Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter3 Naturvidenskabelige studier af pesticidanvendelsens effekterEn lang række internationale publikationer dokumenterer at biodiversiteten i agerlandet i Nordeuropa er gået tilbage i løbet af de seneste 30 år. Bl.a. har bekæmpelse af ukrudt utvivlsomt givet et væsentligt bidrag til reduktionen af planteantal og -arter på landbrugsarealer. Anvendelse af pesticider har ikke blot en betydning for biodiversiteten på landbrugsarealerne, men har ligeledes betydning for biodiversiteten og artssammensætningen i grøfter, markskel og naboarealer på grund at afdrift af pesticider ved sprøjtning tæt på skel. Eksempler på undersøgelser af effekterne på floraen, hvor der er foretaget en kobling til konkret landbrugsdrift, findes bl.a. i danske og udenlandske undersøgelser med sprøjtefri randzoner og anvendelse af reducerede doseringer af pesticider på markarealer. Reducerede doseringer har i flere undersøgelser vist sig at fremme biodiversitet af såvel flora som fauna. Sammenlignende undersøgelser af økologiske og konventionelle bedrifter viser højere flora- og faunadiversitet på økologiske bedrifter, hvilket dog ikke alene kan tilskrives, at der ikke anvendes pesticider i de økologiske marker. Anvendelse af hjælpestoffer påvirker ikke blot naturen på landbrugsarealerne, men vil også kunne påvirke naboarealer utilsigtet, hvis pesticider og gødningsstoffer spredes til markskel direkte eller som følge af vinddrift. Biodiversiteten er som regel størst i markernes randzoner. En række af de gennemgåede studier peger således i retning af, at undladelse af brug af hjælpestoffer i randzonen derfor vil være en godt sted at begynde, såfremt biodiversiteten i agerlandet ønskes øget. Forsøg med ophør af brug af pesticider viste, at dækningsgraden af en række konkurrencestærke ukrudtsarter steg, hvilket ikke er overraskende. Andre studier, hvor landbrugsdrift og effekter på biodiversitet er sammenkædet, omfatter omlægning af sædskiftearealer til brakarealer. Disse viser, at mange plante og dyrearter, som ikke har forekommet på arealet i større udstrækning, hurtigt spredes til arealerne fra naboarealer. Artsrigdommen afhænger desuden af graden af forstyrrelser af dyr, så som muldvarp og gnaverarter, som medvirker til at fremme floradiversiteten. Floradiversiteten på braklagte arealer er stærkt påvirket af driften af arealerne f.eks. om der foretages slåning, hvilket hindre frøsætning hos nogle vilde arter, samt om driften muliggør spiring af frø og vækst af planter som spredes til marken fra naboarealer. Anvendelse af pesticider påvirker forekomsten af ikke-skadevoldende dyrearter. En del insekter fungere som nyttedyr, idet de enten lever af skadedyr som f.eks. bladlus eller bestøver afgrøderne. Pesticidernes skadelige effekter på dyrepopulationer afhænger af, hvor dyrene befinder sig i tid og rum på sprøjtetidspunktet, og dermed af deres populationsbiologi. F.eks. er leddyr, der lever i afgrøden mere udsatte end leddyr, der er tilknyttet jordoverfladen og de øverste jordlag. Skadelige effekter af pesticider skyldes ofte at mange leddyr lever af ukrudt og svampe og deres fødegrundlag forsvinder ved sprøjtningen. Reduceres et led i fødekæden, går det ud over de efterfølgende led og resulterer i reduceret forekomst af større dyr som f.eks. fugle i agerlandet. Forgiftninger af fugle med pesticider forekommer, når fugle spiser bejdsede frø. Undersøgelser, hvor denne type sammenhænge er kvantificerede, er kun fundet i meget begrænset omfang i litteraturstudiet. Men omvendt synes der mulighed for at foretage supplerende modelleringer af f.eks. effekterne for udvalgte fugle- og dyrearter, i det omfang der findes generelle studier af sammenhængen mellem fødegrundlag og populationsudvikling. Ophør med pesticidsprøjtning har således i de fleste undersøgelser vist sig at medføre en øget dækningsgrad af nogle vilde plantearter og en generel forøget biodiversitet. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige præcist, hvilke ændringer der vil forekomme på et givet markareal ved pesticid- og/eller gødskningsophør. Ændringerne i artssammensætning er afhængige af en række forhold så som jordens frøbeholdning og mængden af regenerative vegetative stængel og roddele samt muligheden for tilførsel af vilde planter fra naboarealer og markskel i form af frøspredning og vegetativ indvandring. Vegetationen er fundamentet for faunaen og en stigende artsrigdom og planteantal vil som oftest medføre øget faunarigdom og et øget antal dyr, men faunaforøgelsen vil ligeledes afhænge af naboarealernes egenskaber som f.eks. spredningsmuligheder, overvintringsmuligheder og redepladser. Ændres dyrkningspraksis i eksempelvis randzonen opnås i nogle tilfælde en flerfarvet blomstrende vegetation, med et stort insektliv med deraf følgende mulighed for et rigere fugleliv end tidligere. I andre tilfælde opnås en relativ ensartet vegetation bestående af græsser eller høje grønne planter som f.eks. hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) eller at arealet gror til med nælder (Urtica urens / Urtica dioica). Generelt peger det foretagne litteraturstudie ikke overraskende på, at biodiversiteten vil stige og at antallet af dyr og planter i marker vil forøges ved pesticidfri dyrkning. Jo større arealer, der dyrkes pesticidfrit eller med reduceret pesticidanvendelse, jo større effekter på biodiversiteten må der forventes. Men effekterne på biodiversiteten kan ikke forventes at stige lineært proportionalt med f.eks. antallet af km randzone, der dyrkes pesticidfrit. Effekten vil alt andet lige lokalt afhænge af bl.a. jordens frøbeholdning, topografi, jordbundsforhold, forekomst af forskellige biotoper, etc., men samtidigt viser gennemgangen, at det er muligt at opstille generelle "gennemsnitlige" scenarier (eller årsag-/virkningsmodeller) på grundlag af generaliseringer af resultaterne i den foreliggende meget omfattende litteratur. Samtidigt bør det understreges, at der er meget stor forskel i de enkelte studiers strategiske anvendelighed, idet de varierer både med hensyn til hvilke organismer, effekterne er belyst for, samt med hensyn til relevansen af de enkelte forsøgsopsætninger. Et antal studier belyser effekterne på "indikator-arter" (almindeligt kendte dyr og planter) i sammenhæng med driftsændringer af relevans for almindelig landbrugsdrift, og disse vurderes at kunne indgå i integrerede biologiske og økonomiske analyser, som videre kan udgøre grundlag for værdisætningsstudier. Præmisserne herfor diskuteres videre i det følgende kapitel, hvor der konkluderes på de gennemførte litteraturstudier. Værdisætningsstudie som vedrører pesticidanvendelse i Danmark bør bygge på relevante nutidige undersøgelser om pesticidernes økologiske betydning under danske forhold. Et udvalg af mulige relevante studier i relation til agerlandets biodiversitet er omtalt i tabel 3.1. Det ses, at mange af undersøgelserne vedrører sammenligning af konventionel og økologisk drift, hvor ophør med pesticidanvendelse kun er en del af de resulterende driftsforskelle. I det omfang effekterne af pesticidanvendelsen kan isoleres i studierne, vil de være særdeles relevante. I modsat fald, er det væsentligt at understrege begrænsningerne i deres anvendelse, såfremt ønsket er at opgøre effekterne af pesticidanvendelse alene. Det bedst anvendelige danske materiale til værdisætning af pesticidfri dyrkning vedrører forskellige behandlinger af markers randzoner, og dette materiale er derfor brugt som udgangspunkt for projektets pilotstudie. Tabel 3.1. Da det danske materiale af relevans for beskrivelse af årsags/virkningssammenhænge af pesticidanvendelse således er begrænset, kan det være nødvendigt at underbygge danske resultater med konklusioner fra undersøgelser foretaget i vores nabolande, hvor dyrkningsforhold og –praksis samt artssammensætning af flora og fauna er sammenlignelig. Bilag 1 indeholder et review af danske og udenlandske undersøgelser af effekter af pesticider og pesticidophør på den vilde flora, med det formål at styrke og underbygge projektets generelle konklusioner vedr. mulighederne for gennemførsel af værdisætningsstudier på pesticidområdet.
|
