Tabel B1.3
Kilder til chrom i affald i Danmark (1999).
Affaldstype
Produktgruppe
Forbrændingsegnet affald
(tons Cr/år)
Affald til deponi
(tons Cr/år)
% af samlet
chrom-
mængde
Dagrenovation
187-467
45
Husholdningsartikler af rustfrit
stål
45-190 2)
16
Spisebestik af rustfrit stål
45-90
2)
9
Beslag til vinduer og døre
0
Forkromede overflader
1,4
1)
0
Tekstiler
5-15 1)
1
Pigmenter
5-15
3)
1
Læder (sko og tøj)
86-156
1)
17
Følgestof
?
0
Storskrald (ekskl. elektronik)
59-137
10
15
Forkromede overflader
1,4
1)
0
Lædermøbler
51-119
1)
12
Pigmenter
5-15 1)
1
Trykimprægneret træ
1,4
1)
10
1)
2
Byggeaffald
53-131
10
14
Beslag til vinduer og døre
45-110 2)
11
Forkromede overflader
2-15
1)
1
Pigmenter
5 3)
1
Trykimprægneret træ
1,4 1)
10
1)
2
Produktion og genanvendelse
66-265
23
Jern- og metalstøbning
1,1-3,4 4)
0
Forarbejdning af rustfrit stål
23-110 4)
9
Stålfremstilling
2,5
1)
-
Fragmentering (af skrot)
34-110 4)
10
Omsætning med kobber og
aluminium
5-39
6)
3
Andet erhvervsaffald
11-34
3
Rustfrit stål til medicinsk an-
vendelse
11-34 2;5)
3
I alt (afrundet)
311-770
86-285
100
Elektriske og elektroniske produkter
1,8-2,6 1)
0
Noter:
1)
De samlede mængder bygger på massestrømsanalysen for chrom (Hoffmann et al. 2002),
mens fordelingen mellem de forskellige affaldstyper er groft estimeret i nærværende projekt.
2) Massestrømsanalysen for chrom indeholder ikke en opgørelse af kilder til rustfrit stål i affalds-
strømmene. Det estimeres på side 80 i analysen, at 2.700-2.900 t chrom ender på deponi
sammen med jern og stål - halvdelen efter først at have været gennem et forbrændingsanlæg.
Denne mængde indgår dog ikke i analysens opgørelse af kilder til chrom i affald, der forbræn-
des (s. 82). Estimatet bygger på en antagelse om, at 10% af alt chrom skulle ende på deponi.
Antagelsen er indirekte baseret på antagelser gjort i massestrømsanalyse for nikkel, hvor den-
ne antagelse dog kun anvendes for en mindre del af de produkter, der indeholder rustfrit stål.
Det skal her vurderes, at det for de store mængder rustfrit stål der anvendes i procesanlæg og
lign. ikke kan antages, at 10% skulle ende på deponi. Der er derfor her taget udgangspunkt i
de oprindelige estimater i massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996), idet der ved
omregningen fra nikkel til chrom er regnet med, at rustfrit stål typisk indeholder 18% chrom
og 8% nikkel.
3) Massestrømsanalysen for chrom indeholder ikke nogen opgørelser af mængden af chrom i
pigmenter i maling og plast som håndteres til forbrændingsanlæg eller deponi. Der har tidli-
gere været et væsentligt forbrug af bl.a. blychromater i maling og plast, og i importerede
plastprodukter har blychromater indtil indførelsen af Blybekendtgørelsen været almindeligt fo-
rekommende (Lassen et al. 2003). Den samlede mængde chrom der bortskaffes med pigmen-
ter, er derfor her groft estimeret på basis af estimater af mængden af blychromat, der ender i
forbrændingsanlæg (Lassen et al. 2003).
4) Massestrømanalyse for chrom indeholder ikke nogen specifikke opgørelser af mængden af
chrom i affald fra støbeaktiviteter, fra forarbejdning af rustfrit stål eller fra fragmentering af
skrot. Der er derfor her taget udgangspunkt i estimaterne fra massestrømsanalyse for nikkel
(Lassen et al. 1996), idet det er antaget, at forholdet mellem nikkel og chrom er som 8:18.
5)
Affald fra medicinske anvendelser er her ført som forbrændingsegnet affald, men der er ingen
oplysninger om, hvordan det faktisk bortskaffes.
6) Baseret på massestrømsanalyse for chrom (Hoffmann et al 2003). Det er i analysen ikke
nærmere specificeret, med hvilke affaldstyper aluminium og kobberet ender på deponi, og
mængder er derfor her alt sammen ført under produktion og genanvendelse.
|