| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl

5 Hovedkonklusioner over forskningsbehov indenfor gartneri og frugtavl

I dette afsnit er angivet, indenfor hvilke områder vi mener at en forskningsindsats ville have det største potentiale for at kunne reducere pesticidforbruget i produktionen af gartneri og frugtafgrøder.

Forskningsbehovene indenfor de enkelte områder kan dels have langsigtede mål om at fremme økologisk produktion og minimere eller i nogle tilfælde helt afvikle pesticidforbruget i den konventionelle produktion, men kan også have mere kortsigtede mål om at afhjælpe akutte problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr indenfor såvel økologiske som konventionelle dyrkningssystemer.

Der er ikke prioriteret mellem de enkelte indsatsområder, men der skelnes mellem indsatsområder, hvor en mere langsigtet strategi anbefales, som fx resistensforædling i forhold til områder som fx udvikling af kultekniske metoder med henblik på reduceret pesticidanvendelse samt justering af udenlandske prognose-varslingssystemer til danske forhold, hvor der på kortere sigt kan forventes reduktion i pesticidforbruget, især hvis der samtidig satses på en effektiv implementering af forskningsresultater. Biologisk bekæmpelse kan kræve en mere langsigtet forskningsindsats især indenfor systemer, hvor man i dag mangler egnede arter af nyttedyr. Baggrunden for anbefaling af forskningsbehovene er behandlet i kapitel 2 og 3.

5.1 Forædling og selektion af sorter

Under forudsætning af at metoden er tilgængelig, er anvendelse af resistente eller modstandsdygtige sorter den mest enkle metode for avlerne til at reducere pesticidforbruget og den mest skånsomme for miljøet. Men hidtil har der ikke målrettet været forsket eller forædlet mod en bredere resistens imod de mest betydende skadevoldere, som kræver en mere langsigtet strategi og anbefales at foregå i et tæt samarbejde med erhvervet for at sikre en kommerciel interesse i brug af sorter med en forbedret resistensegenskaber. Der mangler sorter, som kan bidrage til at opnå et bredere sortiment, der også egner sig til økologisk dyrkning.

Der mangler forskning på følgende områder:

• Forædling mod kompakte sorter af potteplanter med reduceret retarderingsbehov.
• Forskning i resistensmekanismer, herunder identificere naturlige forsvarsstoffer og deres betydning for plantens resistens, undersøge hvorledes dyrkningstiltag og selektion for resistens påvirker indholdet af de bioaktive stoffer, og optimere brugen af disse dyrkningstiltag og selektion for resistens.
• Præforædling med screening for resistens blandt plantegenetiske ressourcer.
• Screening og selektion/forædling mod sygdomsresistente og sunde sorter.

Indenfor afgrødetyper eller forskningsområder, hvor der ikke foregår dansk forædling i dag, men hvor der er kendskab til relevante udenlandske aktiviteter, anbefales at samarbejde med udenlandske forædlere i forædlingsprojekter med formål at screene, teste og vurdere plantegenetiske ressourcer for deres resistensegenskaber, prioriteres højt, og hvor focus fra dansk side rettes mod anvendelse af resultater under danske forhold.

5.2 Dyrkningsteknikker

Ved hjælp af dyrkningsteknikker som klimastyring, planteernæring, planteafstande og -form kan angreb af skadevoldere reduceres. Der mangler mere konkret basisviden om potentialet af dette område for reducering af pesticidforbruget, men hvor der ved en effektiv indsats kan forventes reduktion i pesticidforbruget på forholdsvis kort sigt (< 5 år), især hvis der samtidig satses på en effektiv implementering af forskningsresultaterne.

Der mangler forskning på følgende områder:

• Brug af reduceret gødskning, tørkestress, mekanisk regulering, temperatur og kombinationer af disse for at reducere behovet for vækstreguleringsmidler.
• Undersøgelser af potentialet for forebyggelse af svampesygdomme ved brug af viden om plantevækst, gødningsmængder og timing.
• Effekt af dyrkningsforhold på plantens naturlige resistensmekanismer. Her kræves en mere langsigtet strategi, idet der er tale om et forholdsvist nyt forskningsområde inden for de afgrødetyper som anvendes i dansk gartneri og frugtavl.
• Sædskifte og afgrøderækkefølge til forebyggelse af rodpatogener og skadedyr.
• Optimeret klimastyring i væksthuse med henblik på at reducere fungicidforbruget.
• Potentialet for samdyrkning af afgrøder med henblik på opformering af nyttedyr eller som fangplanter for skadedyr.

5.3 Mekaniske og fysiske metoder

Termiske metoder til ukrudtsforebyggelse kan forbedres energi- og kapacitetsmæssigt til brug på friland. Jorddækning med forskellige materialer eller dækafgrøder, herunder som en del af sædskiftet, er metoder, der kan udvikles til at forebygge ukrudtsproblemer. Udvikling af maskinel, der kan selektere ukrudtsplanter fra kulturplanter, i sammenhæng med mekanisk bekæmpelse, vurderes at have et betydeligt potentiale i bekæmpelsen af ukrudt.

Ved hjælp af sprøjteteknik kan bekæmpelsen af skadevoldere forbedres, og samtidig kan doseringen reduceres. Tekniske forbedringer af sprøjter og dyser, jævnlige justeringer af sprøjter, samt viden om fordelingen af sprøjtevæske afhængig af plante- og træform og afdrift vil optimere brugen af pesticider og dermed reducere restkoncentrationer i fødevarerne og afdriften til miljøet. Dækning af frilandsafgrøder med insektnet kan holde visse skadedyr ude fra afgrøden, men der er behov for videreudvikling og forbedring af metoden ved dækning af afgrøden i meget varme perioder.

Der mangler forskning på følgende områder, som alle kan betragtes som forholdsvis kortsigtede strategier:

• Termisk jordbehandling forud for kulturetablering, kapacitet og intensitet i forhold til effekt på ukrudt og mikroflora.
• Virkning af jorddækning og dækafgrøder på ukrudtsfremspiring, mikroflora og kulturplanter.
• Udvikling af udstyr til hurtig selektering af ukrudt ift. kulturplanter.
• Udvikling af udstyr til ukrudtsbekæmpelse og pesticidbehandling, specielt til flerårige afgrøder på friland.
• Udvikling af sensorsprøjteteknikken.
• Reduktion af pesticidafdrift.
• Udvikling af dyseteknologi til forbedring af sprøjteteknik.
• Optimering af sprøjtetidspunkt til minimering af restindholdet i fødevarerne.
• Undersøgelser af den biologiske effekt ved anvendelse af ny sprøjteteknologi.
• Netdækning af frilandsafgrøder til beskyttelse mod flyvende skadedyr.

5.4 Prognose/varsling

I prognose varsling anvendes de godkendte pesticider på det mest optimale tidspunkt. Derved bekæmpes skadevolderne mest effektivt, produktionen sikres, avlerens dyrkningssikkerhed optimeres, og miljøet udsættes for mindre belastning. Der findes i udlandet en række prognose/varslingsmodeller baseret på lokale sygdomme/skadedyr og klima- og dyrkningsforhold. Disse modeller kan ikke overføres direkte til danske forhold; de fleste vil kræve en tilpasning og en afprøvning under danske klima- og vækstforhold.

Der mangler forskning på følgende områder:

• Udvikling og tilpasning af prognose/varslingssystemer baseret på udvalgte svampesygdomme og skadedyr.
  
• Videreudvikling af beslutningsstøtte systemer til anvendelse både i væksthuse og på friland.
  
• Udvikling af skadedyr-/afgrødemodeller til understøttelse af beslutningsstøttesystemer.
  
• Fastlæggelse af kritiske skadetærskler for betydende skadedyr.
  

Med udgangspunkt i justering og tilpasning af udvalgte udenlandske systemer, er prognose-varsling et område hvor det med en forholdsvis kortsigtet indsats og samarbejde med udenlandske eksperter er muligt at justere udenlandske systemer, efterfulgt af en implementeringsfase med valideringsforsøg og tilpasning til danske forhold, idet modellerne oprindeligt er udviklede til brug under andre klimazoner. Indenfor frugt- og bærproduktion og produktion af planteskoleplanter er der en del sammenfaldende problemer omkring bladsvampe angreb, med muligheder for samarbejde indenfor udvikling af prognose-varslingssystemer. I kapitel 3 ’Resumé af nuværende viden’ er angivet, hvilke svampesygdomme og skadedyr som er mest problematiske indenfor de forskellige erhvervssektorer.

5.5 Biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse er fællesbetegnelsen for makrobiologisk og mikrobiologisk bekæmpelse. Makrobiologisk bekæmpelse anvendes hovedsageligt og med gode resultater i produktion af visse væksthusgrønsager, og desuden også i nogen grad til prydplanter i væksthuse. Yderligere forskning kræves for at udvide brugen af makrobiologiske midler til andre væksthusgrønsager og prydplantearter. Anvendelse af makrobiologisk bekæmpelse på friland er yderst begrænset, dels fordi der mangler udvikling af egnede arter af nyttedyr, og dels fordi de fleste af nyttedyrene forsvinder fra udsætningsstedet, eller planterne fjernes efter kort tid. Der er behov for forskning til bestemmelse af optimale anvendelsesforhold af mikrobiologiske midler, deres biologiske effekt samt undersøgelser af toksikologiske egenskaber. Anvendelse af organisk materiale som sygdomshæmmer af jordbårne svampe ved dyrkning på friland og i væksthus er et forskningsområde, der bør udbygges.

Der mangler forskning på følgende områder:

• Identifikation af nye arter til anvendelse i væksthus (prydplanter, salat og champignon).
• Identifikation af nye arter til anvendelse på friland.
• Øget viden om samspillet mellem kulturen og de biologiske midler mht. optimale forhold.
• Organisk materiale som sygdomshæmmer af jordbårne svampe.
• Integreret anvendelse sammen med pesticider.

Udover de ovennævnte forskningsbehov er det vigtigt, at der også lægges vægt på det videre forløb med afprøvning af metoder til pesticidreduktion ude i virksomhederne, hvor lovende forskningsresultater afprøves i storskalaforsøg. Samarbejde mellem erhvervsvirksomheden, rådgivningstjenesten og forskningsinstitutionen om implementering af metoder til reduceret pesticidforbrug er en forudsætning for en hurtig og optimal udnyttelse af forskningsresultater i erhvervet. De områder, hvor vi peger på behov for tiltag til fremme af hurtig implementering af alternative metoder i erhvervet, er beskrevet i slutningen af de enkelte afsnit i kapitel 3 ’Resumé af nuværende viden’. Anbefalingerne gives på baggrund af de firerapporter i bilag 1-4. Generelt kan nævnes at grundlaget for en succes indenfor anvendelse af alternative metoder til reduktion af pesticidforbruget vil indebære et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, især indenfor forædling, udvikling af sprøjteudstyr og mekaniske metoder, samt biologisk bekæmpelse, idet anvendelse af disse produkter vil kræve en kommerciel interesse.

5.6 Kortlægning af forsknings- og udviklingsaktiviteter

I sommeren 2002 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge aktiviteter på området ’metoder til reducering af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl’ i Danmark. Oplysningerne fra undersøgelsen skal bruges til at få en samlet oversigt over igangværende forskning på området, som hjælp til at vurdere behovet for nye forskningsinitiativer.

Kortlægningen viste at der i perioden 2001 og 2002 var en indsats på ca. 20 mill. kr årligt, med en indsats af ca. 27 forskerårsværk. Besvarelserne er behæftet med en vis usikkerhed, idet undersøgelsens besvarelsesprocent var 72 % og derved er ikke alle aktiviteter kortlagte. Det antages at kortlægningen omfatter nærmere de 100% af forskningsindsatsen end de 72 %, som er undersøgelsens besvarelsesprocent, idet de manglende besvarelser er fra institutioner, der ikke normalt forventes at udføre forskning på undersøgelsesområdet.

De kortlagte aktiviteter er rubriceret inden for 4x7=28 forskellige kategorier efter en matrixtabel med problemområder og indsatsområder som de 2 ordinater. Der er kortlagt aktiviteter fra de 2 budgetår 2001 og 2002; der er dog stort sammenfald i udfaldet fra de 2 budgetår, hvorfor der alene er diskuteret resultater fra kortlægningen i år 2001.

Kortlægningen er et øjebliksbillede og ikke et udtryk for, at der i årene før og efter undersøgelsen bruges ca. 20 mill. kr til forskning og udvikling inden for gartneri og frugtavl. Det var ikke en del af undersøgelsen at kortlægge oprindelsen til forskningsmidlerne.

Mere end halvdelen af forskningsindsatsen er koncentreret omkring sygdomme. Den største forskningsindsats mod svampesygdomme sker på området biologisk bekæmpelse. Indsatsområdet ”Forædling og selektion af nye sorter samt evaluering af eksisterende sorter” har et betydeligt omfang både inden for sygdomme og skadedyr. På skadedyrsområdet er der ud over den betydelige indsats vedrørende forædling og screening for resistens tillige væsentlige aktiviteter inden for biologisk bekæmpelse.

Indsatsområderne ’sprøjte- og udbringningsteknik’ og ’beslutningsstøtte og prognose/varsling’ har en del aktiviteter på sygdomme.

Ressourceminimering går igen i en række projekter inden for væksthussektoren, herunder udviklingen af beslutningsstøttesystemer. Inden for området ukrudt sker den største forskningsindsats på mekaniske og fysiske metoder som alternativer til behandlinger med kemiske midler. Vækstregulering er et betydelig emne som alternativ til kemisk regulering af plantevæksten, bl.a. med styring af væksthusklimaet i kulturer af potteplanter. De øvrige aktiviteter er spredt på en række mindre områder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |