| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter

1 Indledning

1.1 Projektets baggrund

I Bicheludvalgets arbejde blev der peget på, at det er væsentligt at få identificeret de miljø- og naturværdier, der kan værdisættes i Danmark, samt hvilke der ikke kan værdisættes. Målet med at udarbejde værdisætningsstudier er at foretage en monetær prissætning af eksempelvis natur- og miljøeffekterne af et påtænkt tiltag i pesticidpolitikken. Dette gør det bl.a. muligt at sammenligne gevinsterne ved forskellige initiativer, og der er yderligere den mulighed at lade resultaterne indgå sammen med omkostningerne i cost-benefit analyser. Den miljøøkonomiske forskning i Danmark såvel som i udlandet har i høj grad været koncentreret om analyser af reguleringsmuligheder og omkostninger for samfundet og enkeltsektorer som følge af restriktioner, f.eks. på pesticidanvendelsen, og i langt mindre grad rettet mod opgørelse af benefits.

I Danmark er der hidtil ikke gennemført egentlige værdisætningsstudier i relation til pesticidanvendelsen, og som sådan er området ganske nyt. Ej heller i udlandet er der mange eksempler på brede studier, idet eksisterende værdisætningsstudier typisk fokusere på værdisætning af enkeltelementer, som forskellige typer af skov, landskabselementer eller vandkvalitet (se f.eks. Garrod & Willis, 1999). Eksemplerne på værdisætning af effekterne af mere komplicerede og sammensatte årsags-virknings kæder, som pesticidanvendelsen repræsenterer, er således meget sparsom.

1.2 Anvendelsen af værdisætningsstudier

Det overordnede formål med økonomisk værdisætning er, at fastsætte en konsistent størrelsesorden for forskellige naturgoder baseret på en fælles monetær skala. Målet er således at skabe en situation svarende til den værdiansættelse, som sker for markedsomsatte goder, hvor prisen under visse forudsætninger er et mål for en vares nytte.

Fra et teoretisk-økonomisk synspunkt, er hensigten med at værdisætte ikke-markedsomsatte goder, at bibringe et grundlag for at opnå en velfærdsøkonomisk optimal ressourceudnyttelse. Økonomisk optimalitet må dog i praksis betragtes som en abstraktion snarere end et reelt kriterium for prioriteringer mellem målsætninger og politikker. Men værdisætning kan alligevel bidrage væsentligt til grundlaget for miljøpolitiske prioriteringer. Pearce & Seccombe-Hett (2000) nævner især opgørelse af benefits i cost-benefit analyser og omkostningseffektivitets-analyser, samt bidrag til fastsættelse af grønne afgifter og prispolitikker (Mourato et al. 2000). Endelig nævnes også den betydning selve deltagelsen har for respondenterne i et værdisætningsprojekt, idet de opnår et øget kendskab til afvejningsproblemerne mellem miljøgoder og omkostninger. Det sidste aspekt, de såkaldte participatoriske forhold, kan således have afledt betydning på meningsdannelse og engagement i befolkningen. Værdisætning kan også spille en væsentlig rolle som prioriteringsgrundlag i sammenhæng med opgørelse af miljøindikatorer, der inddrager befolkningens præferencer (Møller, 1996; Møller & Christensen, 2001). Endvidere er værdisætningsstudier anvendt som grundlag for udmåling af erstatninger i miljøsager, hvilket er en del af USA‘s miljølovgivning. Dette er nok det mest konkrete anvendelsesområde, som endnu ikke har fundet anvendelse i europæiske retssystemer. Der arbejdes dog på at indføre en miljø-ansvarslovgivning i EU sammenhæng, hvilket vil øge det konkrete behov for fastsættelse af miljøskader gennem værdisætningsstudier.

En formentlig central anvendelse af værdisætning i dansk målestok er bidraget til cost-benefit analyser, som giver muligheder for at sammenligne effekterne på forskellige goder i form af en entydig monetær opgørelse, dels for at sammenligne samfundets gevinst med gevinsten ved de markedsomsatte goder og ikke mindst for at sammenligne samfundets gevinst af forskellige miljøpolitiske tiltag. Opgørelsen af gevinster og omkostninger indgår ved afvejning af afgrænsede projekter og mere overordnede og sammensatte politiktiltag. Cost-benefit analyse af enkeltstående projekter er kendt fra en lang række studier, og er i Danmark bl.a. beskrevet i Møller et al. (2000) samt i den nyligt gennemførte analyse af Skjern å projektet (Dubgaard et al., 2001). Den projektrelaterede cost-benefit analyse er både relevant i forbindelse med ex post og ex ante analyser – dvs. analyser af hhv. gennemførte og fremtidige projekter. I policy-sammenhæng er det nok særligt ved prioritering mellem forskellige projektforslag, at cost-benefit analysen har et stort potentiale.

En parallel anvendelse af resultaterne fra økonomisk værdisætning er i forbindelse med omkostningseffektivitets-analyser, hvor forskellige strategier til at opnå et givet miljøpolitisk mål vurderes ud fra deres velfærdsøkonomiske omkostninger. I den forbindelse kan værdisætning indgå i fastsættelsen af samfundsøkonomisk efficiente reguleringsstrategier. Såfremt det ønskes at realisere miljøpolitiske målsætninger til de lavest mulige omkostninger og derved opnå en efficient ressourceudnyttelse, er denne type analyse helt central (se f.eks. Hasler et al., 2000; Schou et al., 2001). Denne type analyse er i administrativ sammenhæng anvendt i et tværinstitionelt udredningsprojekt inden for Miljø- og Energiministeriet vedr. opnåelsen af Danmarks forpligtigelser på klimaområdet (Energistyrelsen, 2001).

Som nævnt kan værdisætning også anvendes til effecient udformning af afgifts- og prispolitikken på miljøområdet. Målet med grønne afgifter er, at få afspejlet omkostningerne i form af natur- og miljøpåvirkninger i de enkelte aktørers beslutninger og derved lede til en økonomisk optimal ressourceanvendelse. Dette er udgangspunktet for den såkaldte Pigou-afgift, som tilsiger, at størrelsen af grønne afgifter skal fastsættes svarende til de marginale skadesomkostninger ved en given aktivitet; se bl.a. Schou (1998) for en nærmere diskussion af afgifter i miljøreguleringen. Derfor udgør værdisætning en central forudsætning for anvendelsen af Pigou-afgiften, idet værdisætningen ideelt set muliggør at de marginale skadesomkostninger kan opgøres som grundlag for fastsættelsen af afgiftsniveauet.

Pigou-afgiften refererer dog til en ideel situation, og det er sjælden muligt at fastlægge denne afgift i praksis. Værdisætningsstudier kan alligevel have stor betydning for fastlæggelsen af grønne afgifter, fordi værdisætning muliggør en samlet opgørelse af de natur- og miljømæssige effekter af forskellige aktiviteter, og kan derved give et grundlag for at vægte effekterne mod hinanden i prioriteringerne.

1.3 Indhold og afgrænsning

På denne baggrund blev projektet: Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter igangsat under Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram. Projektet har været organiseret i to dele, hvor del 1 omfattende: 1A) Metoder til værdisætning og relevante anvendelsesområder og 1B) Pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter, og del 2 omfattede: Værdisætning anvendt i praksis, dvs. design og gennemførsel af en konkret værdisætningsundersøgelse i form af et case studie.

Projektets formål har været, at afdække og diskutere mulighederne for at gennemføre danske værdisætningsstudier på pesticidområdet, idet der er foretaget en afgrænsning til natur- og miljøeffekterne. Dette omfatter en gennemgang af det naturvidenskabelige grundlag for beskrivelse af årsags-virkningssammenhænge, som værdisætningsstudier på pesticidområdet kunne baseres på, hvilke internationale værdisætningsstudier der er gennemført, samt hvilke metoder og hvilke effekter, der kunne tænkes inddraget i danske studier på området. Derefter følger dokumentation af det gennemførte case studie, omfattende gennemgang af erfaringerne fra design af spørgemateriale, afprøvning af dette i fokusgrupper, gennemførsel af fuldskala undersøgelse, opfølgende kvalitative interviews samt resultater. Hovedformålet med case studiet har således ikke været at tilvejebringe et direkte policy-rettet studie, men at give et praktisk erfaringsgrundlag, som kan understøtte projektets konklusioner.

Afslutningsvis drages de samlede konklusioner opdelt på generelle konklusioner samt anbefalinger for videre arbejde. Sidstnævnte omfatter diskussion af valg af værdisætningsmetode, muligheder for årsags/virkningsbeskrivelser, design af spørgeskema, data og statistisk behandling, samt praktisk policy-anvendelse og benefit transfer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |