Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter

Sammenfatning

Den samlede internationale litteratur om økonomisk værdisætning er meget omfattende, men når det kommer til studier, hvor effekter af pesticidanvendelse indgår, er der kun gennemført ganske få. Dette skyldes nok to ting: for det første, hvorvidt pesticider har været centrale i miljødebatten i de lande, hvor der er tradition for at arbejde med værdisætningsstudier, og for det andet, den store kompleksitet der er forbundet med effekterne og holdningerne til pesticidanvendelse.

Værdisætningsstudier kan bidrage til det miljøpolitiske beslutningsgrundlag gennem at fastsætte en konsistent størrelsesorden for værdien af forskellige miljøgoder baseret på en fælles monetær skala. Derved er det muligt dels at sammenligne effekterne for forskellige miljøgoder indbyrdes, og dels at sammenholde effekten på disse med effekterne på markedsomsatte goder til brug for f.eks. cost-benefit og omkostningseffektivitets-analyser.

I forbindelse med værdisætningsstudier skelnes generelt mellem om data er tilvejebragt gennem hypotetiske eller observerede markeder. Data for hypotetiske markeder indsamles ved at præsentere er repræsentativt antal respondenter for hypotetiske valgsituationer, hvor respondenterne bedes om at udtrykke deres betalingsvilje for at realisere eller undgå givne effekter (contingent valuation) eller bedes om at vælge mellem eller rangordne forskellige alternativer (choice experiments og contingent ranking). Som følge af de hypotetiske valgsituationer kan alle effekter principielt indgå, ligesom både brugs og ikke-brugs effekter kan kvantificeres. Dette betyder at f.eks. både rekreative værdier og eksistensværdier kan opgøres. De hypotetiske studier har en række metodiske problemer knyttet til sig, bl.a. om respondenterne respekterer deres budgetrestriktion, når de udtrykker deres betalingsvilje. Observeret markedsadfærd kan anvendes, hvor der findes relevante relationer mellem pesticidanvendelse og eksisterende markeder. Eksempler herpå kunne være efterspørgsel efter varer, der er produceret med og uden pesticider, og forskelle i jagtlejen mellem bedrifter med og uden sprøjtefri randzoner. En begrænsning ved at anvende observeret markedsadfærd er, at de kun kan anvendes til at kvantificere brugseffekter. Kombineret anvendelse af hypotetiske og observerede markedsdata kan give et grundlag for at vurdere den metodiske usikkerhed på værdiestimaterne.

Værdisætning af biodiversitetseffekter kræver en beskrivelse af relevante indikatorer for de effekter, som ønskes værdisat. Ses der på det danske naturvidenskabelige grundlag for at tilvejebringe sådanne indikatorer ud fra årsags/virkningsbeskrivelser, findes der kun enkelte relevante studier, hvoraf et er anvendt i projektets case studie. Derfor er det diskuteret, om gennemførsel af værdisætningsstudier kræver en direkte kobling til bagvedliggende naturvidenskabelige studier, eller om det er tilstrækkeligt at få udtrykt præferencerne for generelle indikatorer med forbindelse til pesticidanvendelsens effekter. I forlængelse heraf er to tilgange opstillet: den ”ideelle” og den ”pragmatiske”. Ved den førstnævnte fordres det, at beskrivelsen af natureffekterne opfylder kravene til et kognitivt entydigt spørgemateriale samtidigt med, at der er en direkte kobling til de bagvedliggende naturvidenskabelige studier. Ved den ”pragmatiske” tilgang indgår et vist skøn i koblingen mellem de natureffekter, der anvendes i spørgematerialet, og de bagvedliggende naturvidenskabelige sammenhænge. Der anvendes generelle indikatorer, som kan opfattes entydigt af respondenterne (f.eks. antal agerhøns, kvalitet af drikkevand, landskabseffekter), men som ikke nødvendigvis refererer direkte til gennemførte naturvidenskabelige studier.

Kriterier for at den ”ideelle” tilgang kan anvendes er, at de naturvidenskabelige studier, som spørgematerialet baseres på, er aktuelle og afspejler pesticidernes økologiske betydning under danske forhold. I det omfang effekter af pesticidanvendelse kan isoleres fra studierne vil de være særdeles relevante. Der er i projektet arbejdet på, at indkredse hvilke cases (natureffekter og sprøjtestrategier), som dette kan være gældende for, og det et indtrykket, at denne tilgang med eksisterende data p.t. kun kan anvendes for et for et fåtal af natureffekter og sprøjtestrategier.

Ved den ”pragmatiske” tilgang stilles ikke samme krav til et akkurat naturvidenskabeligt grundlag. Tilgangen er hyppigt brugt i internationale værdisætningsstudier og giver mulighed for et bredere anvendelsesområde for værdisætning på pesticidområdet. Overvejelserne om en stringent beskrivelse af årsags-virknings sammenhænge sætter derfor ikke nødvendigvis begrænsninger for gennemførsel af værdisætningsstudier, men foreligger en sådan vil det styrke mulighederne for at implementere resultaterne i konkret policy-anvendelse.

Design af spørgeskema er helt centralt for kvaliteten af værdisætningsundersøgelser, hvor der anvendes hypotetiske metoder. Dette skyldes, at de primære data tilvejebringes ved at et repræsentativt antal respondenter besvarer spørgeskemaet. I det gennemførte case fungerede spørgematerialet godt, idet der blev opnået en høj svarprocent og respondenterne generelt accepterede afvejningen mellem biodiversitet og forbrugsmuligheder. Der er dog et konkret behov for analyser af, hvorledes respondenter forstår og associerer til de forholdsvis abstrakte indikatorer for eksempelvis biodiversitetsændringer med henblik på at kunne forbedre design af spørgeskema fremover. Endvidere er betalingsformatet, dvs. den måde hvorpå respondenterne præsenteres for omkostningerne ved deres valg, meget væsentligt. Betydningen både af valg af indikatorer og betalingsformat anbefales generelt testet både i fokusgrupper i forbindelse med design af spørgemateriale samt ved gennemførsel af fuldskalaundersøgelsen. Ligeledes skal det testes, hvorvidt omtale af "pesticider" i spørgeskemaet påvirker svarafgivelsen. Dette skyldes, at en række studier af risikoperception indikerer, at pesticider kan opfattes som som uønskede teknologiske risici, uanset hvilke fordele de kan dokumenteres at have. Såfremt sådanne forhold foreligger, vil de have betydning for både design og fortolkning af værdisætningsundersøgelser.

I den internationale litteratur foreligger et stort antal studier omhandlende den statistiske behandling af datamaterialet i værdisætningsstudier – den såkaldte økonometriske analyse. Denne omfatter test af forskellige forklaringsmodeller samt test for en lang række statistiske og metodiske forhold. Generelt viser litteraturen, at der er stor usikkerhed på resultaterne af værdisætningsstudier, hvilket bl.a. afspejles af, at samme problemstilling kan fører til forskellige resultater, såfremt forskellige metoder anvendes. Valg af statistisk model, design af undersøgelsen, spørgemetodik, mm. har således stor betydning. Dette viser, at selv om den opnåede erfaring ved gennemførsel af værdisætningsstudier vil være metodisk relevant, kan anvendelse af værdiestimaterne (priserne) i praktisk politik-analyse være problematiske, hvis ikke der gennemføres følsomhedsanalyser og sammenligninger til udenlandske erfaringer. Dette understreger også betydningen af så vidt muligt at validere resultaterne eksempelvis ved samtidig anvendelse af forskellige data og værdisætningsmetoder.

I det gennemførte case studie, som omfatter effekterne af sprøjtefri randzoner i kornmarker, viser estimaterne at respondenterne taget under et er villige til at acceptere en prisstigning på 0,57 kr pr. brød for at få forøget agerhønekyllingers overlevelse med 10 pct., og accepteres en prisstigning på 0.07 kr pr. brød for en tilsvarende stigning i antallet af vilde planter. Resultaterne er signifikante, men det kan ikke umiddelbart sluttes, at de estimerede værdier kan lægges til grund for aggregering og direkte anvendelse i forbindelse med vedtagelse af miljøpolitiske tiltag på området, bl.a. fordi der er tale om et pilotstudie med forholdsvis få (250) respondenter, hvilket har betydning for resultaternes repræsentativitet. På trods heraf er de fundne benefit-priser sammenlignet med den tabte jordrente med det formål, at demonstrere den velfærdsøkonomiske beregning ved etablering af sprøjtefri randzoner i danske kornmarker. Med de estimerede skøn, svarer en stigning på 10 procentpoint for miljøgoderne til, at der accepteres en øget brødpris på godt 8 procent. Dette kan omregnes til en betalingsvilje på 245 kr pr. år for en gennemsnitshusstand eller en samlet betalingsvilje på ca. 690 millioner kr pr. år. Denne gevinst skal holdes over for de anslåede omkostninger ved landsdækkende implementering af sprøjtefri randzoner med udlæg på 240 millioner kr pr. år.

Det skal understreges, at regneeksemplet skal ses som en demonstration af anvendelsen af resultater fra værdisætningsstudier og at det ikke bør indgå i generelle vurderinger uden nærmere analyse, f.eks. ved udvidelse af antallet af respondenter.

Anbefalingerne for praktisk anvendelse af resultaterne fra værdisætningsstudier er, at dette skal gøres med stor forsigtighed grundet den metodiske usikkerhed forbundet med værdiestimaterne. Usikkerhed er kendt for alt empirisk baseret forskning og er i sig selv ikke afgørende for resultatets forskningsmæssige kvalitet, men har betydning for dets generaliserbarhed i praktisk policy-analyse. Aspekter, der særligt skal overvejes ved generalisering af resultater fra værdisætningsstudier, er om forudsætningerne for værdisætningsstudiet – både de naturvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige – er forenelige med den situation som ønskes belyst. Dette må betragtes som særligt væsentligt for studier der vedrører pesticider, hvor der er store forskelle i anvendelse, effekter og holdninger nationalt såvel som internationalt. Derfor anbefales det ved anvendelse af resultater fra et værdisætningsstudie til analyser på et parallelt område (såkaldt benefit transfer) så vidt muligt at overføre den estimerede benefitfunktion og derefter anvende data for det konkrete caseområde. Herved fås maksimal overførsel af information fra de udførte studier. Tilgangen kan dog være meget ressourcekrævende, hvorfor muligheden for at gennemføre et selvstændigt værdisætningsstudie i den relevante policy-kontekst også skal overvejes. Sidst skal det omtales, at der kan være problemstillinger, hvor værdisætning ikke er den bedst egnede, f.eks. i forbindelse med unikke miljøgoder, og hvor andre metoder til at afsløre præferencer derfor skal overvejes.

Sammenfattende kan det konkluderes, at det på det foreliggende grundlag er muligt at gennemføre værdisætningsstudier af pesticidanvendelsens effekter. Men der er behov for videre arbejde på området med henblik på at vurdere, om det er muligt at tilvejebringe resultater, som meningsfuldt kan indgå i det politiske beslutningsgrundlag. Dette skyldes især to forhold. For det første er effekterne af pesticidanvendelse komplekse og dermed vanskelige at beskrive for lægfolk, så de kan indgå i økonomisk rationelle (hypotetiske) valgsituationer. Dette er et velkendt metodisk problem, som det er muligt at arbejde videre med empirisk, bl.a. ved at afprøve forskellige spørgeformater, interviewformer, mm. For det andet indikerer case-studiet, at respondenterne har vanskeligt ved at skelne mellem rollen udøvende forbruger og politisk borger, samt at deres prioriteringer for en stor del blev påvirkede af, om "pesticider" blev omtalt som årsagsfaktor. Dette peger på, at kompleksiteten i pesticidanvendelsens effekter samt meget sammensatte præferencer vedrørende pesticider stiller store krav til design af værdisætningsstudier, såfremt præmisserne i den økonomiske teori for at estimere betalingsvilje skal overholdes.