| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøledelse - fra en organisatorisk vinkel

Miljøarbejdet på Mærsk Container Industri A/S

Incitaments- og beslutningsfasen

Idéen startede internt hos den daværende anlægschef, fordi der skulle fokus på omkostningerne til bortskaffelse af affald og ressourceforbruget generelt. Samtidig var der behov for at sætte nye mål for virksomhedens sikkerhedsarbejde.

I forbindelse med optimering af virksomhedens affaldssortering og udledninger havde der været kontakt til Tinglev Kommunes affalds- og miljøkonsulent for at få disse forhold afstemt med de offentlige myndigheder, inden nye tiltag blev iværksat.

På denne baggrund var det således ikke svært at træffe beslutningen om at påbegynde arbejdet med at opnå en certificering på både miljø (ISO 14001) og arbejdsmiljø (OHSAS 18001). Rent økonomisk havde vi allerede vurderet, at der ville være mange penge at spare ved at få skabt en øget fokus på vort totale ressourceforbrug. Den endelig beslutning blev taget af virksomhedens øverste ledelse, hvilket var et stærkt signal til hele organisationen om, at det var en opgave, som virksomheden virkelig ville bakke op om, og at arbejdet skulle have en meget høj prioritet fra dag ét. Medarbejdernes sikkerhed har altid haft den højeste prioritet hos Mærsk Container Industri.

Opstartsfasen

Siden virksomhedens start har der altid været stor fokus på medarbejdernes sikkerhed, og der var også gennem tiden blevet udviklet forskellige registreringsværktøjer, således at vi hele tiden kunne følge med i antallet af arbejdsulykker, tætpå registreringer og lignende, men vi manglede ligesom nye mål for at kunne fortsætte denne gode udvikling. Denne udvikling på miljø- og arbejdsmiljøområdet skulle gerne komme til at gælde for alle områder i virksomheden.

Med beslutningen om at igangsætte certificeringsprocessen blev der nedsat en intern styregruppe, som bestod af vor produktionschef, miljø-, sikkerheds- og systemkoordinator, i alt 4 personer. Det blev tidligt i projektet fastslået, at det ville være nødvendigt med ekstern konsulenthjælp, idet vi ikke havde de fornødne kvalifikationer endsige tidsmæssige ressourcer in-house. Ingen af styregruppens medlemmer havde dette arbejde som deres eneste opgave. Denne gruppe planlagde, sammen med den eksterne konsulent, strukturen i hele processen. Indledningsvis blev der afholdt forskellige præsentationsmøder for forskellige grupper i virksomheden, ligesom der blev orienteret via vort interne blad "Containeren" og opslag. Der blev gjort meget ud af, at alle blev informeret – både med generel information og mere målrettet i forhold til de individuelle arbejdsopgaver.

Her gjorde vi specielt meget ud af at sikre, at vore arbejdsledere blev grundigt informeret, fordi ansvaret for implementering ud i yderste led i produktionen ligger hos dem. Opgaven var at bevare den generelle positive holdning og samtidig minimere den smule skepsis, som enkelte havde til hele projektets omfang. Det var vigtigt at overbevise alle medarbejdere om, at det ikke bare var et nyt projekt, men noget der skulle tages alvorligt, og at det kræver noget fra alle medarbejdere.

Foto: Mærsk Container Industri A/S

Planlægnings- og opbygningsfasen

Den nedsatte styregruppe tog sammen med virksomhedens sikkerhedsudvalg de første mærkbare initiativer.

I den sammenhæng skal det nævnes, at det hidtidige sikkerhedsudvalg blev omdøbt til Miljø- og Sikkerhedsudvalg (MSIU), fordi deres opgave nu både omhandlede det daglige miljø- og sikkerhedsarbejde på virksomheden. MSIU består af sikkerhedsrepræsentanter for både timelønnede og funktionærer, arbejdsledere og den administrerende direktør, som er formand for udvalget. Her bør nævnes, at det har været en stor fordel, at systemkoordinatoren i løbet af opstartsperioden blev forfremmet til direktionssekretær.

Denne struktur har betydet, at det er MSIU, der er miljø- og arbejdsmiljøarbejdets øverste organ, og at alle beslutninger om nye tiltag og ændringer skal behandles af udvalget. Udvalget holder et månedligt møde med deltagelse af styregruppen, hvorved det sikres, at implementeringen og dermed forankringen bliver stærkest muligt.

Derudover holder styregruppen selvstændige møder for at sikre, at udvikling i og implementeringen af projektet fastholdes. Specielt i opstartsfasen trak styregruppens medlemmer på kollegaer i alle organisationens forskellige funktionsområder, for både at opnå korrekte informationer, men også for at opnå deres commitment, fordi de således selv havde været aktive i udformningen af de forskellige procedurebeskrivelser og lignende. Dette arbejde gav naturligt anledning til nogle diskussioner, fordi de forskellige processer – både i og på tværs af afdelinger – nu blev synliggjort, og der skulle opnås enighed om, hvordan tingene egentligt skulle gøres.

Hele dette arbejde har resulteret i, at vi har fået opbygget en meget overskuelig Ledelseshåndbog, som dækker begge områder – Miljø og Arbejdsmiljø. Det var meget vigtigt for os at få lavet et let tilgængeligt ledelsessystem, som samtidig skulle være meget operationelt. Idéen var at udnytte, at strukturen i de to ISO-standarder var den samme. Hermed kunne vi sammenkoble de fælles træk, og således kun udbygge ledelsessystemet på de områder, hvor der var specifikke krav til henholdsvis miljø og arbejdsmiljø.

Som tidligere nævnt var vi langt med vort sikkerhedsarbejde, og vi var derfor også enige om at tage udgangspunkt i de eksisterende registreringer og fortsætte udbygningen af disse. Hele dokumentationen for disse registreringer fandtes i databasen "Safety Base", som var et produkt vores sikkerhedskoordinator havde udviklet og fortsat bruger meget tid på at udvikle.

Foto: Mærsk Container Industri A/S

Udover de daglige registreringer i sikkerhedsarbejdet skal det også fremhæves, at samtlige uheldsregistreringer "popper op" hos vores direktør, produktionschef, styregruppens medlemmer og produktionsledelsen, hvorved engagementet også bliver bekræftet. Dette fænomen er alle medarbejdere bekendt med, og alle ved således også, hvilken betydning sikkerheden har.

Udover førnævnte registreringer har vores miljøkoordinator arbejdet meget med at få alle registreringer af forbrug og bortskaffelse af affald sat i system. Indledningsvis blev der gennemført en kortlægning af hele produktionens forbrug og alle typer af bortskaffelse af affald. Denne første kortlægning blev for flere emners vedkommende lavet på blandt andet kalkuler, idet der ikke fandtes valide opgørelser. Siden er der, i et tæt samarbejde med regnskab og logistik/indkøb, udarbejdet værktøjer til løbende registreringer på basis af de faktiske forhold. Dette har betydet, at vi hele tiden kan få bedre og mere specifikke opgørelser over forbrug og bortskaffelse af de forskellige typer af affald.

Det har også betydet, at der på basis af generelle retningslinjer løbende bliver udarbejdet sorteringsinstruktioner gældende for specifikke områder, hvilket naturligt er medvirkende til, at vi hele tiden bliver bedre og bedre til at opnå gode resultater.

Implementeringsfasen

Efter færdiggørelse af "Ledelseshåndbogen – Miljø og Arbejdsmiljø" skulle vi også sikre, at det færdige resultat blev operationelt for samtlige medarbejdere.

Hertil valgte vi at lade samtlige 380 medarbejdere gennemføre et internt miljøbearbejdnings-kursus. I samarbejde med AMU Syd udviklede vi et kursus tilpasset vore forhold og på basis af vort materiale, således at det hele tiden var undervisning, der direkte relaterede til den enkeltes hverdag på Mærsk Container Industri. Det var et kursus, hvor både timelønnede og funktionærer skulle deltage på blandede hold. Kurset blev ophøjet til et "internt lovpligtigt" kursus på lige fod med vort "Sikker Adfærd kursus", som alle på samme måde skal gennemføre. Der udstedes kursusbeviser til alle.

Foto: Mærsk Container Industri A/S

Dette kursusforløb var ikke helt uden sværdslag, idet der flere steder var modstand mod at skulle bruge 3 arbejdsdage på at lære at sortere affald! Især mange funktionærer havde svært ved at se formålet, idet de oplevede, at det primært drejede sig om produktionen. Nu var det vigtigt at holde fast, for selv om projektet var startet i produktionen, og det største udbytte ved forbedringerne kom derfra, så skulle administrationen også være med. På et lidt senere tidspunkt i forløbet kom der også fokus på affaldssorteringen i administrationen, men vi kunne ligesom ikke afsætte ressourcer til at sætte alle aktiviteterne i gang samtidig.

I dag har vi en aftale med en erhvervsaffaldskonsulent, der kommer fire gange om året og giver os råd og vejledning.

Evalueringsfasen

Generelt må vi sige, at medarbejderne har været positive og interesseret i virksomhedens miljøarbejde.Vi er nået så langt, at mange bidrager med nye forslag og spørger interesseret til, hvordan miljø- og sikkerhedsarbejdet går.

I forlængelse af certificeringen har vi også oprettet et auditteam, primært bestående af styregruppens medlemmer, som gennemfører månedlige interne audits rundt omkring på virksomheden – både i produktionen og administrationen. Specielt ved de interne audits oplever vi megen positiv interesse. Efterhånden kan de fleste godt se fordelen ved at arbejde målrettet med miljø og sikkerhed.

Det er helt klart en fordel i dag at kunne sige, at alle har været på kursus, inklusiv ledelsen. Ligesom det faktum, at vi blandede holdene har gjort, at de forskellige medarbejdergrupper har fået større forståelse for hinandens arbejdsområder og udfordringer. Alle er begyndt at tale mere sammen på tværs i organisationen.

Et andet resultat af miljøbearbejdningskurset er, at der er fremkommet ikke mindre end ca. 250 forslag til forbedringer af miljø- og sikkerhedsarbejdet på Mærsk Container Industri. Disse forslag bliver nu bearbejdet, og en del af disse aktiviteter er allerede sat i gang.

Håndbogen er blevet et rigtig godt redskab, og det er positivt, at den er enkel og overskuelig og kun indeholder de overordnede retningslinjer.

Med hensyn til økonomi kan vi nu konstatere, at vi har nedbragt de faste omkostninger til ressourcer og affald. I fremtiden vil vi blot sætte os nye mål for vort miljø og sikkerhedsarbejde. Af registreringerne og de opnåede resultater kan vi allerede nu se, at der er mange økonomiske fordele i de tiltag, vi gør.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.