| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Mindre virksomheders brug af genbrugspladser
5 Kortlægning af ordninger/modeller – "kommuneundersøgelse"
5.1 Indledning
Kortlægningen af ordninger/modeller for virksomheders brug af genbrugspladser er baseret på et elektronisk
spørgeskema, som i forbindelse med projektet er fremsendt via Videnscenter for Affald til samtlige kommuner.
Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1.
246 kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på ca. 90. Dog er ikke alle
spørgsmålene udfyldt i samtlige besvarelser, hvorfor datagrundlaget kan være mindre for de enkelte områder i
undersøgelsen. (Det fremhæves i den efterfølgende afrapportering i de tilfælde, hvor antallet af besvarelser af de
enkelte spørgsmål afviger væsentligt fra antallet af besvarede spørgeskemaer.
En række genbrugspladser er fælles for flere kommuner, hvorfor der i en lang række tilfælde er indsamlet flere
besvarelser for den samme genbrugsplads. Der har efterfølgende forestået et stort arbejde med at luge 'dubletter'
ud således, at hver genbrugsplads kun optræder én gang i undersøgelsen. Endvidere er der rettet henvendelse til en
række kommuner og genbrugspladser i tilfælde, hvor der har været tvivl om de fremsendte besvarelser.
Kortlægningen har bl.a. bidraget til udvælgelsen af de genbrugspladser, hvor der er gennemført en mere detaljeret
undersøgelse, bl.a. via interviews med erhvervskunderne. Udgangspunktet for udvælgelsen af disse pladser har
været, at de har skullet være repræsentative, for så vidt angår adgangsforhold, betalingssystem, åbningstider og
lokalisering.
Det har dog ikke været muligt at opdele genbrugspladser i få enkelte, repræsentative modeller – dertil er forskellen
mellem de enkelte pladser for stor. Nogle har fx beslægtede åbningstider, men deres adgangsbegrænsning og
–kontrol er forskellige og vice versa.
5.2 Genbrugspladser med adgang for virksomheder
Af de 246 kommuner, der har besvaret undersøgelsen, har 202 genbrugspladser adgang for virksomheder. De 202
genbrugspladser er beliggende i 138 af de adspurgte kommuner.
Figur 1 Oversigt over kommuner, hvor erhverv har adgang til genbrugspladser

Lys (grøn): kommuner med genbrugsplads med adgang for erhverv
Lilla: kommuner uden genbrugsplads med adgang for erhverv
Sort: Ikke besvaret
Kilde: Baseret på informationer i Kommunekataloget og fremstillet af Videncenter for Affald
Desuden er der via projektet registreret 136 genbrugspladser kun med adgang for private husholdninger. Disse
genbrugspladser indgår ikke yderligere i denne kortlægning.
Figur 2 Antallet af genbrugspladser i Danmark

I alt er der registreret fem pladser udelukkende for erhvervsbrugere.
På 129 af de 202 pladser med adgang for virksomheder, svarende til 64%, er der kun adgang for virksomheder
beliggende i én eller flere bestemte kommuner
5.3 Adgangsbegrænsning/-kontrol for virksomheder på
genbrugspladserne
Undersøgelsen viser, at der benyttes en række forskellige systemer for kontrol ved indkørslen til
genbrugspladserne. (I alt 201 genbrugspladser har besvaret spørgsmålet om adgangskontrol).
Figur 3 Adgangskontrol på genbrugspladser

Den meste anvendte form for adgangskontrol er en "vægtbegrænsning", hvor køretøjer over en vis vægt ikke har
adgang til genbrugspladsen. Denne kontrol benyttes af 70 genbrugspladser, svarende til 35% af samtlige
genbrugspladser. Typisk vil vægtgrænsen være for køretøjer på 3.500 kilo, hvilke de fleste pladser også har
angivet. Det har kun været muligt for kommunerne at besvare ét forhold for adgangskontrol på spørgeskemaet.
Kravet om max. vægtgrænse på køretøjet kan således også være gældende for flere end de 70 genbrugspladser.
43 genbrugspladsers kontrol består i, at brugerne skal anvende et særligt kort for at kunne få adgang til pladsen.
Det kan fx være et betalingskort eller et til formålet udstedt id-kort.
På 20 genbrugspladser skal erhverv anvende klippekort eller poletter, som er udstedt af kommunen, for at få
adgang til pladsen.
22 genbrugspladser har en anden form for adgangskontrol, hvoraf der eksempelvis nævnes fremvisning af
sygesikringsbevis eller personalets kendskab til virksomhederne i oplandet.
Som det fremgår af figuren har 46 genbrugspladser, svarende til 23% af samtlige pladser, angivet, at virksomheder
uhindret kan køre ind på pladsen uden nogen form for kontrol. Det skal dog bemærkes, at kun fire af
genbrugspladserne er ubemandede. Dermed har stort set alle genbrugspladserne en vis form for kontrol.
5.4 Betalingssystemer
Den mest anvendte betalingsform er, at alle virksomheder betaler det samme faste årlige gebyr – uanset
virksomhedstype og uanset hvor ofte genbrugspladsen anvendes. Som det fremgår af figuren nedenfor, anvender
59 pladser (svarende til 33%) denne betalingsform. (I alt 177 genbrugspladser har besvaret spørgsmålet om
betalingssystemer).
Figur 4 Genbrugspladsernes betalingssystemer

For de 59 genbrugspladser, der har faste gebyrer, uanset virksomhedstype, ligger det årlige gebyr i intervallet kr.
600-1000 om året. Det laveste gebyr blandt besvarelserne er kr. 280, og det højeste er kr. 3000. Beløbene er fra
år 2002.
Af de 40 genbrugspladser, hvor der betales efter vægt, angiver 29 ingen begrænsning for brugen af pladsen, mens
tre samtidigt angiver at have en vægtbegrænsning pr. besøg.
40 genbrugspladser har et virksomhedsspecifikt gebyr, hvor gebyret er fastsat ud fra én eller flere af følgende
virksomhedsforhold:
- Ejendomsvurderingen/grundværdi
- Ejendommens etagekvadratmeter
- Virksomhedstype
- Antal ansatte
Otte af genbrugspladserne med virksomhedsspecifikt gebyr oplyser, at der ikke er nogen begrænsning for brugen
af pladsen, mens 17 pladser desuden har en vægtbegrænsning pr. gang eller pr. måned.
20 genbrugspladser har betaling med et klippekort/polet-system. På 12 af disse pladser er der en vægtbegrænsning
pr. klip/polet. På flere pladser med betaling pr. besøg er det ikke muligt at købe klippekort/poletter på
genbrugspladsen, men virksomhederne må i stedet anskaffe kort eller poletter på Rådhuset/kommunekontoret.
18 genbrugspladser har etableret andre typer af betalingssystemer. Fx at virksomhederne betaler efter biltype
(personbil, varevogn, trailer, lastbil) eller, at der betales efter skønnede mængder i volumen.
Syv genbrugspladser, der ikke har besvaret spørgsmålet om betalingssystemer, oplyser, at virksomhederne ikke
betaler, fordi de kun må aflevere mindre mængder af affald på genbrugspladsen.
5.5 Åbningstider
Genbrugspladsernes åbningstider er vidt forskellige. Nogle har åbent alle ugens dage, men kun i få timer pr. dag,
andre har kun åbent nogle få hverdage, men i mange timer og andre igen har åbent mange timer dagligt i mange af
ugens dage. I nedenstående tabel vises, hvor mange hverdage genbrugspladserne har åbent. (I alt 176
genbrugspladser har besvaret spørgsmålet om deres åbningstider).
Figur 5 Antal hverdage genbrugspladserne har åbent

Det fremgår, at 72 genbrugspladser (svarende til ca. 40%) har åbent for virksomheder på alle hverdage. 33 pladser
(ca. 20%) har åbent fire hverdage mens 71 genbrugspladser (de sidste tre søjler i figuren ~ ca. 40%) har åbent tre
eller færre hverdage om ugen.
Af de 33 pladser, som har åbent fire hverdage om ugen, er mandag typisk den dag, hvor der er lukket. Dette er i
øvrigt kendetegnende for alle de genbrugspladser, som ikke har åbent alle fem hverdage.
For de 25 pladser med åbent kun en dag om ugen, er den typiske åbningsdag tirsdag, onsdag eller torsdag. En
enkelt plads har desuden kun åbent den første tirsdag i hver måned.
I gennemsnit er der hver hverdag ca. 127 genbrugspladser med adgang for virksomheder, som har åbent.
15% af pladserne åbner inden kl. 10.00 og lukker senest kl. 16.00. 61% åbner kl. 10:00 eller senere, men lukker
efter kl. 16.00. 18% åbner før kl. 10.00 og lukker efter kl. 16.00. Endelig har 6% blandede åbningstider afhængigt
af dagene.
Der er således en klar tendens til, at genbrugspladserne foretrækker at holde åbent om aftenen frem for om
morgenen eller hele dagen. Hele 67% af genbrugspladserne har sent åbent på de hverdage, der er åbent.
Figur 6 nedenfor viser pladsernes åbningstider i weekenden. 61 pladser har åbent både lørdag og søndag.
Figur 6 Åbningsdage i weekenden

For genbrugspladserne med åbent begge weekenddage gælder typisk, at de har åbent 1-2 timer mere om lørdagen
end om søndagen. Pladserne åbner ofte mellem 8 og 10, og der lukkes mellem 14 og 18. Stort set alle disse
genbrugspladserne har åbent mellem 10 og 14. Enkelte pladser har lukket om søndagen i vinterhalvåret.
93 pladser svarende til godt halvdelen af genbrugspladserne har alene åbent om lørdagen. Således er der 154
genbrugspladser med adgang for erhverv om lørdagen. Åbningstiderne er stort set de samme som for
genbrugspladser, der også har åbent om søndagen, dog er der en tendens til, at der ikke holdes så længe åbent. De
pladser, som kun har lørdagsåbent, lukker i en række tilfælde 1-3 timer før de pladser, der har åbent både lørdag
og søndag.
Der er ingen pladser, der kun har åbent om søndagen. 23 genbrugspladser, svarende til 13%, har ikke åbent i
weekenden. En enkelt plads holder kun åbent den tredje lørdag i hver måned (denne er ikke med i tabellen).
5.6 Kontrol af virksomhedernes sortering
Genbrugspladserne er blevet spurgt om og i givet fald, hvordan de kontrollerer, om virksomhederne sorterer deres
affald når, dette modtages på pladserne. Følgende seks rubrikker har kommunerne kunne afkrydse (de måtte gerne
sættes flere krydser):
- Kontrol ved indgangen
- Kontrol på genbrugspladsen/ved containerne
- Systematisk stikprøvekontrol
- Kontrol efter behov (fx hvis pladspersonalet ser noget suspekt)
- Vejledning/rådgivning af virksomhederne
- Ingen kontrol
På en enkelt plads foretages ingen kontrol af virksomhedernes sortering mv. Denne genbrugsplads fremgår ikke af
nedenstående tabel. (I alt 192 genbrugspladser har besvaret spørgsmålet om kontrol).
Tabel 1: Kontrol af virksomhedernes sortering af affald
Antal
Genbrugspladser |
Kontrol ved indgangen |
Kontrol på
pladsen/ved
containerne |
Systematiseret
stikprøvekontrol |
Kontrol efter behov |
Vejledning/
rådgivning af virksomheder |
1 |
• |
|
|
|
|
15 |
|
• |
|
|
|
1 |
|
|
• |
|
|
21 |
|
|
|
• |
|
5 |
|
|
|
|
• |
34 |
|
|
|
• |
• |
16 |
|
• |
|
• |
|
47 |
|
• |
|
• |
• |
6 |
|
• |
• |
• |
• |
1 |
|
• |
• |
|
• |
7 |
|
• |
|
|
• |
3 |
• |
• |
|
|
|
1 |
• |
• |
|
|
|
5 |
• |
• |
|
• |
|
19 |
• |
• |
|
• |
• |
3 |
• |
• |
• |
• |
• |
2 |
• |
• |
|
|
• |
1 |
• |
|
|
|
• |
3 |
|
|
• |
• |
• |
I alt 192 |
35 |
122 |
14 |
157 |
131 |
43 genbrugspladser (de fem øverste rækker) foretager alene én form for kontrol, heraf de 21 alene efter behov,
som må siges at være en meget begrænset kontrol. Det svarer til godt 10% af samtlige pladser.
De mest udbredte kontrolformer er kontrol efter behov, der foretages på 157 pladser svarende til 81% af
pladserne. Vejledning/rådgivning foretages på 68% og kontrol ved genbrugspladsen/ved containerne på 63% af
pladserne.
147 genbrugspladser udfører to eller flere former for kontrol. Den mest udbredte kombination af kontrol er på
pladsen/ved containerne, kontrol efter behov og kontrol via vejledning/rådgivning. Denne kombination udføres på
47 pladser svarende til 24%.
De egentlige mere systematiske kontrolformer som "kontrol ved indgangen" og "systematisk stikprøvekontrol"
forekommer på 49 genbrugspladser svarende til ca. 25%.
5.7 Mængder og affaldsfraktioner
Det har voldt kommunerne store problemer at svare på, hvor meget affald der årligt modtages på genbrugspladsen,
samt hvordan fordelingen er mellem husholdninger og erhverv. 55 pladser, hvilket svarer til godt 25%, har ikke
redegjort for de totale modtagne mængder, og 110 pladser har ikke svaret på, hvor stor en procentdel af de totale
affaldsmængder, der kommer fra virksomheder.
De opgivne mængder i denne rapport beror derfor på affaldsmængder fra 81 genbrugspladser (ca. 40% af
datamaterialet) beliggende i såvel store som små kommuner fordelt ud over landet.
Figur 7 Årlig mængde affald i tons fra erhverv på genbrugspladser

Gennemsnitsmængden af afleveret affald fra både husholdninger og erhverv er 6239 tons pr. år. Tallet beror på
oplysninger fra 147 genbrugspladser. Men mængderne varierer meget mellem de enkelte pladser. Således er der
flere genbrugspladser, der modtager mindre end 100 tons affald årligt og enkelte, der modtager mellem
25.000-30.000 tons.
For så vidt angår erhvervsaffald, er gennemsnitstallet 1046 tons årligt for de 81 pladser, hvor det har været muligt
at opgøre dette. Men som det ses af figuren ovenfor, svinger det også meget mellem de enkelte pladser. Hvis
tallene renses for de 5 registrerede pladser kun med adgang for erhverv, er gennemsnitstallet for årligt modtaget
erhvervsaffald 1062 tons. Der modtages således ikke mere erhvervsaffald på de "rene"
erhvervsaffalds-genbrugspladser end på blandede genbrugspladser, selvom genbrugspladserne kun for erhverv er
beliggende i erhvervstunge områder som Høje Taastrup, Odense, Vojens, Randers og Hirtshals.
Knap 25% af samtlige genbrugspladser modtager mindre end 100 tons affald fra erhverv årligt, og ca. 40% mindre
end 250 tons affald.
5.8 Kortlægningsmetoder
Som det fremgår af figur 8 har 76 genbrugspladser ikke besvaret, hvordan de modtagne affaldsmængder opgøres
fra henholdsvis erhverv og husholdninger. Disse pladser har heller ikke oplyst om de samlede modtagne mængder
eller fordelingen mellem husholdninger og erhverv. Det antages således i nedenstående vurdering af tallene, at
affaldet på disse genbrugspladser ikke vejes, hvorfor der sandsynligvis vil være tale om et skøn, såfremt
affaldsmængderne fra henholdsvis erhverv og husholdninger opgøres.
Figur 8 Metoder til kortlægning af affaldsmængder fra henholdsvis erhverv og husholdninger

Det fremgår af figuren, at affaldet fra erhvervsvirksomheder på kun 19 pladser kan opgøres præcist, idet der
foregår en indvejning af affaldet. Det svarer til knap 10% af pladserne med erhvervsadgang.
12 pladser baserer deres opgørelse på stikprøver, og alt i alt vurderes det, at knap 14% af pladserne har baseret
deres mængde-opgørelse på helt eller delvis sikre metoder. Omvendt kan det siges, at mere end 4/5 af
genbrugspladserne baserer deres opgørelser af affald fra erhverv på mere eller mindre usikre skøn. [3]
På spørgsmålet om hvad der ligger til grund for de skønnede mængder, angives der en række forskellige grunde.
|
Antal begrundelser |
Brugerundersøgelser/observationer og tælling på
pladsen |
6 |
Erfaringer fra andre pladsundersøgelser |
5 |
Antallet af solgte klip, kuponer m.v. |
5 |
Virksomheder skønner selv ved aflevering |
8 |
Erhvervsundersøgelser |
10 |
Skøn over, hvor meget virksomhederne medbringer pr. gang |
1 |
Spørgeskemaundersøgelse |
5 |
Vurdering af antal virksomheder i oplandet |
3 |
Samlet skøn fra pladsfolk |
11 |
Sammenligner med tidligere lossepladsmængder |
1 |
Rent skøn! |
17 |
* Ovenstående er en sammenfatning af pladsernes egne formuleringer. Der har således ikke været faste
rubrikker til afkrydsning.
Det fremgår, at de fleste af vurderingerne beror på et særdeles usikkert skøn, hvorfor det må forventes, at de
opgivne mængder i mange tilfælde ligger langt fra de faktiske mængder!
På de genbrugspladser, hvor der foretages en individuel vejning af hvert besøg, dvs. der er et præcist tal for, hvor
stor en andel erhvervsaffaldet udgør, fremgår det, at erhvervsaffaldet udgør omkring 5% af de samlede mængder.
Der indgår dog kun data fra otte pladser, som både vejer alt affaldet og samtidigt kan stedfæste dette til
henholdsvis husholdninger eller erhverv. En af disse pladser ligger på 15% erhvervsaffald og en enkelt helt oppe på
55%. For sidstnævntes vedkommende er der tale om en plads, der - i princippet - er eneste afleveringsmulighed for
virksomheder inden for et stort geografisk område.
Der er en tendens til, at genbrugspladser, som skønner erhvervsaffaldsmængderne, fastsætter disse til noget højere
procenter end den fordeling, der foretages af pladser, hvor affaldet vejes.
5.9 Antal erhvervsbesøg på genbrugspladserne
Nedenstående tabel viser, hvor mange virksomheder der besøger genbrugspladserne. (I alt 153 genbrugspladser
har besvaret spørgsmålet om antal besøgende).
Figur 9 Antal virksomheder der ugentligt besøger genbrugspladsen

På baggrund af bl.a. projektets undersøgelse ude på pladserne vurderes det, at pladserne har et meget godt billede
af besøgsfrekvensen. Mange pladser har tidligere gennemført optællinger af brugerne, og for nogle pladsers
vedkommende gennemføres årlige undersøgelser, fx omkring brugertilfredshed, besøgsfrekvenser m.v.
119 genbrugspladser vurderer, at de besøges af mindre end 100 virksomheder om ugen. Det svarer til ca. 78% af
de pladser, der har besvaret spørgsmålet.
Ca. 15% af pladserne har besøg af mellem 100-300 virksomheder om ugen, og kun 7% har mere end 300
erhvervskunder ugentligt.
Tager man udgangspunkt i besvarelsen på spørgsmålet om, hvor mange virksomheder der ugentlig besøger
genbrugspladserne kan det skønnes, at de 153 genbrugspladser ugentligt besøges af mellem ca. 7.000 og 28.000
virksomheder.
5.10 Bemanding
Fire genbrugspladser er registreret som ubemandet, mens alle øvrige pladser er bemandet i pladsens åbningstid. (I
alt 176 genbrugspladser har besvaret spørgsmålet om bemanding).
Bemandingen i de stille perioder fremgår af nedenstående tabel.
Figur 10 Bemanding i stille perioder

Som det fremgår af tabellen, er de fleste pladser (120) bemandet med én person i stille perioder. Det svarer til 68%
af de pladser, der har opgivet data på dette spørgsmål. Over halvdelen af disse pladser (68%) er også bemandet
med én person i spidsbelastningsperioder. De resterende pladser har typisk 1-2 personer mere i
spidsbelastningsperioderne.
For de 43 pladser, der har 2 personer på pladsen i de stille perioder, gælder ligeledes, at bemandingen i
spidsbelastningsperioden på ca. halvdelen af pladserne er den samme. For den øvrige halvdel gælder, at der typisk
er én person mere på pladsen i de travle perioder.
Figur 11 Bemanding i spidsbelastningsperioder

Ca. halvdelen af samtlige genbrugspladser (53%) har differentieret bemanding i forhold til, om det er en
spidsbelastningsperiode eller en stille periode.
Antallet af årsværk varierer en del og kan aflæses i nedenstående tabel. Administration er inklusiv opgørelsen.
Figur 12 Antal årsværk brugt på genbrugspladsen

Som det fremgår, er det typiske billede, at der anvendes 1-3 årsværk på genbrugspladserne. Af de 28 pladser,
som anvender mere end 3 årsværk, ligger de 25 mellem 3 og 6 årsværk. 2 bruger 8 årsværk og en enkel plads
bruger 13,5 årsværk.
34 pladser har enten ikke besvaret spørgsmålet eller opgjort ressourceforbruget til 0 årsværk.
Der er en sammenhæng mellem totale modtagne affaldsmængder på genbrugspladsen og antallet af anvendte
årsværk på genbrugspladsen således, at de pladser der modtager mest affald oftest er dem, hvor der anvendes flest
årsværk.
Langt de fleste genbrugspladser (75%) indsamler mellem 1000 og 5000 tons affald pr. årsværk. Gennemsnittet for
samtlige genbrugspladser er 2081 tons affald pr. årsværk. Forholdet mellem antallet af årsværk og mængden af
indsamlet affald skal dog ses i lyset af en række andre forhold som fx serviceniveau, størrelse og sammensætning af
oplandet, kvalitet af affaldssorteringen og betjening af indvejningssystemer mv.
5.11 Fremtidige initiativer
45 genbrugspladser oplyser, at de har planlagt ændringer af virksomhedernes brug af genbrugspladsen inden for det
kommende år. Nedenstående tabel er en oversigt over typen af tiltag, de enkelte genbrugspladser påtænker at
gennemføre.
Tabel 2: Tiltag som påtænkes gennemført på genbrugspladsen det kommende år
Antal genbrugs- pladser |
Ny betalings-
struktur |
Ændrede
adgangs- forhold |
Sortering i flere fraktioner |
Etablering af separat genbrugsplads for virksomheder |
Særlige åbningstider for virksomheder |
Øget bemanding på genbrugs- pladsen |
5 |
• |
|
|
|
|
|
1 |
|
• |
|
|
|
|
7 |
|
|
• |
|
|
|
1 |
|
|
|
• |
|
|
1 |
• |
|
• |
|
|
|
1 |
• |
|
|
|
• |
|
6 |
• |
• |
|
|
|
|
1 |
• |
• |
|
• |
|
|
10 |
• |
• |
• |
|
|
|
1 |
|
|
• |
|
|
• |
3 |
|
|
|
|
• |
|
I alt |
24 |
18 |
19 |
2 |
4 |
1 |
De tre ændringer, som flest påtænker at gennemføre, er således:
Ny betalingsstruktur: 24 genbrugspladser
Ændrede adgangsforhold: 18 genbrugspladser
Sortering i flere fraktioner: 19 genbrugspladser
Foruden de planlagte initiativer, der er nævnt i tabellen, er der otte genbrugspladser der bl.a. nævner flytning af
pladsen, udvidelse af pladsen samt lukning af pladsen.
Fodnoter
[3] Ud af de 98 pladser, der baserer deres opgørelse på skøn, er der 16 pladser, hvor alt affald indvejes, men der
skelnes ikke mellem husholdninger og erhverv, hvorfor erhvervsmængden ligeledes er baseret på skøn.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.
|