Udvikling og afprøvning af indsamlingskoncepter for genanvendelige transportemballager
1 Sammenfatning og konklusioner1.1 Sammenfatning1.2 Konklusion 1.1 SammenfatningINDLEDNING Genanvendelsen af affald fra institutioner, handel og kontor er ifølge ”Affald 21” for lavt i forhold til regeringens målsætning. Målet er 50 % og der er kun realiseret 35 – 40 % i årene 1997 – 2000. Nogle af årsagerne hertil er ifølge Miljøprojekt 441, ”Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald” begrænsede pladsforhold, samt at omkostningerne til affaldsbortskaffelse er så små, at de oftest er uden betydning for hvilken form for affaldsbortskaffelse den enkelte virksomhed vælger. Derfor har det været ønskeligt, at få etableret indsamlingssystemer, som kan fremme indsamlingerne af genanvendelige transportemballager til direkte genanvendelse. Det har derfor været projektets formål at afprøve og indsamle viden om indsamlingskoncepter, der kan resultere i en øget genanvendelse af transportemballager især fra handelsvirksomheder. De transportemballager, der har været fokuseret på, er defineret som pap og plastfolie jf. ”Bekendtgørelse om visse krav til emballager” BEK nr. 298 af 30/04/1997, mens indsamlinger mv. er reguleret gennem Affaldsbekendtgørelsen –”Bekendtgørelse om affald” BEK nr. 619 af 27/06/2000. De indsamlingskoncepter, det blev planlagt at afprøve, var:
Tidsplanen for det samlede projektforløb er vist i fig. 1.1.1.
Der har på baggrund af projektdeltagerne Smørum Papir A/S’, Henrik Tofteng A/S’ og Morten Larsen A/S’ lokalkendskab været udvalgt indsamlingsområder i hhv. Brøndby og Glostrup kommuner. Til grund for udvælgelsen har også ligget Vestforbrænding’s ”Kampagne for genanvendelse af plastfolie, papir og pap fra erhverv” 1998 – 2000 og udvælgelsen er blevet foretaget i samarbejde med Brøndby og Glostrup kommune. Udvælgelsen blev til i flere tempi, men som udgangspunkt blev fokuseret på områder af følgende karakter:
Derefter blev områder med beskeden udstrækning og områder som lå isoleret valgt fra og endelig blev følgende områder udpeget:
Placering af områderne fremgår af fig. 4.1.1 og 4.1.2 i afsnit 4.1. Virksomhederne i områderne blev identificeret via KRAK’s Vejviser, og efter en grovsortering udgjorde de potentielle deltagere i indsamlingsforsøgene ca. 265 virksomheder. Virksomhederne fik tilsendt en informationsskrivelse underskrevet i hhv. Glostrup og Brøndby kommune med orientering om projektet. Med orienteringen fulgte et spørgeskema, hvis formål det var, at afklare den enkelte virksomheds renovationsforhold med sigte på deltagelse i forsøget. Af de udsendte informationer kom ca. 10% retur med ubekendt adressat og af resten returnerede kun 48 virksomheder svarende til ca. 20% spørgeskema i udfyldt stand. Og af disse besvarelser var endda nogle afvisende med begrundelser som ”ophører”, ”fraflytter” og ”har ikke noget affald”. Derefter blev der gennemført en besøgsrunde for de resterende ca. 240 virksomheder med det formål at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende forsøgsindsamlingerne. Ved besøgsrunden blev der fundet andre virksomheder på mange af de adresser hvorfra informationsskrivelsen var blevet returneret, så der igen var ca. 265 virksomheder på listen. Af disse blev ca. 200 besøgt, heri blev indregnet instanser repræsenterende flere virksomheder så som udlejere og viceværter. Grunden til at ikke alle ca. 265 virksomheder blev besøgt var hovedsaglig adressesammenfald mellem holding virksomhed og datterselskaber.Resultaterne af virksomhedshenvendelserne fremgår af fig. 1.1.2
Ud over de 68 virksomheder der udtrykte umiddelbar interesse i at deltage var der ca. lige så mange potentielle deltagervirksomheder. Disse blev herefter bearbejdet med sigte på at deltage, men kun en meget lille del af dem kunne eller ville deltage, så en række relevante virksomheder beliggende uden for de fastlagte områder fra henholdsvis Henrik Tofteng A/S’ og Morten Larsen A/S’s kundekreds blev inddraget i indsamlingerne. Dette bragte antallet af deltagende virksomheder op på godt 100. Grundene til at så mange virksomheder ikke kunne/ville være med i forsøgsindsamlingerne var mange. Her kan nævnes:
Det skal pointeres, at deltagelse i forsøgsordningen ikke har påført deltagerne ekstra eksterne omkostninger. INDSAMLINGSMETODER Der har på baggrund af virksomhedsbesøgene vist sig behov for at etablere 7 forskellige indsamlingskoncepter:
INDSAMLINGER Indsamlingerne blev gennemført stort set uden problemer og mængderne varierede afhængig af virksomhedsbranche og –størrelse. Det har ikke i forberedelserne af indsamlingerne været muligt at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at man af de indsamlede mængder har kunnet udlede noget om udviklingen af indsamlede mængder af genanvendelige transportemballager. Der er derfor kun udarbejdet oversigter. En oversigt viser variationen i mængder indsamlet under de forskellige ordninger (se fig. 1.1.3).
En anden oversigt – fig. 1.1.4 – viser de deltagende virksomhedstyper og hvilke typer transportemballager, der blev indsamlet fra dem.
Det fremgår at mængderne varierer meget. Hvad pap angår mellem 0,3 kg og over 1 tons pr. uge, mindst fra bankerne og de små forretninger og mest fra spedition og en gros handel. For plasts vedkommende varierer mængderne mellem 0,1 og 300 kg om ugen, og her er det igen en gros handel og spedition, der tegner sig for de store mængder, mens det er hos forretningerne, de små mængder findes. Dette ses tydeligere af de registreringer, der er foretaget for den halve snes af små forretninger, der har været tilsluttet Miljøpilotordningen. Forretningerne har mellem 1 og 9 ansatte og de har haft fra ca. 0,1 kg pr. uge til ca. 4 kg pr. uge. Nogle af de forretninger med meget lidt transportemballageaffald har fundet besværet for stort og er droppet ud af ordningen før tiden. I slutningen af indsamlingsperioden er forsøgsdeltagerne bedt om reaktioner via et spørgeskema. 40 % har reageret og de er som hovedregel meget tilfredse med ordningerne. Her skal man dog huske på, at der hovedsagelig er tale om virksomheder, der enten er vant til at sortere eller/og som er positive. Hvad økonomien angår, er den afhængig af mængderne af transportemballager den enkelte virksomhed måtte have. Hvis pappet bortskaffes sammen med det brændbare affald, skal der betales såvel forbrændingsgebyr som affaldsafgift. Hvis pappet derimod indsamles til direkte genanvendelse, skal der ikke betales affaldsafgift og gebyret for behandling af pappet er som regel positivt. Der kan i så fald blive tale om at virksomheden skal have en ekstra container, og lejen af den samt evt. ekstra tømningsomkostninger skal finansieres af besparelsen på behandling (forbrænding) og statsafgift. For virksomheder med meget papaffald, dvs. over ca. 1.200 kg om året svarende til ca. 25 kg om ugen vil der således så godt som altid være tale om besparelse i forhold til at pappet bortskaffes som brændbart affald.Virksomheder med mellem 600 og 1.200 kg pap om året vil som regel kunne opnå en besparelse. Dette er dog afhængigt af hvilken pris pappet afregnes til, om man har lejet en ekstra container til pap og om tømmefrekvensen er tilpasset behovet. For virksomheder med under 600 kg pap om året svarende til ca. 10 kg om ugen vil der oftest være tale om en ekstraudgift, hvis de i modsætning til tidligere skal med i en papordning. Her spiller det dog også ind hvilke ordninger der i øvrig findes i virksomheden, i bebyggelsen (fællesordning) eller området. 1.2 KonklusionKonklusionen er opdelt på 2 forhold, dels vedrørende selve projektforløbet og dels vedrørende mulighederne for at øge mængderne af transportemballager indsamlet til direkte genanvendelse. Med hensyn til projektforløbet har det været meget svært at få virksomhederne med i forsøgsindsamlingerne fordi interessen for at deltage i projektet været yderst begrænset. Dette bunder i stor udstrækning i uvilje mod nye måder at gøre tingene på, og denne uvilje er formodentlig også drivkraften mange af de steder hvor argumenter om fordyrelse er brugt som grund til ikke at ville være med. Denne formodning bygges bl.a. på at det i MP 441, ”Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald” konkluderes at omkostningerne ved affaldsbortskaffelse ikke er så høje, at virksomhederne overvejer at ændre eksisterende systemer. Desuden har der nogle steder været fysiske hindringer, som det måske har været bekvemt at bruge som argument for ikke at kunne deltage. Alt i alt har den begrænsede deltagelse betydet, at resultaterne fra selve indsamlingsaktiviteterne ikke har været så omfattende som forventet. Omvendt har de virksomheder der er vant til separat indsamling af pap (og plast) udtrykt stor tilfredshed med de(n) separate indsamling(er), hvilket i sig selv er et interessant resultat. Hvad selve indsamlingerne angår kan der for hver af de afprøvede koncepter konkluderes: Storskrald har fungeret fint om end mængderne har været små. Storskraldsordninger hvori pap indgår, kan ved blandet udlejning også have deltagelse af erhvervslejemålene, hvis der er tale om mindre mængder dvs. op til få hundrede kg om året. I visse tilfælde er der behov for koordinering fra viceværtens side, men det er ikke anderledes end for de private boliger. Omkostningerne vil svare til omkostningerne til ordningen for private, – 4-500 kr. om året – og selv om sparet forbrændingsgebyr og affaldsafgift skal modregnes vil der være tale om en ekstraudgift på nogle hundrede kr. om året. Pap og plast blandet I har under forsøgsordningen fungeret upåklageligt og i princip analogt med storskraldsordningen, men mængderne har været større. Ordningen er således bedst egnet til mængder i størrelsesordenen nogle få hundrede kg om året, men kan hvis pladsforholdene tillader det også fungere med større mængder. Ordningen vil omkostningsmæssigt ligge på samme niveau som storskraldsordning, men hvis der er tale om flere hundrede kg om året, vil sparet forbrændingsgebyr og affaldsafgift sammen med evt. positiv afregning for pappet betyde at ekstraomkostningen nærmer sig 0 kr. Pap og plast blandet II fungerer i princippet godt, men der kan i visse tilfælde være et forklaringsproblem, idet aftalen om ordningen indgås med ét niveau i kundevirksomheden, mens den praktiske udførelse gennemføres på et andet niveau. Derfor kan man på det udførende niveau undertiden have svært ved se fornuften i blande 2 fraktioner sammen og som følge heraf udføres kildesorteringen ind imellem lemfældigt. Der ud over er der ved den efterfølgende sortering et arbejdsmiljømæssigt aspekt, som ikke er belyst her. Omkostningsmæssigt vil ordningen ved mængder fra 600-1.200 kg pap om året – afhængig af aftale med renovatør – kunne betale sig for virksomheden. Pap og plast hver for sig fungerer godt under forudsætning af at pap og plast indsamles uafhængigt af hinanden. Med tendensen til tømning efter behov uanset størrelse af container(e) og afregning af de faktiske mængder af pap (og affald) vil ordningen være økonomisk attraktiv for virksomheder med over 600-1.200 kg pap om året. Den oprindelig påtænkte indsamling af pap og plast i to-kammerbil synes ikke realistisk, da en fornuftig udnyttelse af bilens kamre ikke er mulig at opnå. Fælles containere er i princippet velegnet og ofte fint fungerende for virksomheder med nogle få hundrede kg pap om året eller hvor pladsforholdene taler imod virksomhedsrelaterede containere. Dog er det ikke ualmindeligt, at der umiddelbart ikke er plads til fælles containere. Her bør det være udlejere der på kort sigt skaffer pladsen så sådanne ordninger med mulighed for kildesortering af de almindelige genbrugsmaterialer som pap, (papir) og evt. plast. inden for de eksisterende rammer kan etableres. På langt sigt kan bedre pladsforhold skaffes via bygningsregulativet. Den ind imellem manglende plads er den ene svaghed ved ordningen. Den anden svaghed ved fælles containere kan være manglende motivation med baggrund i en afregningsform afhængig af lejemålets størrelse el. lign. Som udgangspunkt vil ordningen være økonomisk fordelagtig hvis de deltagende virksomheder tilsammen har en årlig papproduktion på mere end 600-1.200 kg Men med til dette regnestykke hører også hvor meget udlejeren beregner sig i administrationsgebyr, så alt i alt synes der ofte ikke at være nogen økonomisk fordel ved at frasortere pap til genanvendelse. Fortroligt papir fungerer som en del af et totalt koncept hvor alt kontoraffald mv. tages med ved et og samme besøg og er som sådan en nem velfungerende løsning for virksomheden. Omkostningsmæssigt vil den for pap ligge i størrelsesordenen 25 kr. pr. afhentning svarende til ca. 650 kr. om året ved afhentning hver anden uge. Dog kan specielle aftaler hvor mængden er så lille at der ikke skal gås en ekstra gang og dermed ikke betales ekstra pga. noget pap forekomme. Mængden er ofte begrænset til nogle få hundrede kg om året, men det der er vigtigt for virksomhederne er imidlertid at have en komplet løsning vedrørende affaldet, ikke marginale omkostninger. Og så vil pappet i en total koncept ordning under alle omstændighed blive kildesorteret. Miljøpilot har henvendt sig til virksomheder med så begrænsede mængder, at det for virksomhederne ofte har været en plagsom ikke anbefalelsesværdig oplevelse. Og omkostningerne, som i givet fald skulle pålignes virksomhederne, har være så høje at ordningen ikke kan overleve. Der tegner sig således en række muligheder for indsamling af pap og plast til direkte genanvendelse. Men man kan ikke overordnet sige at en ordning er bedre end en anden for en bestemt branche. Hvad virksomhedsstørrelse angår vil der for virksomheder med mindre mængder (200 – 1.200 kg om året) som anført være forskellige muligheder. Hvilken der er den bedste afhænger af de lokale forhold, herunder hvad der i øvrigt findes af affaldsordninger i området, i bebyggelsen eller i den enkelte virksomhed. I tillæg til de afprøvede ordninger har der under forberedelse af indsamlingsforsøgene, samt i øvrige observationer, været indikationer på at afleveringsmuligheden på genbrugspladser for virksomheder med mindre mængder (200-1.200 kg om året) er et oplagt middel til at forøge mængden af transportemballager indsamlet til direkte genanvendelse. Hvor grænsen for hvor meget virksomhederne må aflevere på genbrugspladserne reelt skal være, bør nok afhænge af de lokale forhold. Under alle omstændigheder er der en række problemstillinger, der skal afklares i forbindelse med en evt. etablering af afleveringsmuligheder for genanvendelige transportemballager på genbrugspladserne:
De opstillede muligheder for indsamling til direkte genanvendelse kan som regel ikke stå alene. Der synes mange steder at være behov for målrettet vejledning vedrørende hvilke krav der stilles i de kommunale regulativer kombineret med vejledning i sorteringsmuligheder og deraf følgende økonomiske muligheder. Og vejledningen bør følges op af kontrol af især den brændbare fraktion i forbindelse med aflevering på modtageanlæg. Økonomisk er det ofte en fordel for virksomhederne at frasortere genanvendelige transportemballager til direkte genanvendelse og kun for de mindre virksomheder er der mange gange tale om ekstraudgifter, men de er ofte marginale. Generelt er der ofte tale om at få virksomhederne vænnet til det indsamlings-koncept der passer dem bedst, og så hele tiden sørge for at konceptet udvikles jf. tidens krav, og at virksomhederne holdes til ilden. |
