Statistik for plastemballage 2001

4 Oparbejdet plastemballageaffald

4.1 Oparbejdet affald og kapacitet
4.2 Affaldsdannelse ved genanvendelse af plast

4.1 Oparbejdet affald og kapacitet

Beregningen af den oparbejdede mængde plastemballageaffald i Danmark i 2001 er sket på følgende måde:


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7. Oparbejdet plastemballageaffald. Tons‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7. Oparbejdet plastemballageaffald. Tons‘

Som det fremgår af tabel 7 er den oparbejdede mængde plastemballageaffald på 22.432 tons i 2001, hertil skal lægges den i kapitel 3 nævnte lagerreduktion på 345 tons. I alt er der således oparbejdet 22.777 tons.

På indberetningsskemaerne er virksomhederne blevet bedt om at anføre, hvilken behandling af plasten de foretager, samt hvilken kapacitet virksomheden råder over. Der er tale om følgende behandlingsformer:

Kværning/ formaling

Kværning og formaling er den enkleste behandlingsform. Hvis det indsamlede materiale er rent og homogent kan det kværnede/ formalede materiale sælges som råvarer. Kværning/formaling uden efterfølgende regenerering kan normalt kun anvendes til behandling af HDPE.

Regenerering uden vask

Regenereringen sker i form af en ekstrudering og granulering af plasten. Regenerering sker for at homogenisere plasten således, at den kan anvendes på linie med virgine råvarer i fremstillingen af nye plastprodukter.

Regenerering med vask

Processen er – bortset fra vasken – identisk med regenerering uden vask. Vask er nødvendig, når plasten har været i forbindelse med jord eller på anden måde er blevet tilsnavset.
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 8. Behandlingsformer og kapacitet. Tons‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 8. Behandlingsformer og kapacitet. Tons‘

Som det fremgår af tabel 8 er der en ledig kapacitet hos oparbejderne. Kapaciteten er afhængig af behandlingsform. Den ledige kapacitet på kværning/formaling er ikke umiddelbart så interessant, idet kun ganske få emballagetyper egner sig til denne enkle behandling, ligesom en evt. udvidelse af kapaciteten ikke er særlig omkostningskrævende.

Kapaciteten for regenerering uden vask er steget væsentligt fra 2000 til 2001. Det skyldes at en enkelt virksomhed har opgivet en kapacitetsstigning på næsten 7.000 tons.

Når der ikke er en sammenhæng mellem behandling, kapacitet og oparbejdet plastemballageaffald (Tabel 8.) skyldes det, at de fleste oparbejdere ikke kun behandler plastemballageaffald, men også andre typer af plastaffald som f.eks. landbrugsfolie, produktionsspild mv.

4.2 Affaldsdannelse ved genanvendelse af plast

Som det fremgår af Figur 2 resulterer plastgenanvendelsen i dannelsen af betydelige affaldsmængder – i alt 4.019 tons svarende til godt 21 % af den plastemballage, der modtages på oparbejdningsanlæg i Danmark.

Der er en stigning fra godt 13 % i 2000. Denne stigning skyldes næsten udelukkende at én virksomhed i 2000 havde opgivet et for lavt tal for deres affaldsmængde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at affaldsdannelsen ikke er lige stor fra alle former for plastemballageaffald.

Der fremkommer væsentlig mere affald fra oparbejdningen af blandet plastemballage fra husholdninger end fra rent og homogent transportemballageplast. Da den importerede plastemballage for en meget stor dels vedkommende netop består af blandet husholdningsplast fra Duales System Deutschland, mens den dansk indsamlede plast primært er transportemballage, kan affaldsmængden fra oparbejdningen i væsentligt omfang relateres til det importerede plastaffald.