| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forventelige pesticidkoncentrationer i jord efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse

6 Kilder til pesticidforurening

Der er en række forskellige kilder til pesticidforurening af jordmiljøet, hvilket er vist i figur 2.

 Figur 2.

Forurening af jordmiljøer med pesticider kan stamme fra forskellige kilder.

Figure 2.

Pollution of the terrestrial environment with pesticides may originate from different sources.

Den mest udbredte forureningskilde er Marksprøjtningen. Denne belastning er dog ikke nødvendigvis den, som udgør det største potentiale for langvarig kontaminering og spredning. Det samme gør sig gældende for anvendelse af pesticider i Havebrug og Skovbrug, i og med der er gode muligheder for at pesticiderne kan nedbrydes på disse områder. Pesticider, benyttet til Total ukrudtsbekæmpelse på befæstede områder (veje, industriområder, jernbaner m.m.), kan på grund af en massiv anvendelse på overflader med lave indhold af organisk materiale skabe væsentlig længerevarende forureninger og udgøre en større risiko for at forureningerne skal sprede sig.

Et endnu større potentiale for langvarig kontaminering og stor spredningsrisiko udgøres af lokaliteter, hvor pesticider optræder som Punktkilder på vaske- og fyldepladser for marksprøjter. Jordforureninger under disse lokaliteter har kunnet påvises mellem ca. 5 og 20 år efter, man var ophørt med at benytte disse pladser (Helweg et al., 1999, Jørgensen et al., 2000). Pesticidforureninger kan også optræde som Punktkilder fra deponeret affald. Pesticider kan således findes i perkolat fra lossepladser som tegn på, at der er sket deponering af pesticider på lossepladser (Helweg et al., 1998), og at de har en langvarig stabilitet i de anaerobe miljøer og ved de høje koncentrationer (Schraa, 1996). Bortset fra enkelte eksempler har man ikke målinger fra pesticidudsivninger fra små lokale affaldsdepoter.

Nogle lidt specielle forureningskilder har vist sig at være lokaliteter, hvor Pesticider er anvendt til dypning af nåletræer (Århus Amt, 1999). Denne anvendelse drejede sig om chlorerede pesticider som DDT og lindan (HCH), hvor der kunne opstå ganske høje koncentrationer på de pladser, man anvendte. Man har efterfølgende kunnet påvise disse forureninger adskillige år efter forureningerne var ophørt. Deponering af pesticider fra atmosfæren kan også medføre en deponering af pesticider på uventede områder.

6.1 Marksprøjtning

Beregnes det hvor store doseringer en hektar landbrugsjord i gennemsnit vil blive belastet med ud fra den totalt solgte mængde pesticid, så vil doseringen som gennemsnit udgøre ca. 1 kg/ha (ca. 3.000.000 kg pesticid anvendt på 2.700.000 ha). Den normale pesticidanvendelse er dog ikke en gennemsnitsværdi, men kan variere fra græsmarker som stort set ikke sprøjtes til kartoffelmarker som sprøjtes 5-10 gange i løbet af vækstperioden, og som derfor kan blive behandlet med op til ca. 10 kg/ha af et enkelt pesticid (f.eks. mancozeb). Tabel 2 viser behandlingshyppigheden for en række afgrøder.

Tabel 2.

Behandlingshyppighed for forskellige afgrøder i 2001 (Miljøstyrelsen, 2002).

Table 2.

Frequency of treatments of different crops in 2001 (Miljøstyrelsen, 2002).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 2‘

Der er desuden stor forskel på, hvor udbredte de forskellige afgrøder er, hvorved en stor behandlingshyppighed af en afgrøde med ringe udbredelse kan blive mindre betydningsfuld i det samlede billede. Tabel 3 er en oversigt på aktivstofniveau over de teoretisk behandlede arealer i 2001.

Tabel 3.

Behandlede arealer (ha) i 2001 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider (Miljøstyrelsen, 2002). ¹ inkl. 612.657 ha uden for vækstsæsonen f.eks. glyphosatsprøjtning efter høst.

Table 3.

Treated areas (ha) in 2001 distributed on type of crop and main group of pesticides (Miljøstyrelsen, 2002). ¹ incl. 612,657 ha outside the growing season, e.g. treatments with glyphosate after harvest.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3‘

Arealgrundlaget er fratrukket de økologisk dyrkede arealer, og der er regnet med en standarddosering for hvert aktivstof i hver relevant afgrøde. I en række tilfælde er standarddoseringen af aktivstoffer fastsat af eksperter, da der ikke har været en selvstændig, anerkendt dosering til pågældende formål. Herbicidgruppen er med hensyn til behandlede arealer og forbrug den dominerende gruppe pesticider. De samlede teoretiske arealer var i 2001 på 4,7 millioner hektarer, hvoraf næsten 2,6 millioner hektar (54%) udgjordes af herbicidbehandlinger. Herbiciderne udgjorde i 2001 70% af det totale pesticidforbrug, hvilket har ligget nogenlunde konstant de sidste år.

I 2001 blev der solgt ca. 1.154 tons midler til bekæmpelse af græsukrudt (53% af herbicidmængden), hvilket er 39% af alle ukrudtsbehandlinger, mens arealerne behandlet med minimidler udgjorde ca. 15% af det teoretisk behandlede areal. Andre arealmæssigt betydende aktivstoffer i 2001 var bromoxynil, fluroxypyr, ioxynil, MCPA, pendimethalin og prosulfocarb, der alle tegnede sig for mere end 100.000 ha. Glyphosatmidler tegnede sig alene for 818 tons eller omkring 38% af herbicidsalget. Minimidlerne udgjorde mængdemæssigt mindre end 0,2% af salget men er med hensyn til behandlede arealer af stor betydning. Af hormonmidler til anvendelse i landbruget er der nu kun MCPA tilbage, og i 2001 udgjorde salget med 238 tons ca. 11% af det samlede herbicidsalg. I 2001 var det blandt herbiciderne kun pendimethalin (250 tons), prosulfocarb (260 tons), glyphosat og MCPA blev solgt i mængder over 100 tons.

Næsten 330.000 ha, primært kornafgrøder, blev behandlet med vækstregulerende midler, altovervejende i form af chlormequat-chlorid (303.000 ha). Chlormequat-chlorid (297 tons) er mængdemæssigt det altdominerende vækstregulerende middel og tegnede sig i 2001 for mere end 95% af aktivstofferne til disse formål.

Fungicidbehandlingerne udgjorde i 2001 ca. 23% af de samlede pesticidbehandlinger. Azoxystrobin (305.000 ha), fenpropimorph (139.000 ha), mancozeb (177.000 ha), propiconazol (124.000 ha) og tebuconazol (198.000 ha) var de fem vigtigste aktivstoffer og tegnede sig for næsten 88% af de fungicidbehandlede arealer. Salget af mancozeb er fortsat det dominerende med 47% af salget svarende til 266 tons. De fire mest solgte stoffer i 2001 (azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb og tebuconazol) udgjorde 497 tons eller 89% af det samlede salg af fungicider i landbruget. Der blev derudover solgt ca. 32 tons fungicid bejdsemidler.

De syntetiske pyrethroider er fortsat langt de vigtigste blandt insekticiderne, i 2001 tegnede de fem aktivstoffer inden for denne gruppe sig for 82% af samtlige insekticidbehandlinger. Cypermethrin var det arealmæssigt vigtigste pyrethroid (og insekticid i det hele taget) i 2001 med næsten 220.000 ha. Sammen med cypermethrin var dimethoat (108.000 ha), esfenvalerat (177.000 ha) og tau-fluvalinat (104.000 ha) de vigtigste insekticider i 2001. Behandlingerne med disse fire aktivstoffer tegnede sig for ca. 80% af totalen. Dimethoat tegnede sig alene for 33 tons svarende til 68% af det samlede salg. Salget af syntetiske pyrethroider antog lidt over 11 tons svarende til ca. 23% af insekticidsalget. Øvrige insekticider tegnede sig således kun for ca. 9% af salget. Derudover blev der solgt ca. 12 tons insekticid bejdsemidler.

De pesticider, der har været mest anvendt i 2001 både mængdemæssigt og arealmæssigt, er herbiciderne bromoxynil, fluroxypyr, glyphosat, ioxynil, MCPA, pendimethalin og prosulfocarb, det vækstregulerende middel chlormequat-chlorid, fungiciderne azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb samt insekticidet dimethoat (bilag 1).

Til produktionen af grøntsager samt frugt og bær, er der et betydeligt forbrug af pesticider. Som vist i tabel 2 er kartoffelproduktionen den af grøntsagsproduktionerne der har det højeste behandlingsindeks, hvoraf fungicidbehandlingen udgør den største del. Mancozeb er det fungicid, der har den største normaldosering, og anvendes op mod 8-12 gange i løbet af en vækstsæson i en normal kartoffelafgrøde (Pers. Medd. Bent Nielsen, DJF).

Til produktion af frugt og bær anvendes der ligeledes store mængder fungicider, og det er eksempelvis almindeligt med ca. 18 svampesprøjtninger i æbler i løbet af en vækstsæson (Miljøstyrelsen, 1999a). Der bruges dog flere pesticider og sjældent det samme stof flere gange. Tabel 4 viser de meget høje behandlingshyppigheder (BH) i disse kulturer samt arealer for de vigtigste afgrøder indenfor frugt- og bærproduktionen. Arealgrundlaget til beregningen af behandlingshyppigheden er fratrukket de økologisk dyrkede arealer, og der benyttes en standarddosering for hvert aktivstof i hver relevant afgrøde. I en række tilfælde er standarddoseringen af aktivstoffer fastsat af eksperter, da der ikke har været en selvstændig, anerkendt dosering til pågældende formål.

Tabel 4.

Behandlingshyppighed (BH) og dyrkningsareal for de største frugt- og bærproduktioner i Danmark. (1Miljøstyrelsen, 1999a; 2Statistikbanken, 2002).

Table 4.

Frequency of treatment (BH) and cultivated area for the largest productions of fruits and berries in Denmark. (1Miljøstyrelsen, 1999a, 2Statistikbanken, 2002).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 4‘

Blandt herbiciderne er der 11 stoffer som anvendes mest udbredt til bær og frugtavl. Det ses af tabel 4, at der er en høj behandlingshyppighed, og tabel 5 viser, at den anbefalede dosis også er relativt høj, hvilket resulterer i forholdsvis stor pesticidanvendelse pr. ha til frugt og bær. Samlet set udgør arealet med frugt og bær ca. 8.500 ha svarende til kun 0,2% af landbrugsarealet. På grund af den intensive pesticidanvendelse er der dog grund til at være opmærksom på eventuelle rester af pesticider i disse jorde.

Tabel 5.

Oversigt over nogle af de anbefalede anvendelser af herbicider og fungicider til de største frugt- og bærproduktioner.  (Danmarks JordbrugsForskning, 2002, Danmarks JordbrugsForskning, 2001, Noyé, 2002).

Table 5.

Survey of some of the recommended uses of herbicides and fungicides in the largest productions of fruits and berries. (Danmarks JordbrugsForskning, 2002, Danmarks JordbrugsForskning, 2001, Noyé, 2002).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 5‘

6.2 Haver

Anvendelse af bekæmpelsesmidler i haver er primært til plæner, hække, buske og blomster af varierende art. Herudover kommer pesticidanvendelsen til nyttehaver, hvor produkter og doser kan sammenlignes med landbruget. Alene til vedligeholdelse af plæner er der i alt 23 produkter med forskelligt indhold af pesticider. De anbefalede doser af de forskellige pesticider til vedligeholdelse af græsarealer, hække, buske og blomster er vist i tabel 6. Der er det indeværende år sket indskrænkninger i hvilke pesticider der er tilladt. Disse begrænsninger er ikke medtaget i denne udredning.

Tabel 6.  

Oversigt over den anbefalede anvendelse af ukrudtsmidler og dosering til græsplæner, hække og buske og landskabsplanter (Danmarks JordbrugsForskning, 2002, Danmarks JordbrugsForskning, 2001, Noyé, 2002).

Table 6.  

Survey of the recommended use of herbicides and doses for use in lawns, hedges, bushes, and landscape plants (Danmarks JordbrugsForskning, 2002, Danmarks JordbrugsForskning, 2001, Noyé, 2002).


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 6‘

Der er i Danmark ca. 436.000 ha skov, fordelt på 163.000 ha løvtræ, 269.000 ha nåletræ og 4.000 ha midlertidigt ubevokset skov (Danmarks statistik, 2001). Til kulturforberedelse af skov og pyntegrønt, anbefales det udelukkende at anvende Roundup (glyphosat) i en relativt høj dosis på 3,0-10,0 l pr. ha, svarende til mellem 1,180 og 3,600 kg aktivt stof pr. ha. Til træer på blivende voksested anvendes pesticiderne anført i tabel 7.

Tabel 7.
Oversigt over anvendelse af pesticider og pesticiddosis til skovbrug (Danmarks JordbrugsForskning, 2002, Danmarks JordbrugsForskning, 2001, Noyé, 2002).

Table 7.
Survey of use and dosage of pesticides for forestry (Danmarks JordbrugsForskning, 2002, Danmarks JordbrugsForskning, 2001, Noyé, 2002).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7‘

Der er flere betænkeligheder ved at anvende pesticider i skovbruget, da det kan skade kulturplanterne, og oftest vil lande på jorden (Skovteknisk Institut, 1982). Der er et højt indhold af organisk stof i skovjord, hvilket giver grobund for mange mikroorganismer, hvorfor man venter, at nedbrydningen af pesticider er hurtig. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, da et højt indhold af organisk stof også kan føre til en øget binding og dermed en mindre tilgængelighed for mikroorganismerne. Desuden har nogle skovjorde meget lave pH-værdier, hvilket i flere tilfælde har vist sig at reducere nedbrydningen. En undersøgelse har vist, at 2,4-D var helt nedbrudt efter 3 måneders forløb i birkebevoksning med pH 5,5 og 6,6, mens der stadig var rester af 2,4-D 9 måneder efter behandling i et område med tidligere granskov, hvor pH kun var 4,6. Jordens indhold af organisk stof var i øvrigt væsentlig større i sidstnævnte jord, hvilket også har haft betydning for nedbrydningshastigheden (Stark og Torstensson, 1978).

6.4 Total ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede områder

Pesticider har gennem mange år været anvendt til at renholde arealer for ukrudt. De primære stoffer, som siden 70-erne har været anvendt til dette formål, har været dichlobenil (Prefix og Casoron), atrazin, simazin, diuron og glyphosat. I dag er det primært glufosinat-ammonium, der anvendes på befæstede arealer. På almindelig jord uden afgrøde, de udyrkede arealer, anvendes glufosinat-ammonium (0,600-1,500 kg aktivt stof pr. ha), glyphosat (0,800-2,160 kg aktivt stof pr. ha), diflufenican (0,200-0,280 kg aktivt stof pr. ha) og nonansyrer (3,880-7,760 kg aktivt stof pr. ha) til ukrudtsbekæmpelse (Danmarks JordbrugsForskning, 2002).

For at sikre fuldstændig renholdelse af befæstede arealer er der på disse områder tidligere benyttet meget store doseringer op til 25 kg aktivt stof pr. ha. Det er vanskeligt at dosere nøjagtigt på disse områder, og der har ikke været væsentlige økonomiske barrierer, hvorfor man må forvente, at disse områder kan komme til at fungere som punktkilder med en vis udstrækning.

På befæstede arealer er der en ringe binding af pesticider, da størstedelen af det organiske materiale er fjernet, hvorfor befæstede arealer er særligt problematiske . Tabel 8 viser den markante forskel der er i isoproturon og atrazins sorption (k_d-værdi) i jord fra pløjelaget sammenlignet med sorptionen i sand og i jord udtaget i 50 og 100 cm’s dybde, som i nogen grad modsvarer de grusdækkede befæstede områder.

Tabel 8.

Binding af herbicidet isoproturon i forskellige jordtyper og af herbicidet atrazin i forskellige jorddybder fra samme lokalitet vist ved stoffernes fordelingskoefficient (kd-værdien) (Pedersen et al.,1995, Jensen et al., 1988). Table 8.

Sorption of the herbicide isoproturon in varying types of soil and of the herbicide atrazine in varying soil depths from the same location indicated by the partition coefficient (kd-value) (Pedersen et al., 1995, Jensen et al., 1988).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 8‘

6.5 Pesticider anvendt til dypning af nåletræer

Der har været anvendt forskellige stabile insektmidler, specielt chlorerede stoffer som DDT og lindan (HCH), for at holde nåletræernes småplanter fri for skadedyrsangreb, specielt snudebiller. Man har i starten af denne behandling stået i skoven og dyppet småplanterne før plantning. Rester af pesticidsuspensionerne er herefter hældt ud og har kunnet give høje koncentrationer i jorden. Disse punktkildeforureninger har kunnet påvises flere år efter anvendelse.

Århus Amt har i en undersøgelse klarlagt indholdet af DDT på 29 mulige punktkilder (Århus Amt, 1999).
Undersøgelsen har klarlagt, at der på halvdelen af lokaliteterne er fundet en væsentlig forurening, og DDT- forureninger op til ca. 10.000 mg pr. kg er fundet. Det skønnes dog ikke (Århus Amt, 1999), at disse kilder udgør nogen stor risiko for spredning til grundvandet af følgende grunde:

• DDT og dets nedbrydningsprodukter er hårdt bundet til jorden, og der er derfor ikke risiko for udvaskning af DDT og dets nedbrydningsprodukter. DDT udgør således ikke et problem i forhold til de regionale grundvandsinteresser.
  
• Selv om det i undersøgelsen påvises, at DDT har en effekt på dyrelivet i de forurenede områder, er påvirkningen af dyrelivet lokal og ubetydelig i forhold til omgivelserne.
  
• De forurenede områder ligger ’langt ude i skoven’ og har kun undtagelsesvis en nuværende anvendelse og tilgængelighed, der skønnes problematisk.
  

6.6 Punktkilder fra vaskepladser

De lokaliteter, hvor sprøjter fyldes og vaskes, anses for at være potentielle punktkilder på grund af risikoen for spild, overløb fra sprøjten og aftapning af rester af sprøjtevæske. Der vil være et potentiale for ca. 45.000 af denne type pladser, hvortil kommer ca. 750 maskinstationer. Under en vaskeplads ved Skælskør er der, 5 år efter brugen var ophørt, påvist relativt høje koncentrationer af pesticiderne mechlorprop og dichlorprop på henholdsvis 77 µg pr. L og 390 µg pr. L (Jørgensen et al., 2000). Ligeledes er der på en lokalitet i Allingåbro fundet høje rester af pesticider under en vaskeplads 15-20 år efter anvendelsen (Helweg et al., 1999).

I Bornholms Amt er 10 maskinstationer og 5 planteskoler blevet undersøgt for punktkildeforureninger (Bornholms Amt, 2000). På alle 15 lokaliteter kunne konstateres større eller mindre forurening i det overfladenære grundvand, nogle af fundene er angivet i tabel 9. I Storstrøms Amt blev 7 lokaliteter undersøgt: 2 landbrug, 1 grovvare- og kolonialhandel, 1 frilandsgartner med maskinstation og 3 maskinstationer (Bay, 1999). På 5 ud af de 7 blev der observeret pesticidkoncentrationer i vandet, der overskrider grænseværdien i drikkevand på 0,1 µg pr. L.

Tabel 9.

Pesticidkoncentrationer fundet under maskinstationer og plantager i Bornholms Amt (Bornholms Amt, 2000).

Table 9.

Concentrations of pesticides detected beneath machine pools and orchards in the County of Bornholm (Bornholms Amt, 2000).

Under maskinstationer	Under plantager
>800 µ g/L  2,4-D 750 µ g/L  Dichlorprop 140 µ g/L  4-chlor-2-methylphenol 68 µ g/L  2,4-Dichlorphenol 14 µ g/L  BAM 14 µ g/L  Terbutylazin 11 µ g/L  Isoproturon	7,3 µ g/L  2,6-dichlorbenzoesyre 3,0 µ g/L  Hexazinon 0,56 µ g/L  Triadimenol 0,18 µ g/L  Desisopropylatrazin 0,15 µ g/L  Clopyralid

Koncentrationen af pesticider har stor indflydelse på nedbrydningshastigheden. Høje koncentrationer af pesticider kan reducere den procentvise nedbrydning, hvorved lokaliteten i en lang periode kan være kilde til forurening. Det kan derfor forventes, at fylde- og vaskepladser gennem adskillige år kan indeholde væsentlig højere pesticidkoncentrationer, end det vil findes efter normal anvendelse. I forbindelse med vurdering af forureningsgraden i landbrugsområder vil det sandsynligvis være muligt at lokalisere de fleste af disse pladser.

6.7 Punktkilder fra deponeret affald

Bortskaffelse af rester af pesticider som ikke længere skulle anvendes, har utvivlsomt været et problem, og nogle landmænd og gartnere har fulgt den vejledning som Landbrugsministeriets Giftnævn udsendte i 1966, hvor man opfordrede til at nedgrave eventuelt pesticidaffald. Tabel 10 og 11 viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om bortskaffelsen, den giver dog ikke noget statistisk billede af omfanget, men der er næppe tvivl om, at der nogle steder både i det åbne land og nær landbrugsejendomme kan forekomme sådanne punktkilder. Det er næppe muligt i større omfang at lokalisere de steder hvor nedgravninger har fundet sted. Sædvanligvis vil det dog ikke være overfladejorden som er forurenet.

Undersøgelsen giver ikke noget statistisk billede af omfanget, men der er næppe tvivl om, at der er nogle steder i det åbne land og nær landbrugsejendomme kan forekomme sådanne punktkilder.

Tabel 10

Bortskaffelse af pesticidaffald (Miljøstyrelsen, 1999b).

Table 10.

Disposal of pesticide waste (Miljøstyrelsen, 1999b).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 10‘

Tabel 11.

Mængder af pesticider bortskaffet (Miljøstyrelsen, 1999b)

Table 11.

Amounts of pesticides which have been disposed of (Miljøstyrelsen, 1999b).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 11‘

6.8 Deponering fra atmosfæren

Lokalt set optræder transport af pesticider i atmosfæren som et tilbagevendende problem i forbindelse med de såkaldte vinddriftskader på naboafgrøder og haver, der støder op til den sprøjtede mark. Afdriften er påvirket af mange faktorer såsom højden af sprøjtebommen, kørselshastigheden, dysetypen og sprøjtetrykket som alle ændrer dråbestørrelsesfordelingen. Figur 3 viser afsætningen af sprøjtevæske ved afdrift ved kørsel med 5 km/t og 3 bar samt ved kørsel med 3 km/t og 1 bar. Målinger af afdrift af pesticider ved forskellige forhold har vist, at 1-46% kan opsamles 10 m fra den sprøjtede mark, og at der 150 m væk fra marken kan findes op mod 1% af det udsprøjtede pesticid (Carlsen, 2002). Kun relativt tæt på de behandlede marker skønnes afdriften at medføre målbare rester i jorden. De kan påvirke planter i tilgrænsende hegn og haver, men de skønnes ikke at være problematiske for overholdelse af jordkvalitetskriteriet. Atmosfærisk transport af pesticider kan under visse omstændigheder være langtrækkende, som eksempelvis med fund af det forbudte stof lindan i regnvand, som tilskrives grænseoverskridende transport.

Figur 3 

Afsætning af sprøjtevæske ved afdrift. Afsætning dels ved kørsel med 5 km/t og et tryk på 3 bar, dels ved kørsel med 3 km/t og 1 bar (dyse 4110-20 og vindhastighed 4-6 m/s) (Permin, 1980).

Figure 3.

Deposits of spraying fluid by drift. Deposits partly by tractor speed 5 km/h and a pressure of 3 bar and partly by tractor speed 3 km/h and a pressure of 1 bar (nozzle 4110-20 and wind speed 4-6 m/sec) (Permin, 1980).

Pesticiderne i atmosfæren kan afsættes ved nedbør (våddeposition) eller afsættes på overflader (tørdeposition). Deponeringen er afhængig af meteorologiske forhold, stoffernes egenskaber, samt tilstedeværelsen af andre stoffer i skyer og regndråber. Tabel 12 viser eksempler på pesticidkoncentrationer i nedbør. Pesticiddeponering med nedbøren er påvist af en størrelsesorden på fra under 0,01 g/ha til 7,5 g/ha for DNOC, det er dog mest sandsynligt, at den høje DNOC-deponering primært skyldes trafikforurening. Da pesticiddeponeringen fra atmosfæren max. udgør 5 til 10 g pr. ha pr. år, skønnes de ikke at have en sådan størrelse, at de vil kunne påvirke koncentrationen i jord i væsentlig grad.

Tabel 12.

Pesticiddeponering med nedbøren. Øverste tal viser det gennemsnitlige indhold i regnvandsprøverne i µg pr. liter, og det nederste tal er en beregnet årlig deponering i mg pr. ha. Der er normalt ikke opsamlet nedbør i vintermånederne. -: ikke analyseret. 1: Felding & Helweg, 1998 og Felding et al., 1999. 2: Cleeman et al., 1995. 3: Jaeschke et al., 1995. 4: Kreuger, 1995.

Table 12.

Pesticide deposits by precipitation. Upper number signifying the mean concentration in rain water in µg per litre and lower number signifying the calculated yearly deposits in mg per ha. Normally, no precipitation is collected in the winter months. -: not analysed. 1: Felding & Helweg, 1998 and Felding et al., 1999. 2: Cleeman et al., 1995. 3: Jaeschke et al., 1995. 4: Kreuger, 1995.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 12‘ 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |