Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforurening

Bilag D Lovgivning om jord- og grundvandsforurening

Miljøbeskyttelsesloven
      Jordloven
Forurenende virksomheder

I det følgende vil de love, der har til formål at forebygge og afværge forurening af jorden og grundvandet, blive beskrevet. Lovgivningen udvikles løbende. Det er virksomheders pligt at holde sig orienteret om og følge gældende lovgivning. Bilaget er ajourført til og med Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord , herefter jordloven, der trådte i kraft den 1. januar 2000 /7/.

Lovgivningen vedrører:

  • Virksomheder, der ligger på forurenede grunde
  • Virksomheder, hvis aktiviteter kan forurene jorden og grundvandet

Udover lovgivningen nævnt i dette bilag, er der krav til visse, potentielle kilder til forurening, f.eks. om installation, drift og vedligehold. Disse lovkrav er beskrevet i bilag F, Pointsystem til vurdering af forurening ved mulige kilder.

Forurenede grunde blev indtil den 1. januar 2000 reguleret af affaldsdepotloven /4/ og miljøbeskyttelsesloven /5/. Affaldsdepotloven er ophørt og erstattet af kapitel 2 i jordloven. De dele af miljøbeskyttelsesloven, der vedrører jordforurening, er ført over i jordloven. For forurening sket før d. 1. januar 2001 er det lovhjemlerne i miljøbeskyttelsesloven, der er gældende.

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven regulerer forurening på grunde, hvor forureningen er sket før 1. januar 2001. Principperne i miljøbeskyttelsesloven er:

  • Som forurener har en virksomhed pligt til at oprense forureningen på egen grund, hvis virksomheden har handlet ansvarspådragende.
  • Myndighederne skal kontaktes, hvis virksomheden konstaterer, at grunden er forurenet – uanset hvem der har forurenet grunden.
  • Forurener en virksomhed jorden eller grundvandet på en nabogrund, kan virksomheden ikke pålægges at oprense jorden og grundvandet.
    Myndigheden og naboerne kan dog kræve erstatning fra forureneren.
  • Ifølge 4 paragrafferkan myndighederne udstede påbud om henholdsvis udførsel af undersøgelser og oprydning af forurenede grunde.

Jordloven

Loven prioriterer, at det offentlige hurtigt og effektivt kan sætte ind, hvis:

  • Grundvandet til nuværende eller fremtidig drikkevandsforsyning er truet af forurening.
  • En forurening truer mennesker på arealer med boliger, børneinstitutioner eller på offentlig legepladser, også kaldet følsom arealanvendelse.

Kortlægning af forurenede grunde

Med den nye jordlov indføres der et kortlægningssystem, som erstatter det tidligere registreringssystem. På sigt vil alle forurenede grunde blive kortlagt, uanset hvornår forureningen er sket.

I første omgang kortlægges grundene på vidensniveau 1 på baggrund af en begrundet mistanke om jordforurening. Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsopland for vandforsyning eller arealer med følsom anvendelse (boliger og børneinstitutioner) foretager myndighederne en kortlægning fra vidensniveau 1 til vidensniveau 2.

Vidensniveau 2 svarer til, at der er udført tekniske undersøgelser, der dokumenterer, at grunden er forurenet. Registrerede affaldsdepoter vil automatisk blive kortlagt på vidensniveau 2.

En oversigt med oplysninger om de kortlagte arealer vil blive indført i et særligt matrikelregister. Matrikelregistret vil være offentligt tilgængeligt. Et kortlagt areal kan først blive slettet i registret, når Amtsrådet vurderer, at der ikke er et miljø- eller sundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningn.

Forureners fulde ansvar for oprydning

Fremover bliver virksomheder holdt ansvarlige for forureninger, de selv forårsager – også selv om virksomhederne ikke har handlet uforsvarligt eller overtrådt gældende regler. Forureninger, som skyldes brand, hærværk og naturkatastrofer, er dog undtaget.

Jordloven betyder, at myndigheder fra den 1. januar 2001 kan påbyde forureneren at fjerne eller på anden måde afværge en forurening, så forureningen ikke truer drikkevandsforsyningen eller menneskers sundhed.

Handel med forurenede grunde

Ifølge jordloven kan myndigheder påbyde en forurener at rydde op – også selvom den forurenede grund allerede er solgt. Forureneren kan således ikke flytte fra sit ansvar.

Er forureningen sket før d. 1. januar 2001, kan myndigheden, jvf. jordloven, kun give påbud om oprydning, hvis forureneren købte eller lejede grunden den 10. februar 1999 eller senere. Ellers kan myndigheden give påbud i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

Nye ejere kan påbydes at rydde op på grunden, hvis de ved overtagelsen vidste eller burde have vidst, at påbud var meddelt eller forvarslet.

Påbud om undersøgelse af forurening

Ifølge jordloven kan myndighederne påbyde en virksomhed at kortlægge evt. forurening, hvis forureningen er sket efter d. 1. januar 1992, uanset om virksomheden råder over grunden. Viser undersøgelsen, at virksomheden har forurenet grunden, skal virksomheden betale alle omkostninger til undersøgelserne. Myndighederne skal derimod betale, hvis grunden ikke er forurenet, eller virksomheden ikke er forureneren.

Miljøtilladelse og anmeldepligt

Hvis der skal udføres bygge- og anlægsarbejder på et areal, der er kortlagt og beliggende indenfor Amtets indsatsområder (særligt drikkevandsområde eller følsom arealanvendelse), skal der søges en særlig tilladelse. På alle kortlagte erhvervsarealer, uanset beliggenheden, kræves der i nogle amter tilladelse af Amtet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19, hvis der skal flyttes jord internt på ejendommen.

Der må ikke foretages jordflytning fra forurenede arealer, før der foreligger en anvisning fra den kommunale myndighed. Anmelderen af jordflytningen har krav på at modtage svar senest 4 uger efter anmeldelsen.

Konstateres der forurening i jorden under gravearbejde, kan arbejdet blive standset i op til fire uger, med mindre amtsrådet inden da vedtager, hvordan forureningen skal håndteres.

Vejledninger

Miljøstyrelsen har udgivet to tekniske vejledninger med anvisninger om hvordan forurenede lokaliteter kan håndteres fra undersøgelsesfasen til afværgefasen. Det drejer sig om Vejledning nr. 6 og 7 fra Miljøstyrelsen, 1998. ”Oprydning på forurenede lokaliteter”, henholdsvis hovedbind og appendikser.

Forurenende virksomheder

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven regulerer nuværende virksomheders miljøforhold. Virksomheder kender ofte loven fra andre miljøforhold end forurening af jord eller grundvand.

Alle virksomheder skal indrettes og drives på en måde, der begrænser risikoen for og følgerne af en forurening. Sker der alligevel en forurening, skal følgerne af forureningen afværges, og den hidtidige tilstand genoprettes.

Listevirksomhed

Listevirksomheder, der også kaldes forurenende virksomheder, skal godkendes af kommune eller amt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Godkendelsen indeholder en række vilkår for virksomhedens drift, indretning og miljø.

Anmeldevirksomhed

Anmeldevirksomheder omfatter næsten alle industrivirksomheder, der ikke er listevirksomheder. Virksomhederne skal anmelde deres aktiviteter til kommunen, der herefter opstiller vilkår for virksomhedens miljømæssige forhold.

Formålet med vilkårene er ofte at undgå spild af råvarer og materialer ved hensigtsmæssigt drift og indretning af produktionsapparatet. Vilkårene for jord- og grundvandsforurening har ofte samme formål.

Desuden rettes vilkår ofte mod at begrænse følgerne af et uheld, f.eks. krav om at spild kan samles op, eller at produktionsarealer har tæt befæstelse og gode opsamlingsmuligheder. De konkrete vilkår afhænger af den enkelte virksomhed. Den enkelte kommune kan udfærdige forskrifter (regulativer), der stiller krav til en branches miljøforhold – og dermed til anmeldepligtige virksomheder.

Miljøstyring

Virksomheder, der er eller ønsker at blive certificeret efter ISO 14001, forpligtiger sig til at overholde relevant lovgivning og myndighedskrav, samt jævnligt vurdere, om miljølovgivningen m.v. overholdes.

Virksomheder, der er eller ønsker at blive registreret efter EMAS, skal handle i overenstemmelse med alle relevante lovkrav om miljøet.

Har en virksomhed opnået ISO 14001-certificering eller EMAS-godkendelse, skal den overholde – og kunne dokumentere overholdelse af – alle relevante miljølove, -bekendtgørelser og lignende. Dette betyder ikke, at certifikatet eller godkendelsen fratages virksomheden, hvis loven ikke overholdes, men virksomheden skal omgående arbejde på at udbedre evt. uregelmæssigheder.