Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne








Tabel 3.1
Oversigt over forureningskomponenter, kilder samt potentielle sundhedsskadelige
effekter
Miljøfaktorer
Primære kilder
Potentiel sundhedsrisiko
Partikler
Angives ofte som:
TSP
(massekoncentrationen af
alle størrelsesfraktioner)
PM10 (massekonc. For par-
tikler mindre end 10 µm i
diameter)
PM2,5 (massekonc. For par-
tikler mindre end 2,5 µm i
diameter, benævnes også
fine partikler)
Grove partikler: Vejstøv,
landbrug.
Fine partikler: Udstødning fra
køretøjer, kraftværker,
industri, forbrænding,
langtransport.
Ved aktuelle danske niveauer: Øget
sygelighed og dødelighed i befolk-
ningen, især blandt personer med
hjerte-karlidelser og luftvejslidelser.
Forværrelse af kroniske luftvejs-
lidelser, hyppigere forekomst af
gener og symptomer. Øget
forekomst af bronkitis hos børn.
Kvælstofdioxid (NO2)
Meget reaktiv (oxiderende)
gas.
Omdannelse fra NO i atmos-
færen: køretøjer, kraftværker,
industri. NO2 er en del af
NOx.
Mulige effekter ved stærkt
forhøjede niveauer: Nedsat
lungefunktion. Åndenød og hoste.
Forøger følsomheden af luftvejene
for andre luftvejspåvirkninger, fx
infektioner.
Ozon (O3)
Meget reaktiv (oxiderende)
gas.
Dannes i atmosfæren fra
nitrogenoxider (NOx) og
flygtige organiske
forbindelser (VOC'er) ved
tilstedeværelsen af varme og
sollys.
Ved forhøjede niveauer: Øje-,
næse- og halsirritation, svækkelse
af lungefunktion, hoste, hovedpine,
forøgelse af hospitalsindlæggelser
pga. vejrtrækningsproblemer,
forværring af astma og andre
luftvejssymptomer.
Svovldioxid (SO2)
Reaktiv gas
Forbrænding af brændsel
som indeholder svovl, såsom
kul, olie og diesel, og
industriprocesser, hvor der
anvendes svovlforbindelser.
Nedsat lungefunktion, forøgelse af
hospitalsindlæggelser pga. ånde-
drætsbesvær, forøget dødelighed.
Carbonmonoxid (CO)
En lugtfri, farveløs gas.
Køretøjers udstødning.
Påvirker ikke direkte luftvejene,
men optages i blodet og hæmmer
blodets ilttransport kraftigt. Ved
kraftigt forhøjet eksponeringsniveau
skadelig effekt på hjerne, hjerte,
bevægemusklerne og
fosterudvikling. Øger risiko for
hjerteanfald.
Polyaromatiske
kulbrinter(PAH)
Organiske stoffer aflejret på
partikler
Køretøjers udstødning,
specielt diesel. Afbrænding
af biomasse. Benzo(a)pyren
er det mest kendte PAH stof.
PAH-stoffer omfatter en række
meget potente kræftfremkaldende
stoffer fx benzo(a)pyren.
Flygtige Organiske
Forbindelser (VOC) De
mest kritiske VOC'ere er:
Køretøjers udstødning, for-
dampning af brændsel, olie,
lim og opløsningsmidler.
Sundhedseffekterne af VOC er
meget forskellig fra forbindelse til
forbindelse.
Benzen
Køretøjers udstødning,
fabrikation af plastik og
syntetisk gummi.
Kræftfremkaldende.
1,3-Butadien
Køretøjers udstødning, og
dannet i atmosfæren ved
fotokemisk proces.
Kræftfremkaldende
Aldehyder
(formaldehyd,
acetaldehyd, acrolein)
Irritation af øvre luftveje og øjnene.
Kræftfremkaldende.


Dioxiner
Forbrænding af organisk
materiale der indeholder
chlor (fx afbrænding af
husholdningsaffald, PVC-
plast, ikke tilladt afbrænding
af affald i private
brændeovne mm.) og nogle
industrielle processer, der
omfatter chlor samt omsmelt-
ning af stål- og aluminiums-
rester.
Kræftfremkaldende
Chloracne.
Hormonforstyrrende, svækker
immunforsvaret og kan skade
forplantningsevnen.
Bly (Pb)
Farligt tungmetal, der
forekommer i luftbårne
partikler.
Affalds- og kulforbrænding.
Bly er et nerveskadende stof, som
fører til nedsat intelligens, nedsat
koncentrationsevne og
hyperaktivitet.
Børn betragtes som værende en
særlig risikogruppe i forhold til
blyeksponering og dets
skadevirkning. (Bly deposition på
jord og overflader, mere vigtigt i
forbindelse med menneskets
eksponering end ved direkte ind-
ånding).
|