| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande

2 Grundlag for forhåndsudpegning af nødområder

I IMO's udkast til retningslinier (se bilag B) står der anført en række eksempler på forhold, som bør indgå i overvejelserne omkring en forhåndsudpegning af nødområder. Disse forhold omfatter blandt andet og uden at være prioriteret i øvrigt:

- Nødområdets beliggenhed i forhold til de store trafikruter.

- Vanddybden mellem trafikruten og nødområdet, vanddybden i nødområdet, fremherskende strømforhold, vinde mv.

- Andre besejlingsforhold til nødområdet, herunder også eventuelle isforekomster.

- Mulighed for læ for strøm, sø og vind.

- Nærheden af udstyr til afhjælpning af havari.

- Nærheden af udstyr til bekæmpelse af forurening m.v.

- Bundforholdene.

- Miljøets betydning for turisme, fiskeri m.v.

- Miljømæssige forhold generelt, herunder udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder.

Ifølge Trafikministeriet drives havnene i dag i langt højere omfang på kommercielle vilkår og udpegningen af havnen eller områder i nærheden deraf kan få negative forretningsmæssige konsekvenser for de pågældende havne. Trafikministeriet har derfor foreslået, at det bør overvejes at fastlægge retningslinier for, dels hvorledes en havn kan klargøres, efter at den har været anvendt som nødområde, således at havnen hurtigst muligt igen kan fungere på forretningsmæssige vilkår og, dels for eventuel kompensation til havnen for tab som følge af anvendelsen som nødområde, herunder kompensation for fysiske skader og for tab som følge af nedlukning af kommercielle aktiviteter.

2.1 Generelle kommentarer vedrørende sejladsen i danske farvande.

For de danske og tilstødende farvande opbygger og vedligeholder Søværnets Operative Kommando (SOK) et maritimt situationsbillede af den aktuelle situation til søs. SOK får informationer fra en lang række kilder, herunder fra skibe i farvandene, fra flyovervågning af farvandene, samt fra en række radarstationer og kystudkigsstationer. Det samlede maritime situationsbillede kan dog være begrænset lokalt, blandt andet som følge af reduceret dækning ved de elektroniske hjælpemidler.

Der er endvidere truffet beslutning om inden 1. juli 2005, at etablere et landbaseret overvågningssystem baseret på skibenes AIS-systemer (Automatic Identification System). Etablering af landbaseret AIS vil kunne udgøre et væsentligt bidrag i farvandsovervågningen og i relation til Søværnets bestræbelser på til stadighed at opretholde et opdateret billede af trafikken i danske farvande. Systemet kan eventuelt også anvendes til en mere aktiv overvågning af skibe, som udgør en særlig høj risiko, eksempelvis tankskibe med stor dybgang. I hvilken grad dette er muligt er ikke undersøgt, da det falder uden for formålet med nærværende redegørelse.

For enkelte farvandsafsnit findes der kun informationer i begrænset omfang – det er f.eks. tilfældet for situationen i Kalundborg Fjord, idet der i dag ikke er radardækning af selve fjorden.

Endvidere skal der gøres opmærksom på, at der i de danske farvande stadig er et stort antal miner og andre ammunitionsgenstande fra besættelsestiden. Det formodes dog, at ingen af minerne er i fuld funktionsduelig stand, men en eventuel detonation kan ikke udelukkes.

Trafikken ind/ud af Østersøen er fortrinsvis kædet sammen med skibstrafikkens fortsatte sejlads ud i Nordsøen og videre mod Den engelske Kanal.

På vej igennem de indre danske farvande følger skibsfarten primært ruten igennem Sundet for skibe med dybgang op til 8 meter og igennem Storebælt for skibe med en dybgang op til 17 meter. Ruten gennem Sundet til Østersøen er omkring 90 sømil kortere end gennem Storebælt, hvorved skibene kommer 5-10 timer hurtigere frem til Østersøen. På grund af tids- og brændstofbesparelsen er skibstrafikken igennem Sundet næsten dobbelt så stor som igennem Storebælt.

Således vil trafikken typisk være koncentreret i tre overordnede retninger:

- via Kieler-kanalen i retning mod Den engelske Kanal

- via Skagen og i sydvestlig retning mod Den engelske Kanal samt

- via Skagen og i vestlig retning nord om England.

Der vil således kun være en meget begrænset kystzonetrafik langs den jyske nordsøkyst, idet trafikken ud i Nordsøen "slipper" kysten ved Hanstholm.

2.2 Strømforhold i de indre farvande

Ved valget af et egnet nødområde er det væsentligt at have kendskab til strømmens retning og styrke, idet denne vil kunne sprede spild fra en havarist. I Sundet og Bælterne er strømmen nordgående i størrelsesordenen 2/3 af tiden mens den er sydgående i resten af tiden. Grundet vindstuvning og vandstandsforskelle betinget af lufttrykket vil vandet strømme stærkt varierende igennem de indre danske farvande.

Generelt er der nordgående strøm ved vind fra nord, øst og syd samt ved svage vinde. Vestenvinden skal være over styrke 3 (7-10 knob/3,4—5,4 m/sek) før det giver sydgående strøm og da ofte med en tidsmæssig forsinkelse. Således kan der godt i en periode være nordgående strøm i Sundet ved nordlig vind. (note: ved vind angives retningen den kommer fra, mens strømmen angives med den retning den går mod).

Mens strømmen i de indre farvande som hovedregel er styret af vandstandsforskellene mellem nord og syd, er strømmen langs den jyske nordsøkyst fra Hanstholm i nord præget af tidevandstrøm, som vender med knapt seks timers mellemrum, undtagen i situationer når vind og lufttryk tilsammen overstiger tidevandkræfterne.

På Farvandsvæsenets hjemmeside er 48-timers prognoser over strømudviklingen tilgængelig (figur 2.1) på følgende link: http://www.frv.dk/ifm/oceanografi/oceanografi.htm

Der har i sommerperioden inden for de seneste 5-10 år været en tendens til længerevarende og sammenhængende perioder med højtryksvejr, hvor der har været svage vinde eller vind primært fra syd og sydøst. Det normale vindmønster for området er præget af lavtryk der passerer henover Skandinavien med en vind primært fra vestlige og nordvestlige retninger.

Figur 2.1 48-timers strømprognose for farvandet omkring Danmark den 16. oktober 2003.

2.3 Generelt om naturbeskyttelse på havet

Det danske søterritorium er karakteristisk ved at være lavvandet og have lagdelte og næringsrige vandmasser, med kyster, rev og fjorde som til stadighed ændrer form.

Netop dette miljø er forudsætningen for det mangfoldige dyre- og planteliv som findes indenfor det danske havområde. Generelt findes der kun en "stikprøve" viden om mange marine naturbeskyttelses interesser idet mange områder især uden for de indre farvande ikke er kortlagt med hensyn til naturbeskyttelsesinteresser

Farvandenes udformning har stor betydning for, hvordan en given forurening spredes og senere opsamles og hvor lang tid et givet område er om at nedbryde f.eks. olie. Der er således store forskelle på lukkede områder, fjorde, og åbne område med større eksponering fra vind og strøm.

Det er særdeles vanskeligt generelt at beskrive et områdes sårbarhed over for et nødstedt skib med behov for assistance. Derfor er der her valgt at beskrive kendte naturbeskyttelsesinteresser omkring de nødområder som er foreslået. Nødområderne er fundet udenfor udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Redegørelsen inddrager kortmateriale, som viser placering af de internationale naturbeskyttelsesområder på havet (EF-fugle og EF-habitat og Ramsarområder), samt reservaterne, herudover oplysninger fra amternes regionplaner om yderligere beskyttelsesinteresser og i visse tilfælde de enkelt havområders målsætning

2.4 Generelt om miljøbeskyttelsen af havet

Et hovedelement i beskyttelsen af kystvandenes miljøkvalitet er amtsrådenes fastlæggelse af kvalitetsmålsætninger. Disse optages i regionplanerne, som er amternes "masterplan" og et af de vigtige værktøjer inden for fysisk planlægning og miljøbeskyttelse. Den indeholder mål og retningslinier for udviklingen og anvendelsen af arealer i de enkelte amter. Regionplanen revideres hvert 4. år.

Systemet har været i brug siden 1985. Det indebærer at der ikke må ske en menneskelig påvirkning så realiseringen af den opstillede miljøkvalitet bringes i fare eller umuliggøres. For kystvandene arbejdes med et tredelt målsætningssystem: Generel målsætning, lempet målsætning og skærpet målsætning.

Et krav til opfyldelse af generel målsætning er bl.a. tilstedeværelsen af et alsidigt dyre- og planteliv og en god hygiejnisk vandkvalitet svarende til badevandskvalitet. For områder med lempet målsætning er de miljømæssige krav lempede, mens der for områder med skærpet målsætning vil kunne stilles særlige krav til f.eks. spildevandsudledning af hensyn til særinteresser i områderne.

Inden for EU blev Vandrammedirektivet (VRD) vedtaget i 2000. Det skal være gennemført i dansk lovgivning senest december 2003, mens den praktiske gennemførelse af direktivet løber over en årrække. VRD opererer med et udbygget system af miljømål i forhold til hidtidig dansk administrationspraksis, og den indebærer at områderne mindst som udgangspunkt skal udvise god økologisk tilstand. VRD træder gradvist i stedet for det nuværende recipientkvalitetssystem, således vil det formelle grundlag først være på plads i 2009 med vedtagelsen af VRD-indsatsplanerne.

2.5 Områder med internationale forpligtelser

Danmark har tilsluttet sig en række internationale konventioner og EU-direktiver som har til formål at beskytte en række enkelte arter og bestande, samt deres levesteder herunder en række naturtyper. Danmark har i den forbindelse udpeget en række nationale og internationale naturbeskyttelsesområder.

De internationale naturbeskyttelsesområder består af EF- fuglebeskyttelses- og EF- habitatområder (samt Ramsar områder), samt eventuelle nationale reservater og fredninger. Områderne kaldes i EU sammenhæng for Natura-2000 netværket. De internationale naturbeskyttelsesområder og reservater er angivet på kortmateriale og på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.skovognatur.dk

For de marine internationale naturbeskyttelsesområder bemærkes, at de hidtil udpegede områder endnu ikke alle er godkendt af EU-kommissionen, idet der blandt andet er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på udpegningsgrundlagene off-shore (mellem 12 sømil og 200 sømil). I de kommende år vil medlemslandene således skulle udpege flere marine habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

Det understreges, at habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne forpligter medlemslandene til gennem udpegning af områder at sikre opretholdelse og om nødvendigt genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og bevarelse for de pågældende arter.

2.6 Positiv- contra negativområder

Det har været overvejet i arbejdsgruppen at udpege negativområder, hvor nødstedte skibe ikke må placeres på grund af vigtige miljø-, natur-, fiskeri- eller fritidsinteresser. Ideen skulle være at udarbejde en samlet fortegnelse over områder hvor nødstedte skibe under ingen omstændigheder kunne blive henvist til, underforstået at de resterende områder så ville være til fri disposition.

Figur 2.2 Internationale naturbeskyttelsesområder i de danske farvande (kilde: Skov- og Naturstyrelsen, 2003)

Imod denne overvejelse taler omfanget af væsentlige interesser i de danske farvande. Den gennemsnitlige vanddybde er ringe og stræderne smalle med mange lukkede fjorde som rummer en stor biologisk diversitet af alger, planter og dyr, samt kystens beskaffenhed er baggrunden for at der i de danske havområder findes en ganske betydelig mængde af natur-, miljø-, fiskeri- og rekreative interesser. I figur 2.2 er vist en oversigt for de internationale naturbeskyttelsesområder.

En konsekvent udpegning af negativområder ville formentlig bevirke, at store dele af de kystnære danske farvande blev udlagt som negativområder. Tilbage ville der blive nogle åbne områder hvor en eventuel olieforurening ville være vanskelig at inddæmme og bekæmpe, således som det var tilfældet ved ulykken med Prestige i 2002 ud for den galiciske kyst.

Ved i stedet at udpege en række mulige nødområder kan de forskellige involverede aktører på forhånd tage stilling til de praktiske forhold ved en eventuel anvendelse af et givent nødområde. Ideelt set vil det give aktørerne grundlag for at have et langt mere målrettet redskab til rådighed for en optimal håndtering af et nødstedt skib.

2.7 Anvendelighed af de udpegede nødområder

Der er lagt vægt på at udpege et tilstrækkeligt stort antal nødområder i den umiddelbare nærhed af skibsfartens hovedruter igennem de danske farvande. De danske farvandes beskaffenhed gør det imidlertid vanskeligt at pege på nødområder, som uden forbehold vil kunne anvendes under alle forhold.

Det har derfor været nødvendigt at udpege nødområder til brug for nødstedte skibe med henholdsvis lavt og højt forureningspotentiale. Ved lavt forureningspotentiale for et nødstedte skib forstås, at skibets last ikke indebærer en risiko for olieforurening af hav eller kyst eller forurening med andre miljøskadelige stoffer. Ved højt forureningspotentiale er der stor risiko for, at skib eller dets last kan forurene havet med olie, andre miljøskadelige stoffer eller såfremt, der er brand med risiko for udslip af giftige dampe.

Den samlede liste over forhåndsudpegede nødområder i nærværende redegørelse indeholder ankerpladser, beskyttede farvande og havne, som er et udtryk for den afvejning der har fundet sted mellem den overordnede registrering af interesser i de danske farvande og overvågningsdirektivets krav.

Generelt er der lagt vægt på at skibe med en dybgang på 10 meter eller derover skal kunne anvende de forhåndsudpegede nødområder, men det er samtidig klart at der i de lavvandede indre danske farvande fra naturens side vil være flere egnede nødområder for skibe med dybgang på under 10 meter, eller at et havareret skib bevidst sættes af på en banke for at hindre det i at synke og derved kunne forebygge en større forurening af miljøet.

Der er endvidere lagt vægt på at en eventuel forurening skal kunne inddæmmes bedst muligt. Derfor er der udpeget et antal havne hvortil et nødstedt skib med højt forureningspotentiale vil kunne blive anvist, idet mulig forurening af vandmiljøet kan holdes inde i havneområdet igennem afspærring. Før et nødområde bliver anvist til et nødstedt skib må der ikke være fare for udslip af giftige dampe, partikler eller eksplosion som vil kunne udsætte befolkningen for unødig sundhedsrisiko.

Spørgsmål i relation til olietypernes giftighed, påvirkning fra kemikalier eller andet er ikke vurderet. I beskrivelsen indgår kun indirekte spredningsrisiko og kysttypernes sårbarhed overfor en evt. efterfølgende oprensning af området.

Det er muligt at det i dele af året vil være problematisk at anvende et udpeget nødområde. Eksempelvis hvis området er en vigtig rasteplads for fuglelivet i dele af året eller andre forhold som for eksempel hensynet til badegæster i sommerperioden gør sig gældende. Det forudsættes at disse informationer vil være tilgængelige før der konkret anvises et nødområde til et nødstedt skib.

Et nødstedt skib vil ikke i alle tilfælde medføre forurening af havmiljøet. Eksempelvis vil nedbrud af en styremaskine ikke i sig selv medføre fare for udslip, således at anvisningen af et givet nødområde vil være mindre problematisk.

Ved ulykker (grundstødninger/kollisioner) hvor forurening med f.eks. olie indgår, er afstanden mellem skibet og en given beskyttelsesinteresse samt spredningsrisiko afgørende for omfanget af en skade. I samme overvejelse bør imidlertid indgå at hvis kysterne overvejende er sandstrande er de relativt nemme at oprense og robuste for oprensning. Dette gælder imidlertid ikke for Vadehavet, hvor mulighederne for oprensning er hæmmet af især tidevandsforskellene. Dette indebærer, at olien som kommer op på forlande eller strandenge kan være destruktivt for miljø- og naturforholdene.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.