre behov for en række forskellige spørgsmål som grundlag for vidt forskellige indikatorer. Imidlertid indikerer forarbejdet med enkelte projekttyper til prototypen, at en række generelle spørgsmål knyttet til målgruppen og formidling af projektresultater i praksis er relevante i forhold til de fleste typer af projekter.

Først når der udvikles spørgsmål knyttet konkret til en kombination af projekttyper og indsatsområder, bliver spørgsmålene så detaljerede, at de kun er relevante i forhold til det konkrete område.

I projektet er taget udgangspunkt i to typer af projekter, som anses for noget forskellige i sit indhold, nemlig “udrednings- og vidensopbygningsprojekter” og “pro-duktudviklingsprojekter”.

Der er på denne baggrund udviklet en række generelle spørgsmål til projekttyperne. Nedenfor er mere detaljeret gennemgået “udrednings- og vidensopbygningsprojekter” og de overvejelser, der ligger til grund for de udvalgte spørgsmål. Dette er derefter suppleret med de yderligere overvejelser, som “produktudviklingsprojekterne” har givet anledning til.

Det skal dog tilføjes, at vi i prototypen stadig har valgt at gruppere tilgangen til spørgeguiden med generelle spørgsmål til hver produkttype (1. søjle i prototypens spørgeguide) og bruge den som indgang til den samlede spørgeguide, idet selve formuleringen af spørgsmålene kan gøres mere vedkommende, når spørgsmålene er knyttet til forskellige projekttyper. Dette anses at have en ikke uvæsentlig pædagogisk værdi i forhold til bevillingsmodtagere, som skal udfylde spørgeguiden.

6.3.1 Udredninger og vidensopbygningsprojekter

Udredninger og projekter, der opbygger viden, udgør 76 af de bevilgede projekter (svarende til 9%) med et samlet tilskud på 46 mio. kr. (svarende til 17% af de bevilgede midler) i perioden 1999-2001.

Projekterne har det fællestræk, at de ikke i sig selv medfører nogen direkte miljøforbedring, men udgør et grundlag for efterfølgende mere konkrete miljøtiltag. Det kan f.eks. være i form af kortlægninger, der skal indkredse en produktions eller en branches væsentlige miljøproblemer, en analyse af en markedsudvikling eller en vurdering, som skal danne grundlag for videre programprioriteringer.

Fagligt breder projekterne sig over næsten alle programmets fagområder, dog falder ca. halvdelen af projekterne inden for indsatsområdet “affald og genanvendelse”.

Projekternes nytteværdi afhænger af, i hvilket omfang de bidrager til videre aktiviteter, dvs. om projektresultaterne formidles til målgruppen, og om målgruppen udnytter projektets resultater. Hertil kommer projektets relevans og miljømæssige potentiale.

Afdækning af den forventede nytteværdi for denne gruppe projekter vil sige noget om de potentielle miljømæssige effekter, som projekterne skaber grundlag for, men måske i højere grad have værdi for programstyringen, idet afdækningen på sigt vil medvirke til at indkredse, hvilke strategier og formidlingsmetoder der virker bedst i forhold til forskellige formål.

Et gennemgående træk ved de spørgsmål, som kan belyse dette, er, at det skal være muligt via efterfølgende konkrete evalueringer at verificere, i hvilket omfang forventningerne holdt stik. Der vil endvidere være en værdi i at lade bevillingsmodtageren svare på spørgsmålene både ved projektets start og ved afslutningen, idet det formodes, at forventningerne til projektets nytteværdi vurderes forskelligt ved start og afslutning. Denne “dobbelte selvevaluering” formodes i sig selv at medvirke til at udbygge erfaringsgrundlaget med programmet og styrke efterfølgende evalueringer.

En belysning af nytteværdien bør ses som en kombination af projektets relevans i forhold til programmets mål og delmål, projektets evne til at slå igennem over for målgruppen og projektets miljømæssige potentiale, forstået som den forventede miljøeffekt, der potentielt vil kunne opnås, såfremt projektets resultater udnyttes fuldt ud. Med “potentiel effekt” forstås, at projektet ikke i sig selv medfører konkrete ændringer, men danner grundlag for, at det senere vil kunne ske – f.eks. en analyse, udredning eller kortlægning som på kortere eller længere sigt kan forventes at medføre konkrete miljøforbedringer.

F.eks. kan overvejes at indlægge et pointsystem, der udtrykker, hvor mange af de relevante aktører, der har været direkte involveret i projektforløbet.

En vurdering af projektets forventede gennemslagskraft afhænger af, i hvilket omfang der eksisterer erfaringer med, hvilke formidlingsmetoder der virker bedst i forhold til forskellige målgrupper. Findes en bevidsthed om sådanne sammenhænge, vil det være muligt at stille tilskudsmodtageren en række spørgsmål, hvor svarene tillægges forskellig værdi. Det er således projektgruppens vurdering, at inddragelse af målgruppen i selve projektet har en højere værdi end alene at formidle projektresultater via en rapport. Men det er først ved efterfølgende konkrete evalueringer af en programindsats, der kan opstilles mere konkrete værdisæt på forskellige formidlingsformer.

Der er ikke i den udviklede prototype indlagt sådanne kvantitative værdimål på forskellige svarmuligheder, men det er en mulighed der kan overvejes ved visse af spørgsmålene ved en videreudvikling.

Såfremt tilskudsmodtageren ikke selv har ansvaret for at formidle resultaterne til den egentlige målgruppe, er projektets nytteværdi afhængig af, i hvilket omfang den aktør, som projektet direkte er rettet imod, har planlagt at udnytte eller videreformidle resultaterne.

I prototypen er indarbejdet spørgsmål, som kan bidrage til at belyse:

• Hvem vil modtage information om projektets resultater? (dvs. de primære og sekundære målgrupper som projektresultaterne formidles til under og efter projektet af projektdeltagerne selv)
• Hvilke aktører er involveret i projektet – som udførende, via følgegruppe, workshop eller anden direkte deltagelse i projektarbejdet
• Hvilke formidlingsformer af projektresultaterne vil blive benyttet – og hvor stor en andel af budgettet vil gå til formidling?
• Forventes andre aktører at bidrage til at formidle projektresultaterne og i givet fald hvilke og med hvilke modtagere?
• Hvor store er forventningerne til, at projektet skaber en øget bevidstgørelse og til efterfølgende at udløse nye tiltag – og hos hvilke aktører?

6.3.2 Produkt- og procesudviklingsprojekter

Produkt- og procesudviklingsprojekter udgør 93 af de bevilgede projekter (svarende til 12%) med et samlet tilskud på 55 mio. kr. (svarende til 20% af de bevilgede midler) i perioden 1999-2001.

Projekterne har det fællestræk, at de stort set alle gennemføres som konkrete udviklingsprojekter hos enkeltvirksomheder og derfor kan forventes at medføre direkte miljøforbedringer. Det kan være substitution af uønskede kemikalier i et produkt eller en proces og/eller en ændring af råvarevalg. Endvidere kan projekterne have sideeffekter som nedsat energiforbrug eller andet.

Projekterne er underlagt krav om offentliggørelse med henblik på, at andre virksomheder også kan udnytte resultaterne.

Stort set alle projekter tilhører indsatsområdet “Generel rammeindsats for kemiske stoffer og materialer, herunder fremme af kemikaliesubstitution i fremstillingsindustrien”.

Projekternes nytteværdi afhænger af, i hvilket omfang projektet har relevans i forhold til målsætningen, om de bidrager til en konkret omstilling i produktionen, om der er en målbar miljøeffekt herved, om resultatet formidles til andre virksomheder (aktører), og om disse udnytter projektets resultater.

Dette indebærer i praksis, at de samme spørgsmål, som er anvendt ovenfor (på det generelle plan), kan genbruges, men i indikatorsammenhæng vil der formentlig blive lagt vægt på andre udtræk (kombinationer), hvor vægten lægges på at belyse effekten på brugen af uønskede kemikalier set fra forskellige vinkler.Da denne projekttype er mest rettet mod virksomheder, er yderligere valgt at opstille et spørgsmål, der fokuserer på bevillingsmodtagerens markedsforhold:

• Hvor stor er omsætningen og eksporten for det produktområde, som projektet retter sig mod?

6.4 Data relateret til udvalgte indsatsområder

Som led i projektet er nærmere vurderet, hvilke spørgsmål der er særligt relevante at sætte fokus på inden for en række udvalgte indsatsområder i programmet.

6.4.1 Affald og genanvendelse

Indsatsområdet omfatter 80 af de bevilgede projekter (svarende til 10%) med et samlet tilskud på 56 mio. kr. (svarende til 21% af de bevilgede midler) i perioden 1999-2001.

Hovedparten af projekterne består af enten typen “udredninger og vidensopbygning” (37), affaldsbehandlingsmetoder (18) eller indsamlingsordninger og regenerering (10). De to sidste er for at forenkle spørgeguiden rubriceret under produktudvikling og produktionsprocesser”.

I prototypen er udviklet en række supplerende spørgsmål, som er knyttet til disse projekttyper under indsatsområdet:

6.4.1.1 Udredninger og vidensopbygning

• Projektets centrale sigte. Hvad er det centrale sigte med vidensopbygningen eller udredningen? Der kan i besvarelsen skelnes mellem oparbejdning af affaldsfraktioner, teknikker til sortering og indsamling af affaldsfraktioner, affaldsforebyggende initiativer, undersøgelse af produktkæder, vurdering af miljøledelsesværktøjer, modeludvikling og arbejdsmiljø i tilknytning til affaldsområdet.
• Affaldskilder. Hvilken affaldskilde vedrører udredningen primært? Der er som svarmuligheder opstillet de affaldsfraktioner, som anvendes i “Affald 21”
• Affaldsfraktioner. Kan udredningen henføres til nedenstående affaldsfraktioner? Som i det foregående spørgsmål er “Affald 21” benyttet som grundlag for opstilling af en liste over relevante affaldsfraktioner, som projekter kan rettes mod.
• Påvirkning af affaldsfraktioner. Der skal angives et bud på de potentielle reduktioner, der vil kunne opnås i de nævnte affaldsfraktioner, såfremt projektets resultater udnyttes fuldt ud.
• Opfølgende tiltag. Bevillingsmodtageren anmodes om at vurdere, i hvilket omfang projektet kan forventes at føre til opfølgende tiltag og af hvilken art, f.eks. i form af ny vidensopbygning, udarbejdelse af handlingsplaner etc. eller i form af tiltag, der direkte bidrager til at opfylde målsætningerne på affaldsområdet.
• Påvirkning af målsætningerne. Der skal angives et bud på, hvilke af de konkrete målsætninger i “Affald 21” projektet vil påvirke til indfrielse af og med hvilken styrke. Der fokuseres især på de enkelte områdemålsætninger, hvad angår procenter for genanvendelse, forbrænding og deponering.

6.4.1.2 Affaldsbehandlingsmetoder og indsamlingsordninger/regenerering

Med udgangspunkt i de terminologier og kategorier der anvendes i “Environmental Assesment of Solid Waste Management systems”, [Kirkeby og Christensen, 2002] er udviklet en række spørgsmål, der kan belyse effekten af denne type af projekter, som – i modsætning til udredningsprojekterne – har sigte på at gennemføre konkrete ændringer.

• Påvirkning af affaldsfraktioner. Der angives, hvilke affaldsfraktioner projekter med sigte på indsamling og genanvendelse er rettet mod – og i givet fald med hvilken forventet effekt
• Genanvendelsesformål. Der anmodes om en præcisering af formen og størrelsen for genanvendelsen: I produktion, genbrug på jordareal, genbrug i konstruktioner eller deponering
• Affaldsbehandlingskategorier. Der anmodes om en præcisering af behandlingsmetode, og hvorvidt projektet handler om udvikling af ny metode, optimering af eksisterende metode/proces eller anvendelse af restprodukt
• Projektets indhold. Der anmodes om en præcisering af, hvorvidt projektet er rettet mod affaldsproduktion, affaldsindsamling og -transport, affaldsbehand-ling eller affaldsbortskaffelse og underliggende kategorier
• Miljøaspekter. Der anmodes om en præcisering af projektets miljøaspekter, herunder de konkrete forventede reduktioner i energiforbrug, restprodukter og røggasindhold

6.4.2 Kemikalier

Indsatsområdet omfatter 63 af de bevilgede projekter (svarende til 8%) med et samlet tilskud på 42 mio. kr. (svarende til 16% af de bevilgede midler) i perioden 1999-2001.

Et tværgående formål med det samlede program er indsatsen mod uønskede kemikalier, jf. Miljøstyrelsens effektliste, der indeholder ca. 600 kemikalier som ønskes udfaset på grund af mistanke om uønskede effekter på natur og mennesker.

Hertil kommer en særlig indsats via programmet “Generel rammeindsats for kemiske stoffer og materialer, herunder fremme af kemikaliesubstitution i fremstillingsindustrien”. Indsatsområdet omfatter samlet 63 projekter for i alt 42 mio. kr. i perioden 1999-2001. Hovedparten af projekterne hører til projekttypen produkt- og procesudvikling.

I prototypen har vi valgt at gøre det hensigtsmæssigt at lade alle projekter “klikke ind” på kemisiden for herigennem at få registreret, hvilke kemiske stoffer projekterne på tværs af programmet vedrører. De udviklede spørgsmål er således ikke specifikt møntet på kemiprogrammet.

• Reduceret forbrug eller emission. I prototypen er den samlede effektliste lagt ind i spørgeguiden, så der enten kan vælges et CAS-nummer eller et kemikalienavn – og herefter ud for hvert af de valgte kemikalier anføres den forventede reduktion i forbrug eller emission
• Stofgruppe. Da det kan være hensigtsmæssigt at kunne sortere kørsler efter kemikaliegrupper er valgt et eksempel på en opdeling baseret på “problemområder”. Som led i en fortsættelse af projektet bør det nøjere vurderes, om denne opdeling tilgodeser det fremtidige behov eller, om den skal justeres eller erstattes af andre opdelinger
  

6.4.3 Miljøledelse og -kompetence

Indsatsområdet omfatter 447 af de bevilgede projekter (svarende til 57%) med et samlet tilskud på 70 mio. kr. (svarende til 26% af de bevilgede midler) i perioden 1999-2001.

Miljøkompetenceordningen benytter under den eksisterende ordning en afsluttende selvevaluering. Dette materiale har indgået som inspiration generelt for projektet, og enkelte af de spørgsmål, som anvendes i selvevalueringen anvendes i prototypen som generelle spørgsmål til alle projekter.

Herudover er udvalgt en række af de anvendte spørgsmål til prototypens del vedrørende Miljøkompetenceordningen. Nedenfor er listet Miljøkompetenceordningens spørgsmål med angivelse af hvilke spørgsmål der er “genanvendt” i en mere eller mindre omskrevet form. Det har ikke inden for projektperioden været muligt at drøfte denne udvælgelse med Miljøstyrelsen.



Klik på billedet for at se html-version af: ‘Milijøkompetanceordningen‘

Ud over disse spørgsmål er i prototypen medtaget endnu et spørgsmål:

Sigtet med projektet. Der ønskes belyst det overordnede sigte, f.eks. om projektet sigter mod udarbejdelse af prioriterede handlingsplaner, opbygning af en hensigtsmæssig miljøorganisation eller udbygning af en miljørigtig offentlig indkøbsfunktionen, der rækker ud over gældende regler.

6.4.4 Tekstiler

Indsatsområdet omfatter 12 af de bevilgede projekter (svarende til 2%) med et samlet tilskud på 7 mio. kr. (svarende til 3% af de bevilgede midler) i perioden 1999-2001.

Der er i prototypen udarbejdet nogle særlige spørgsmål for projekter inden for tekstiler som et eksempel på udvikling af spørgsmål inden for et produktområde. Disse spørgsmål er supplerende til de generelle spørgsmål til de forskellige projekttyper. Spørgsmålene har fokus på:

• De programspecifikke målsætninger, hvor der spørges til, hvilke målsætninger projektet vil bidrage til at implementere. Her er valgt at tage udgangspunkt i målsætningerne fra Tekstilpanelets seneste handlingsplan for årene 2001-2003
• De programspecifikke indsatsområder, som projektet skal medvirke til at implementere målsætningerne. Her er taget udgangspunkt i seks indsatsområder formuleret af Tekstilpanelet
• De sektorspecifikke produktgrupper. For at give mulighed for at opsamle information om, hvilke af sektorens forskellige overordnede produktområder projekterne retter sig mod
• De produktspecifikke miljøforhold: For at give mulighed for en mere specifik registrering af de miljøproblemer, der fokuseres på, end de generelle spørgsmål giver mulighed for, er der formuleret spørgsmål vedrørende de kemikalier, der særlig er i fokus inden for tekstilområdet. Dels en registrering af hvilke der er fokus på i projektet, dels hvilken reduktion der forventes
• De produktspecifikke miljøtiltag: Da der i Tekstilpanelets arbejde er stor fokus på at øge antallet af miljømærkede produkter, spørges der, hvordan projektet vil medvirke hertil i form af en række forskellige tiltag, der arbejdes med inden for området – f.eks. at øge forskellige aktørgruppers viden om miljømærkede produkter

I en videreudvikling af prototypen inden for dette (og andre) produktområder bør der suppleres med spørgsmål, der afspejler produktområdets særlige rammebetingelser og drivkræfter for at få information om, hvilke af disse betingelser og drivkræfter der er fokus på i projektet, eller hvilke betingelser og drivkræfter der anses for at være væsentlige for projektets succes. Det kunne for tekstilprodukters vedkommende være spørgsmål vedrørende:

• Handelsbetingelser i form af eksportkvoter, toldsatser og valutakurser
• Særlige forhold for design og produktudvikling: Hyppige skift, farvevalg som væsentlig parameter m.m.
• Produktkædernes internationale relationer (ofte til både leverandører og kunder)

6.5 Præsentation af prototype for indikatorbaseret effektvurderingssystem

6.5.1 Koncept for prototype

Tilgangen til spørgeskemaet er baseret på en matrixopbygning, idet der er udviklet en række spørgsmål knyttet til de hovedprojekttyper, der er typiske for programmet. Denne gruppe af spørgsmål er uafhængig af, hvilket indsatsområde der er tale om. Disse betegnes som “generelle spørgsmål”. Hertil kommer udviklingen af mere specifikke spørgsmål knyttet til de enkelte indsatsområder.

I figur 6.1 er illustreret den oversigt, som tilskudsmodtageren ser på det elektroniske spørgeskema. Hvert felt dækker over en gruppe af spørgsmål. Miljøstyrelsen oplyser i bevillingsbrevet, hvilke felter tilskudsmodtageren skal klikke ind på og hermed besvare de spørgsmål, der er knyttet til feltet.

Tilskudsmodtageren klikker på feltet og guides herefter igennem en række spørgsmål. Når tilskudsmodtageren er nået igennem de spørgsmål, der er knyttet til feltet, vendes automatisk tilbage til oversigten, hvor det næste felt kan vælges.

Baggrunden for denne opbygning er, at Miljøstyrelsens sagsbehandler dermed enkelt kan anvise, hvilke spørgsmålsgrupper (felter) der ønskes besvaret på baggrund af det enkelte projekts indhold. Nogle projekter vil kræve besvarelse af et eller to felter, mens andre projekter måske går på tværs af projekttyperne og dermed kræver flere besvarelser.

Klik på billedet for at se html-version af "Fig 6.1".

Fig 6.1:
Indgangen til det elektroniske spørgeskema. I prototypen er indsats spørgsmål i de angivne feltnumre. Felter med “-” betyder, at der ikke er konstateret projekter med hovedvægt i dette krydsfelt

I Del 2 gennemgås de enkelte spørgsmål som er placeret under de enkelte felter.

6.5.2 Brugerflade

Brugerfladen er i prototypen opbygget som en simpel hjemmeside, hvor et klik på et felt fører bevillingsmodtageren gennem de spørgsmål, der hører til det pågældende felt.

Spørgsmålene er opbygget som et elektronisk spørgeskema, hvor der skal krydses af eller indsættes talstørrelser. Ved de fleste spørgsmål er der endvidere mulighed for at supplere svaret med kvalitative tekstsvar.

Når feltets spørgsmål er besvaret, vender bevillingsmodtageren tilbage til matrixen og kan aktivere det næste felt, jf. bevillingsbrevet, og således fortsættes, til alle de ønskede felter er besvaret. Herefter kan bevillingsmodtageren klikke på “Gem svar og send til Miljøstyrelsen”.

Dette fører til en afsluttende side, hvor der gives mulighed for at formulere og besvare supplerende spørgsmål, som menes at være særligt relevante for en efterfølgende evaluering af projektets nytteværdi.

Endvidere kan gives generelle kommentarer og forslag til forbedring af spørgeskemaet:

Når udfyldelsen heraf er færdig trykkes på “Send” og dette betyder, at koden til spørgeskemaet lukkes ned, hvilket betyder, at der nu ikke kan ændres i besvarelsen. Samtidig sendes automatisk en mail til sagsbehandleren (hvis dennes mailadresse er lagt ind på sagen) – ellers sendes til en fælles administrator.

Bemærk: Prototypen er i formuleringerne alene opbygget med henblik på brug i forbindelse med bevillingstidspunktet.

Såfremt modellen som foreslået også anvendes ved afslutning af projektet, bør der af pædagogiske årsager indlægges en parallel spørgeguide, hvor spørgsmålene er formuleret, så de er tilpasset afslutningstidspunktet.

6.5.3 Rapportgenerering

Der er i prototypen udviklet nogle enkelte rapportparadigmer, som skal illustrere mulighederne for udtræk af indikatorer. Imidlertid bør denne funktion videreudvikles i tilknytning til en afprøvning af systemet, hvor der er indlagt data fra projekter, som kan danne grundlag for en sådan videreudvikling. I Del 2, bilag 1, der er dokumentationen af systemet, gennemgås kort de rapportmuligheder, som er indlagt i prototypen. Grundlæggende er de opbygget, så de ligner det, Miljøstyrelsen kender fra TAS-systemet, men med flere kombinationsmuligheder. I en videreudvikling af modellen kan rapportgeneratoren forfines til f.eks. at indeholde forlods definerede rapporter med f.eks. grafiske fremstillinger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |